Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 106:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.).

Af Søren Gade (V), Henrik Sass Larsen (S), Leif Mikkelsen (LA), Morten Østergaard (RV) og Mette Abildgaard (KF).

(Fremsættelse 14.12.2016).

Der er som bekendt ingen minister på dette område, da området er Folketingets eget ansvar. Så nu vil den næste formand i stolen lytte opmærksomt til debatten om forslaget, der skal behandles i Udvalget for Forretningsordenen.

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til hr. Henrik Sass Larsen, Socialdemokratiet.

Tak for det. Så får vi jo endnu en runde, hvor vi får mulighed for at drøfte vel stort set det samme, tænker jeg, men så har vi da også været igennem det. Det er jo igen spørgsmålet om Vederlagskommissionen, og den her gang drejer lovforslaget sig specifikt om folketingsmedlemmers vederlag og pensionsforhold.

Set i forhold til det konkrete lovforslags indhold er det sådan, at det betyder, at eftervederlaget for folketingsmedlemmer nedsættes til en 6-måneders mindsteperiode, og det er et forslag, som vi kan støtte. Det er også sådan, at retten til eftervederlag for tidligere medlemmer af regioner og byråd, som måtte blive medlem af Folketinget eller for den sags skyld blive ministre, afskaffes. Og det er også sådan, at vi hæver folketingsmedlemmernes pensionsalder til folkepensionsalderen fremadrettet.

Det er også sådan, at grundvederlaget for folketingsmedlemmer fremadrettet reguleres ud fra den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor. Og i tillæg til det er der også opnået enighed om, at også tingsekretærer i Folketinget kan få en vederlagsfri bolig på linje med præsidiemedlemmer fremadrettet, for at man på den måde bedre kan tilrettelægge arbejdet Folketinget.

Alt i alt er det alt sammen en række justeringer i forhold til de nuværende forhold, som vi kan støtte og synes er fornuftige. Derfor kan Socialdemokratiet støtte det pågældende forslag.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Nej, undskyld, der er et par korte bemærkninger, så ordføreren bedes komme tilbage. Det er først hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Det gode ved, at der er en slags anden runde, er jo, at så kan man spørge igen. I forlængelse af sin tidligere ordførertale sagde hr. Henrik Sass Larsen til mig, at han ville introducere mig for en overenskomstforhandling, altså til, hvordan sådan en fungerer. Men nu er det jo sådan, at der lige netop her ikke er tale om en overenskomstforhandling. Arbejderne bestemmer jo ikke selv deres løn; det gør politikerne. Arbejderne bestemmer ikke selv deres pensionsvilkår; det gør politikerne. Arbejderne kæmper for det og forhandler om det. Så jeg synes altså, at der er forskel, og jeg synes ikke, at man kan sammenligne det her med en overenskomstforhandling.

Jeg vil gerne spørge: Mener hr. Henrik Sass Larsen, at det er rimeligt, at politikere – ministre efter 8 år og politikere efter 20 år, tror jeg – kan optjene en livslang pension? Altså, hvorfor skal politikere kunne optjene pension så meget hurtigere end ganske almindelige arbejdere? Mener ordføreren ikke, at det er urimeligt?

Ordføreren.

Jeg tror, at SF's ordfører på et tidspunkt udtrykte som spørgsmål, hvorfor man egentlig så det med vederlag i sammenhæng med pension. Så vil jeg bare stilfærdigt gøre opmærksom på, at når man diskuterer arbejdsforhold, pensionsforhold og lønforhold på det øvrige arbejdsmarked, ser man det under et samlet hele. Det synes jeg også er den måde, hvorpå Vederlagskommissionen selv har argumenteret igennem hele sit arbejde, og det er også den argumentation, jeg lægger til grund for, at når jeg ikke ændrer i forhold til vederlaget, ændrer jeg heller ikke i forhold til pensionen.

Så tror jeg, at man skal være forsigtig, hvis man som medlem af Folketinget vil være med til at kaste grus i det her maskineri, og det kan jeg forstå er hensigten, når man generelt taler om, at folketingsmedlemmer har mulighed for at optjene en meget, meget lukrativ og fed pension. Jeg gør igen opmærksom på, at den gennemsnitlige tid herinde for de fleste folketingsmedlemmers vedkommende er mellem 7 og 8 år. Og hvis man kigger på, hvad det så udgør i forhold til en hel pension set over et arbejdsliv, kan man se, at det ikke er noget, som danner præcedens, altså i forhold til at det er alle medlemmer af Folketinget, der på den måde får en sådan pension. Det er faktisk efterhånden usædvanligt, at folk sidder herinde i ganske lang tid.

