Fremsat den 18. november 2016 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om om fremme af vedvarende energi

(Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.oktober 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 6, indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om, at der ikke før Europa-Kommissionens godkendelse af de pågældende ordninger kan træffes afgørelse om støtte eller udbetaling af støtte efter følgende bestemmelser:

1) Støtteordningerne i § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, samt § 47, stk. 7 og 9.

2) Overgangsordningerne i § 7, stk. 5 og 6, i lov nr. 744 af 1. juni 2015.

3) Overgangsordningerne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013.«

2. I § 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Ved havvindmøller etableret uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, endvidere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst to år, før udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.«

3. I § 15, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Ved havvindmøller etableret uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes endvidere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst to år før udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.«

4. I § 15, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:

»Ved udbud af ejerandele i havvindmøller etableret uden for udbud skal annoncering ske i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.«

5. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Havvindmøller etableret uden for udbud, som er nettilsluttet efter denne bestemmelses ikrafttræden, og som opstilles op til 8 km fra kysten, er omfattet af grøn ordning, jf. stk. 1. Der ydes tilskud med et beløb, som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Udbetaling er betinget af, at pågældende vindmølle er nettilsluttet.

Stk. 3. Er flere kommuner berettiget til tilskud efter stk. 2, skal tilskudsbeløbet fordeles ligeligt mellem de tilskudsberettigede kommuner.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

6. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»For havvindmøller omfattet af stk. 2, kan ansøgningen om tilskud indgives fra det tidspunkt, hvor elproduktionstilladelse er givet efter § 29, stk. 1.«

7. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1 og 2«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 4«.

8. I § 19, stk. 2, ændres »§ 18, stk. 1« til: »§ 18 stk. 1 og 2«.

9. I § 20, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 3,« til: »§ 18, stk. 5, samt afgørelser om fordeling af tilskud truffet efter § 18, stk. 3,«.

10. Efter § 22 indsættes:

»§ 22 b. En kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod, at der gives tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevante myndigheder inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fremsætte indsigelsen overfor energi-, forsynings- og klimaministeren.

Stk. 3. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget skal orienteres om kommunalbestyrelsens indsigelse, inden energi-, forsynings- og klimaministeren giver tilladelse til forundersøgelser efter 23, stk. 4, jf. § 22.«

11. I § 23, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:

»Gør en kommunalbestyrelse indsigelse efter § 22 b, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren meddele afslag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse, med mindre der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område.«

12. § 35, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Der ydes ikke betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvindmølleparken Horns Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af havvindmølleparken Vesterhav Syd, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 5, eller af havvindmølleparken Vesterhav Nord, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 6, i timer, hvor markedsprisen fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.«

13. § 35, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Der ydes ikke betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvindmølleparken Horns Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af havvindmølleparken Vesterhav Syd, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 5, af havvindmølleparken Vesterhav Nord, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 6, eller af havvindmølleparken Kriegers Flak, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 7, i timer, hvor markedsprisen fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.«

14. I § 35 a, stk. 1, ændres »den 1. januar 2014 eller senere« til: »i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018«.

15. I § 37, stk. 2, indsættes som nr. 5 og 6:

»5) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Syd udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh

6) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.«

16. § 37, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 ydes således:

1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.

2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.

3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark udbudt den 30. april 2009 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh.

4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.

5) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Syd udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.

6) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.

7) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Kriegers Flak udbudt den 6. maj 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 37,2 øre pr. kWh.«

17. I § 37, stk. 4, 1. pkt., ændres »og 20 TWh« til: »20 TWh«, og efter »stk. 2, nr. 3 og 4« indsættes: », 8,5 TWh for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, og 9 TWh for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 6«.

18. § 37, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, 20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, 8,5 TWh for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, 9 TWh for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 6, og 30 TWh for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 7.«

19. I § 37, stk. 5, ændres »nr. 3 og 4« til: »nr. 3-6«.

20. § 37, stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3-7, i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv.«

21. I § 41, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«

22. I § 43 a, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:

»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«

23. I § 44, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt efter stk. 5, maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«

24. I § 47, stk. 8, indsættes efter 1. pkt.:

»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«

25. I § 47, stk. 10, indsættes efter 2. pkt.:

»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«

§ 2

I lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 900 af 4. juli 2013 og § 5 i lov nr. 744 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 9, ændres »den 1. januar 2014 eller senere« til: »i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018«.

§ 3

Stk.1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Energi-, forsynings-, og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 5-9, nr. 12 og 13, samt nr. 15-20. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. § 1, nr. 10 og 11, om den kommunale indsigelsesret finder ikke anvendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan gøre indsigelse mod, at der gives etableringstilladelse efter § 25 på baggrund af en forundersøgelsesrapport, der er stillet til rådighed efter § 24, stk. 4, hvis ansøgningen om forundersøgelsestilladelse modtaget før lovens ikrafttræden, og ansøgningen om etableringstilladelse på baggrund af forundersøgelsesrapporten er modtaget efter lovens ikrafttræden. § 22 b, stk. 2 og 3, samt § 23, stk. 4, 3. pkt., om indsigelse mod forundersøgelser efter § 22 b, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på indsigelser mod etableringstilladelse efter denne bestemmelse. Indsigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevante myndigheder, inden der træffes afgørelse om etableringstilladelse.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi (i det følgende benævnt VE-loven).

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget, der udmønter den politiske aftale om finansieringen af PSO-støtteudgifter. Den omfatter finansiering af støtte til havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt finansiering af den grønne ordning.

Regeringen ønsker med lovforslaget at revidere reglerne for opstilling af havvindmøller efter ansøgning (projekter etableret uden for udbud, der også benævnes som åben dør proceduren). I 2015 har projekterne ved Mejl Flak og Jammerland Bugt givet anledning til modstand fra især ejere af fritidsboliger, ligesom der er kommunalbestyrelser, der har ønsket at have mere indflydelse ved vurderingen af disse projekter. Regeringen har derfor med opbakning fra forligskredsen bag Energiaftalen 2012 valgt at revidere reglerne for opstilling af havvindmøller, der etableres uden for udbud, herunder for hvornår der kan gives tilladelse til at foretage forundersøgelser.

Lovforslaget indeholder derfor regler, der fastsætter en betinget kommunal indsigelsesret, som kommunalbestyrelser kan udnytte, hvis der planlægges opstilling af havvindmøller op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelsesretten forslås indført i VE-loven for at give kommunalbestyrelser mere indflydelse på, om der skal opstilles havvindmøller langs kommunens kyststrækning. At den kommunale indsigelsesret er betinget, indebærer, at eksempelvis klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn, herunder hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse. Såfremt en kommunalbestyrelse gør brug af indsigelsesretten, vil Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg blive orienteret om ansøgningen, inden der træffes afgørelse. Det foreslås, at ændringen skal gælde for alle ansøgninger om forundersøgelsestilladelser, der modtages den 1. januar 2017 eller senere. Det foreslås endvidere, at den kommunale indsigelsesret også skal gælde i de tilfælde, hvor en ansøgning om forundersøgelsestilladelse er modtaget inden 1. januar 2017, hvorefter en projektudvikler opgiver sin ret til en godkendt forundersøgelsesrapport, som derefter stilles til rådighed for andre. Hvis en anden projektudvikler ønsker at ansøge om etableringstilladelse efter 1. januar 2017, på baggrund af en sådan forundersøgelsesrapport, skal projektet underlægges kommunal indsigelsesret.

Det foreslås desuden, at køberetsordningen udvides. Den forslåede udvidelse indebærer, at kredsen af købsberettigede personer udvides. I henhold til den eksisterende køberetsordning er opstillere af nye vindmølleprojekter forpligtet til at udbyde minimum 20 pct. af projektet til lokale borgere, der enten har fast bopæl inden for 4,5 km fra opstillingsstedet eller i den kommune, hvori der opstilles vindmøller. Ved havvindmøller gælder det, at lokale borgere er købsberettigede, hvis de har bopæl i en kommune, der har kyststrækning inden for 16 km fra opstillingsstedet. Ved udvidelsen af køberetsordningen gives ejere af fritidsboliger mulighed for at erhverve andele i havvindmølleprojekter, der etableres uden for udbud. For at være købsberettiget skal man have ejet sin fritidsbolig i mindst to år inden udbuddet annonceres.

Det foreslås endvidere, at kredsen af kommunalbestyrelser, der kan få del i den grønne ordning, udvides, så det nu også bliver muligt for kommuner at modtage tilskud fra ordningen, når der opstilles havvindmøller tæt på kommunens kyster. Den grønne ordning giver kommunalbestyrelser mulighed for at søge om tilskud til initiativer, som kommer kommunens borgere til gavn, hvis der opstilles landvindmøller i kommunen. Med den forslåede ændring vil dette også gælde ved opstilling af havvindmøller, hvis de opstilles uden for udbud. Udvidelsen omfatter kun havvindmøller, der opstilles op til 8 km fra kysten. Midlerne i den grønne ordning opgøres på baggrund af et tilskud på 0,4 øre pr. kWh i 22.000 fuldlasttimer pr. vindmølle. Dette svarer til en ramme på 88.000 kr. pr. MW installeret effekt. Midlerne til den grønne ordning finansieres ikke af opstilleren, men p.t. via PSO (Public service Obligation), der opkræves hos danske elforbrugere. I tilfælde hvor flere kommuner har kyststrækning op til 8 km fra opstillingsstedet, skal midlerne fordeles ligeligt mellem kommunerne.

Lovforslaget er en udmøntning af Aftalen, som blev indgået mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 (i det følgende benævnt Energiaftalen 2012).

Aftalen indebar oprindeligt, at der skulle udbydes 500 MW kystnære havvindmøller i Danmark (heraf 50 MW forsøgshavvindmøller) samt udbud af havvindmølleparken Horns Rev 3 på 400 MW og havvindmølleparken Kriegers Flak på 600 MW. I alt en udbygning med vindkraft på havet på 1.500 MW. Ved Aftale om tilbagerulning af FSA m.v. og lempelser af PSO af 14. juli 2014 blev udbuddet af kystnære havvindmøller reduceret til 400 MW, hvoraf 50 MW blev fastholdt til en forsøgsordning.

Udbuddet af 350 MW kystnære havvindmølleparker indebar oprindeligt seks udpegede kystnære havvindmølleområder: Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet og Bornholm. Som udmøntning af Energiaftalen 2012 og Aftale om tilbagerulning af FSA m.v. og lempelser af PSO blev de seks kystnære havvindmølleparker sendt i udbud den 20. februar 2015. Området ved Sejerø Bugt blev i foråret 2016 trukket ud af udbuddet grundet hensynet til habitatreglerne om fuglebeskyttelse. Den 12. september 2016 orienterede energi-, forsyning- og klimaministeren partierne bag Energiaftalen 2012 om, at det laveste bud indgivet på det kystnære havvindmøller omfatter områderne i Vesterhav Syd med 170 MW og Vesterhav Nord med 180 MW med et budpris på 47,5 øre pr. kWh.

