Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 51:

Forslag til folketingsbeslutning om afvisning af asylansøgere ved grænsen.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 13.01.2017).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak. For et øjeblik siden var der jo første behandling af regeringens lovforslag om at indføre en nødbremse i udlændingeloven – en nødbremse, der skal gøre det muligt i en krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet reelt er holdt op med at fungere, at afvise asylansøgere på grænsen til et andet Dublinland. Det er en nødbremse, der sammen med regeringens øvrige 50 stramninger skal sikre, at myndighederne har de rigtige redskaber til at håndtere en situation, hvor presset på Danmark øges voldsomt. Det er en nødbremse, der handler om at udvise rettidig omhu.

I lyset af den tidligere debat om nødbremsen kan jeg naturligvis godt forstå, at det kan virke både nemt og selvfølgelig også besnærende at gå skridtet videre og generelt afvise asylansøgere på grænsen, også selv om der slet ikke er tale om en krisesituation, hvor Dublinsamarbejdet er brudt sammen. Men så let er det ikke. Det vil nemlig ikke være muligt at gennemføre forslagets indhold om afvisning på grænsen og samtidig fortsat være en del af Dublinsamarbejdet. Det handler derfor grundlæggende om, hvorvidt det er klogt for Danmark at bryde med Dublinsystemet på nuværende tidspunkt, og det mener jeg ganske enkelt ikke det er.

Regeringens holdning er klar: Vejen frem er tværtimod at sikre, at Dublinsystemet bliver på sporet, fordi det er en forudsætning for et velfungerende asylsystem i Danmark og også i resten af Europa. Regeringen arbejder derfor hårdt for at fastholde Danmarks deltagelse i det nuværende Dublinsystem, men vi står samtidig fast på, at asyl- og indvandringspolitikken selvfølgelig skal fastlægges i Danmark og ikke i Bruxelles.

Regeringen ser det samtidig som en grundlæggende præmis, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Jeg ser frem til den videre debat, og det er klart, at jeg både her og senere også står til rådighed for spørgsmål.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er med på, at der er gået lidt mode i – og det har der måske været i lang tid – at man hele tiden fremhæver Dublinsamarbejdet som det, der ligesom værner Danmark imod en ny asyltilstrømning, at det ligesom er grundstenen i det danske asylsystem. Jeg forstår det ikke helt, for Dublinsamarbejdet har jo ikke forhindret meget, meget høje indrejsetal i Danmark; Dublinsamarbejdet forhindrede ikke, at der væltede en masse mennesker ind i efteråret 2015 – Dublinsamarbejdet gjorde ikke noget på det område, der var til gavn for Danmark. At asyltallet er faldet til ca. 6.000 sidste år, og at det stadig væk ligger forholdsvis lavt, skyldes jo ikke Dublinsamarbejdet.

Hvis man kunne vælge mellem at have et system, hvor man hele tiden afviste asylansøgere ved grænsen, og så at have Dublinsamarbejdet, er det så virkelig regeringens opfattelse, at man hellere ville have vælge Dublinsamarbejdet end en ordning, hvor man hele tiden kunne afvise asylansøgere ved grænsen? Hvad er vigtigst?

Ministeren.

Jeg mener rent faktisk, det vigtigste er, at vi finder nogle fælles europæiske løsninger, der betyder, at man ikke i det omfang, som vi ser nu, søger imod Europa, heller ikke selv om man for mange migranters vedkommende jo godt er klar over, at det kan blive overordentlig svært at få ret til at være her. Så jeg mener, at løsningen ligger et andet sted. Men indtil der er kommet styr på de ydre grænser til Europa, mener jeg, det er helt relevant, at vi værger for os, for det er jo det, der sker, når vi gennemfører de opstramninger på udlændingepolitikken, som vi gør, og når vi indfører grænsekontrol og andre tiltag. Det er jo – må man bare være ærlig og sige – et spørgsmål om, at landene værger for sig, men løsningen er jo bare ikke, at så mange især unge mænd fra Afrika søger imod Europa. De har ikke ret til at være her, og de får ikke ret til at være her, og derfor skal løsningen findes et andet sted, og det må nødvendigvis være i et fælleseuropæisk samarbejde.

Spørgeren.

Det fælleseuropæiske samarbejde har jo ikke rigtig gjort noget godt for Danmark og for en række andre europæiske lande. Altså, når vi står med de problemer, som vi står med og har stået med gennem lang tid, så er det jo, fordi bevogtningen af de ydre grænser stort set aldrig rigtig har fungeret. Det er nok også en utopi at tro, at man kan få en ordentlig bevogtning af de ydre grænser – der er nok for meget at bevogte, for at sige det, som det er. De fælles EU-regler, der er i forbindelse med Dublin- og Schengensamarbejdet, har jo ikke forhindret de problemer, som vi står i nu. Problemerne er der jo stadig væk, og nogle vil med en vis ret påstå, at de problemer faktisk er vokset.

Så kan ministeren ikke se, at der er en pointe i, at hver nationalstat har lov til at gøre op med sig selv, om man ønsker at føre en politik, hvor man siger, at hvis du kommer til landet fra et andet land, hvor det er sikkert at opholde sig, så er vi i vores gode ret til at afvise dig på grænsen og sige: Du har ikke krav på beskyttelse, for du kommer ikke direkte fra krig og ufred; du kommer direkte fra et land, hvor du fint kan være – der er ingen problemer med at være der, du bliver ikke forfulgt? Og er det ikke et problem, hvis EU-reglerne faktisk forhindrer os i at indføre de regler?