Spørgeren.

Men nu handler det jo ikke om, hvor lang tid folketingsmedlemmer sidder her, eller hvor lang tid ministre sidder her. Det handler om, hvad der skal til, hvor lang tid der skal til, før man har optjent en livslang pension, der kan sammenlignes med en ganske almindelig arbejders. Det er jo det, vi prøver på: at ligestille politikeres pensionsforhold med arbejdernes pensionsforhold.

Så det, jeg bare igen vil spørge om, er: Hvad er rimeligheden i, at en minister, hvis ministeren sidder i 8 år, eller et folketingsmedlem, hvis folketingsmedlemmet sidder i 20 år, optjener den samme pension, som en arbejder skal bruge hele sit liv på at optjene? Hvad er rimeligheden i det?

Ordføreren.

Jeg mener sådan set, at det, det lige præcis handler om i forhold til pension og pensionsforhold, er, hvad man får ud af det på det tidspunkt, man måtte blive pensioneret. Derfor mener jeg faktisk, at det også har noget at gøre med, hvor længe man er herinde.

Men jeg skal spørge ordføreren igen: Er det, som ordføreren ønsker, at folketingsmedlemmer fremadrettet får en pension, der svarer til en arbejders pensionsforhold, som der nu blev sagt? For så er det jo et spørgsmål om at nedsætte den pension, der er der nu, til et andet niveau. Og der vil jeg så hjælpe ordføreren og hans parti, ved at jeg også gerne her stiller et ændringsforslag – hvor ordføreren så får mulighed for at krydse af ved sig selv med hensyn til en nedsættelse af pensionen, hvis han nu synes, at niveauet er helt urimeligt. Det gør vi gerne. Jeg synes, det er rimeligt, og jeg står på mål for det. Hvis ordføreren synes noget andet, får han mulighed for at ændre på det fremadrettet.

Den næste spørger er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Først og fremmest tak for ordførerens tale, og tak for, at Socialdemokratiet omsider har fundet en, synes jeg, fornuftig position i det her. Jeg sad og kiggede på gamle debatter om det her tilbage fra f.eks. 2010, hvor hr. Henrik Sass Larsen også var ordfører og affejede et lignende forslag som det rene populisme. Så det er positivt, synes jeg, at vi er kommet derhen. Og det er et langt skridt, altså, det er en glædens dag i dag, at vi er kommet derhen, hvor vi er kommet, men det har godt nok kostet mange lange debatter og meget latterliggørelse fra dem, vi kalder de gamle partier herinde.

Når det er sagt, er der jo stadig væk nogle skønhedspletter på det her, og det er bl.a. det her med, at rigtig mange af vores kollegaer, som er valgt ind enten før 2007 eller i perioden 2007-2012, så vidt jeg husker – og det er jo lige præcis i de samlinger, man herinde vedtog en højere pensionsalder for danskerne – altså stadig væk, og det gælder også ordføreren selv, hvis man må være så fri, kan gå på pension længe før den almindelige befolkning. Er det rimeligt?

Ordføreren.

Jeg mener, at den aftale, vi lavede tilbage i 2006, hvor man gradvis hæver pensionsalderen i forhold til den gennemsnitlige levetid, er en rimelig aftale, også rimelig i forhold til arbejdsmarkedet. Og det var også den, der, om jeg så må sige, blev rettet ind efterfølgende, i forhold til hvordan man fremadrettet regulerer folketingsmedlemmers og ministres forhold. Det synes jeg er helt rimeligt.

Hvis hr. Pelle Dragsted spørger mig, om jeg synes, det er rimeligt, at man ændrede efterlønnen, som man gjorde, så er svaret, at nej, det synes jeg ikke, jeg var politisk modstander af det. Jeg lavede i sin tid en aftale, som jeg faktisk regnede med man kunne stole på. Det kunne man så ikke. Den aftale var der et flertal af partier der løb fra. Jeg beklager dybt, at det skete. Derfor synes jeg faktisk, at mit udgangspunkt, nemlig at sige, at en aftale er en aftale, og at man må kende de forhold, hvorunder man nu engang skal pensioneres, er rimeligt. Men at man løbende også justerer det i forhold til levetiden, sådan at man sætter pensionsalderen op, synes jeg er rimeligt, og derfor synes jeg også, det er rimeligt efterfølgende at regulere det i forhold til den aftale, der måtte være for det private såvel som for os herinde.

