Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 155:

Forslag til lov om kapitalmarkeder.

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 15.03.2017).

Sammen med dette punkt foretages:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 156:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansielle rådgivere og boligkreditformidlere og forskellige andre love. (Gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) m.v.).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 15.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet, som ordfører. Værsgo.

Tak, formand. Finanskrisen viste os, at reguleringen af de finansielle markeder ikke var god og fintmasket nok. Dereguleringen fra 1980'erne og op til 00'erne betød, at skruppelløse spekulanter kunne starte den finansielle krise, som derefter udviklede sig videre til en realøkonomisk og social krise med arbejdsløshed, hvor almindelige lønmodtagere mistede deres pensioner og livsopsparinger. Nu her 9 år efter, hvor nogle af verdens økonomier er ved at slæbe sig i gang igen, skal vi ikke glemme, at det er vores ansvar som lovgivere at forebygge, at der ikke sker en gentagelse af finanskrisen.

Allerede i 2009 besluttede man på G 20-topmødet i London, at man skulle styrke det finansielle system ved at udvikle den finansielle regulering og opbygge et mere finmasket net for tilsynet med kapitalmarkederne. Vi har siden her i Folketinget gennemført mange forskellige tiltag, som skal være med til at sikre en finansiel stabilitet. Og de to lovforslag, som vi her sambehandler i dag, er en opdatering, en udvidelse og en tilpasning af denne regulering i dansk lovgivning.

Lovforslag L 155 skal overordnet set løse det problem, at en lang række handler med finansielle instrumenter i dag foregår uden for de markedspladser, som i dag er reguleret med MiFID I fra 2004. Handlerne er i højere grad end tidligere blevet automatiseret, og der er kommet en række nye markedsaktører til. Her skal vi så sikre os, at handlerne foregår på et reguleret marked, hvor der er klare regler, som aktørerne skal holde sig inden for. En række nye områder bliver altså også underlagt reguleringen, og vigtigst er det at fremhæve, at der sker et skærpet fokus på sådan mere computerstyrede handler, som jo er under kraftig udvikling. Det er alt sammen nogle skridt i den rigtige retning.

Der er mange elementer i de to lovforslag, og jeg skal nok lade være med at gennemgå dem alle sammen, for det er der slet ikke tid til her, selv om taletiden her ved førstebehandlingen er udvidet. Men jeg vil prøve at slå ned på nogle af dem, som jeg synes er de vigtigste at arbejde indgående med i udvalgsbehandlingen.

I L 155 er der det her afsnit om algoritmisk handel, og i en algoritmisk handel foretager en computer altså en lang række handler ud fra nogle forprogrammerede instrukser. Gældende dansk ret indeholder i dag ikke særlige regler om anvendelse af algoritmisk handel, og det skal det her lovforslag så rette op på. Det, der er i lovforslaget, er, at der indføres en række nye regler, der skal formindske risikoen for, at en algoritmisk handel skaber markedsforstyrrelser. Det gælder også for algoritmisk højfrekvent handel, som er en særlig form for algoritmisk handel, hvor et handelssystem på meget kort tid analyserer markedsbevægelser og derefter reagerer på analysen ved at afgive et stort antal ordrer.

Det, der er indholdet her, er, at der med forslaget stilles krav om, at fondsmæglerselskaber, der anvender algoritmisk handel, skal have kontrolforanstaltninger, som skal sikre, at handlerne ikke forstyrrer markedet. Og fondsmæglerselskaber, der tilbyder deres kunder en direkte elektronisk adgang til markederne via deres handelsfaciliteter, skal foretage løbende kontrol med kundernes egnethed og anvendelse af adgangen. Så er det også sådan, at der skal noget kontrol ind. Fondsmæglerselskaberne skal oplyse Finanstilsynet om deres anvendelse af og strategier for algoritmisk handel samt afprøvning af deres systemer.

Endvidere indføres der krav om, at markedspladser, hvor der anvendes algoritmisk handel, har de fornødne systemer og kontrolforanstaltninger, der kan håndtere hårde perioder med spidsbelastning og markedsstress. I yderste konsekvens medfører lovforslaget, at markedspladser skal kunne suspendere og begrænse handelen i forbindelse med store prisudsving forårsaget af anvendelsen af algoritmisk handel.

Det er godt og positivt, at der nu overhovedet indføres regulering af computerbaserede algoritmiske handler, men under udvalgsbehandlingen og under en, vil jeg foreslå, grundig teknisk gennemgang af det her lovforslag vil det være på sin plads, at vi får et lidt bedre overblik over, hvorvidt det her lovforslag, den nye regulering, er tilstrækkelig for at sikre, at algoritmiske handler ikke forstyrrer markedet og bidrager til at starte en ny finanskrise.

Så er der noget, der handler om ledelsen i de her selskaber og ledelsen af regulerede markeder. Jeg må sige, at historierne fra finanskrisen med mere eller mindre inkompetente ledelsesmedlemmer fortsat er noget, der skræmmer. Derfor er det også godt, at ledelsesmedlemmer eller indehavere til enhver tid skal være egnede til opgaven, være hæderlige og selvfølgelig afsætte tilstrækkelig tid til at varetage deres hverv eller stilling. Med forslaget sættes der også begrænsninger på det antal ledelsesposter, som et ledelsesmedlem kan varetage i andre virksomheder; der stilles krav til bestyrelsens sammensætning, de samlede kompetencer i bestyrelsen; og der stilles krav om afsættelse af ressourcer til introduktionskurser og efteruddannelse af bestyrelsesmedlemmer. Der er nemlig brug for en kompetent ledelse, og det er min vurdering, at de foreslåede regler er væsentlige skridt i den rigtige retning. Det er godt, og det er positivt.