Ministeren.

Altså, jeg må sige, at jeg mener, det er helt afgørende, at vi forbliver i Dublinsamabejdet, og igen vil jeg sige, at løsningen jo ikke på lang sigt er, at landene i Europa værger for sig. Løsningen må være, at man f.eks. på sigt får oprettet sikre områder – det kan godt være, at det bliver i usikre lande, men det skal være sikre områder – hvor de migranter, der ellers ville søge mod Europa, så må søge hen. Det ville jo også betyde, at man så derfra ville kunne søge asyl ind i Europa.

Men jeg mener vitterlig, at løsningen skal findes et andet sted, og indtil da mener jeg så at vi er i vores fulde ret til selvfølgelig at gennemføre de opstramninger, som vi gør, for vi kan ikke stå med så stort et pres og så stort et indrejsetal, som vi f.eks. gjorde i 2015.

Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Jeg er sådan set med på, at udviklingen i Syrien og i forskellige andre krigszoner har fremmet en flygtningekrise. Men jeg vil så også mene, at en af grundene til, at det gik så galt, var, at Schengensamarbejdet og kontrollen med de ydre grænser, som skulle have været der, ikke var der.

Det, jeg synes er problemet med de europæiske lande, er, at fordi de ikke selv rigtig gider tage det alvorligt, lægger de spørgsmålet om flygtningekrisen i hænderne på en tyran som Erdogan, hvilket jeg ikke finder særlig betryggende.

Min pointe med det er jo sådan set bare, at hvis Europa skal værges, tror jeg, at den eneste vej frem er, at hvert eneste land passer sin grænse. Og det er også, fordi det her jo aldrig nogensinde ville være sket, hvis de flygtninge, der gik op igennem Europa, skulle have passeret nationale grænser med nationale grænsekontroller.

Det er altså en del af flygtningekrisen, at EU, i hvert fald Schengensamarbejdet, er et defekt system.

Ministeren.

Altså, jeg kan sådan set bare gentage mit svar til hr. Martin Henriksen. Og jeg vil sige, at hvis man indførte det beslutningsforslag, som er fremsat her fra Dansk Folkepartis side, så er vi ude af Dublinsamarbejdet, og det mener jeg ganske enkelt ikke er ønskværdigt for Danmark.

Spørgeren.

Jeg synes bare, det er mærkeligt ud fra en historisk betragtning. Altså, Danmark og andre lande har haft grænser og grænsekontroller. Danmark har haft det i 1.000 år, og så har vi lige en parentes i historien, hvor vi ikke har grænsekontrol. Og så bryder det hele løs, og Folketinget og den danske regering står fuldstændig afmægtige over for det her og ved ikke rigtig, hvad der skal gøres.

Jeg mener jo, at grunden til, at vi overhovedet diskuterer det her, er, at grænsen er nået, også i forhold til, hvad det her land kan bære, hvis Danmark skal være Danmark også om 20, 30 og 40 år. Vi har jo en pligt over for vores efterkommere til at værne om det land, vi har fået i arv, og give det videre på en ordentlig måde. Og det er altså en forpligtelse, som politikere og regeringer overhovedet ikke kan vige uden om.

Ministeren.

Det er jeg jo ikke uenig med hr. Christian Langballe i. Men jeg er bare uenig i, at det beslutningsforslag, der er fremsat her, er løsningen. Det mener jeg ikke at det er. Jeg mener, at løsningen skal findes et andet sted, og det er i et større europæisk perspektiv. Så der kan vi selvfølgelig godt være uenige, for jeg mener ganske enkelt ikke, at det forslag, der ligger her, vil løse problemet. Men jeg er enig i, at konklusionen om, at vi skal sikre, at Danmark i morgen og om 20 år og om 50 år også står på det fundament af frihedsværdier, som det gør i dag.

Så kan vi sige tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er nemlig ikke flere korte bemærkninger, men der er en stribe veloplagte ordførere, som gerne vil have ordet. Og den første er hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet. Der er ikke talepligt, men der er en -ret. Velkommen!

Dansk Folkeparti ønsker at flytte sagsbehandlingen af asylsager til grænseområdet, behandle dem på 1 time og herefter enten at udsende eller hjemsende de afviste asylansøgere. Herudover ønsker forslagsstillerne at undersøge mulighederne for helt at afvise at foretage en asylbehandling ved de danske grænser. Forslaget er stort set en gentagelse af et andet beslutningsforslag, der blev afvist af Folketinget sidste år. Derfor vil min tale også ligne den, jeg holdt sidste år, da Socialdemokratiet sidst afviste dette forslag.

Vi mener grundlæggende ikke, at det er i nationens interesse, at Danmark står alene i håndteringen af den igangværende flygtningesituation. Vi er glade for den danske tilslutning til Dublinaftalen trods alle dens fejl og mangler, og det er vel i grunden det, vi skal diskutere i dag.