Spørgeren.

Jamen det synes jeg er rigtig positivt, altså den del af det, der handler om den almindelige befolkning. Og jeg håber da virkelig, at vi fremadrettet kan se på at få skabt nogle forbedringer, særlig for de mennesker, der har været rigtig længe på arbejdsmarkedet. Det er der jo efterhånden mange partier herinde der snakker om, og det vil vi meget gerne indgå i en dialog om, ikke mindst hvis vi får et nyt flertal efter et valg.

Men jeg synes bare ikke helt, det besvarer det, som jeg stillede et spørgsmål om, nemlig det faktum, at da man så – og det siger ordføreren han står inde for – satte danskernes pensionsalder op, altså den første store tilbagetrækningsaftale, lod man det stadig væk, også derefter, være sådan, at en masse kollegaer herinde af dem, som vedtog det her, allerede kunne modtage deres pension fra efterlønsalderen og altså ikke fra pensionsalderen. Og det siger man er, fordi man har en aftale, men hvad med de danskere, som forventede at kunne gå på pension tidligere? Det var vel også en slags aftale.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, jeg har svaret på, at ét er, hvad man laver af aftaler – det kan også være, at man har lavet en aftale med sit pensionsselskab, eller at man har lavet en aftale med sin arbejdsplads eller noget andet, hvor der gælder nogle vilkår – men hvis man så kommer og ændrer de generelle vilkår, plejer det at være fremadrettet. Så er der nogle generelle ordninger, hvor vi griber ind i forhold til arbejdsmarkedet, hvor det kommer til at virke anderledes.

Men jeg mener faktisk, at da vi i sin tid lavede aftalen om tilbagetrækning i 2006, var der en klar præmis, der sagde, at den gennemsnitlige levealder, efter at man var gået på pension, var 19½ år – 19½ år – og det indebar jo så også, at man havde retten til 5 års efterløn. Det var den aftale, man indgik i sin tid; det var den forventning, der var. Hvis man kan tale om kontraktbrud der – og det er jeg enig i man kan – så er det i forhold til dem, der har pillet ved efterlønnen.

Den næste spørger er fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Efter den svada, der kommer fra hr. Henrik Sass Larsen og Socialdemokratiet i dag, om, hvordan alle, som synes, at det her ikke er det helt rigtige niveau, vi er landet på, kaster grus i maskineriet og nærmest er populister, vil jeg bare gerne anholde, at Socialdemokratiet adskillige gange har stået og anklaget os, som ville ændre på forholdene, for at være populister, og man har sagt, at der ikke var noget i vejen. Men alligevel ændrer Socialdemokratiet også holdning, når der kommer pres på. Vi er jo faktisk der nu, hvor de her ting bliver rettet til, altså hvor pensionsalderen bliver rettet til. Det er da godt. Så mon ikke det kan betale sig lidt, og mon ikke også vi får overtalt Socialdemokratiet til at tilrette reglerne endnu mere på sigt, hvis vi bliver ved.

Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, om det, at hr. Henrik Sass Larsen siger sådan, er et udtryk for, at man egentlig synes, at de danske politikere skal have forbedrede vilkår. Synes Socialdemokratiet egentlig, at der er behov for en højere løn og en bedre pension?

Ordføreren.

Allerførst til det om populisme: Jeg synes, at det er populisme, når man gang på gang stiller sig op og angriber alle kollegerne for, at de får for meget i løn og har for gode pensionsforhold og andet, og man så selv hæver det bagefter. Så siger man: Nogle af pengene skal gå til mit parti, for så kan jeg ansætte en masse partifunktionærer og noget andet. Det mener jeg faktisk er populisme og tæt på hykleri, og derfor vil jeg gerne hjælpe Enhedslisten med den problemstilling.