Vedrørende Finanstilsynets tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser foreslås det, at det er Finanstilsynet, der udpeges som kompetent myndighed til at påse overholdelse af loven, og i høringssvarene er der så nogle, der mener, at tilsyns- og kontrolundersøgelse ikke bør gennemføres uden en retskendelse. Her er det væsentligt at understrege, at Finanstilsynet og også Erhvervsstyrelsen er underlagt proportionalitetsprincippet, hvor de først skal indhente oplysninger, inden der aflægges et kontrolbesøg, og hvis der er mistanke om en strafbar overtrædelse af loven, skal sagen overgives til SØIK, som skal foretage en eventuel ransagning efter retsplejelovens regler. Så alt i alt vurderer jeg, at retssikkerheden er ganske godt afbalanceret i lovforslaget, og det er godt, at der er lagt op til, at det 2 år efter lovens ikrafttræden skal evalueres, om de her kontrolbeføjelser også anvendes godt nok.

Så er der hele sanktionsniveauet, hvis loven er overtrådt. Det er sådan, at bødeniveauet for overtrædelse af kapitalmarkedsloven øges med lovforslaget, og det er godt. For fysiske personer er bødeniveauet fra 10.000 kr. og op til en nettomånedsløn, og for juridiske personer skal der lægges vægt på nettoårsomsætningen på gerningstidspunktet. Det er alt sammen skridt i den rigtige retning.

Så er der følgeloven L 156, som tilpasser lov om finansiel virksomhed og lov om finansielle rådgivere til de direktiver og forordninger, der skal implementeres via L 155, og der er særlig ét punkt, som springer i øjnene for mig, og det er nemlig aflønningen af ansatte, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter. Det foreslås nemlig, at virksomhederne skal sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse, herunder efter god skik-reglerne. Og der foreslås et forbud mod variabel aflønning af ansatte, der arbejder med salgsmål, som i værste fald kunne tilskynde til at handle imod detailkundens bedste interesse. Det lyder godt med en sundere lønpolitik, men under udvalgsbehandlingen vil jeg gerne sikre mig, at der ikke er hjørner af den finansielle sektor, hvor der kan være usunde aflønningsmuligheder tilbage.

Så er der en lang række områder i lovforslagene, som giver anledning til udvalgsspørgsmål. Det er f.eks. noget, der handler om, at prospekter under 5 mio. euro ikke skal godkendes, og at der bortfalder noget omkring reguleringen ved overtagelsestilbud, og så er der også noget i forslaget om grænseoverskridende børsaktivitet samt noget vedrørende de såkaldt tilknyttede agenter, hvor jeg synes der er behov for en opklaring af, hvorfor lovforslaget er udformet, som det er. Så er der også det, som vi har brugt rigtig meget tid på i Folketingets Erhvervsudvalg og her i Folketingssalen, nemlig hele spørgsmålet om realkreditinstitutterne, altså hvad konsekvenserne for vores realkreditinstitutter er med det her lovforslag. Det drejer sig om det her med kapitalkravene, hvordan forholdet mellem de indre modeller i realkreditinstitutterne og de standardmodeller, som de gerne skulle kunne følge, er, og hvilke konsekvenser det her får for den enkelte låntager i forhold til udviklingen i bidragssatser. Det er også noget, vi skal prøve at få boret lidt ud under udvalgsbehandlingen.

Afsluttende vil jeg sige, at de mere end 1.000 siders lovforslag, som vi har haft mulighed for at sætte os ind i siden fremsættelsen for otte dage siden, er en stor mundfuld. Det tror jeg det er for os alle sammen. Det kan godt ske, at jeg undervurderer mine ordførerkolleger her i salen i dag, men jeg tror, at vi alle har områder i de her to lovforslag, hvor det, når vi har det mål for øje, at vi skal vedtage god lovgivning her i Folketinget, kunne være på sin plads, at vi fik en god og grundig teknisk gennemgang i Erhvervsudvalget. Jeg mener også, det ville have været formålstjenligt, hvis det var noget, der var sket pr. automatik, inden vi skulle stå her og førstebehandle lovforslaget i dag. Men nu står vi her, og lad os tage en god teknisk gennemgang mellem første- og andenbehandlingen.

Overordnet set kan jeg sige, at Socialdemokratiet støtter de tiltag, der er for at implementere direktiv og forordning i dansk lovgivning, men jeg skal understrege, at der kan være områder, hvor vi under udvalgsbehandlingen får indsigt i nogle aspekter ved lovforslaget, hvor der bør reguleres bedre end det, der er foreslået her i dag, og derfor ser jeg frem til en rigtig god og grundig udvalgsbehandling.

Tak for det. Hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance, har bedt om en kort bemærkning.

Tak for det, og tak for en grundig gennemgang af lovforslaget. Jeg vil sige, at jeg også deler det synspunkt, at det her er et meget omfattende lovforslag, som er blevet fremsat for nylig. Jeg tror, at hvis jeg havde været i opposition, havde jeg sagt det samme, så det forstår jeg godt.

Men når jeg tager ordet, er det, fordi ordføreren siger noget, som jeg må indrømme irriterer mig en lille smule. Altså, man starter sin ordførertale med at sige, at finanskrisen skyldes deregulering op gennem 1980'erne. Vi havde en Rangvidrapport, som minutiøst gennemgik årsagerne til finanskrisen, og som kom til den konklusion, at den liberalisering og deregulering af kapitalmarkeder og lovgivning generelt, som var gennemført i 1988, ikke havde indflydelse på en finanskrise, der fandt sted 20 år senere. Grunden til, at jeg synes, at det er problematisk, er, at man bruger et argument, som man ikke kan finde belæg for, for at indføre en ny regulering. Det synes jeg ikke er helt seriøst. Og det kan have nogle skadevirkninger ude i samfundet, som går ud over almindelige mennesker og går ud over den økonomiske vækst.

Værsgo.