Havvindmølleparken Kriegers Flak blev udbudt den 6. maj 2015 som en bygge- og anlægskoncession i medfør af afsnit III i det dagældende udbudsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. december 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Den 9. november 2016 orienterede energi-, forsyning- og klimaministeren partierne bag Energiaftalen 2012 om at det laveste indkomne tilbud på Kriegers Flak er 37,2 øre/kWh.

Lovforslaget indeholder regler om pristillæg og afregningsvilkår, som skal gælde både for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, der vil blive opstillet som resultat af det kystnære havvindmølleudbud, og for havvindmølleparken Kriegers Flak. Reglerne om pristillæg og afregningsvilkår fremgår af udbudsbetingelserne, og med lovforslaget foreslås disse vilkår lovfæstet i VE-loven.

Herudover foreslås det at tidsbegrænse muligheden for at opnå pristillæg og eventuel godtgørelse til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud ved at indsætte et seneste tidspunkt for nettilslutning som betingelse for at opnå støtte. Denne tidsbegrænsning indsættes, da det ikke anses for muligt at få statsstøttegodkendt en forlængelse af ordningen i den nuværende form i medfør af de nye retningslinjer for statsstøtte.

Endvidere er formålet med lovforslaget er at indsætte en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til, at kunne midlertidigt suspendere afgørelse om og udbetaling af støtte under eksisterende støtteordninger og overgangsordninger om støtteordninger indtil Europa-Kommissionen har godkendt forlængelse af støtteordningernes og overgangsordningernes bagvedliggende statsstøttegodkendelser.

Endelig er formålet med lovforslaget at indsætte et loft for støttens størrelse i de støtteordninger, der i dag er omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement. De dele af støtteordningerne, som skal videreføres efter statsstøttegodkendelsernes udløb med udgangen af 2016, bliver anmeldt i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, men der ønskes ligeledes mulighed for, at kunne anmelde ordningerne under gruppefritagelsesforordningen (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) således, at der vil kunne tildeles støtte til nye anlæg, som omfattes af ordningerne fra den 1. januar 2017.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Kommunal indsigelsesret

2.1.1. Gældende ret

Tilladelse til udnyttelse af energi fra vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone gives efter reglerne i VE-lovens §§ 22-29.

Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat, og at forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kun kan finde sted efter tilladelse fra energi-, forsynings og klimaministeren. Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 2, at tilladelse til at foretage forundersøgelser enten gives efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.

Ved ansøgning uden for udbud gives tilladelse til at foretage forundersøgelser efter VE-lovens § 22 og § 23, stk. 4. Det fremgår af § 23, stk. 4, at ved ansøgning uden for udbud, giver ministeren tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt udnyttelse af energi er relevant. Der kan ikke gives tilladelse, hvis etablering af produktionsanlæg på forhånd må anses for udelukket, f.eks. pga. hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v., jf. bemærkningerne til § 22, stk. 10 og 11 i forslaget til lov nr. 641 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-2013, tillæg A, side 40-41.

Det fremgår endvidere af § 23, stk. 4, at hvis flere søger tilladelse for samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor.

Det fremgår af VE-lovens § 24, at når forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrapport til energi-, forsynings og klimaministeren, som tager stilling til, om rapporten kan godkendes. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at hvis forundersøgelsesrapporten godkendes, har ansøgeren ret til udnyttelse af den godkendte rapport efter bestemmelserne i § 24, stk. 2-4, til at ansøge om etableringstilladelse efter § 25. Af stk. 2 fremgår det, at ansøgeren inden for 3 måneder efter godkendelse af forundersøgelsesrapporten skal meddele, om denne ønsker at opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Inden for samme frist, kan retten overdrages til en anden. Af stk. 3 fremgår det, at hvis energi-, forsynings- og klimaministeren modtager et rettidigt tilsagn som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning om etableringstilladelse efter § 25. Der kan stilles krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projektet. Det fremgår af § 24, stk. 4, at hvis energi-, forsynings- og klimaministeren ikke modtager et rettidigt tilsagn omfattet af stk. 2, eller hvis en frist efter stk. 3 ikke overholdes, kan ministeren uden vederlag til ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre, der herefter har mulighed for at søge om etableringstilladelse efter § 25.

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 2, at der meddeles tilladelse til etablering af elproduktionsanlæg til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I Danmark gives tilladelser til opstilling af havvindmøller efter to forskellige procedurer: ved udbud eller uden for udbud (efter ansøgning også benævnt "åben dør procedure"). Uden for udbud er det projektudvikleren selv, der tager initiativ til at etablere havvindmøller på en selvvalgt lokalitet ved at indsende en ansøgning om tilladelse til at foretage forundersøgelser på lokaliteten. Den nuværende åben dør procedure blev indført med elforsyningsloven i 1999.

Især to kystnære havvindmølleprojekter ved hhv. Mejl Flak og Jammerland Bugt har i 2015 givet anledning til modstand fra bl.a. ejere af fritidsboliger, ligesom der er kommunalbestyrelser, der har ønsket at have mere indflydelse ved vurderingen af disse projekter. Regeringen har derfor med opbakning fra forligskredsen bag Energiaftale 2012 valgt at øge kommunalbestyrelsernes indflydelse ved vurderingen af, hvornår der skal etableres havvindmøller ud for kommunens kyststrækning. Lovforslaget har til formål at tilgodese dette hensyn ved, at der indføres en betinget indsigelsesret for kommunalbestyrelserne. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at energi-, forsynings- og klimaministeren tilbagekalder sin delegation af beslutningskompetence vedrørende tildeling af forundersøgelsestilladelse til Energistyrelsen således, at det fremover er ministeren, der træffer afgørelse om tilladelse til at foretage forundersøgelser. Kommuner, som kan gøre brug af indsigelsesretten, skal have kyststrækning op til 8 km fra den ansøgte placering af havvindmøller.

Såfremt en kommunalbestyrelse gør brug af indsigelsesretten, vil Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg blive orienteret om ansøgningen, inden der træffes afgørelse.

Det, at den kommunale indsigelsesret er betinget indebærer, at klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn, herunder eksempelvis hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse.

Grænsen på 8 km er valgt, da det vurderes, at vindmøller opstillet længere væk end 8 km ikke påvirker kyststrækningen væsentligt. Vindmøller placeret mere end 8 km fra kysten kan stadig ses, men sigtbarheden vil spille en stor rolle for synligheden af møllerne. For eksempel kan dis sløre eller helt fjerne synligheden af vindmøllerne.

Det foreslås endvidere, at den kommunale indsigelsesret også skal gælde i de tilfælde, hvor en ansøgning om forundersøgelsestilladelse er modtaget inden 1. januar 2017, hvorefter en projektudvikler opgiver sin ret til en godkendt forundersøgelsesrapport, som derefter stilles til rådighed for andre. Hvis en anden projektudvikler efter den 1. januar 2017 eller senere, sender ansøgning om etableringstilladelse på baggrund af en sådan forundersøgelsesrapport, skal projektet underlægges kommunal indsigelsesret i forbindelse med myndighedshøringen af ansøgningen. Dette foreslås indført for at sikre, at et projekt ikke henlægger i flere år, hvorefter en ny projektudvikler eventuelt kan realisere projektet uden projektet først underlægges kommunal indsigelsesret. Det vurderes mest rimeligt, for både lokale borgere og kommuner, at et projekt i disse tilfælde underlægges kommunal indsigelsesret.

2.2. Køberetsordningen

2.2.1. Gældende ret

Køberetsordningen er en af fire ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmøller på land. Energinet.dk administrerer alle fire ordninger.

Køberetsordningen er reguleret i VE-lovens §§ 13-17. Køberetsordningen har til formål at øge den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller ved at sikre lokale borgere retten til at købe ejerandele i vindmøller. Køberetsordningen forpligter opstillere af nye vindmølleprojekter til at udbyde minimum 20 pct. af projektet til lokale borgere inden nettilslutning af møllerne. De 20 pct. af vindmølleprojektet, som skal udbydes, beregnes på baggrund af den samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode. Det er opstilleren, der står for udbuddet og har ansvaret for at udbuddet overholder de i loven fastsatte krav. Som udgangspunkt er alle vindmøller på mindst 25 meter omfattet af køberetsordningen. Følgende vindmøller er desuden ikke omfattet:

- Vindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker.

- Vindmøller, der indgår i en havvindmøllepark, der etableres mere end 16 km fra kystlinjen.

- Vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation (husstandsmøller).

- Vindmøller, der er prototypecertificeret efter regler fastsat af energi-, forsynings- og klimaministeren.

- Vindmøller, som efter energi-, forsyning- og klimaministerens afgørelse må betegnes som prototypemøller, hvis der ikke er fastsat regler om certificering.

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 1, at enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive købstilbud. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at hvis der opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

For et havvindmølleprojekt fremgår det af VE-lovens § 15, stk. 2, at personer, der er bopælsregistreret i CPR-registret længere væk fra opstillingsstedet end 4,5 km, men i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet, i den periode, hvor udbuddet af køberetsandele afholdes (når udbuddet vedrører havvindmøller), også er berettiget til at afgive købstilbud.

Kravet om bopælsregistrering i CPR-registret betyder, at ejere af fritidsboliger ikke er købsberettigede, selvom fritidsboligen er beliggende som angivet ovenfor, medmindre ejerne har lovlig folkeregistreret fast bopæl på adressen. Det fremgår af § 15, stk. 3, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, heller ikke er berettigede til at afgive købstilbud. Hvis en person har indgået aftale med en opstiller om forkøbsret til køb af ejerandele, vil dette forhold være at sidestille med ejerskab, og disse personer vil ikke efterfølgende også kunne købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet.

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 4, at enhver person omfattet af § 15, stk. 1 har fortrinsret til køb af op til 50 andele. Personkredsen i § 15, stk. 2, kan kun købe andele efter fortrinsretten efter 1. pkt. er opfyldt.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som en følge af manglende opbakning og kritik af projekter fra bl.a. ejere af fritidsboliger ønsker regeringen at udvide ordningen til fritidsboliger.