Danmarks geografiske placering betyder, at de fleste asylansøgeres første asylland sjældent vil være Danmark, og vi nyder faktisk god gavn af det fælles EU-system. Dublinaftalen giver os hvert år mulighed for at sende et større antal asylansøgere retur til andre lande, end Danmark modtager. I den seneste opgørelse, som dækker 2015, aftalte vi med andre Dublinlande at sende 1.607 asylansøgere retur til et andet EU-land, mens der kom 818 den anden vej. Vi mener altså, at Danmark har en interesse i, at Dublinsamarbejdet bringes til at fungere bedre, og vi frygter, at en vedtagelse af det her forslag med god grund vil blive opfattet modsat af de øvrige europæiske lande som et skridt væk fra Dublinsamarbejdet, simpelt hen fordi forslagsstillerne ønsker at afvise asylansøgere med den begrundelse, at de kommer fra et sikkert land.

Jeg forstå godt hensigten og logikken bag forslaget, men jeg frygter, at de realpolitiske konsekvenser vil være, at Danmark umuligt kan blive en del af et fælles europæisk asylsystem. Dermed vil vi ikke have mulighed for at sende asylansøgere tilbage til det EU-land, hvor de første gang blev registreret, men må indlede endnu en asylsag i Danmark.

Danmark har tidligere accepteret at behandle asylansøgninger fra mennesker, der allerede havde fået afvist asyl i andre europæiske lande, og det er en del af vores fælles, dyrekøbte udlændingepolitiske erfaringer, som jeg er sikker på at også Dansk Folkeparti meget nødig vil gentage. Derfor undrer beslutningsforslaget mig også. Man må huske på, at hovedargumentet for Dublinaftalen netop var at undgå sådan noget asylshopping mellem de europæiske lande, og er det ikke, hvad vi netop kan frygte udvikler sig endnu mere, hvis Danmark ikke fortsat er med i aftalen?

Det er korrekt, at Dublinsystemet er udfordret, og det dur selvfølgelig ikke, at enkelte lande undlader at registrere asylansøgere og blot vinker dem videre op gennem Europa. Men Dublin er fortsat i funktion, og regeringen må efter Socialdemokratiets opfattelse arbejde for, at Danmark kan forblive i det nye Dublinsamarbejde uden at få trukket et europæisk kvotesystem ned over hovedet.

Endelig har vi jo i Socialdemokratiet været med til at stramme den danske udlændingelovgivning. Det har haft en helt tydelig effekt, og samtidig ser vi for alvor virkningen af aftalen med Tyrkiet, altså at ruterne fra Balkan er lukket og Islamisk Stat er ved at blive nedkæmpet. Alt det afspejler sig tydeligt i de forholdsvis lave indrejsetal.

Vi skal selvfølgelig fortsat følge udviklingen nøje, men de her foreslåede ændringer er ikke, hvad Danmark har brug for. Derfor støtter Socialdemokraterne ikke forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Er hr. Mattias Tesfaye ikke enig i – det lå måske også lidt i ordførertalen – at det mest optimale system ville være et system, hvor vi kunne afvise folk ved grænsen, og så kunne vi selv tage en kvote? Vi siger fra Dansk Folkepartis side, at vi nok kan håndtere en kvote på 500 om året inklusive familiesammenføringer, og det er så det, vi tager. Vil det efter Socialdemokratiets opfattelse ikke være den mest optimale ordning at have, når man taler om asylpolitik? Det ville måske også være den mest ærlige ordning at have.

Det ville jo også betyde, at så kunne de forskellige partier herinde komme med bud på, hvor mange de mener Danmark kan tage hvert år, og så ved vælgerne, hvem de skal stemme på – hvis de mener, man kan tage 1.000 eller 1.500 eller 10.000 eller 500, eller hvad det nu kan være. Ville det ikke være et mere ærligt system at gøre det på den måde? Og så ville man jo også sikre, at dem, man så tog til Danmark, hvis det så var 500 eller 1.000, eller hvor mange det var, rent faktisk også ville være nogle, som ikke selv havde ressourcerne til at komme til Europa og dermed også være de mest udsatte og dem, som jo reelt er flygtninge, og ikke dem, der kommer herop, som jo er at betragte som immigranter?

Ordføreren.

Jo, det er jeg faktisk meget enig i, det er bare ikke lige den situation, vi står i lige nu. Lige nu står vi i en lidt anden situation, og det synes jeg er det, vi må forholde os til her i Folketingssalen. Men jo, det ville da være optimalt, hvis det var sådan, at når der udbrød krig i et land, flygtede folk over grænsen til nabolandet, og så kunne vi sikre ordentlige modtagelejre med medicin, undervisning til børnene og tæpper, og hvad der nu ellers skal til, for at folk kan leve et sikkert og et trygt liv. Og dem, der ikke kunne være i de flygtningelejre af flere forskellige årsager, havde mulighed for på ordnede vilkår at komme til f.eks. Europa og få et videre liv efter nogle fastsatte tal på, hvor mange det kunne være.

Vi er bare ikke i nærheden af at være i den situation. Vi er i en situation, hvor Europa er nødt til at håndtere, at der er krig i vores nærområde, og at der ikke er sikre nabolande, de nabolande, der i hvert fald er, har rigeligt at tage sig af, og at der er ikke nok penge til at håndtere de flygtninge, der er. Derfor bliver det en lille bitte smule fortænkt situation. Og i den aktuelle situation, som det ser ud, ville det her ikke gavne Danmark, for det ville de facto betyde, at vi trådte ud af Dublinkonventionen.

Spørgeren.