Nu er det jo sådan, at de finansielle markeder og verdensøkonomien og landenes nationale økonomier er tæt forbundet, og der skete det i 1980'erne, da Reagan kom til i USA, og da Thatcher kom til i England, at de to lande førte an med at deregulere. Vi har også set nogle tendenser til det herhjemme. Den samlede deregulering, der er sket i verden, har da været med til at gøre, at den finanskrise, vi så fra 2008, har kunnet få en langt større negativ effekt på almindelige lønmodtagere, som har mistet deres arbejde og deres pensionsopsparinger. Det synes jeg da er væsentligt at tage med, og det er også derfor, jeg i min ordførertale lægger vægt på, at vi skal tage ansvaret på os i det danske Folketing. Vi skal selvfølgelig sørge for, at det, vi kan gøre herhjemme i Danmark, og det, vi kan bidrage med i EU, så der kommer en bedre regulering, skal vi da gøre alt, hvad vi kan, for at fremme, sådan at vi sikrer os, at vi ikke kommer til at stå i den samme situation igen.

Hr. Joachim B. Olsen.

Naturligvis skal vi tage ansvaret på os. Vi skal tage det ansvar alvorligt, og derfor er det også vigtigt, at de argumenter, vi bruger, for at indføre en ny lovgivning, er reelle. Nu bliver der igen sagt, at det var liberaliseringen af kapitalmarkeder, der var skyld i finanskrisen. Rangvidrapporten siger, at det ikke er korrekt. Det var den tidligere socialdemokratiske regering, der nedsatte Rangvidudvalget, og Rangvidrapporten siger:

»Udvalget vurderer, at Danmarks økonomiske velstand i fraværet af frie kapitalbevægelser i dag ville have været væsentlig lavere. Fordelene ved frie kapitalbevægelser overstiger langt de mulige omkostninger forbundet hermed.«

Altså, dem, vi har sat til at undersøge det, nogle af de klogeste mennesker i det her land på det her område, siger, at det er det omvendte, der gør sig gældende. Når vi skal være ansvarlige, skal vi også tage beslutninger på et oplyst grundlag.

Værsgo.

Nu synes jeg måske, at elastikken bliver taget lidt i brug i forhold til konklusionerne i Rangvidrapporten. Altså, når vi ser på verdensøkonomien og på, hvad der skete i 2008, kan vi se, at der var sket en deregulering, som samlet set for verdensøkonomien gjorde, at der opstod nogle synergier, som var meget, meget skadelige for økonomierne. Jeg ved godt, at hr. Joachim B. Olsen er fortaler for et forslag om, at der slet ikke skal være nogen regulering på det område, og at det skal være fuldstændig frit, men jeg tror, at det ville have meget skadelige virkninger for verdensøkonomien, hvis vi kom dertil.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Socialdemokratiets ordfører redegjorde jo temmelig dybsindigt for mange af de delelementer, som ligger i de to lovforslag, L 155 og L 156, som Folketinget førstebehandler her. Vi kan sige goddag til en ny lov om kapitalmarkeder, og vi kan sige farvel til lov om værdipapirhandel, som den jo så kommer til at erstatte.

Dansk Folkeparti er sådan set glade for, at vi nu efter flere års tilløb får en opdateret lovgivning på området. Der har været efterspurgt en revision gennem mange år, og det er så den, som vi lovbehandler første gang her i dag.

Formålet med lovforslagene er jo netop at øge gennemsigtigheden i handelen med finansielle instrumenter, og vi skal have større sikkerhed og validitet i forhold til obligationsmarkedet og aktieinvesteringer. Vi skal også styrke forbrugernes, investorernes, pensionsselskabernes og alle mulige andres lyst til at købe og investere i danske værdipapirer, og det gør man bl.a. også ved at give en bedre retsstilling til dem, der i den her begrebsverden kan betegnes som forbrugere. Og så får vi også taget et lille brydetag i forhold til at øge konkurrencen på området.

Alle de her ting er nogle, der peger frem mod, at det også fortsat skal være rigtig godt og fremtidsorienteret at investere i danske værdipapirer. Danmark skal ifølge Dansk Folkeparti fortsat være et velfungerende og effektivt kapitalmarked, og vi skal agere med en meget, meget høj grad af troværdighed, gerne en troværdighed, som ligger væsentlig over andre investeringslandes, hvor man kan købe og investere i virksomheder, som man kan i Danmark. Der skal være en høj troværdighed, vi skal være et land, som er et godt investeringsland; det skal være et sted, hvor man som investor føler sig tryg. Det er ikke kun de små investorer, jeg taler om, det er også udenlandske pensionsselskaber og andre, som jo også agerer på det danske obligations- og aktiemarked. Det skal være godt at drive forretning i Danmark; vi skal sikre, at der er en høj grad af professionalisme på området.

Vi synes i Dansk Folkeparti, at alle de ting flugter ganske flot med de elementer, som ligger i L 155 og L 156, som samtidig også opdaterer lov om finansiel virksomhed og lov om finansiel rådgivning og også boligkreditformidling.

Med de ord ser vi frem til en meget grundig lovbehandling af de her forslag. Der er jeg helt enig med Socialdemokratiets ordfører – vi skal selvfølgelig have en meget grundig lovbehandling af dem. For dem, der måske har stiftet bekendtskab med hele lovkomplekset, som ligger bag det her, ved, at det jo er nogle meget store og omfattende mapper, vi har at gøre med, og det betyder selvfølgelig også, at vi skal have tingene belyst i den rækkefølge, som det er nødvendigt at tage dem i. Så vi er meget positive over for lovforslagene og ser frem til den videre lovbehandling. Tak.

Tak for ordførertalen. Der er ingen bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig mine to kollegaers ord om, at det er en ordentlig stak, vi behandler, nemlig to lovforslag, som tilsammen fylder over 1.000 sider. Så det er en stor omgang, og det kræver selvfølgelig også, at vi bruger den fornødne tid på at være sikre på, at vi har været rundt om alle hjørner.