Nu nævnte Enhedslistens ordfører tidligere, at man gerne ville ned på, hvad en smed tjener i gennemsnit. Det kan vi have som niveau. Men hvorfor er Enhedslisten i øvrigt kommet frem til, at en smeds løn er et rimeligt udgangspunkt? Hvorfor ikke en førtidspensionists? Det kan vi da også have som niveau. Og så kan man få lov til at krydse sig ind lige præcis dér, hvor man vil have lønniveauet. Socialdemokratiet og jeg står for vores vedkommende faktisk fast på, at vi synes, den løn og de arbejdsvilkår, vi har i dag, er rimelige. Dem står vi gerne på mål for. Men når Enhedslisten og andre stiller sig op og hykler og fortæller alle mulige steder, at man synes, at vi får for meget, så vil jeg gerne hjælpe dem fremadrettet, sådan at der bliver mulighed for at krydse sig ind et andet sted.

Spørgeren.

Det, jeg spurgte om, var: Er det et udtryk for, at hr. Henrik Sass Larsen og Socialdemokratiet egentlig synes, at danske politikere får for lidt i løn? Er det derfor, man bliver så forbistret og kalder det populisme, når vi andre siger, at vi faktisk synes, at der skal være pensionsforhold, der minder om forholdene for helt almindelige danskere på arbejdsmarkedet, f.eks. den bidragsfinansierede model, som Vederlagskommissionen kommer frem til? Så kalder man det populisme. Er det et udtryk for, at hr. Henrik Sass Larsen og Socialdemokratiet egentlig synes, at lønnen og pensionen eller en af delene burde være højere?

Ordføreren.

Vi synes, at de forhold, vi har nu, er rimelige. Dem står vi fast på, og dem står vi på mål for. Lige nu her har Enhedslisten faktisk en enestående chance for at tilslutte sig sine egne principper, med hensyn til at man synes, man får for meget i løn. Men det prøver man så at omgå på alle mulige måder. Vi kan sørge for at nedsætte Enhedslistens løn, sådan at den svarer nøjagtig til, hvad man synes er rimeligt. Man kunne jo bare kvittere for det og sige, at det vil man gerne. Men det vil man jo ikke, for så går det ud over ens parti, så man ikke kan lave alle mulige ting eller alt muligt andet. Nu har man faktisk chancen, nu har man muligheden for det, så jeg glæder mig egentlig til at høre svaret.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører i rækken er hr. Peter Kofod Poulsen som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. Forslaget, vi behandler nu, ligner jo på mange måder det tidligere forslag, som vi netop har snakket om. Jeg vil starte med at sige, at det er et rigtig godt initiativ, i forhold til det der gøres for pensionsalderen for folketingsmedlemmer. Jeg synes, det er helt rimeligt, at den selvfølgelig flugter med den generelle folkepensionsalder. Det er rigtig fint. Så det kan vi i hvert fald sagtens støtte op om.

Et andet rigtig godt punkt er afsnittet om de muligheder, der fremadrettet bliver for tingsekretærerne. Mange af de tingsekretærer, der sidder i formandsstolen, typisk på skæve tidspunkter, får nogle bedre muligheder for f.eks. at overnatte. Det synes jeg er helt inden for skiven og i øvrigt ganske udmærket for de mennesker, der gør en stor indsats for at få afviklet debatterne her i huset på en ordentlig måde.

Der er også noget, som vi simpelt hen bliver nødt til at spørge mere ind til i udvalget, når forslaget skal behandles, og det bliver hele emnet om førtidig folketingspension. Det er ikke helt klart for os, hvad det her lovforslag vil indebære på præcis det område, og det har vi simpelt hen brug for at få klarlagt endnu tydeligere. Det vil vi så søge at blive oplyst om, inden vi giver endeligt tilsagn. Men de andre elementer synes vi mægtig godt om og kan vi selvfølgelig støtte op om. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og den næste i rækken er fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Det lovforslag, vi behandler, har jo nogle gode elementer, bl.a. ændret pensionsalder – rigtig mange fine justeringer, som vi i Enhedslisten har kæmpet for i mange år. Jeg synes også, det er strålende, at partierne bag Vederlagskommissionen trods alt valgte at droppe de lønstigninger, som der var lagt op til dér.