Hvis Dansk Folkepartis forslag blev til lov, ville det jo være sådan, at vi afviste asylansøgere ved grænsen. Så dem, der kom herop af sig selv, ville blive afvist på grænsen af en dansk politimand eller en dansk hjemmeværnsmand, alt efter hvem vi nu vælger at give kompetencen til det. Og så ville man jo – for det system er der allerede i forvejen, nemlig FN's kvotesystem, hvor Danmark jo i mange år har taget 500 FN-kvoteflygtninge om året – tage de 500 FN-kvoteflygtninge om året ud fra et system, som allerede er der i dag, hvor man jo tager ud og vælger dem i de flygtningelejre, som allerede er der i dag. De 500 ville så have mulighed for at komme til Danmark, de ville ikke efterfølgende skulle familiesammenføres, for familien er med i den kvote, så vi har styr på antallet, og så ville vi afvise ved grænsen.

Så det system er der faktisk allerede i dag, det kræver jo sådan set bare, at Folketinget vedtager, at det er det, vi gør. Grunden til, vi ikke gør det, er, at der er et flertal herinde i Folketinget, som ikke bakker op om Dansk Folkepartis linje på det område, men gjorde man det, ville det jo være Danmarks politik, og så ville vores myndigheder jo agere efter det. Og vi har systemer, som allerede fungerer, og hvor man allerede udpeger folk i de forskellige eksisterende flygtningelejre.

Ordføreren.

Jeg synes, Dansk Folkeparti hopper lidt let og elegant hen over de øvrige betingelser, der er nødt til at være til stede, for at en sådan model kan fungere, bl.a. at der er sikre modtagelejre i nærområderne, bl.a. at der ikke er nogen vandring fra Mellemøsten og Afrika til Sydeuropa. Det er jo nogle af de forudsætninger, nogle af de betingelser, der er nødt til at være til stede, for at man kan få sådan et meget smukt asylsystem til at fungere. Det er bare ikke der, hvor vi er nu. Vi er der, hvor tusindvis af mennesker hver måned sætter fødderne på europæisk jord og enten søger asyl i Grækenland og Italien eller begynder deres færd op igennem Europa, og det kan vi ikke bare lukke øjnene for og så udtænke vores egen smukke model inde i hovedet. Desværre, sådan fungerer det ikke.

Tak til hr. Mattias Tesfaye. Der er ikke flere korte bemærkninger i denne omgang. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth fra Venstre, Danmarks liberale parti.

Jeg synes, det er rigtig, rigtig fin timing, at vi behandler lovforslaget fra før og så det her beslutningsforslag nu, for vi er jo helt enige i, at vi skal kunne afvise folk ved den danske grænse, såfremt situationen kræver det. Det er jo det, vi ser ud til at få på plads med lovforslaget om nødbremsen, som vi netop behandlede for et øjeblik siden. Men situationen er lige p.t., at vi oplever det laveste antal asylansøgere i omkring 7 år, og det skyldes jo bl.a. de 50 stramninger, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti har fået gennemført her i de sidste snart 2 år.

Så længe de igangværende 50 stramninger virker efter hensigten, så længe asylantallet fortsætter med at falde og falde, ser jeg ikke nogen grund til hverken at hive i den såkaldte nødbremse eller at støtte op omkring det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti kommer med her, for det handler nu engang i bund og grund om, hvad der er bedst for Danmark. I en situation, hvor der er et historisk lavt pres på de danske grænser, giver det så mening de facto at lukke dem og træde ud af Dublinkonventionen? Det vil jeg ikke mene. Giver det mening at trække i nødbremsen, hvis der kommer et stort pres på grænserne? Ja, det gør det, og det er jo den mulighed, som vi får på plads, så snart vi har tredjebehandlet lovforslaget fra før.

Dermed ikke sagt, at vi ikke er bevidste om, at vi står i en særdeles skrøbelig situation. Kommer Tyrkietaftalen til at holde? Vi ser et stigende antal, der søger over Middelhavet. Hvad med balkanruten? Men situationen lige nu ved den danske grænse er, at asylantallet stort set er faldet og faldet lineært det sidste meget, meget lange stykke tid. Derfor støtter vi ikke op om det her beslutningsforslag, men vi vil ikke tøve et øjeblik med at hive i den såkaldte nødbremse, såfremt der igen skulle komme et stort pres på de danske grænser.

Derfor støtter Venstre ikke op om beslutningsforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Det er jo en skam, for det er da et fantastisk godt forslag. Jeg synes, at der er en basisdiskussion her i Folketinget, som jeg godt vil delagtiggøre ordføreren i, nemlig vedrørende det forhold, om vi i Danmark selv bestemmer, hvem vi modtager. Det kan være mange, og det kan være få, men det bør i et folkestyre være sådan, at vi faktisk selv kan bestemme, hvem vi lukker ind over vores grænser.

Derfor synes jeg som udgangspunkt, at det er helt på sin plads at have en permanent straksafvisning ved grænsen, også fordi jeg faktisk synes, at vi i Danmark har taget, hvad vi skulle. Det synes jeg faktisk ud fra det forhold, at Danmark er en nation, som på en eller anden måde skal leve de næste 100 år. Jeg ved godt, at der er nogle, der er ligeglade med det, men det er jeg ikke; jeg er ikke ligeglad med, hvad for et land jeg giver videre til mine børn og børnebørn. Og derfor synes jeg, at jeg har et ansvar for at forsvare landet og forsvare dets grænser, sådan at Danmark også er Danmark om 20 år.