Jeg vil ikke lave en minutiøs gennemgang, selv om der er udvidet taletid. Hr. Thomas Jensen konstaterede jo også, at selv med udvidet taletid kan det simpelt hen ikke lade sig gøre at løbe tingene igennem. Men lidt historik og forklaring synes jeg det er naturligt at lægge ud med.

Uden at skulle blande mig i den foregående debat – for jeg er jo stor tilhænger af, at vi har fri kapitalbevægelighed, og at vi har et så liberaliseret kapitalmarked som muligt – så er det også vigtigt, at vi sørger for, at markedet fungerer. For at markedet skal kunne fungere, skal der være gennemsigtighed, der skal være klarhed, og der skal være tillid til markedet. Derfor er der rigtig god grund til, at hele området får et servicetjek. I og med at lov om værdipapirhandel er ændret, jeg tror det er nogle og halvtreds gange siden indførelsen i 1995, er det en rigtig god idé, at loven skrives igennem, og at vi jo selvfølgelig også sørger for at implementere en række meget store EU-direktiver på området. Derfor er der mange sider, men det er også mange fornuftige ting, der håndteres i lovforslagene.

For hvis ikke vi som forbrugere eller investorer og virksomheder har tillid til de finansielle markeder og har tillid til at handle med aktier og obligationer og andre finansielle instrumenter, ja, så står vi i en skidt situation. Det er sådan set afgørende for, at vores virksomheder har adgang til kapital, som kan investeres, skabe vækst og arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at vi har kapitalmarkeder, der fungerer, og som der er tillid til. Den tillid skulle vi jo gerne få styrket med det her lovforslag, både ved at den definition, der er af finansielle instrumenter, præciseres og udvides, og ved at reglerne for, hvad der er et reguleret marked, og hvilke regler der gælder, får en gennemgang, således at vi er sikre på, at når der handles, så foregår det på ordentlige vilkår, og at man som investor får de informationer, man har brug for.

Der er som sagt rigtig mange elementer – whistleblowerordning, hvis nogle er bekendt med ting, der ikke kører efter reglerne; regler for prospekter, altså hvilket materiale der skal udarbejdes i forbindelse med eksempelvis, at et selskab ønsker notering på en handelsplads; hvilke oplysningsforpligtelser gælder, når man som investor ejer en bestemt andel af en virksomhed, og der er det jo væsentligt, at andre investorer er bekendt med, hvor stor en ejerandel andre aktionærer har. Der er regler for, hvordan man gennem en bestemt ejerandel af et selskabs kapital er forpligtet til at give et overtagelsestilbud; algoritmisk handel, som efterhånden fylder ganske meget, bliver der sat et regelsæt op omkring, for det er vigtigt, at man ikke har algoritmisk handel, som, kan man sige, ved en fejl kommer til at ødelægge markedet. En softwarefejl, en programmeringsfejl kan lige pludselig betyde, at markedet bliver slået ud af kurs. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at der er styr på det.

Så er det nok også naturligt at bruge lidt tid på de tilsynsbeføjelser, som Finanstilsynet får, for med forslaget bliver de udvidet. Det er klart, at det er noget, vi skal overveje nøje. Men definitionen af finansielle instrumenter øges, og uanset hvor de handles, så har det altså betydning for markedet, for gennemsigtigheden, for investorbeskyttelsen, og derfor er det også naturligt, at når vi regulerer lidt mere end i dag, skal tilsynet jo også følge med. Og vi har også, inden lovforslaget blev fremsat, diskuteret, om det kunne håndteres uden at give en mulighed for, at man kan komme ind og kontrollere uden dommerkendelse. Men vurderingen er altså klart, at såkaldte skrivebordsundersøgelser ikke er tilstrækkelige, og igen, for at sikre, at markedet fungerer, og at der er gennemsigtighed, og at der er tillid, og at investorerne er oplyst, så markedet fungerer, jamen så er der behov for, at der er et tilsyn.

Det er mange elementer, men det drejer sig, som jeg har sagt, grundlæggende om at sikre, at vi som investorer, forbrugere, har tillid til, at handel med finansielle instrumenter foregår på et ordentligt grundlag, og at der er åbenhed og gennemsigtighed omkring priserne. Det giver den bedste sikring for, at markedet fungerer. Og alt det har de to lovforslag grundlæggende til formål at sikre.

Når vi også – det glemmer vi måske nogle gange her i debatten – skal tage udgangspunkt i, at det her jo ikke bare er noget, man handler med, men at det altså også er virksomhedernes adgang til at rejse kapital, til at sikre sig investeringer, er det selvfølgelig vigtigt, at vi sørger for, at markederne fungerer, og at der er tillid og gennemsigtighed. Derfor støtter Venstre de to lovforslag.

Der er ingen korte bemærkninger. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, er ikke lige til stede, ser det ud til. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Som andre ordførere har været inde på, er det et meget omfattende lovkompleks, vi behandler her i dag. Som andre ordførere har sagt, er det på over 1.000 sider. Det er yderst kompliceret stof, og det tror jeg vi alle sammen synes, også ude i den sektor, som bliver ramt af reguleringen.

Jeg vil gerne starte med at sige, at i Liberal Alliance går vi absolut ind for regulering. Regulering er en forudsætning for velfungerende markeder. Men pointen med regulering er jo netop, at det skal få markederne til at fungere, altså at det skal være markedskonform regulering, og gevinsterne ved regulering skal være større end omkostningerne.

Jeg må sige, at jeg langt fra er overbevist om, at al den regulering, som er rullet ud på det finansielle område over de seneste snart mange år, kan leve op til det princip, altså at gevinsterne skal være større end omkostningerne. Om det er tilfældet med de to lovforslag, vi sambehandler nu, ved jeg ikke. Det håber jeg, men jeg er ikke helt overbevist selv. Jeg skal sige, at vi stemmer selvfølgelig for, men det er egentlig også for at komme hr. Thomas Jensen i møde, og i det udvalgsarbejde, der skal laves nu, bliver det nok ret vigtigt, at vi kan få og får input fra mange sider med hensyn til de her to lovforslag. Der skal vi nok lytte og have en meget seriøs udvalgsbehandling.