Vi kommer dog alligevel til at stille nogle ændringsforslag til det her lovforslag, bl.a. at man indfører den bidragsfinansierede pension, som Vederlagskommissionen også foreslog, for der er behov for en normalisering af pensionsalderen, ja, men også af pensionsforholdene, og vi synes sådan set, det er rimeligt, at man som folketingspolitiker får en pension, som er sammenlignelig med pensionen på det almindelige arbejdsmarked, sådan at man kender de forhold og ved, hvad det indebærer, og også mærker det på egen krop. Det synes vi også er rimeligt vi gør, uden at det skal betyde, at man skal have en enorm lønstigning som kompensation. Det er jo helt grundlæggende, fordi vi, der sidder herinde, sidder bag nogle både konkret og i overført betydning rigtig tykke mure. Det kan for rigtig mange, tror jeg, være svært at huske på, hvordan det er udenfor, hvis man får rigtig, rigtig gode forhold, som der er herinde, og man sidder her i mange år. Så for os er det et formål i sig selv, at vi har noget, der er sammenligneligt med befolkningens forhold, også fordi det skaber rigtig meget politikerlede, når man sidder og kradser ind til sig selv, samtidig med at man ændrer forholdene for alle andre.

Så er der noget, der har sneget sig ind her, og som umiddelbart ser ret grotesk ud, og det er sådan en eller anden sær mulighed for førtidspensionering for folketingsmedlemmer. Det er meget svært at vide, hvor man skal starte henne med det element. Altså, man kunne starte med at tale om de mennesker, der ikke kan få førtidspension, og som bliver sendt i arbejdsprøvninger og tvinges til at leve usikkert og fattigt, fordi vi ikke tror, de er syge nok, og skal se, om vi kan presse en enkelt times arbejde ud af dem. Vi kan også starte hos de ministre og folketingsmedlemmer, der sidder herinde i dag, som har forhandlet det her hjem, og som belejligt har undgået, at den forhøjede pensionsalder er kommet til at gælde for dem selv, eller vi kan starte hos de partier, der vil sætte pensionsalderen op for helt almindelige hårdtarbejdende mennesker. Der er mange steder, man ligesom kunne sætte fingeren på, når man taler om den her ekstra mulighed for førtidspension, som har sneget sig ind i lovforslaget. Men at man overhovedet drømmer om, at der skal være sådan en særlig mulighed for folketingsmedlemmer til at trække sig tilbage lidt før alle andre, efter så mange års debat og kritik, hvor vi endelig er kommet dertil, at pensionsalderen bliver ændret, begriber jeg simpelt hen ikke.

Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man selvfølgelig respekterer, at der er hårdt arbejde forbundet med at være folketingsmedlem, og at man udsætter sig selv for meget, og at man arbejder mange timer i døgnet. Jeg tror også, det er rigtig vigtigt, at vi husker, at så særlige er vi heller ikke. Så hårdt er det heller ikke at sidde herinde på de bløde stole, at vi skal have nogle helt særlige forhold i forhold til alle andre mennesker. Vi vil også meget gerne have, at det skal afspejle forholdene.

Nå, men derfor vil vi også stille et ændringsforslag, tror vi i hvert fald, efter nogle spørgsmål, der afskaffer den mulighed for førtidspension.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Sass Larsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg skal bare høre, hvordan Enhedslisten er kommet frem til, at det er rimeligt, at man skal aflønne sig selv som en metalarbejder. Hvorfor er man lige havnet på en metalarbejders løn? Hvorfor ikke en førtidspensionists eller en kassedames? Hvorfor er det, man er kommet frem til, at det skal være en metalarbejders løn?

Ordføreren.

Det er fastsat i Enhedslistens vedtægter, så det er Enhedslistens medlemmer, der har truffet den beslutning, og det gælder i øvrigt ikke kun for folketingsmedlemmerne, men det gælder for alle vores ansatte. Uanset om de gør rent på vores landskontor, om det er HK-medarbejdere eller det er vores akademiske medarbejdere, så får de den løn. Det står i vores vedtægter, og det er jo efter lange diskussioner om, hvordan man finder et rimeligt niveau. Vi skal sørge for, at folk får nogle ordentlige forhold, også i vores parti. Det er ikke meningen, at man skal leve på sultelønnen, bare fordi man er socialist. Omvendt skal det også være en løn, som afspejler den, som den er for sådan nogenlunde almindelige mennesker.

Førtidspensionen synes vi jo er voldsomt lav. Hvis hr. Henrik Sass Larsen vil være med til at fjerne de nedreguleringer af den, som betyder, at den – bl.a. som følge af Socialdemokratiets stemmer – hvert eneste år bliver udhulet, så vil vi da meget gerne være med til at se på det, altså hvis det er en diskussion om førtidspensionens størrelse, hr. Henrik Sass Larsen nu lægger op til. Hvis det er en diskussion om Enhedslistens lønninger, ja, så har jeg vist svaret.