Derfor synes jeg, det er et supergodt forslag. Og i virkeligheden kunne vi være forskånet for utrolig mange problemer, hvis det her forslag var blevet indført for en hel del år siden.

Ordføreren.

Jamen jeg håber sådan set, at Danmark er Danmark både om 100 år og om 1.000 år. Jeg arbejder sådan set ikke bare for, at jeg skal kunne kende Danmark om 20 år, men også meget længere end det. Jeg er jo helt enig i hensigten med det, og at en politikers fornemste job er at værne om Danmark, værne om vores kultur og værne om det Danmark, vi kender. Det er jo netop derfor, vi har gennemført 50 stramninger, som har været meget omdiskuteret – i meget høj sø i pressen, kan man roligt sige – netop med det formål at reducere antallet af asylansøgere i en tid, hvor der jo stadig væk kommer tusindvis til Sverige; hvor der kommer et større antal over Middelhavet i år end sidste år. De mennesker søger ikke længere mod Danmark. Og det har vi gjort, netop fordi vi ønsker at bevare det Danmark, vi kender.

Når vi så er i en tid med et historisk lavt og til og med fortsat faldende antal asylansøgere, synes jeg også, det er et spørgsmål om proportionalitet, altså om det giver mening at lukke den danske grænse med alle de negative konsekvenser, det har. Man behøver bare at kigge på, hvad den meget effektive svenske grænsekontrol har gjort ved samarbejdet mellem København og Malmø. Når nu vi har et faldende og historisk lavt antal asylansøgere, mener jeg bare ikke, at tiden er den rette til at gøre det her. Men hvis antallet begynder at stige kraftigt igen, er jeg jo enig med ordføreren i, at det kan blive nødvendigt.

Ønsker spørgeren sin anden korte bemærkning? Så er det nu.

Altså, set i et historisk perspektiv vil den her migration, der foregår, fra Afrika og fra krigszoner, foregå de næste 50-100 år. Og det, jeg egentlig savner en tilbundsgående debat om, er: Hvor lang tid vil vi blive ved med at foregive, at vi bare kan det hele; at Danmark bare kan det hele? Altså, den migration, der er foregået, til Danmark har sat sig varige spor. Jeg ved godt, at der er en del af venstrefløjen, der er fuldstændig ligeglade; som det ikke bekymrer det mindste, hvordan landet ser ud om 20-30 år, for det er heldigvis ikke deres problem; det kan de skubbe videre til andre.

Men for mig er det en bekymring, at mine efterkommere skal leve med parallelsamfund og alt muligt andet, som tager til og til.

Ordføreren.

Jeg tror sådan set, at jeg deler mange af de samme – hvis ikke præcis de samme – bekymringer, som ordføreren har. Men jeg mener jo ikke, at Danmark er en øde ø. Vi støtter både op om de stramninger, der gør, at folk ikke søger mod Danmark, når de først er kommet til Europa, men jo også om de europæiske tiltag, der er, for netop både at prøve at løse problemerne i nærområderne, men også for at se, hvad vi kan gøre i en fælles europæisk ramme. Vi har jo en Tyrkietaftale på plads, som holder indtil videre. Vi har en lukning af balkanruten, som holder indtil videre. Jeg ved, at ministeren hyppigt er i Bruxelles for at samarbejde med sine europæiske partnere om, hvad vi eventuelt kan gøre for at sende folk tilbage til Nordafrika, når de kommer fra Libyen. Den aftale er ikke på plads endnu; det er ikke så nemt, at det er gjort som sagt.

Men vi arbejder jo både på at sikre Europas ydre grænser og på, at folk ikke kommer til Danmark. Og jeg synes faktisk, at vi er rigtig, rigtig godt på vej – i hvert fald hvad angår den sidste del, hvor vi nu har et historisk lavt antal asylansøgere i Danmark.

Mange tak til hr. Marcus Knuth og hjertelig velkommen til fru Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.

Tak for det. Hvis nu man kunne dele det her beslutningsforslag op, ville jeg faktisk godt stemme for den ene del, nemlig den del, der handler om, at Danmark igen skal tage kvoteflygtninge. Danmark har jo – mig bekendt – siden 1979 taget 500 kvoteflygtninge om året, og det ville være så fantastisk, hvis vi gjorde det igen. Der er så mange uretfærdigheder i asylsystemet: Der er det her med, at det er så svært at flygte, hvis ikke du er fysisk stærk f.eks.; og det er markant farligere for kvinder at flygte end for mænd, for kvinder er i forbindelse med selve flugten og menneskesmuglerne mere udsatte; børn er mere udsatte; hvis ikke du har et hus at sælge, hvor du kan betale menneskesmuglere, er du ilde stedt; og hvis du er meget gammel og ikke er fysisk stærk, står du også svagt. Alle de uretfærdigheder er kvoteflygtningesystemet jo med til at gøre op med, fordi man der faktisk henter flygtninge i nærområdet, udvalgt af FN ud fra, hvem der har det største behov. Så tænk sig, hvis Danmark igen begyndte at tage kvoteflygtninge.