For det her er vigtigt. Det handler jo om vækst og velstand, og det har vi alle sammen en interesse i. Jeg synes også, det ville være forkert af mig at stå og sige, at jeg ikke er ked af, at man nu giver myndigheder yderligere beføjelser til at komme ind på privat grund og ind på private virksomheder uden en dommerkendelse. Det har jeg kritiseret tidligere, da andre regeringer havde magten, og jeg synes også, at det er ærgerligt, at man bliver ved med at gå ad den sti.

Når man først går ad den sti, synes det at blive lettere og lettere at blive ved med at gøre det. Men nuvel, jeg kan jo konstatere, at der er et flertal for det, men jeg synes, at vi bør stoppe op en gang imellem og ligesom stille spørgsmålet: Hvad er det for nogle hensyn, der vejer tungest?

Vi synes, at privat ejendomsret er vigtigt. Selvfølgelig skal myndigheder have mulighed for at føre tilsyn, men myndigheder kan få en dommerkendelse, og det kan de få ret let.

Men som sagt støtter vi lovforslaget og ser frem til en grundig udvalgsbehandling. Tak.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

I Alternativet har vi også været meget positive over for de to lovforslag, og der har været nogle gode gennemgange. Lige før vi gik i gang i salen, talte jeg med Socialdemokratiets ordfører, og på alle tænkelige måder er en teknisk gennemgang at ønske, og det får vi også i udvalget. For det er komplekst stof, og ud over at sige, at vi er positive i Alternativet, vil jeg slå ned på nogle områder, der har vakt vores primære interesse.

For det første er der det, at det, som vi ser det, bliver nemmere for mindre virksomheder at komme på børsen. Trods vores kritik af de finansielle markeder og den neoliberalisme, som vi mener har været fremherskende på en måde, der ikke har været fornuftig, ved vi, at når virksomheder kommer på børsen, bliver der ofte skabt flere arbejdspladser og øget økonomisk vækst i de virksomheder og mange andre fornuftige ting. Så i forhold til vores fokus på iværksættere lyder det fornuftigt.

Men med hensyn til iværksættere, der går på børsen, skal vi måske til at arbejde med et andet begreb end iværksætteri. Der er nok flere, der er ved at være trætte af at høre om iværksættere. Det kan også være store virksomheder, vi taler om i forhold til iværksætteri. Så vi synes, det lyder lovende, når det i høringssvarene bliver bemærket, at det bliver nemmere.

Der er så set med vores øjne et problem, som hr. Joachim B. Olsen også nævnte, med, at man uden retskendelse kan gå ind og fra Finanstilsynets side finde oplysninger i virksomhedernes telefonsamtaler og e-mails. I Alternativet er vi principielt imod det på alle andre områder, altså at man uden retskendelse kan gøre det, uden at det er problematisk. Det handler ikke bare om databeskyttelse, men om menneskebeskyttelse. Det, der ligger i at beskytte data, er tit, at det er menneskers data, og her er det så virksomheders.

Det bliver vi nok nødt til at se igennem fingre med, men selv om det er i en god hensigt, kunne jeg godt have lyst til at sige, at det nok er et af de steder, hvor vi klog af skade fra tidligere i historien nok fra Alternativets side i lovbehandlingen bliver nødt til at være meget, meget sikre på, at det her er noget, vi kan gå med til. For det kan vi i udgangspunktet faktisk ikke. Vi synes ikke, at man skal have lov til det uden retskendelse.

Så var der også noget med en flagningspligt, hvor jeg også syntes det kunne være interessant at få belyst, om der reelt bliver svækkede vilkår for investorerne i forhold til at få indblik i, hvad der sker i det, man kunne kalde insiderhandelslignende forhold, altså hvis der er nogle i en virksomheds ledelse, der agerer på markederne uden at behøve melde det.

Men jeg ser som sagt frem til at gå dybere ind i det her, og vi er som udgangspunkt for lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Radikale Venstres hr. Martin Lidegaard er vist ikke til stede, og så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Som mine kollegaer også har nævnt heroppefra, er det her meget, meget omfattende. Man får jo næsten dårlig samvittighed på klimaets vegne, når man printer det ud, så det har jeg ikke gjort. Det kan læses fint på en iPad. Bare så jeg ikke glemmer det, vil jeg lige bede ministeren om måske oppe fra talerstolen at knytte nogle kommentarer til, hvordan vi kan komme i dybden med det her forslag. Som min kollega fra Socialdemokratiet også var inde på, er det så vigtigt i forhold til små og mellemstore virksomheder, og det er også vigtigt i forhold til privatlivets fred, som min kollega fra Liberal Alliance var inde på.

Der skal være den her balance i, at vi sikrer en ordentlig kontrol og at systemet virker, samtidig med at vi også har en forpligtelse til at harmonisere noget lovgivning på tværs af landene. Der er så mange elementer i de her lovforslag, at jeg håber, at ministeren vil stille medarbejdere fra ministeriet til rådighed, så vi kan dykke godt ned i det her. Det er jo et område, vi har diskuteret før, men jeg synes, det er vigtigt, at vi får vendt alle dele af det. Der er nogle områder i det, som vi fra SF's side gerne vil fremhæve, og som vi synes er rigtig vigtige, både med hensyn til insiderhandel og værdipapirer og med hensyn til forholdene for små og mellemstore virksomheder.