Spørgeren.

Men det er da interessant, at alle kammeraterne – kan man forstå – er kommet frem til, at det er et rimeligt niveau, at de får et par og tredive tusind kroner om måneden. Hvorfor er det ikke lavere, hvis man nu skal være solidarisk? Enhedslisten mener jo i øjeblikket noget om, at vi andre får for meget, og man har så lavet et eller andet gennemsnitligt vederlag osv., men det er da væsentlig højere end det, som mange andre mennesker får, som går på arbejde, og som også knokler hårdt med noget andet. Hvordan er Enhedslisten kommet frem til, at de er mere værd end de mennesker, når man nu stiller sig op og taler om bløde stole og gode forhold og alt muligt andet? Hvorfor ikke gå endnu længere og sætte sig selv lidt længere ned i løn?

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Henrik Sass Larsen skal pege på det beslutningsforslag, hvor Enhedslisten er gået ekstremt meget op i folketingsmedlemmernes lønniveau, og det, vi har brugt rigtig lang tid på, har været pensionerne. Det er så det ene, jeg vil sige, for hr. Henrik Sass Larsen bliver ved med at tale om, at vi har stillet forslag om, at hr. Henrik Sass Larsen skal have en lavere løn. Det har vi faktisk ikke, tværtimod. Vi har bare sagt nej til at sætte den op, men det er så, hvad det er.

Så har vi i Enhedslisten dog besluttet – og det er vores medlemmer, der har gjort det – at vi skal have en løn som folketingspolitikere og som fuldtidsansatte, som i højere grad svarer til den, almindelige mennesker har. Det er rigtigt, at man kunne have valgt hvad som helst, at man kunne have valgt et hvilket som helst niveau, og en metalarbejder i København hører ikke til de ringest betalte, det er der ikke nogen tvivl om. Så jeg går ikke på arbejde hver dag og brokker mig over, at jeg får for lidt i løn. Tværtimod, jeg lever fint og godt på det. Men man kunne da selvfølgelig have diskuteret det, og hvis hr. Henrik Sass Larsen melder sig ind i Enhedslisten, kan han jo stille forslag om en ændring af vores vedtægter, der sætter min løn ned.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste i rækken er hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg skal ikke gennemgå de enkelte elementer, som tidligere ordførere har påpeget i det her forslag, som jo også trækker tråde til det tidligere forslag. Der er jo en Vederlagskommission, der har arbejdet med det før, og det her er så det, der har kunnet blive enighed om, og vi taler jo om vederlag og pension i en sammenhæng. Det kunne jo føre os frem til en lidt mere dybtgående diskussion, som vi fra Liberal Alliances side godt kunne medvirke i, hvis det var en vej at gå, men som sagt tilslutter vi os det her forslag, og det er det, der er muligt at få gennemført. Men da Vederlagskommissionen forelagde sine tanker og ideer, udtalte den politiske leder for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, nemlig, at vi måske burde gå mere drastisk til værks og pege på, at vederlaget for folketingsmedlemmer skulle hæves til 1 mio. kr., og så kunne man reducere antallet af folketingsmedlemmer, og det kunne være en fin vej at gå for Folketinget. Men det har vi ikke registreret der tegner sig et flertal for, så det er ikke et forslag.

Men det fører mig alligevel frem til at sige, at man så nemlig passende kunne diskutere, om folketingsmedlemmer ikke, når de nu sidder herinde, i højere grad kan tage vare på deres egne forhold end sådan en beslutning, som vi er på vej med her. Man kunne nemlig sige, at det, hvis man fik en løn af den her størrelse – det er derfor, synes jeg, vi har talt om pension og løn i en sammenhæng i dag – jo så passende kunne være en privatsag, hvor meget der skulle hensættes til pension. Der er jo masser af mennesker på arbejdsmarkedet, der selv afgør, hvor meget de egentlig vil hensætte til deres pension, og det kunne man vel godt sige kunne være en opgave folketingsmedlemmerne kunne løse selv. Så skulle vi have en grundlæggende diskussion om vilkårene for folketingsmedlemmer – og eget ansvar for eget liv – også efter tiden her. Så kunne man passende diskutere det at have et lønniveau, og at man i højere grad selv kan bestemme, om man vil anvende det i den periode, man så er aktiv, eller om man vil hensætte mere til en pension. Det har vi jo i Danmark særlige skatteregler for hvordan man gør.