Vi synes jo så fra Enhedslistens side godt, man kunne sætte kvoten noget op, det ville jeg synes var en ret naturlig reaktion på, at vi står i en verdenshistorisk flygtningekrise – omkring 65 millioner mennesker er tvunget på flugt i verden. Den danske regering og Socialdemokraterne har valgt at reagere på det ved at sige, at så tager Danmark 0 kvoteflygtninge, mens mange andre lande har valgt så at hæve kvoten. Det synes vi i Enhedslisten ville være fornuftigt. Men hvis man kunne nøjes med at tage den del af Dansk Folkepartis forslag, ville vi da gerne stemme for, men problemet er bare, at Dansk Folkeparti kun synes, der skal tages kvoteflygtninge, hvis man i øvrigt afviser alle flygtninge, alle asylansøgere, som kommer til den danske grænse. Det synes vi er en dårlig idé, vi synes, det er usolidarisk over for de mennesker, som er tvunget på flugt, og vi synes også, det er usolidarisk over for resten af Europa. Tænk, hvis det smitter, om jeg så må sige, tænk, hvis Tyskland og alle landene dernedad siger, at de så også vil tage 0 flygtninge, så vil man stå i en situation, hvor de, der tilfældigvis har Europas ydre grænser, skal tage imod alle verdens flygtninge, skulle jeg til at sige, alle de flygtninge, som kommer til Europa. Mon ikke de lande så knækker sammen?

Jeg har tidligere brugt et eksempel, som jeg synes er relevant i den her sammenhæng: Lad os forestille os, at de baltiske lande var smeltet sammen i 1990'erne – det var der jo en reel fare for – og der så pludselig havde stået en halv million flygtninge på Bornholm. Jeg tror, de fleste i Danmark i den situation ville synes, at det nok ville være fair, hvis man i Europa var sammen om opgaven, og at Danmark ikke skulle behandle alle de menneskers asylansøgning, bare fordi vi tilfældigvis har Bornholm liggende, hvor Bornholm nu engang ligger. Vi stemmer selvfølgelig ikke for det her forslag.

Måske skulle jeg tilføje en lille retssikkerhedsmæssig del. Jeg kan forstå af forslaget, at man simpelt hen mener, at asylbehandlingen, altså behandlingen af asylsagen skal foregå på grænsen, altså i et eller andet skur ved Kruså eller på perronen på Padborg Station, og at man forestiller sig, at den sagsbehandling skal foregå på 1 time. Så vil jeg sige, at ikke alene har det her forslag ikke noget med virkeligheden at gøre, det har heller ikke noget med retssikkerhed at gøre. Vi stemmer imod forslaget.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Velkommen til fru Laura Lindahl fra Liberal Alliance.

Tak for det. Det er ikke svært at have forståelse for, at det enkelte menneske har et ønske om at få en bedre tilværelse i en anden del af verden, hvis man lever et sted med krig eller fattigdom. Det er sådan set også fornuftigt nok, at vi i Danmark diskuterer vores tilgang til flygtninge- og migrantstrømme, så egentlig tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte et forslag, som giver os mulighed for at drøfte status på området.

Det her er jo en genfremsættelse af B 98, som Dansk Folkeparti fremsatte i forrige samling, og på det tidspunkt var det noget mere aktuelt, for det var på et tidspunkt, hvor vi i Danmark var meget presset i forhold til antallet af asylansøgere. I dag kan vi konstatere et væsentlig lavere niveau. Det er ikke kommet af sig selv, eller de er ikke blevet væk af sig selv, kan man vel nærmere sige. Der er foretaget en række stramninger. Jeg tror, at vi alle sammen er opmærksomme på, at vi i sidste uge rundede 50 stramninger. Derfor er der nu et lavere niveau for antal ansøgere, end vi længe har haft, og mig bekendt er antallet fortsat faldende. Jeg er helt sikker på, at ordføreren for forslagsstillerne er meget tilfreds med udviklingen. Selvfølgelig har forslagsstillernes parti været med til at gennemføre samtlige stramninger, men jeg kan også forstå, at man har et ønske om at lukke helt for tilstrømningen til Danmark. Det synes jeg er et helt legitimt ønske.

Som ministeren indledningsvis fremførte, er det ikke muligt at gennemføre det her beslutningsforslag uden at træde ud af Dublinforordningen. Derfor synes jeg, det er relevant at overveje, om det er bedst at indføre et asylstop nu, hvor vi har et relativt lavt niveau for antal ansøgere, versus de ulemper, der vil være ved at træde ud af Dublinforordningen. Der er ingen tvivl om, at vi i Liberal Alliance er enige med ministeren i, at de udfordringer, vi står over for, er et fælles europæisk projekt. Det er der nok heller ikke nogen af os der tror sker lige om lidt, men regeringens politik og Liberal Alliances politik er jo, at man netop skal have de her asylcentre uden for Europas grænser, men det kræver, at alle de europæiske lande er med på det, før vi er dér. Og Liberal Alliance ville sådan set gerne, hvis det var det, man kunne gennemføre, stoppe for asyl i Danmark, men det ville så også betyde, at vi skulle tage flere kvoteflygtninge, og at de penge, man ville spare, skulle bruges i nærområderne.

Men som forslaget ligger her og også qua det lovforslag, som vi drøftede før, som netop giver os mulighed for at trække i nødbremsen, hvis vi bliver presset, stemmer Liberal Alliance imod.

Der var ingen udfordringer til korte bemærkninger. Så vi siger tak til fru Laura Lindahl og velkommen til fru Josephine Fock fra Alternativet.