Så det er altså den her balance mellem, at vi skal sikre – og nu er jeg ikke sikker på, om hr. Joachim B. Olsen og jeg er helt på linje med hinanden – at vi både har et marked og et finansielt system, der fungerer, og at vi tager hensyn til privatlivets fred. Det er jo nogle af de hensyn, som nogle gange står over for hinanden, når vi både skal sikre en vis kontrol i forhold til snyd og misbrug osv. og også sikre, at vi ikke får et bureaukratisk monster på den anden side. Det er ikke altid, vi rammer balancen på den rigtige måde, så det håber jeg også ministeren måske vil knytte nogle kommentarer til.

Jeg vil ikke gå mere ind i det nu, men bare sige, at vi, selv om det selvfølgelig er EU-lovgivning, så måske skal tage en diskussion i udvalget om, hvorvidt der er nogle områder, vi kan stille nogle ændringsforslag til, så vi alle sammen kan se os selv i det. Som en afsluttende kommentar vil jeg sige, at det er SF's holdning, at det er vigtigt, at vi får fælles regler, at vi får en kontrol, så vi sikrer os mod snyd og misbrug, og at vi får et mere velfungerende finansielt marked, og derfor er de her lovforslag også et skridt i den rigtige retning.

Tak for det. Så er det hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Jeg er meget enig med de foregående ordførere i, at det er et meget omfattende materiale, og jeg kan også bakke op om, at vi i udvalgsbehandlingen arbejder på at få en teknisk gennemgang af lovforslagene.

Lovforslagene har til formål at gennemføre en modernisering og opstramning af handel med værdipapirer og sikre, at reglerne i MiFID II gennemføres direktivnært og konsekvent. Formålet med direktivet er jo at øge EU's finansielle markeders sikkerhed og effektivitet såsom f.eks. at øge handelsgennemsigtigheden, regelharmonisering og forstærke investorbeskyttelsen samt udbedre de mangler, som MiFID I havde. Det kan Det Konservative Folkeparti naturligvis bakke op om. For det er afgørende, at vores kapitalmarkeder og de internationale kapitalmarkeder kan arbejde så frit som muligt, og det er vigtigt, at Danmark er med på lige vilkår, så danske virksomheder har lige muligheder for at have adgang til kapital, herunder også realkreditinstitutter og andre obligationsudstedere.

Vi så jo i forbindelse med finanskrisen, hvor katastrofal en bare kortvarig fastfrysning af kreditmarkederne var for hele verdensøkonomien. Markederne skal være effektive, og der skal være lige adgang og let adgang til informationer, og det skal markedsaktørerne tage et ansvar for. Samtidig skal der også være nogle spilleregler for, hvordan produkter markedsføres over for investorer, og så synes jeg også, at man i høringssvarene kan se, at interessenterne generelt er positive over for de her forbedringer og moderniseringer, som ligger i lovforslagene. For det handler jo dybest set om tillid – tillid til det finansielle system, og der har alle interessenter altså en stor interesse i, at der er en meget høj tillid.

Når man lovgiver i forhold til de finansielle markeder, handler det jo meget om at ramme den rette balance mellem på den ene side at sikre tryghed og tillid blandt markedsaktørerne og så på den anden side at undgå, at der indrettes en masse unødige hindringer for kapitalens frie bevægelighed. Derfor er det også vigtigt, at man fra land til land ikke laver særlige, væsentlige regler. Her synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at man bestræber sig på at lave nogle internationale løsninger, som der også ligger i lovforslagene her, fordi de finansielle markeder er internationale, og det spreder sig internationalt rigtig hurtigt, hvis der er uro på markederne. Når vi alligevel bliver påvirket af omverdenen, synes jeg, det er godt, at vi kan få nogle ensartede regler, sådan at vi også har lige adgang til kapital i danske virksomheder.

Med de ord vil jeg bare afslutte med at sige, at vi bakker op om lovforslagene.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Jeg beklager selvfølgelig, at jeg ikke var til stede, da jeg skulle have været her, men så tager vi den nu. I Enhedslisten er vi jo principielt kritisk indstillet over for den måde, som tingene foregår på i den finansielle sektor, med den omsiggribende spekulation, som findes, og som ikke har nogen som helst positiv, samfundsgavnlig effekt. Vi mener egentlig grundlæggende, at man ikke kan regulere sig ud af de her problemer. Det ligger i selve den måde, som den finansielle sektor er ved at have udviklet sig på gennem de seneste årtier med en omfattende deregulering og liberalisering, som har betydet, at man har fået de her fuldstændig vilde spekulative aktiviteter, hvor der foregår tusindvis af handler foretaget af computerbaserede algoritmer, og hvor der foregår en ekstensiv spekulation, som ikke har nogen som helst forbindelse til realøkonomien.

Når det er sagt, må vi selvfølgelig, så længe vi har det her system og de her forhold, forsøge at regulere det bedst muligt, også for at undgå nye kriser. Jeg tror ikke, vi undgår nye kriser – ikke så længe det kører, som det gør, ikke så længe vi bare tager fat på den her måde med nogle småreguleringer af hjørnerne. Der er brug for nogle langt større indgreb over for den finansielle sektor, hvis vi skal skabe en egentlig finansiel stabilitet. Der er brug for at få en opdeling af de store banker og finansinstitutioner, sådan som det var før, altså få vandtætte skotter mellem forsikrings- og investeringsdelen, bankerne og realkreditten, og selvfølgelig også simpelt hen få fjernet mulighederne for mange af de her kreative finansielle produkter som derivater og lignende.