Så det lå sådan set i de signaler, vi kom med på det tidspunkt. Vi konstaterer, at det her er det forslag, der er, og vi er også medforslagsstillere, og derfor står vi selvfølgelig ved det. Men nu har jeg bare nævnt det her, for ellers ville jeg sikkert også få nogle spørgsmål om det lige om lidt. Men vi støtter altså forslaget. Tak.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Den næste i talerrækken er fru Josephine Fock som ordfører for Alternativet.

Tak for det. Det er svært ikke at gentage en del af det, jeg også sagde ved det tidligere lovforslag. Vi havde gerne set, at man havde taget hele pakken fra Vederlagskommissionen for at afklare, hvad det er for et problem, vi synes skal løses. Vi synes, der skal være gennemsigtighed, og det gjorde jeg også rede for i det spørgsmål, jeg havde til finansministeren, og vi forstår gennemsigtighed, som at det er let at gennemskue, hvad det er for et lønniveau, vi har, hvad det er for et eftervederlag osv. osv., og at der er sammenlignelighed med det øvrige arbejdsmarked.

Vi synes, det er positivt, at eftervederlaget ændres fra de 12 til de 6 måneder, og det følger også vederlagskommissionens anbefalinger. Vi synes også, det er rigtig positivt, at politiske vederlag kommer til at følge lønudviklingen på det offentlige område, og vi synes i særdeleshed, at det er rigtig positivt, at pensionsalderen for MF'er hæves fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen.

Igen synes vi, det er rigtig ærgerligt, at man fortsætter med en tjenestemandspension og ikke går over til en arbejdsmarkedspension, vi synes, det er rigtig ærgerligt, at man ikke laver fuld modregning, og vi synes, det er ærgerligt, at man ikke benytter chancen til for alvor at få ensrettet det hele. Derfor, som jeg også sagde før, lytter vi nu til debatten her, og så vil jeg tage endelig stilling i udvalgsarbejdet.

Men som sagt synes vi, at elementerne, der ligger i det, er positive, og det er godt, vi rykker på det, men vi synes, det er ærgerligt, at man forpasser chancen for at gøre det rigtige og at øge gennemsigtigheden.

Tak til Alternativets ordfører. Den næste i rækken er hr. Martin Lidegaard som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. De mere principielle overvejelser om aflønning af folketingsmedlemmer og ministre redegjorde jeg for under det forrige punkt på dagsordenen, så det vil jeg ikke gentage her. Jeg vil bare sige, at vi er glade for det her lovforslag. Vi har i mange år arbejdet for at få en pensionsalder, der var den samme herinde, som den er for resten af samfundet. Alt andet ville være et meget, meget mærkeligt signal, især når vi ændrer i pensionsalderen. Så det er vi glade for.

Vi er også glade for, at vi nu får en helt automatisk regulering af vederlaget herinde, der hverken bliver højere eller lavere end den, der foregår ude i samfundet omkring os. I det hele taget vil vi gøre alt for at støtte, at vi får præcis de samme vilkår at arbejde under som de mennesker, der ikke sidder herinde, og vi vil bestræbe os på, at det bliver normen.

Tak til den Radikale ordfører. Den næste i rækken er hr. Jacob Mark som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Ligesom med det andet forslag om ministrenes løn- og pensionsforhold mener vi også, at dette forslag er en klokkeklar forbedring, men at der er nogle mangler, som vi både vil stemme for, når de rettes via et ændringsforslag, men som vi også vil opfordre til, at de partier, som står bag det her glimrende forslag, vil være med til at ændre på.

Først og fremmest er det også her fornuftigt, at man ændrer mindsteperioden for eftervederlaget, så det bliver på 6 måneder. Ligesom jeg sagde under den tidligere behandling er det godt og vigtigt, at politikere, der har haft en langt politisk liv væk fra nogle gange både erhvervsliv eller det offentlige, kan komme ud og få mulighed for at efter- og videreuddanne sig og få et rum til at finde et nyt arbejde. Derfor synes jeg også, det er rigtig fornuftigt, at vi har den dér uddannelsespulje, så man kan komme ud som politiker efterfølgende og opkvalificere sig. Det burde man også gøre i højere grad generelt for arbejdere.