Køberetsordningen foreslås udvidet til at omfatte ejere af fritidsboliger i tilfælde, hvor der udbydes andele i havvindmølleprojekter, som etableres uden for udbud (efter åben dør procedure). Det foreslås, at man skal have ejet sin fritidsbolig i minimum to år for at være berettiget til at købe andele i et lokalt vindmølleprojekt. Det er vurderingen, at det er relevant at fremme accepten af opstilling af vindmøller i nærområdet blandt såvel ejere af fritidsboliger som de lokale fastboende beboere. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale fastboende have udsigt til havvindmøller, hvis møllerne opstilles nær fritidsboligen. Opstilleren afgør selv, hvorledes ejeren af fritidsboligen skal dokumentere, at fritidsboligen ligger inden for den fastsatte grænse, og at personen har ejet fritidsboligen i mindst to år forud for udbuddet. Dokumentation for ejerskab kan eksempelvis foreligge ved krav om, at ejeren med en tingbogsattest skal dokumentere, at vedkommende ejer fritidsboligen og har ejet den i mindst to år. Opstiller har via eksempelvis hjemmesiden boligejer.dk mulighed for at tjekke, om oplysningerne er korrekte. Det er opstilleren, som står for udbuddet af andelene.

Det foreslås, at der opstilles krav om, at man skal have ejet fritidsboligen i mindst to år, før udbuddet annonceres for at undgå misbrug af ordningen, hvor eksempelvis en eller flere personer køber en fritidsbolig alene for at købe ejerandele i et vindmølleprojekt. Personer, der alene køber et fritidshus for at erhverve ejerandele i et vindmølleprojekt, vil savne tilknytning til lokalområdet. Det foreslås endvidere, at personer, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig udlejning, som defineret i henhold til sommerhusloven, heller ikke er omfattet. Sådanne personer vil heller ikke have den fornødne tilknytning til lokalområdet. Det er dog undtagelser for private ejere af fritidsboliger, som delvis udlejer i perioder, hvor ejeren ikke selv benytter boligen.

En købsberettiget ejer af en fritidsbolig, som ligger tættere på opstillingsstedet end 4,5 km, har fortrinsret til køb af op til 50 køberetsandele frem for en købsberettiget ejer, hvis fritidsbolig ligger længere væk. Dette fremgår af VE-lovens § 15, stk. 4, og gælder for den nuværende personkreds, dvs. personer med fast bopæl inden for 4,5 km fra opstillingsstedet. De samme regler foreslås at gælde for ejere af fritidsboliger.

2.3. Udvidelse af den grønne ordning

2.3.1. Gældende ret

Den grønne ordning blev oprettet i 2009 og er en anden af de fire ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen med vindmøller på land. Den grønne ordning er reguleret i VE-lovens §§ 18-20.

Det fremgår af VE-lovens § 18, stk. 1, at der med den grønne ordning kan ydes tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation. Der ydes et tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle. Udbetaling af tilskud er betinget af, at den pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet.

Af VE-lovens § 18, stk. 2, fremgår, at en kommunalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan indgives i forbindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af vindmøller i medfør af lov om planlægning eller senere.

VE-lovens § 18, stk. 3, regulerer, hvilke udgifter den grønne ordning dækker. Energinet.dk kan give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til:

1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og

2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.

Den grønne ordning opererer med to økonomiske rammer: en tilsagnsramme og en udbetalingsramme. Tilsagnsrammen opgøres på baggrund af planlagte vindmøller og giver kommunerne et overblik over det økonomiske potentiale. Udbetalingsrammen udgør den faktiske sum, som kommunen kan disponere over ved ansøgning om udbetaling fra ordningen.

I henhold til VE-lovens § 19, stk. 1, godkender Energinet.dk udbetaling af tilskud fra den grønne ordning på grundlag af ansøgning fra kommunalbestyrelsen. Af § 19, stk. 2, fremgår, at tilskud udbetales inden for en udbetalingsramme for hver kommune, som beregnes af Energinet.dk. Udbetalingsrammen udgøres af beløb som nævnt i § 18, stk. 1, for vindmøller, der er blevet nettilsluttet, med fradrag af allerede udbetalte tilskud.

Energinet.dk's afgørelser om meddelelse af tilsagn om tilskud kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. § 20, stk. 1.

Tilskuddet i medfør af den grønne ordning er statsstøttegodkendt af Europa-Kommissionen den 11. marts 2009 (statsstøttesag N 354/2008) i henhold til den dagældende EF-traktats art. 87, stk. 3 (nu TEUF artikel 107, stk. 3) og udløber den 21. februar 2018.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den grønne ordning foreslås udvidet til fremadrettet også at omfatte havvindmøller etableret uden for udbud, der er placeret op til 8 km fra kysten. Midlerne til den nuværende grønne ordning finansieres i dag over elforbrugernes PSO-betaling og opgøres på baggrund af et tilskud på 0,4 øre pr. kWh i 22.000 fuldlasttimer pr. vindmølle. Dette svarer til en ramme på 88.000 kr. pr. MW installeret effekt.

Europa-Kommissionen har udtrykt betænkelighed over det danske PSO-system, og der skal findes en langsigtet løsning på den sag før den 1. januar 2017. I forhold til finansiering af den grønne ordning henvises derfor til lovforslaget, der udmønter den politiske aftale om PSO.

Flere kommuner kan have kyststrækning op til 8 km fra opstillingsstedet. Der afsættes dog en samlet pulje for hvert vindmølleprojekt. Hvis mere end en kommune er berettiget til tilskud, fordeles puljen ligeligt mellem alle berørte kommuner.

Der kan opstå en situation, hvor to kommuner har kyststrækning op til 8 km fra en havvindmøllepark, men hvor den ene kommune alene har udsigt til en lille del af parken, mens den anden har udsigt til hele parken. Risikoen for dette scenarie vurderes dog at være meget lille. De fleste havvindmølleprojekter har desuden en vis størrelse, hvilket medfører, at puljen forventes at være relativt stor, og hver kommune får derfor gode muligheder for at få støtte til at etablere projekter, der er i overensstemmelse med den grønne ordning. Det vurderes endvidere, at en ligelig fordeling er administrativt mest hensigtsmæssig, da det ikke på forhånd er muligt at opstille en model, der tager højde for alle mulige scenarier i fremtiden.

Det er ved at blive undersøgt nærmere med Europa-Kommissionen, om udvidelsen af ordningen udgør statsstøtte. Hvis Kommissionen vurderer, at udvidelsen ikke udgør statsstøtte, skal ordningen ikke statsstøtteanmeldes. Omvendt skal ordningen statsstøtteanmeldes hvis Kommissionen mener, at en udvidelse af ordningen udgør statsstøtte, og ordningen kan i givet fald først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

2.4. Tidsbegrænsning af muligheden for at opnå pristillæg og godtgørelse til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud

2.4.1 Gældende ret

Efter VE-lovens § 35 a omhandler bestemmelsen elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41 (husstandsvindmøller), havvindmøller omfattet af § 35 b (havvindmøller, der indgår i forsøgsprojekter) og § 37 (havvindmøller etableret efter udbud). Bestemmelsen omfatter således landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud (efter åben dør procedure).

Bestemmelsen indebærer, at der ydes pristillæg med loft over støtten og eventuelt godtgørelse for balanceringsomkostninger til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud. Støtten ydes til elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet.

Støtteordningen er godkendt af Europa-Kommissionen til og med den 20. februar 2018. Der er ikke indsat nogen tidsbegrænsning af muligheden for at opnå pristillæg og eventuel godtgørelse til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud i de gældende regler, jf. VE-lovens § 35 a. Det betyder, at potentielle støttemodtagere ikke umiddelbart ud fra de gældende regler kan se, at der alene kan ydes pristillæg og eventuel godtgørelse til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud, som nettilsluttes inden den 21. februar 2018.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Pristillæg og eventuelt godtgørelse til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud, som fremgår af VE-lovens § 35 a, er godkendt af Europa-Kommission den 23. juli 2013 (statsstøttesag SA. 35089 2012/N). Støtteordningen er godkendt efter de tidligere gældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C 82/01). Statsstøttegodkendelsen udløber den 21. februar 2018. Det betyder, at der ikke kan udbetales støtte til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud, som nettilsluttes den 21. februar 2018 eller senere efter de gældende regler, jf. VE-lovens § 35 a. Denne tidsbegrænsning vurderes nødvendig at indsætte i de gældende regler, da det ikke anses for muligt at få godkendt en forlængelse af ordningen i den nuværende form i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Med indsættelse af tidsbegrænsningen gøres støttemodtagere opmærksom på, at for at kunne opnå pristillæg og eventuel godtgørelse efter VE-lovens § 35 a skal nettilslutning være sket senest den 20. februar 2018. Det betyder, at der ikke kan ydes prisstillæg og eventuel godtgørelse efter § 35 a i VE-loven til elektricitet fra vindmøller, der nettilsluttes efter den 20. februar 2018.

2.5. Pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak

2.5.1. Gældende ret

VE-lovens § 37 fastsætter regler om pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparkerne Horns Rev 2, Rødsand 2, Anholt Havvindmøllepark og Horns Rev 3, som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23.

Efter § 37, stk. 2, ydes pristillæg således:

1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.

2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.

3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark udbudt den 30. april 2009 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh.

4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.

VE-lovens § 37, stk. 4, fastsætter afregningsvilkår for havvindmølleparken Horns Rev 2, havvindmølleparken Rødsand 2, Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparken Horns Rev 3.

Efter § 37, stk. 4, ydes pristillæg efter stk. 2 og 3 for en elproduktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2 (Horns Rev 2 og Rødsand 2), og 20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4 (Anholt Havvindmøllepark og Horns Rev 3). Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Det fremgår af § 37, stk. 5, 1. pkt., at der ikke ydes pristillæg for elproduktion for Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparken Horns Rev 3 i timer, hvor markedsprisen, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv. Det betyder, at der ikke ydes pristillæg, når markedsprisen er negativ eller nul. For Anholt Havvindmøllepark gælder dette dog højst i 300 timer pr. kalenderår. At markedsprisen er negativ betyder, at elproducenterne må betale for at komme af med deres strøm.

VE-lovens § 37 om pristillæg skal forstås bl.a. under inddragelse af lovens § 35, som regulerer spørgsmålet om betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, herunder regler om de situationer, hvor der ikke ydes betaling ved nedregulering, jf. § 35, stk. 3.

Det fremgår af § 35, stk. 3, at der ikke ydes betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at der ikke ydes betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark og af havvindmølleparken Horns Rev 3 i timer, hvor den fastsatte markedspris ikke er positiv, og der derfor ikke ydes pristillæg.

Lovens § 35 fastsætter regler om betaling ved tab i forbindelse med nedregulering. Ifølge lovens § 34 kan Energinet.dk påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktion, hvis dette er nødvendigt på grund af bl.a. kapacitetsbegrænsninger i det sammenhængende transmissionsnet.