Det her forslag er, som andre har været inde på, meget omfattende, og det handler om at implementere nogle EU-direktiver i dansk lovgivning. Vores holdning er jo grundlæggende, at ethvert skridt hen imod en større grad af regulering og en begrænsning af spekulative aktiviteter er positivt. Det, der lidt er udfordringen, som vi ser det her forslag – og det kan være, at vi kan komme det nærmere i udvalgsbehandlingen – er, at det går begge veje. Altså, der er områder, hvor man får en større grad af overvågning og regulering, og så er der områder, hvor man for at harmonisere med EU faktisk åbner op for nye former for spekulativ adfærd. Det gælder f.eks. det her med flere muligheder for at udbyde investeringsservice. Og betyder det, at kravet om værdipapirtilladelse for penge i realkreditinstitutter ophæves, f.eks. at vi kan forvente mere spekulation fra f.eks. realkreditinstitutterne? Og betyder det, at de danske krav til valutaspotforretninger ophæves for at harmonisere, at vi får en dårligere regulering, end vi har i dag, og er det klogt? Det er nogle af de ting, vi skal have afklaret i forbindelse med lovbehandlingen. Vi er også ærgerlige over, at man vil fjerne kravet om de små prospekter for udbud af værdipapirer på under 5 mio. euro. Det er jo ikke noget, der øger gennemsigtigheden.

Så grundlæggende er der bare en række områder, hvor vi synes at det går i den forkerte retning, og så er der nogle områder, hvor det går i den rigtige retning. Vi vil prøve at få afklaret, hvor det trækker mest henad, og så vil vi gøre vores stilling til lovforslaget op, når vi når til betænkningsafgivelsen.

Tak for det, der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det erhvervsministeren. Værsgo.

Tak for bemærkningerne. Jeg synes egentlig, det var en meget positiv og konstruktiv modtagelse af lovforslagene. Jeg vil straks indlede med at give de ordførere ret – og det var jo de fleste – som sagde, at det er et stort materiale, man har fået udleveret, at det er et komplekst lovforslag, som vi diskuterer. Så selvfølgelig synes jeg, det er en rigtig god idé, at vi holder en teknisk gennemgang i udvalget, som den socialdemokratiske ordfører, hr. Thomas Jensen, først foreslog, og som flere ordførere jo også har fulgt op på.

Så vi må have en dialog om det, både i forbindelse med den tekniske gennemgang, men også under behandlingen af forslaget. Og der skal være tid nok til, at vi kan have en dialog om, hvordan vi får det bedst mulige ud af de her lovforslag, som jo gerne skulle gøre vores kapitalmarkeder og finansielle institutioner og hele området stærkere og mere robust til den verden, vi lever i. For sagen er den, at med de her lovforslag moderniserer vi, og vi strammer gennemgribende op på handelen på hele markedet for værdipapirer m.v. og indretningen af markedspladser.

Det er jo et stort lovforslag – eller begge lovforslag er store – og de er udtryk for det mest betydningsfulde reguleringsinitiativ på kapitalmarkedsområdet siden indførelsen af børsreform II i 1995, som dannede grundlag for udarbejdelsen af værdipapirhandelsloven. Formålet med de to lovforslag er at sikre velfungerende og effektive kapitalmarkeder, og det er jo til gavn for den finansielle stabilitet og for almindelige virksomheders muligheder for at fremskaffe kapital til brug for investeringer og vækst.

Vi har også som samfund en særlig interesse i, at kapitalmarkederne fungerer på en ordentlig og hensigtsmæssig måde, så der er tillid til dem. Med lovforslagene øger vi derfor også investorbeskyttelsen og styrker gennemsigtigheden for dermed at sikre, at tilliden til kapitalmarkederne bevares. Det kommer til udtryk ved, at fremover vil en række aktører blive reguleret og komme under tilsyn. Det gælder f.eks. udbydere af dataindberetningstjenester. Udbyderne håndterer og offentliggør centrale oplysninger om handelens omfang og pris m.v., som investorerne træffer beslutninger på baggrund af.

Ligeledes bruges oplysningerne til at overvåge handlerne og forhindre kursmanipulation. De aktører spiller derfor en central rolle som formidlere af oplysninger, når der handles værdipapirer m.v., og derfor er det vigtigt, at der er ordentlige rammer, inden for hvilke de kan agere. Det er afgørende for, at der kan være tillid til udbyderne og deres tjenester.

Endvidere sikrer vi, at al organiseret handel med finansielle værdipapirer m.v. på markedspladser fremover vil være reguleret, hvilket medvirker til at sikre gennemsigtigheden for investorerne. Markedspladserne spiller en afgørende rolle på kapitalmarkedet i kraft af deres rolle som formidlere af kontakt mellem udstederne af værdipapirer og investorerne. Derfor er det vigtigt, at der er den fornødne tryghed og tillid hertil.

I lovforslagene tager vi desuden højde for den stigende teknologiske udvikling, der har været gennem årene. Der er derfor i lovforslagene bl.a. sikret et skærpet fokus på computerstyret handel, også kaldet højfrekvent handel. Det skal mindske risikoen for, at computerstyrede handler forårsager forstyrrelser på kapitalmarkederne. Samlet set sigter forslagene på at sikre en øget gennemsigtighed på kapitalmarkederne til gavn for investorernes tillid til disse markeder og en stærkere regulering af markedets aktører for at fastholde ordentlige og velfungerende markeder og styrke investorbeskyttelsen.

Jeg ser frem til en god drøftelse af lovforslagene under udvalgsbehandlingen. Som sagt sørger vi for, at der kommer en teknisk gennemgang af forslagene, og jeg er meget konstruktiv i forhold til den dialog og den drøftelse, der vil være på baggrund af den tekniske gennemgang.

Tak for det. Der er en kommentar fra hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ministeren for talen, og tak for imødekommelsen af ønsket om en teknisk gennemgang i udvalget. Når vi står og ser på, at der sker den her kæmpe udvikling i de computerbaserede handler, og det er jo noget, der, hvis altså computerne er indstillet på den forkerte måde, lige pludselig kan stikke fuldstændig af, er det godt, at der med den her lovgivning – det er vi fuldstændig enige om – kommer en regulering på området.