Så er det endnu mere fornuftigt, synes jeg, at man ligestiller politikernes pensionsalder med folkepensionsalderen, men ligesom tidligere mener jeg, at det her burde gælde for alle dem, som er i den her sal. Der burde ikke være den her overgangsordning, der gør, at den pension, man har optjent indtil 1. april 2017, kan man få udbetalt tidligere. Det må være sådan, ligesom det er for resten af befolkningen, at når vi ændrer folks pensionsforhold, så gælder det også for os. Og så mener jeg, at man skal ændre måden, hvorpå vi optjener pension, så den bliver bidragsbaseret, ligesom Vederlagskommissionen foreslog. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at vi skal kunne optjene livslang pension på 20 år, når det tager arbejdere et helt arbejdsliv, eller at ministre skal kunne gøre det på 8 år. Det synes jeg ikke er rimeligt, og hvis der skulle komme et ændringsforslag fra hr. Henrik Sass Larsen, der handler om, at politikere skal kunne vælge den ene eller den anden pensionsform, synes jeg, at det ville være rimeligt, for det betyder, at de partier, der har lyst til at følge Vederlagskommissionens anbefalinger, kan vælge det. Jeg tror endda også, at det i befolkningens øjne vil være værd at tilstræbe, at vi har de samme forhold som befolkningen.

Så mener jeg også – og det har ikke været nævnt – at man burde have kigget på det skattefri tillæg. Jeg synes, at det skattefri tillæg hører en anden tid til. Jeg synes, det sender nogle forvirrende signaler ud til befolkningen. Hvorfor skal vi have et skattefrit tillæg? Hvad er det, der gør det? Jeg kan forstå, at man indførte det skattefrie tillæg, så man kunne betale for telefon og aviser, men det er jo en anden tid nu. Jeg tror, at det skattefri tillæg er med til at skabe nogle myter om, at vi har nogle meget, meget gunstige løn- og pensionsforhold. Så jeg mener, at man burde have skrottet det skattefri tillæg og erstattet det med enten en lille lønstigning, altså et større tillæg, hvoraf man så betalte skat, eller en ordning, hvor man så fik refunderet sine udgifter, fordi jeg mener, at det ville have skabt større gennemsigtighed omkring, hvorfor det egentlig er, at vi modtager den løn, vi gør.

Men samlet set sammen med det tidligere forslag om ministrenes løn- og pensionsforhold mener jeg, at det her er en forbedring, og derfor stemmer SF for forslaget, men vi er også med på nogle ændringsforslag, som vi synes kan gøre det endnu bedre og endnu mere rimeligt og skabe en endnu tydeligere ligestilling mellem politikernes og befolkningens pensionsforhold. Tak.

Tak til SF's ordfører. Den næste i rækken er fru Mette Abildgaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg skal ikke som rosinen i pølseenden trække debatten unødig meget længere ud. Vi har allerede behandlet det første lovforslag i dag, og der redegjorde jeg for sådan vores principielle indgang til hele den her sag. Det her lovforslag handler så om folketingsmedlemmernes lønforhold og ikke ministrenes. Her er vi også glade for, at man nu får samme pensionsalder, og at man sænker den her minimumsgrænse for eftervederlaget. Der er en række fornuftige justeringer, som vi bakker op om i Det Konservative Folkeparti, og derfor agter vi i sagens natur også at stemme for lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Gade fra Venstre.

Tak for det. Lovforslag nr. L 106 ligger jo i forlængelse af L 100, og nu taler vi så om folketingspolitikernes forhold, og jeg skal ikke gentage det, mine kollegaer har sagt fra talerstolen. Det handler jo om, at vi ændrer forholdene for folketingspolitikerne, så de er mere i overensstemmelse med de forhold, som hr. og fru Danmark arbejder under, og pensionsalderen hæves nu til folkepensionsalderen, og vi sætter eftervederlaget ned, således at det går fra 12 måneder til 6 måneder.

Så jeg vil sige tak for debatten, og så vil jeg sige, at Venstre selvfølgelig støtter de her ændringer, og at jeg er glad for de bemærkninger, der er faldet. Jeg kan jo så se, at det er et bredt flertal i Folketinget, som støtter de her ændringer af vores forhold.

Tak til Venstres ordfører.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.