Tak for det. Det kommer nok ikke bag på Dansk Folkeparti, at Alternativet ikke bakker op om det her forslag. Vi synes ikke, at vi skal kunne lukke vores grænser permanent, sådan som der lægges op til. Til gengæld synes jeg, det vil være bragende godt, hvis vi kunne få lov til at dele beslutningsforslaget, for vi synes selvfølgelig, at det er en rigtig god idé med den del, der handler om kvoteflygtninge. Jeg synes så, at vi skulle være langt mere ambitiøse, end vi er med de 500 kvoteflygtninge, men det er jo et system, som Alternativet bakker op om. Det at kunne tage kvoteflygtninge er jo helt afgørende for at kunne hjælpe i nærområderne, men samlet kan vi ikke stemme for forslaget, fordi det gør os afhængige af, at vi lukker de danske grænser.

Tak til fru Josephine Fock, og velkommen til fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Tak for det. Ikke overraskende så har vi det i Radikale Venstre, ligesom den tidligere ordfører har det med det her forslag: Vi går ikke ind for det her forslag. Vi går ind for at udvikle det europæiske samarbejde, og her er samarbejdet jo grænseoverskridende. Vi går ind for at udvikle de muligheder, vi har via den fri bevægelighed, ikke afvikle dem, og derfor går vi heller ikke ind for en permanent afvisning af asylansøgere ved grænsen.

Vi er sådan set åbne for at behandle asylansøgninger ved grænsen, og jeg vil gerne tage fru Johanne Schmidt-Nielsens argument om retssikkerheden i det, det hensigtsmæssige sådan rent logistisk i at skulle opføre anlæg ved grænsen til asylbehandling, som man formodentlig så skal opholde sig i temmelig længe. Det lyder ikke optimalt. Men det er mere det helt generelle i, at en sådan permanent ordning jo vil føre til en opløsning af store dele af det europæiske samarbejde. Det er vi imod.

Der er en kort bemærkning fra fru, undskyld fra hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Det er jeg nu aldrig blevet beskyldt for endnu, men altså, sådan er det jo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ikke fru Sofie Carsten Nielsen kunne se, at der var en vis logik i, hvis man havde et system, der gjorde, at dem, der ligesom betaler for at komme herop, dem, der betaler for at komme herop med en menneskesmugler, og som er de mest ressourcestærke, lukker man af for, og så har man et system, og så kan man diskutere, hvor mange man skal tage ind på det system, hvor dem, man hjælper, er dem, som man rent faktisk ved og har sikkerhed for er reelle flygtninge. Så siger vi så fra Dansk Folkepartis side, at hvis der nogen sinde kom sådan et system, mener vi, at så kan man maks. tage 500 om året inklusive familierne til flygtningene. Så kan man diskutere, hvor det tal skal ligge henne. Men ville det ikke være det mest optimale system, selv set med Det Radikale Venstres øjne?

Ordføreren.

Hvis man har krav på asyl, når man har fået sin asylsag behandlet, er man reel flygtning, uanset hvordan man er kommet igennem. Men ellers vil det være langt, langt bedre, hvis vi langt mere solidarisk og kontrolleret kunne fordele flygtninge mellem de europæiske lande i en intern europæisk kvotefordeling. Det forslag ligger på bordet. Det synes jeg ville være rigtig optimalt hvis Dansk Folkeparti kunne tilslutte sig, fordi det jo på nogle måder er i overensstemmelse med i hvert fald de tanker, som hr. Martin Henriksen her udtrykker.

Spørgeren.

Jeg tror, at vi fra Dansk Folkepartis side holder os til at tilslutte os vores eget forslag. Men kan fru Sofie Carsten Nielsen ikke se, at der er noget underligt i, at når en person kommer til den dansk-tyske grænse eller kommer til Danmark, og når vi så behandler vedkommendes asylsag, tager vi udgangspunkt i, hvordan situationen er i det land, som de på et eller andet tidspunkt, måske for et års tid siden, måske for et halvt år siden, er rejst fra, men vi tager ikke med i betragtning, at de faktisk kommer direkte fra et land – Tyskland, typisk – hvor der jo ikke er krig, hvor de ikke er forfulgt. Kan fru Sofie Carsten Nielsen ikke se, at der er et eller andet galt med systemet? Selv hos De Radikale må man da kunne se, at det er hamrende ufornuftigt, fordi reelt er de jo ikke forfulgt, når de kommer til Danmark.

Ordføreren.

Løsningen på det vil være en kvotefordeling i EU, og det er det forslag, der ligger på bordet med et flertal af lande bag, og jeg synes, at det ville være helt optimalt, hvis Dansk Folkeparti kunne bakke op om det, for det vil faktisk imødekomme nogle af de problemer, som hr. Martin Henriksen peger på. Derudover vil det selvfølgelig være oplagt at imødekomme det ved at fortsætte med at tage kvoteflygtninge, som ganske rigtigt er de allerallermest udsatte flygtninge, som ikke overhovedet er i stand til at flytte sig. Men har man krav på asyl, er man flygtning, og det er for mig de kriterier, der gælder, i forhold til hvem vi skal give asyl.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Den næste ordfører skulle være SF's ordfører, men jeg ser ikke, at han er til stede. Så vi går videre til hr. Naser Khader fra Konservative Folkeparti.