De nugældende bestemmelser fastsætter således ikke, hvordan elektricitet produceret på havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak ydes. Det er derfor nødvendigt at ændre bestemmelserne, så de også kommer til at omfatte disse havvindmølleparker.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.1. Havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord

Som led i opfølgningen på Energiaftalen 2012 og Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO blev der den 20. februar 2015 udbudt 350 MW kystnære havvindmøller. Beslutningen om at lade et kystnært udbud indgå som del af det energipolitiske forlig af marts 2012 afspejlede et politisk ønske om at holde omkostningerne til udbygningen og dermed borgeres og virksomheders elregning nede. Det er alt andet lige billigere at bygge kystnært end længere ude på havet, da havdybderne generelt er lavere, og fundamentsomkostningerne dermed er mindre. Desuden mindskes omkostningerne til drift og vedligehold, når sejltiden ud til møllerne er kortere. Endelig skønnes det, at omkostningerne til nettilslutning vil være lavere pga. større nærhed til kyster.

Udbuddet blev offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr. 2015/S 039-065965 den 25. februar 2015 som supplement til den Europæiske Unions Tidende. Endeligt udbudsmateriale blev offentliggjort den 29. april 2016. Der var frist for modtagelse af endeligt tilbud den 1. september 2016.

Den 12. september 2016 orienterede energi-, forsyning- og klimaministeren partierne bag Energiaftalen 2012 om, at det bedste tilbud var afgivet på havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord med et budpris (pristillæg plus markedspris) på 47,5 øre pr. kWh. Energistyrelsen kan indgå koncessionsaftale og meddele tilladelse efter VE-lovens § 23 efter at ministeren har accepteret tilbuddet.

Vedtagelsen af dette lovforslag er et nødvendigt skridt for, at koncessionshaveren kan vide sig sikker på at oppebære det pristillæg, som indgår i koncessionshaverens endelige tilbud og påbegynde selve etableringen af havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord og i tide opføre disse. Dette kan også være afgørende for, at koncessionshaveren kan træffe endelig investeringsbeslutning.

Med lovforslaget foreslås indsat nye bestemmelser i §§ 35 og 37 om pristillæg og andre afregningsvilkår, der tager højde for udbudsvilkårene for de udbudte kystnære havvindmølleparker. Parkerne er placeret i Vesterhavet og får hhv. navnet Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Størrelsen af budprisen er for begge parker 47,5 øre pr. kWh. Antallet af støtteberettigede TWh er 8,5 TWh for Vesterhav Syd og 9 TWh for Vesterhav Nord.

Koncessionsaftalen er betinget af, at Folketinget senest den 1. januar 2017 vedtager de nødvendige ændringer af VE-loven med henblik på at sikre koncessionshaveren pristillægget.

Herudover skal der være sikret en finansiering af kommende pristillæg, inden et forbehold vedrørende dette i koncessionsaftalen kan bortfalde.

Ifølge forbeholdet er udbetalingen af pristillægget afhængig af at der senest den 1. januar 2017 er fundet en langsigtet traktatmedholdelig finansieringsløsning af pristillægget af et flertal af Folketingets partier, og at denne løsning kan accepteres af Europa-Kommissionen. Det henvises til lovforslaget, der udmønter den politiske aftale om PSO.

Pristillægget vil tidligst komme til udbetaling i 2019.

Hvis ovennævnte forbehold ikke kan fjernes (lovforbeholdet og finansieringsforbeholdet), vil koncessionsaftalen falde bort, medmindre der inden for de gældende udbudsregler kan indgås anden aftale.

2.5.2.2. Havvindmølleparken Kriegers Flak

Udbuddet af havvindmølleparken Kriegers Flak er en del af den energipolitiske aftale, som er indgået i marts 2012 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Ved Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO blev aftalen om udbud af Kriegers Flak bekræftet og tidsplanen tilpasset.

Havvindmølleparken Kriegers Flak vil få en effekt på mellem 590-610 MW og placeres på Kriegers Flak, der ligger i Østersøen i farvandet mellem Bornholm og Møn. Havvindmøllerne vil producere elektricitet svarende til mere end 600.000 hustandes forbrug.

Kriegers Flak blev sendt i udbud den 6. maj 2015 som en bygge- og anlægskoncession i medfør af afsnit III i det dagældende udbudsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. december 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

Udbuddet blev offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr. 2015/S 090-161094 af 9. maj 2015 som supplement til den Europæiske Unions Tidende. Udkast til endelige udbudsbetingelser blev offentliggjort i juni 2016. Der var frist for modtagelse af endeligt tilbud den 8. november 2016.

Tildelingskriteriet er laveste pris på grundlag af størrelsen af prisen i øre pr. kWh, som udbetales for 30 TWh (svarende til 50.000 fuldlasttimer for 600 MW). Der forventes at blive ydet pristillæg til 10-12 års elproduktion. Dog kan pristillægget maksimalt ydes i 20 år fra tidspunktet for nettilslutningen af Kriegers Flak. Koncessionen vil blive tildelt den tilbudsgiver, der afgiver tilbud med laveste pris.

Der var frist den 8. november 2016 for afgivelse af endeligt og bindende tilbud. Den 9. november 2016 orienterede energi-, forsyning- og klimaministeren partierne bag Energiaftalen 2012 om det laveste indkomne tilbud i udbuddet af Kriegers Flak til en budpris på 37,2 øre/kWh. Den endelige tilbudspris skal godkendes af energiforligskredsen, inden ministeren kan acceptere tilbuddet, og Energistyrelsen kan indgå koncessionsaftalen med den vindende tilbudsgiver (koncessionshaveren).

I udkastet til koncessionsaftalen fremgår det, at koncessionen mellem Energistyrelsen og vinderen af udbuddet er betinget af, at Folketinget vedtager de i lovforslaget foreslåede ændringer af VE-loven inden den 1. april 2017.

Som nævnt ovenfor, har Europa-Kommissionen problematiseret PSO-systemet, og finansieringen af pristillægget for havvindmølleparken Kriegers Flak er afhængig af vedtagelsen af en langsigtet traktatmedholdelig finansieringsløsning Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget der udmønter den politiske aftale om PSO.

I udbudsbetingelserne er der derfor indsat forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde den 1. april 2017, hvis der ikke er opnået enighed blandt et flertal af Folketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget for havvindmølleparken Kriegers Flak, som kan accepteres af Europa-Kommissionen.

Selve udbetalingen af pristillægget vil tidligst kunne ske fra januar 2019, hvor ilandføringsanlægget er klar til at føre elektricitet i land.

Da lovforslaget indfører en ny støtteordning til havvindmølleparken Krigers Flak, som indeholder elementer af statsstøtte, skal det notificeres i henhold til EU's statsstøtteregler. Der er i udbudsbetingelserne indsat et forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde, hvis ikke Europa-Kommissionen senest den 1. april 2017 har godkendt Krigers Flak udbuddet efter EU's statsstøtteregler. I det tilfælde vil koncessionsaftalen falde bort med mindre der indgås anden aftale mellem Energistyrelsen og koncessionshaver.

Hvis betingelserne for ovennævnte forbehold ikke kan opfyldes, vil koncessionsaftalen falde bort, medmindre der inden for de gældende udbudsregler kan indgås anden aftale.

2.6. Tidsbegrænsning af muligheden for at opnå pristillæg og godtgørelse til elektricitet fra havvindmøller etableret uden for udbud efter overgangsreglen

2.6.1 Gældende ret

Med lov nr. 641 af 12. juni 2013 blev støtten til elektricitet fra bl.a. havvindmøller etableret uden for udbud ændret. Ændringen indebar, at der bl.a. blev indsat et loft for støtten. Der blev imidlertid indsat en overgangsregel i lov nr. 641 af 12. juni 2013, således at der kan ydes støtte uden loft efter de tidligere gældende regler.

Det følger af overgangsreglen, at havvindmøller, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere på baggrund af udnyttelse af en forundersøgelsestilladelse, som klima-, energi- og bygningsministeren har modtaget ansøgning om inden den 15. juni 2013, er berettiget til pristillæg efter § 36 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, i stedet for § 35 a i lov om fremme af vedvarende energi, jf. § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013.

Bestemmelsen skal sikre, at vindmølleejere, som har opnået eller ansøgt om forundersøgelsestilladelse efter den dagældende lovgivning, inden overgangsreglen trådte i kraft den 15. juni 2013, ikke opnår en ringere afregning som følge af, at vindmøllerne først nettilsluttes efter den 1. januar 2014.

Bestemmelsen gælder for havvindmølleprojekter, som allerede har modtaget forundersøgelsestilladelse (og eventuelt også etableringstilladelse) og eventuelle andre projekter, som måtte modtage forundersøgelsestilladelse inden den 15. juni 2013, hvis ansøgningerne fører til nettilslutning af vindmøllerne. Herudover omfatter bestemmelsen vindmøller, hvor energi-, forsynings- og klimaministeren har modtaget ansøgning om forundersøgelsestilladelse, men ikke givet forundersøgelsestilladelse til ansøger inden den 15. juni 2013, hvis ansøger opretholder ansøgningen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at opnå forundersøgelsestilladelse.

Der er ikke indsat nogen tidsbegrænsning af muligheden for at opnå pristillæg og godtgørelse efter overgangsreglen. Det betyder, at potentielle støttemodtagere ikke ud fra de gældende regler kan se, at der alene kan ydes pristillæg og godtgørelse til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud, som nettilsluttes inden den 21. februar 2018. Det betyder, at der ikke kan ydes prisstillæg og eventuel godtgørelse efter overgangsreglen til elektricitet fra havvindmøller etableret uden for udbud, der nettilsluttes efter den 20. februar 2018.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Pristillæg og eventuelt godtgørelse til elektricitet fra havvindmøller etableret uden for udbud efter § 36, jf. overgangsreglen § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013, er godkendt af Europa-Kommission den 11. marts 2009 (statsstøttesag N 354/2008) og ændring af støtteordningen blev godkendt af Europa-Kommission den 23. juli 2013 (statsstøttesag SA. 35089 2012/N). Støtteordningen er godkendt efter de tidligere gældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse (2008/C 82/01). Statsstøttegodkendelsen har en varighed på 10 år fra den 21. februar 2008 til den 21. februar 2018. Det betyder, at der ikke kan udbetales støtte til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud, som nettilsluttes den 21. februar 2018 eller senere efter overgangsreglen. Denne tidsbegrænsning vurderes nødvendig at indsætte i de gældende regler, da det ikke anses for muligt at få godkendt en forlængelse af ordningen i den nuværende form i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Med indsættelse af tidsbegrænsningen gøres potentielle støttemodtagere opmærksom på, at for at kunne opnå pristillæg og eventuel godtgørelse efter VE-lovens § 36, jf. overgangsreglen § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013, skal nettilslutning være sket senest den 20. februar 2018.