Jeg er bare et almindelig folketingsmedlem, der ikke lige har hundrede procent indsigt i, hvordan det foregår på sådan et marked, og hvordan de computerprogrammer kan være indrettede. Derfor vil jeg bare spørge ministeren, om ministeren er på hundrede procent sikker grund, og at vi nu får kapslet det ind, så de her computersystemer i fremtiden ikke kan være med til at igangsætte en finansiel krise eller i hvert fald skabe nogle markedsforstyrrelser, som ville være meget skadelige for realøkonomien; folk kan blive arbejdsløse, og virksomheder kan miste penge. Er vi hundrede procent på sikker grund med det her lovforslag? Eller skal vi virkelig hele tiden blive ved med at lave nye løsninger for at sikre os, at vi er på sikker grund?

Værsgo til ministeren.

Jeg synes, det er et meget relevant spørgsmål. Her forsøger vi at indkapsle reglerne og strukturen på området, mens det jo er computere og kunstig intelligens, der måske udvikler sig. Derfor er det min vurdering, at det her lovforslag dækker den udvikling, der er i dag, men vi kan jo aldrig vide, hvad der kommer til at ske i fremtiden, altså den teknologiske udvikling går så kolossalt stærkt på alle områder, uden undtagelse. Det er både på grund af kunstig intelligens, men også fordi udviklingen stiger eksponentielt og så hurtigt i øjeblikket, at jeg ikke kan forudse, hvordan verden ser ud om 5 og 10 år. Men lige her og nu er det klart min vurdering, at det dækker de behov, der er.

Hr. Thomas Jensen.

Tak for svaret. Jeg hører implicit i svaret fra ministeren, at hvis det er sådan, at vi får indsigt i, at der er behov for yderligere regulering på området, skal vi også være rede til det i Folketinget. Noget andet er den mere menneskelige faktor, nemlig aflønningen af ansatte inden for sektoren. Der kommer også nogle nye tiltag her, og jeg synes, det er rigtig, rigtig godt, at vi sikrer, at folk ikke kan rådgive imod kundernes interesser. Men jeg vil spørge ministeren: Mener ministeren, at vi med det her lovforslag også får kapslet det hele ind? Vil der ikke stadig væk være hjørner i den finansielle sektor, hvor der kan være nogle usunde aflønningsprincipper?

Ministeren.

Udgangspunktet er, at jeg synes, at det, vi stiller med med de to lovforslag her, dækker de behov, der er. Men det er klart, at vi hele tiden skal være opmærksomme på, at der ikke kommer forkerte incitamentsstrukturer. Det mest uheldige, vi overhovedet kan forestille os, vil være, at man får en belønning for at tilbyde noget, som trækker i den helt forkerte retning. Det må vi jo bore ud i forbindelse med den tekniske gennemgang og gennem de input, der kommer, mens vi lovbehandler forslaget. Og hvis der er noget, der dukker op, der gør, at vi skal ajourføre lovforslaget, gør vi gerne det. Lige nu og her synes jeg, at vi er godt dækket ind.

Så er der en bemærkning fra hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg tillader mig at sige, at ved en meget beklagelig fejl nåede jeg simpelt hen ikke frem til min ordførertale. Vi støtter varmt begge forslag.

Men grunden til, at jeg nu gerne vil stille ministeren et spørgsmål, er jo, at det, da man forhandlede de her meget vigtig initiativer, som jo er, vil jeg sige, EU, når det er bedst, når det går ind og tager fælles ansvar, når det retter op på en krise, som det er umuligt at rette op på alene, faktisk lykkedes at få eurolande og ikkeeurolande til at stå sammen. Og det var ikke sådan, at os, der ikke er med i euroen, blev efterladt på perronen, selv om der måske var nogle, der tænkte, at det var eurolandene, der ligesom skulle gå forrest her og svinge taktstokken.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren: Er ånden omkring bordet nede i Ministerrådet, når det handler om de her spørgsmål, om kapitalmarkeder og fælles beskyttelse og fælles sikring af vores finansielle mekanismer, rådgivning osv., stadig sådan, at her er alle lande med, uanset om man er med i euroen eller ej, uanset om man er med i, om jeg så må sige, den inderste kerne eller ej i forhold til det monetære samarbejde?

Ministeren.

Tak til hr. Martin Lidegaard. Det her er en vigtig pointe, nemlig at det jo er alle lande, som har stået sammen om det her. Der har været en god dialog gennem flere år om det her, i øvrigt gennem forskellige regeringer. Mit indtryk er, ud fra de indberetninger, jeg får, at der er en fælles commitment hos alle lande til, at man står sammen om det her.

Nu er der lige det aber dabei, at UK den 23. juni sidste år jo havde sit Brexit, som er en ledende kraft i sådan hele diskussionen om den finansielle regulering. De indberetninger, jeg i hvert fald får, viser, at der stadig væk er fuldstændig opbakning til den her proces.

Hr. Martin Lidegaard.

Tak for det. Det er rart at høre, men nu tog ministeren forskud på mit næste spørgsmål, nemlig hvordan Brexit spiller ind i det her. Det er selvfølgelig nok alt for tidligt at sige noget om, altså hvor briterne vil ligge, men der er jo ingen tvivl om, at det her er noget kernelovgivning for også briterne, som er så afhængige af de finansielle markeder. Så man må vel forestille sig, at de vil ønske fortsat at være en del af det her. Men har vi nogen indikationer på det?

Værsgo til ministeren.

Vi har ikke fået det samlede udspil endnu fra UK. Den engelske premierminister Theresa May aktiverer jo nu hele processen, og den danske regering er også ved at formulere sine positioner. På mandag har vi et orienterende møde med forskellige organisationer og erhvervsvirksomheder, hvor vi orienterer om, hvor vi står henne inden for forskellige erhvervsområder. Men det er klart, at det er en sag, som vi er meget, meget opmærksomme på. Jeg har ikke nogen klar indikation af, hvor UK vil ende henne, men min egen intuition og formodning vil jo sige, at de på det her område vil forsøge at holde mest mulig fast i de aftaler, der er, for det er også til fordel for UK.

Tak for det. Så er der ikke flere bemærkninger. Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.