Vi har lige forhandlet et lovforslag om at kunne afvise asylansøgere i krisesituation, en nødbremse, som kunne være tiltrængt i en krisesituation. Den skal vi bruge, når Dublinsamarbejdet ikke virker. Den indfører vi, fordi vi skal have styr på flygtningepresset. DF ønsker denne ordning permanent. Problemet er bare, som ministeren netop har gjort rede for, at vi ikke kan gennemføre forslaget uden at bryde med Dublinsamarbejdet, og det tror jeg vil være uklogt. Vi gør det rigtige, når vi indfører en nødbremse, som vi kan bruge, når Dublinsamarbejdet ikke virker, men når det virker, holder vi os til Dublinsamarbejdet. Vi støtter vores internationale forpligtelser, nødbremsen, et velfungerende Dublinsamarbejde, og vi støtter derfor ikke beslutningsforslaget.

Tak til hr. Naser Khader – kort og effektivt. Så kommer vi til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for de bemærkninger, som der har været. Fru Johanne Schmidt-Nielsen sagde, at hun var bange for, at det, hvis beslutningsforslaget blev vedtaget, så smittede, og så kan jeg ikke lade være med at sige, at det sådan set er planen, altså hvis vi fik vedtaget det her beslutningsforslag fra Dansk Folkepartis side og vi indførte den her ordning i Danmark, var det planen, at det skulle smitte andre lande. Man kunne sagtens forestille sig, at Tyskland også ville begynde at afvise ved deres grænser, Østrig ville begynde at afvise ved deres grænser, og det ville sådan set være ganske, ganske fornuftigt, hvis det endte med at blive sådan, for det ville være den mest optimale situation for Danmark og for hele Europa. Dansk Folkeparti finder, at asylansøgere skal afvises allerede ved de danske grænser, og såfremt Danmark skal behandle en asylansøgning, skal denne sagsbehandling ske særdeles hurtigt.

Den 4. januar 2016 indførte Danmark en midlertidig grænsekontrol, men som det er i dag, kan politiet ikke afvise udlændinge, der søger asyl ved grænsen. Man afviser migranter, altså folk, der ikke har dokumenterne i orden, og som ikke kan dokumentere, at de har adgang til Danmark, ikke har visum til Danmark osv., og som ikke søger asyl, og der har vi afvist ca. 3.000 personer, siden man indførte grænsekontrollen. Det vil vi sådan set gerne udvide til, at man også kan afvise asylansøgere ved grænsen, fordi de kommer fra Tyskland, som er et sikkert land. Det er vores opfattelse, at asylansøgere kan og skal afvises ved grænsen, hvis det konstateres, at de indrejser fra et sikkert land, eksempelvis Tyskland.

En sådan praksis vil ikke være i strid med FN's flygtningekonvention, som vi ved der er en del politikere og partier der går op i herinde. Det følger eksempelvis af flygtningekonventionen fra 1951, artikel 33, stk. 1, om forbud mod udvisning eller afvisning, at ingen kontraherende stat på nogen som helst måde må udvise eller afvise en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed vil være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser.

Danmark kan således som den klare hovedregel afvise asylansøgere ved den dansk-tyske grænse eller ved andre grænseovergange til Danmark med den begrundelse, at asylansøgeren indrejser fra et sikkert land. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis man rejser ind i Danmark fra Tyskland. Såfremt beslutningsforslaget vedtages – hvis det på et tidspunkt bliver vedtaget – skal konstateringen af, om asylansøgeren indrejser fra et sikkert tredjeland, foregå på eller tæt ved de danske grænser, så asylansøgeren uden unødigt ophold kan udsendes af landet igen.

I Dansk Folkeparti mener vi, at den mest optimale ordning ville være, hvis Danmark afviser asylansøgere og migranter ved grænsen, altså et regulært asylstop, og at vi så tager 500 FN-kvoteflygtninge om året ved siden af og ikke mere, for på den måde vil vi nedbringe indvandringen markant, og vi vil selv kunne styre udviklingen her i Folketinget. Jeg synes, det er den mest ærlige måde at føre udlændingepolitik på. Så kan de partier, der mener, at vi skal tage 10.000 om året eller 20.000 om året, argumentere for det i en valgkamp, og så kan de se, hvor mange stemmer de får for det, og hvis de får flertallet, så får de flertallet, og så kan andre partier, det kan være et parti som Dansk Folkeparti, sige, at vi mener, at grænsen er nået, at vi ikke mener, vi kan tage flere i år, mens vi næste år, vurderer vi, kan tage 500 FN-kvoteflygtninge inklusive familier, og det er så det. Så ved danskerne, hvad de har at forholde sig til, og det ville ærlig talt være det mest ærlige og vel egentlig også det mest demokratiske, for det bedste er vel, hvis et land selv kan styre udviklingen og tilstrømningen.

Sådan bør det være, men sådan er det desværre ikke, fordi et flertal i Folketinget afviser Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Det er vi ærgerlige over, vi kommer formentlig til at fremsætte det igen på et tidspunkt i en eller anden udgave, men vi er kommet et stykke i dag med det tidligere forslag, som er blevet behandlet, hvor det som et led i finanslovsaftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen er blevet aftalt, at man i hvert fald i særlige situationer skal kunne afvise asylansøgere ved grænsen. Det er selvfølgelig rigtig godt, at der nu kommer den mulighed i dansk lovgivning, men vi vil gerne bygge videre og sørge for, at man hele dagen, alle dage, året rundt kan afvise asylansøgere ved de danske grænser. Det er entydigt i dansk interesse efter vores opfattelse.

Tak til hr. Martin Henriksen. Der var ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingerne afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget, og hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.