2.7. Bemyndigelse til midlertidig suspension af støtteordning

2.7.1. Gældende ret

Efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 har energi-, forsynings- og klimaministeren ikke en klar bemyndigelse til at midlertidigt suspendere afgørelser om og udbetalinger af støtte omfattet af eksisterende støtteordninger og overgangsregler om støtteordninger, indtil Europa-Kommissionen har godkendt forlængelse af støtteordningernes og overgangsreglernes efter EU´s statsstøtteregler.

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Behovet for en bemyndigelse til at midlertidigt suspendere støtteordninger og overgangsordninger om støtte omfattet lov om vedvarende energi er aktualiseret ved Europa-Kommissionens afgørelser om godkendelse af visse støtteordninger fra oktober 2014. Det drejer sig om støtteordninger omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement.

Europa-Kommissionens afgørelser er tidsbegrænsede til og med 2016 og skal genanmeldes, når der er fundet en traktatmedholdelig finansiering af støtteordningerne. Da Europa-Kommissionens sagsbehandlingstider i visse sager kan vise sig længere end oprindeligt forudsat, er bemyndigelsen relevant i forhold til afgørelserne fra oktober 2014.

Europa-Kommissionens afgørelser er altid tidsbegrænsede. Tidsbegrænsningen har som konsekvens, at der ikke vil kunne tildeles støtte efter statsstøttegodkendelsens udløb til nye anlæg, som ønskes omfattet af ordningen, uden at tilsidesætte Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Det understreges, at statsstøttegodkendelsernes tidsbegrænsning gælder, uanset om den måtte fremgå af den danske lovgivning. Det skyldes, at det uanset lovens ordlyd ikke efter EU-retten er muligt at opnå en bedre retsstilling end den, som følger af Europa-Kommissionens afgørelser om statsstøtte.

Det betyder, at der ikke vil kunne tildeles støtte til nye anlæg, der nettilsluttes den 1. januar 2017 eller senere, med mindre ordningerne genanmeldes til Europa-Kommissionen. Det drejer sig om solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og med 6 kW samt husstandsvindmøller, samt de overgangsordninger, som knytter sig til disse støtteordninger, dvs. visse overgangsordninger i medfør af lov nr. 900 af 4. juli 2013 og lov nr. 744 af 1. juni 2015.

Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om midlertidig suspension af de i forslaget angivne støtteordninger og overgangsregler, således at der ikke træffes afgørelse om og udbetaling af støtte for de midlertidigt suspenderede støtteordninger. Det er hensigten med denne bemyndigelse, at den kan bruges i dette tilfælde, hvor forlængelse af de angivne støtteordninger og overgangsordninger skal renotificeres. Dette har ikke indvirkning på udbetaling af støtte til elproduktionsanlæg, som allerede inden udgangen af 2016 blev omfattet af en af ovenstående ordninger.

Formålet med bestemmelsen er, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om, at der ikke træffes afgørelser og udbetales støtte i strid med statsstøtteretten for anlæg som nettilsluttes den 1. januar 2017 eller senere. På denne måde skabes der ikke usikkerhed for berørte støttemodtagere om eventuel tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte. På denne baggrund forventes energi-, forsynings- og klimaministeren at udstede en bekendtgørelse om suspension af de pågældende støtteordninger med virkning fra den 1. januar 2017.

2.8. Indsættelse af loft for størrelsen af støtte til visse anlæg

2.8.1. Gældende ret

Efter § 41 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der ydes pristillæg til vindmøller tilsluttet i egen forbrugsinstallation inden for en årlig pulje på 1 MW i 2016.

Efter § 43 a, stk. 7, kan der ydes pristillæg til elproduktionsanlæg på 6 kW eller derunder, som alene anvender gasser.

Efter § 44, stk. 5, kan der ydes pristillæg til anlæg, der producerer elektricitet ved stirlingmotorer, og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde på 6 kW eller derunder.

Efter § 47, stk. 7, kan der inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013 ydes forhøjet pristillæg til solcelleanlæg.

Efter § 47, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 kan der ydes pristillæg til andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, der ikke er omfattet af lovens § 47, stk. 4-8.

Alle ordningerne er omfattet af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser SA. 36204 og SA. 37122 er tidsbegrænsede til udgangen af 2016.

Det betyder anlæggene skal være nettilsluttet senest den 31. december 2016, idet tidsbegrænsningen indebærer, at der ikke vil kunne tildeles støtte til anlæg, der nettilsluttes fra den 1. januar 2017 eller senere.

Der gælder ikke noget loft for samlet støtte pr virksomhed pr projekt i medfør af de ovenstående gældende støtteordninger.

2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Europa-Kommissionen traf afgørelser om godkendelse af visse støtteordninger i oktober 2014. Det drejer sig om afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement. Afgørelserne er efterfølgende blevet korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014.

Europa-Kommissionen tidsbegrænsede afgørelserne til og med 2016. Det betyder, at der ikke vil kunne tildeles støtte til nye anlæg, der nettilsluttes den 1. januar 2017 eller senere, med mindre ordningerne genanmeldes til Europa-Kommissionen. Det drejer sig om solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og med 6 kW, husstandsvindmøller og forsøgsmøller på havet.

Alle ordningerne vil blive renotificeret i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Det vurderes dog, at det vil være hensigtsmæssigt også at have mulighed for at kunne statsstøtteanmelde ordningerne efter den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) således, at der vil kunne tildeles støtte efter ordningerne fra den 1. januar 2017, hvis Europa-Kommissionen vurderer, at dette kan være en mulighed. Da anmeldelse i henhold til den generelle gruppefritagelsesforordning ikke forudsætter Europa-Kommissionens godkendelse, vil dette være en mere smidig løsning end at anmelde ordningerne i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Et af kravene under den generelle gruppefritagelsesforordning er, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det vurderes hensigtsmæssigt, at dette loft på den samlede støtte lovfæstes, så det af loven klart fremgår, at der er et loft for tildeling af støtte.

Det foreslås derfor, at indsætte et loft på 15 mio. euro i lovens § 41, stk. 6, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6 samt § 47, stk. 8 og 10, således at der udtrykkeligt angives det maksimale støttebeløb i overensstemmelse med kravet efter den generelle gruppefritagelsesforordning.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om udvidelse af den grønne ordning vil betyde en stigning i udgiften til ordningen og dermed højere PSO-udgifter ved en udbygning med havvindmøller etableret uden for udbud. Midlerne til den grønne ordning finansieres i dag af PSO og opgøres på baggrund af et tilskud på 0,4 øre pr. kWh. Tilskuddet gives i 22.000 fuldlasttimer pr. vindmølle. Dette svarer til 88.000 kr. pr. megawatt installeret effekt. PSO-tariffen opkræves i dag hos husholdninger og virksomheder over elregningen. Eventuelle økonomiske konsekvenser for det offentlige afhænger dog af den langsigtede PSO-løsning. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget der udmønter den politiske aftale om PSO.

Gør en kommunalbestyrelse brug af den foreslåede betingede indsigelsesret, kan det medføre øget eller ændret administration i kommunerne. Kommunalbestyrelserne pålægges dog ikke at bruge indsigelsesretten, og kan dermed frit afveje om den eventuelt øgede administration opvejer eventuel effekt af indsigelsen. Det vurderes derudover ikke at være væsentligt mere byrdefuldt end afgivelse af høringssvar, som kommunalbestyrelsen har mulighed for under de gældende regler.

Den grønne ordning administreres af Energinet.dk. Udvidelsen af den grønne ordning kan medføre en mindre forøgelse af sagsbehandlingen. Der gennemføres dog få projekter efter åben dør proceduren, og udvidelsen forventes derfor ikke at have større administrative konsekvenser for Energinet.dk, og det forventes, at den evt. mindre forøgelse kan dækkes af den eksisterende bevilling.

For så vidt angår pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak, kan de foreslåede ændringer medføre en forøgelse af Energinet.dk's opgaver i forbindelse med den administration af pristillæg, som Energinet.dk allerede varetager efter gældende ret. Det er forventningen, at Energinet.dk vil afholde omkostningerne hertil på samme måde, som Energinet.dk i dag afholder omkostninger i forbindelse med administration af PSO-finansierede pristillæg efter VE-loven. Det betyder, at omkostninger til administration vedrørende udbetaling af pristillæg til koncessionshaver forventes afholdt inden for Energinet.dk's eksisterende bevilling.

Den vindende koncessionshaver af det kystnære udbud vil opnå støtte svarende til forskellen imellem 47,5 øre og elmarkedsprisen i 17,5 TWh. Koncessionshaver vil opnå støtte til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Syd for 8,5 TWh, mens det vil være for 9 TWh for havvindmølleparken Vesterhav Nord. Dette betyder et samlet støttebehov på 3,6 mia. kr. (faste 2016 priser med elprisforventning svarende til Energistyrelsens PSO-fremskrivning august 2016) i perioden 2020-2031.

Den vindende koncessionshaver af havvindmølleparken Kriegers Flak vil opnå støtte til elektricitet produceret på havvindmølleparken Kriegers Flak for 30 TWh (svarende til 50.000 fuldlasttimer for 600 MW) i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet. De havvindmøller, der etableres efter udbuddet af Kriegers Flak, afregnes med et variabelt pristillæg, som er relateret direkte til den producerede elektricitet. Størrelsen af tillægget er forskellen mellem markedsprisen og tilbudsprisen på 37,2 øre/kWh. Det betyder et samlet støttebehov på 3,5 mia. kr. (faste 2016 priser med elprisforventning svarende til Energistyrelsens PSO-fremskrivning august 2016) i perioden 2020-2031.

Finansieringen af støtten til de kystnære havvindmølleparker og Kriegers Flak afhænger af den langsigtede løsning på PSO-sagen. Der henvises her til lovforslaget der udmønter den politiske aftale om PSO.

Forslaget skønnes derudover ikke at have yderligere konsekvenser af betydning for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den betingede indsigelsesret udgør en øget risiko for projektudvikleren, da kommunens opbakning kan få betydning for projektets gennemførelse. Kommunen skal fremsætte en eventuel indsigelse i forbindelse med myndighedshøringen, inden der meddeles forundersøgelsestilladelse. Indsigelsesmuligheden falder dermed tidligt i projektforløbet, og forslaget vurderes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for opstilleren.

Vindmølleopstilleren har ansvar for, at andele sælges til købsberettigede i henhold til køberetsordningen. Forslaget medfører ikke ændringer i antallet af udbudte andele. Det forventes, at opstiller via eksempelvis boligejer.dk vil skulle undersøge, hvordan det kan kontrolleres, om ejere af fritidsboliger er købsberettigede. Det skønnes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for opstiller.

Udvidelse af den grønne ordning vil formentlig medføre en stigning i udgiften til ordningen og dermed betyde højere PSO-udgifter. Udvidelsen vil derudover betyde forøgede administrative omkostninger hos Energinet.dk.

Midlerne til den nuværende grønne ordning finansieres i dag af PSO og opgøres på baggrund af et tilskud på 0,4 øre pr. KWh. Tilskuddet gives i 22.000 fuldlasttimer pr. vindmølle. Dette svarer til 88.000 kr. pr. MW installeret effekt. Med projekter på 150 MW vil det medføre en omkostning på 13,2 mio. kr. I det omfang den betingede indsigelsesret vil medføre, at færre projekter uden for udbud realiseres, vil der være en generel PSO-besparelse. Den nuværende meget lave elpris betyder, at mange projekter ikke er rentable med det nuværende støtteniveau. Stigningen i PSO-udgifter som følge af udvidelsen af den grønne ordning er beskeden i forhold til den samlede PSO-udgift, og forventes derfor ikke at øge PSO-betalingen for virksomheder og husholdninger. Finansiering af den grønne ordning afhænger af den langsigtede løsning på PSO-sagen. Der henvises her til lovforslaget der udmønter den politiske aftale om PSO.

Af de forventede udgifter til havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord forventes erhvervslivet at skulle betale ca. halvdelen. Støtteperioden forventes at strække sig over ca. 12 år, og den samlede udgift for erhvervslivet må forventes samlet set at blive op til ca. 1,8 mia. kr.

For havvindmølleparken Kriegers Flak vil forslaget medføre højere udgifter til støtte til vedvarende energi, som p.t. bliver finansieret over PSO. Meromkostningen for den enkelte virksomhed vil med den nuværende finansiering i høj grad være afhængig af de enkelte virksomheders elforbrug. Med en vindende budpris på 37,2 øre/kWh forventes den samlede støtte med den nuværende forventning til udviklingen elprisen at udgøre 3,5 mia. kr. (i faste 2016-priser), hvoraf erhvervslivet forventes at skulle betale ca. halvdelen. Støtten afhænger af udviklingen i elprisen og den endelige udbudspris. Derfor er dette skøn over støtten til Kriegers Flak behæftet med betydelig usikkerhed.

Som nævnt ovenfor er finansieringen af støtten til de kystnære havvindmølleparker og Kriegers Flak afhængig af den langsigtede løsning på PSO-sagen. Der henvises til lovforslaget der udmønter den politiske aftale om PSO.

Forslaget vil have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for den virksomhed, der har vundet retten til at opføre havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Den vindende koncessionshaver opnår støtte på 47,5 øre pr. kWh i de første 50.000 fuldlasttimer. Forslaget vil endvidere have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for den virksomhed, der vinder retten til at opføre havvindmølleparken Kriegers Flak. Den vindende koncessionshaver vil opnå støtte svarende til differencen mellem tilbudsprisen på 37,2 øre/kWh og markedsprisen for 30 TWh produceret elektricitet.

Da koncessionshaver selv skal sikre etablering af parkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak, vil denne skulle investere et milliardbeløb i anlægningsomkostninger til f.eks. møller, fundamenter og kabler. Dertil kommer selve logistikken i forbindelse med anlægsarbejdet, som f.eks. tilpasning af havneanlæg, leje af installationsfartøjer, udbygning af nettilslutning på land etc. Desuden skal koncessionshaver sikre drift og vedligehold, samt nedtagning af parken ved endt levetid. Forslaget forventes derfor også at have en generel positiv virkning ikke bare for den danske havvindmøllebranche, så som leverandører af vindmøller og fundamenter, men også for de relaterede underleverandører, som f.eks. ev. danske vinge-producenter, komponentleverandører, servicevirksomheder, installationsvirksomheder, havne, lokale smedeværksteder, etc. Efter anlægsfasen aftager den positive effekt for underleverandører. Der vil stadig i driftsfasen være en serviceaktivitet, som typisk er lokalt forankret.

Eventuelle økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. vil først blive vurderet i forbindelse med brug af bestemmelsen om midlertidig suspension af en eller flere støtteordninger eller overgangsordninger om støtte omfattet af lov om vedvarende energi.

Indsættelse af et loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt vurderes umiddelbart ikke at få betydning for omfanget af udbetaling af støtte i medfør af disse ordninger, ud fra de økonomiske forudsætninger, som gælder for ordningerne i dag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Indførslen af en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til at midlertidigt suspendere de i forslaget angivne støtteordninger eller overgangsordninger om støtte, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte, at støtteordningerne fra en bestemt dato er suspenderet vil medføre, at anlægsejere vil skulle meddeles, at ordningen er midlertidigt suspenderet fra den dato ministeren har fastsat og der ikke kan træffes afgørelse om støtte eller udbetaling af støtte så længe ordningen er suspenderet. En regel om suspension af en støtteordning eller en overgangsordning for en støtteordning vil først kunne ophæves i det omfang og fra den dato Europa-Kommissionens afgørelse måtte foreligge.

Forslaget skønnes derudover ikke at have yderligere konsekvenser af betydning for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Indførelse af betinget kommunal indsigelsesret samt udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning for havvindmøller etableret uden for udbud vil isoleret set ikke have nogen miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget kan dog medføre, at der opstilles færre havvindmøller, idet opstilling op til 8 km fra kysten de facto vil kræve kommunal opbakning. I Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra 2015 er der forventet en udbygning med havmøller etableret uden for udbud på mellem 20 og 150 MW frem til 2020.

For havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak vil lovændringen isoleret set ikke have nogen miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget vil dog muliggøre opførelsen af to kystnære havvindmølleparker samt opførelse af havvindmølleparken Kriegers Flak, som har betydning for opfyldelse af målsætninger om udbygning med vedvarende energi. På kortere sigt er Danmark forpligtet til at reducere drivhusgasudledningerne uden for kvotesystemet med 20 pct. i 2020 sammenlignet med 2005. Danmarks internationale klimaforpligtelser for 2030 er endnu ikke fastlagt, men forventes at udgøre en reduktion på 36-40 pct. uden for kvotesystemet som en del af EU's målsætninger for 2030. Disse mål berøres ikke umiddelbart af havvindmølleparkerne, da elproduktion altovervejende er omfattet af kvotesystemet. Havvindmølleparkernes etablering vil først og fremmest have betydning for det nationale danske CO2-udslip inden for kvotesektoren, idet elektricitet produceret fra parkerne bl.a. vil erstatte elektricitet produceret ved fossile brændsler i kvoteomfattede kraftværker. Det skønnes, at udbygningen med 350 MW kystnær vindkapacitet i 2020, når den er fuldt indfaset, vil reducere den nationale danske CO2-udledning med ca. 0,3 mio. tons årligt og at en udbygning på 600 MW ved Kriegers Flak vil reducere den nationale CO2-udledning med ca. 0,5 mio. tons årligt inden for kvotesektoren, når havvindmøllerne forventeligt er fuldt indfaset fra 2022.

Der er udarbejdet godkendte VVM-redegørelser for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og for Kriegers Flak.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning

Køberetsordningen er i sin nuværende form i overensstemmelse med den frie etableringsret i TEUF artikel 49. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en ordning rettet mod lokale beboere med henblik på at fremme accepten af opstilling af vindmøller. Udvidelsen af køberetsordningen vurderes ligeledes at være i overensstemmelse med TEUF artikel 49, idet kravet om to års ejerskab samt udelukkelsen af personer, der i erhvervsmæssigt regi udlejerboligen, tager højde for, at forudsætningen om lokal forankring fortsat er til stede. Den lokale tilknytning er et afgørende argument i forhold til, om ordningen er i overensstemmelse med den fri etableringsret i TEUF artikel 49.

Den eksisterende grønne ordning for landvindmøller blev godkendt af Europa-Kommissionen i marts 2009, jf. Europa-Kommissionens afgørelse af 11. marts 2009, Statsstøttesag nr. N 354/2008 - Danmark. Her vurderede Kommissionen, at tilskuddet udgør lovlig statsstøtte i henhold til EF-traktatens art. 87, stk. 1, (Europa-Kommissionens afgørelse af 11. marts 2009, Statsstøttesag nr. N 354/2008 - Danmark). Det er ved at blive undersøgt nærmere med Europa-Kommissionen, om udvidelsen af den grønne ordning udgør statsstøtte. Hvis Europa-Kommissionen vurderer, at udvidelsen ikke udgør statsstøtte, skal ordningen ikke statsstøtteanmeldes. Omvendt skal ordningen statsstøtteanmeldes hvis Europa-Kommissionen mener, at en udvidelse af ordningen udgør statsstøtte, og ordningen kan i givet fald først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Europa-Kommissionen har problematiseret, at den danske PSO-betaling pålægges al elektricitet, der forbruges, uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i et andet EU/EØS-land, men at producenter af elektricitet i andre EU/EØS-lande ikke har adgang til de støtteordninger, som betalingen finansierer. Der er fundet en midlertidig løsning på sagen ved, at Europa-Kommissionen har givet tilsagn om, at Danmark gennemfører pilotudbud af 20 MW solcelleanlæg i 2015-2016, hvor minimum 2,4 MW skal åbnes op for producenter beliggende i andre EU/EØS-lande. Det er dog endnu ikke afklaret, hvordan spørgsmålet om den potentielle diskrimination af udenlandsk elektricitet løses efter 2016. Det danske Folketing skal inden udgangen af 2016 have vedtaget en langsigtet traktatmedholdelig finansiering af den danske VE-udbygning.

Såfremt Europa-Kommissionen vurderer, at udvidelsen af den grønne ordning udgør statsstøtte, er finansieringen betinget af, at der findes en langsigtet PSO-løsning, som Europa-Kommissionen kan acceptere efter statsstøttereglerne.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget der udmønter den politiske aftale om PSO.

7.2. Pristillæg og afregningsvilkår havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak

Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker blev notificeret til Europa-Kommissionen den 4. august 2016 efter EU's statsstøtteregler, og Europa-Kommissionen har godkendt statsstøtten ved afgørelse af 3. oktober 2016 - SA. 43751 (2016/N).

Som nævnt ovenfor har Europa-Kommissionen udtrykt betænkelighed over det danske PSO-system, og der skal findes en langsigtet løsning på denne sag senest den 1. januar 2017.

Koncessionen for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord er derfor endvidere betinget af, at der senest den 1. januar 2017 er opnået enighed blandt et flertal af Folketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget, og at Europa-Kommissionen har accepteret denne løsning.

Koncessionen for Kriegers Flak, dvs. retten for koncessionshavere til at etablere og nettilslutte havvindmølleparken, er gjort betinget af, at Europa-Kommissionen godkender, at statsstøtten vil være forenelig med EU's statsstøtteregler. Udbuddet er anmeldt til Europa-Kommissionen i juli 2016, og det forventes, at der vil foreligge en afgørelse fra Europa-Kommissionen i statsstøttesagen senest den 1. april 2017.

Koncessionen for Kriegers Flak er endvidere betinget af, at der senest den 1. april 2017 er opnået enighed blandt et flertal af Folketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget, og at Europa-Kommissionen har accepteret denne løsning.

Vedrørende finansieringen henvises til lovforslaget, der udmønter den politiske aftale om PSO.

7.3. Tidsbegrænsning af muligheden for at opnå pristillæg og godtgørelse til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud

Den støtte, der i medfør af VE-lovens § 35 a ydes til elektricitet produceret på vindmøller, som er nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere, blev statsstøttegodkendt af Europa-Kommission den 23. juli 2013 med udløb den 21. februar 2018, jf. statsstøttesag SA. 35089 2012/N. Det betyder, at der ikke kan udbetales støtte til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud, som nettilsluttes den 21. februar 2018 eller senere. Den samme tidsbegrænsning gør sig gældende for at opnå pristillæg og godtgørelse til elektricitet fra havvindmøller etableret uden for udbud efter overgangsreglen i medfør af § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013.

Denne tidsbegrænsning vurderes nødvendig at indsætte i de gældende regler, da det ikke anses for muligt at få statsstøttegodkendt en forlængelse af ordningen i den nuværende form i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Med indsættelse af tidsbegrænsningen gøres det klart for potentielle støttemodtagere, at nettilslutning skal være sket senest den 20. februar 2018 for at kunne opnå pristillæg og eventuel godtgørelse efter VE-lovens § 35 a eller § 36 i medfør af § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013.

7.4. Bemyndigelse til midlertidig suspension af støtteordninger

Indsættelse af en bemyndigelse i § 2 er med til at sikre overholdelse af den udløbsdato, som måtte gælde efter Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser.

Europa-Kommissionens statstøttegodkendelser er tidsbegrænsede, og Danmark er forpligtet til at renotificere støtteordninger, såfremt de ønskes forlænget udover den godkendte periode. Danmark vil skulle anmelde støtteordningerne med henblik på at få godkendt ordningerne ud over den godkendte periode, hvis de opfylder kravene i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

Henset til Europa-Kommissionens sagsbehandlingstider i denne typer sager, vurderes det nødvendigt med en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren, om at kunne suspendere støtteordningerne indtil ordningerne igen er renotificerede og hvis nødvendigt godkendt af Europa-Kommissionen. Dette skal ses i lyset af, at statsstøttegodkendelserne er tidsbegrænset til og med 31. december 2016 og anmeldelse af de angivne ordninger vil ske i forlængelse af dette forslag, og at der er fundet en traktatmedholdelig finansiering af støtteordningerne, jf. Kommissionens problematisering af om det danske PSO-system indeholder en potentiel diskrimination af importeret VE-elektricitet. Det bemærkes, at der har været situationer hvor Europa-Kommissionen ikke har godkendt forlængelsen af eksisterende støtteordninger eller overgangsordninger fordi en forlængelse ikke har været anset for forenelig med statsstøttereglerne fremadrettet.

Med en sådan bemyndigelse kan energi-, forsynings- og klimaministeren sikre, at der ikke sker udbetaling af ulovlig statsstøtte af anlægsejere, der efterfølgende skal kræves tilbagebetalt. Skulle Europa-Kommissionen ikke godkende forlængelse af en renotificeret støtteordning vil ordningen skulle ophæves ved lov og ordningen vil dermed blive lukket for tilgang af nye anlæg.

7.5. Indsættelse af loft for støtte til visse anlæg

Europa-Kommissionen traf afgørelser om godkendelse af visse støtteordninger i oktober 2014. Det drejer sig om afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement. Afgørelserne er efterfølgende blevet korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014.

Europa-Kommissionen tidsbegrænsede afgørelserne til og med 2016, svarende til varigheden af den midlertidige PSO-løsning. Det fremgår ligeledes af afgørelserne, at ordningerne skal genanmeldes, såfremt der skal kunne tildeles støtte til nye anlæg efter udgangen af 2016. Det drejer sig om solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og med 6 kW, husstandsvindmøller og forsøgsmøller på havet.

Alle ordningerne vil blive renotificeret i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Samtidig ønskes der ligeledes at være mulighed for, at ordningerne kan statsstøtteanmeldes efter den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), hvis Europa-Kommissionen vurderer, at dette kan være en mulighed, da dette vil være en mere smidig løsning, end at anmelde ordningerne i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, således, at der vil kunne tildeles støtte efter ordningerne fra den 1. januar 2017.

Et af kravene under den generelle gruppefritagelsesforordning er, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det vurderes hensigtsmæssigt, at dette loft på den samlede støtte lovfæstes, så det af loven klart fremgår, at der er et loft for tildeling af støtte. De krav, der i øvrigt stilles under den generelle gruppefritagelsesforordning, er allerede fastsat eller vil kunne fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Ændringerne skal være udarbejdet, inden forlængelserne kan træde i kraft og anmeldes til Europa-Kommissionen.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har tidligere været delt i to lovforslag, der har været i høring på forskellige tidspunkter.

Et udkast til lovforslaget (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, og frist for overgangsordning for husstandsvindmøller, solcelleanlæg m.v.) har i perioden fra den 17. juni til den 5. august 2016 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CEPOS, CEVEA, CO2frit. dk, CO-industri, Concito, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS, Dansk Solcelleforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Havne, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVAK, De Frie Energiselskaber, Miljøpartiet De Grønne, Debra - Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DONG E&P, DTU - Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU - Afdelingen for vindenergi, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energisammenslutningen, Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, GreenTech Advisors A/S, European Energy, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Foreningen af Danske solcelleejere, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske Revisorer, Gaia Solar A/S, Greenpeace, Green Ways, GTS (Godkendt teknologisk Service), Hess ApS, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Indukraft sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KL, KL-Økonomisk sekretariat, Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark (Kooperationen), Københavns Kommune, Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltning, Københavnskommune - Økonomiforvaltning, Københavns universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefonden, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen af Solcelleejere, Læsø Forsyning A/S, Mærsk Olie og Gas A/S, Mærsk Drilling, NGF Nature Energy, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Olie Gas Danmark, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), Rønland Havvindmøllepark A/S, SE, Solar Elements A/S, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Statens Byggeforskningsinstitut, Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, THYmøllen Aps, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og ElTekniske Leverandørers Brancheforening, Vendia Solar ApS, Verdens Skove, Vestas Wind Systems A/S, Viasol, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Wind Estate A/S, WPD offshore Denmark A/S, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Den del af lovforslaget der vedrører midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg er sendt i ny høring samtidigt med fremsættelsen af lovforslaget.

Et udkast til lovforslaget (Pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Kriegers Flak) har i perioden fra den 12. august til den 7. september 2016 været sendt i høring hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Aalborg Stift - Katastrofeberedskab, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Banedanmark, Boligselskabernes Landsforening, Bornholms regionskommune, Brancheforeningen for Biogas, Boralex Europe S. A., Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Byggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CEPOS, CEVEA, CO2frit. Dk, CO-industri, Concito, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Cable Protection Committee (DKCPC), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biobrændsel og kulimportør Association (DBKA) - CM Biomass, Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk, Fritidsfiskerforbund, Dansk Industri - Organisation for erhvervslivet, Dansk Ontologisk forening, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS, Dansk Sejlunion, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk sportsdykkerforbund, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Danske Havne, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVAK, De Frie Energiselskaber, Miljøpartiet De Grønne, Debra - Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DONG Energy A/S, DONG E&P, DONG Energy Wind Power A/S, DTU - Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU - Afdelingen for vindenergi, EnBW Energie Baden-Württemberg AG, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energisammenslutningen, Energitjenesten, E. ON, European Energy, Fagligt Fælles Forbund (3F), Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet, Foreningen af Danske solcelleejere, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, Friluftsrådet, FSR Danske Revisorer, Gaia Solar A/S, Greenpeace, Green Tech Advisor, Green Ways, GTS (Godkendt teknologisk Service), HOFOR Vind A/S, Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KL, KL-Økonomisk sekretariat, Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark (Kooperationen), Københavns Kommune, Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltning, Københavnskommune - Økonomiforvaltning, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Landsbyggefonden, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen af Solcelleejere, Mærsk Olie og Gas A/S, Mærsk Drilling, NGF Nature Energy, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Olie Gas Danmark, Organisation for Vedvarende Energi, Risø DTU, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syd, Reel Energi Oplysning (REO), SE, SEAS-NVE, Solar Elements A/S, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Statens Byggeforskningsinstitut, Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og ElTekniske Leverandørers Brancheforening, Vendia Solar ApS, Verdens Skove, Vestas Wind Systems A/S, Viasol, Vikingeskibsmuseet, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg, Universitet, Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 har energi-, forsynings- og klimaministeren ikke bemyndigelse til at midlertidigt suspendere afgørelse om og udbetaling af støtte under eksisterende støtteordninger og overgangsregler om støtteordninger, indtil Europa-Kommissionen har godkendt forlængelse af støtteordningernes og overgangsreglernes bagvedliggende statsstøttegodkendelser.

Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til energi-, forsynings-, og klimaministeren til midlertidig, at kunne suspendere støtteordninger og overgangsordninger om støtte.

Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at ministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at en eller flere støtteordninger eller overgangsordninger om støtte suspenderes midlertidigt fra datoen for udløbet af den bagvedliggende afgørelse fra Europa-Kommissionen, indtil en ny godkendelse foreligger. Den midlertidige suspension af støtteordninger eller overgangsordninger om støtte kan kun ophøre fra det tidspunkt og i det omfang det følger af Europa-Kommissionens afgørelse.

Det drejer sig om solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og med 6 kW samt husstandsvindmøller, samt de overgangsordninger, som knytter sig til disse støtteordninger, dvs. visse overgangsordninger i medfør af lov nr. 900 af 4. juli 2013 og lov nr. 744 af 1. juni 2015.

En midlertidig suspension betyder, at der alene kan ydes støtte til anlæg, som når at blive omfattet af en ordning inden den dato, fra hvilken energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter en suspension.

I tilfælde af, at der ikke opnås godkendelse fra Europa-Kommissionen til at videreføre en midlertidigt suspenderet støtteordning, herunder en overgangsordning, der giver ret til støtte, vil der kunne være potentielle støttemodtagere, som ikke vil have opnået ret til støtte forud for udløbet af statsstøttegodkendelsen. Efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse vil fastsættelse af regler om midlertidig suspension af støtteordninger, i det omfang sådanne regler vil udgøre et indgreb i rettigheder beskyttet af grundlovens § 73, ikke i almindelighed udgøre et ekspropriativt indgreb ("afståelse") i forhold til de potentielle støttemodtagere, der efter gældende ret har mulighed for at søge støtte i henhold til ordningerne.

Uanset det anførte kan det efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor en bekendtgørelse, der fastsætter regler om midlertidig suspension af visse støtteordninger, kan ramme en potentiel støttemodtager, som har afholdt udgifter i tillid til muligheden for at erhverve ret til støtte, så økonomisk intensivt og atypisk, at der vil være tale om ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. I vurderingen vil bl.a. indgå den økonomiske betydning af de ændrede regler samt de nærmere omstændigheder, der ligger til grund for, at den potentielle støttemodtager ikke har kunnet opfylde støttebetingelserne forud for suspensionen. Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af grundlovens § 73. Kravet på erstatning må i mangel af enighed rejses ved domstolene.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 1, at enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive købstilbud. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Kravet om bopælsregistrering i CPR-registret betyder, at ejere af fritidsboliger ikke er købsberettigede, selvom fritidsboligen er beliggende som angivet ovenfor, medmindre ejerne har lovlig folkeregistreret fast bopæl på adressen. Det fremgår af § 15, stk. 3, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, heller ikke er berettigede til at afgive købstilbud. Hvis en person har indgået aftale med en opstiller om forkøbsret til køb af ejerandele, vil dette forhold være at sidestille med ejerskab, og disse personer vil ikke efterfølgende også kunne købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet.

Det foreslås, at der indsættes som nyt 2. pkt., at når havvindmøller etableres uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes endvidere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst to år, før udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

Den foreslåede ændring gælder ved havvindmøller etableret uden for udbud. Det omfatter den situation, hvor en projektudvikler har indsendt en ansøgning om opstilling af havvindmøller på en selvvalgt placering.

Udbuddet afholdes i en periode på minimum otte uger. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres

Køberetsordningen foreslås udvidet for at øge det lokale engagement i forhold til etablering af havvindmøller uden for udbud. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale beboere med fast bopæl have udsigt til havvindmøllerne, hvis møllerne opstilles nær fritidsboligen. Det vurderes i den forbindelse, at ejere af fritidsboliger også indgår i lokalmiljøet, og samtidig har stor interesse i, hvorvidt der opstilles havvindmøller i nærheden af deres ejendom.

Kravet om to års ejerskab er foreslået for at undgå misbrug af ordningen, f.eks. ved at en eller flere personer køber en fritidsbolig alene for at købe ejerandele i et vindmølleprojekt. Sådanne personer vil savne tilknytning til lokalområdet. Køberetsordningen er i sin nuværende form i overensstemmelse med EU's indre markedsregler om den frie etableringsret, jf. TEUF artikel 49. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en ordning rettet mod lokale beboere med henblik på at fremme accepten af opstilling af vindmøller i nabolaget. Ejere af fritidsboliger, der udelukkende har opkøbt med henblik på køb af andele i vindmølleprojekter, vurderes ikke at have den fornødne lokale tilknytning. Kravet om to års ejerskab tager højde for, at forudsætningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et krav om, at personer, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig udlejning, fortsat ikke er omfattet af køberetsordningen, da de ligeledes vil savne den fornødne lokale tilknytning, som er en forudsætning for, at køberetsordningen er i overensstemmelse med EU-retten. Privatpersoner, der foretager ikke-erhvervsmæssig udlejning af deres fritidsbolig i overensstemmelse med sommerhuslovens regler herom, er således omfattet af køberetsordningen.

Private ejere af fritidsboliger skal have tilladelse til at udleje eller fremleje til ferieformål, hvis det sker erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år. Har ejeren mere end to fritidsboliger, vil udlejning heraf blive anset for at være erhvervsmæssig. Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning gives som altovervejende hovedregel ikke. Der findes dog undtagelser til dette udgangspunkt.

Personer, der har tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje deres fritidsbolig er ikke berettigede til at erhverve køberetsandele i vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Udlejning af 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, anses normalt ikke som erhvervsmæssig udlejning og kræver derfor ikke tilladelse. Personer der udlejer 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, hvor udlejningen sker for mindre end et år, vil derfor være berettigede til at erhverve køberetsandele i vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er samtlige ejere berettiget til at afgive købstilbud. Ejere af fritidsboliger, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, får med lovforslaget, ligesom personer med fast bopæl, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, fortrinsret til køb af op til 50 andele af vindmølleprojektet hver, jf. den gældende § 15, stk. 4. Fortrinsretten gælder alle ejere af en fritidsbolig, dvs. hvis to personer sammen ejer en fritidsbolig, har begge personer fortrinsret til køb af op til 50 andele hver.

Ved en "fritidsbolig" forstås i denne sammenhæng en fritidsbolig af enhver art, uanset zonestatus

f. eks. traditionelle sommerhuse i sommerhusområder, fleksboliger, fritidshuse og fritidslejligheder i landzone og byzone, som lovligt anvendes til feriebolig hvor det gælder, at der ikke er tilladelse til helårsbeboelse. "

Til nr. 3

Efter den gældende § 15, stk. 2, er enhver person over 18 år, som har fast bopæl i den kommune, hvori en vindmølle opstilles, berettiget til at afgive købstilbud. Det følger endvidere af bestemmelsen, at personer med fast bopæl i en kommune, der har kyststrækning op til 16 km fra opstillingsstedet, er berettiget til at afgive købstilbud ved opstilling af havvindmøller etableret uden for udbud og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære havvindmølleparker. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at såfremt der opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Kravet om bopælsregistrering i CPR-registret betyder, at ejere af fritidsboliger ikke er købsberettigede, selvom fritidsboligen er beliggende som angivet ovenfor, medmindre ejerne har lovlig folkeregistreret fast bopæl på adressen. Det fremgår af § 15, stk. 3, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, heller ikke er berettigede til at afgive købstilbud. Hvis en person har indgået aftale med en opstiller om forkøbsret til køb af ejerandele, vil dette forhold være at sidestille med ejerskab, og disse personer vil ikke efterfølgende også kunne købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet.

Det foreslås at ændre § 15, stk. 2, så der indføres et nyt 2. pkt. i bestemmelsen hvoraf det fremgår, at når havvindmøller etableres uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes endvidere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst to år før udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

Den foreslåede ændring gælder ved havvindmøller etableret uden for udbud.

Udbuddet afholdes i en periode på minimum otte uger. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres.

Køberetsordningen foreslås udvidet for at øge det lokale engagement i forhold til etablering af havvindmøller uden for udbud. Det omfatter den situation, hvor en projektudvikler har indsendt en ansøgning om opstilling af havvindmøller på en selvvalgt placering. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale beboere med fast bopæl have udsigt til havvindmøllerne, hvis møllerne opstilles nær fritidsboligen. Det vurderes i den forbindelse, at ejere af fritidsboliger også indgår i lokalmiljøet og samtidig har stor interesse i, hvorvidt der opstilles havvindmøller i nærheden af deres ejendom.

Kravet om to års ejerskab er foreslået for at undgå misbrug af ordningen f.eks. ved, at en eller flere personer køber en fritidsbolig, alene for at købe ejerandele i et vindmølleprojekt. Sådanne personer vil savne tilknytning til lokalområdet. Køberetsordningen er i sin nuværende form i overensstemmelse med EU's indre markedsregler om den frie etableringsret, jf. TEUF artikel 49. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en ordning rettet mod lokale beboere med henblik på at fremme accepten af opstilling af vindmøller i nabolaget. Ejere af fritidsboliger, der udelukkende har opkøbt med henblik på køb af andele i vindmølleprojekter, vurderes ikke at have den fornødne lokale tilknytning. Kravet om to års ejerskab tager højde for, at forudsætningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et krav om, at personer, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig udlejning, fortsat ikke er omfattet af køberetsordningen, da de ligeledes vil savne den fornødne lokale tilknytning, som er en forudsætning for, at køberetsordningen er i overensstemmelse med EU-retten. Privatpersoner, der foretager ikke-erhvervsmæssig udlejning af deres fritidsbolig i overensstemmelse med sommerhuslovens regler herom, er således omfattet af køberetsordningen.

Private ejere af fritidsboliger, skal have tilladelse til at udleje eller fremleje til ferieformål, hvis det sker erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år. Har ejeren mere end to fritidsboliger vil udlejning heraf blive anset for at være erhvervsmæssig. Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning gives som altovervejende hovedregel ikke. Der findes dog undtagelser til dette udgangspunkt.

Personer, der har tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje deres fritidsbolig er ikke berettigede til at erhverve køberetsandele i vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Udlejning af 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, anses normalt ikke som erhvervsmæssig udlejning og kræver derfor ikke tilladelse. Personer der udlejer 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, hvor udlejningen sker for mindre end et år, vil derfor være berettigede til at erhverve køberetsandele i vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er samtlige ejere berettiget til at afgive købstilbud. Personer der er berettiget til at afgive købstilbud efter § 15, stk. 2, kan først købe andele når berettigede personer efter § 15, stk. 1, har haft mulighed for at købe op til 50 andele af vindmølleprojektet hver.

Ved en "fritidsbolig" forstås i denne sammenhæng en fritidsbolig af enhver art, uanset zonestatus f. eks. traditionelle sommerhuse i sommerhusområder, fleksboliger, fritidshuse og fritidslejligheder i landzone og byzone, som lovligt anvendes til feriebolig hvor det gælder, at der ikke er tilladelse til helårsbeboelse.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 5, at udbud af ejerandele til de købsberettigede som minimum skal ske ved tydelig annoncering i enten mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 5, efter 1. pkt., indsættes en bestemmelse om, at ved udbud af ejerandele i havvindmøller etableret uden for udbud skal annoncering ske i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.

Ændringen foreslås gennemført som en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, foreslås at indføre, at ejere af fritidsboliger bliver berettigede til at erhverve køberetsandele i havvindmøller uden for udbud, jf. forslaget til ændring af § 15, stk. 1 og stk. 2.

Formålet med ændringen er at skabe størst mulig sikkerhed for, at ejere af fritidsboliger kan gøre sig bekendt med annonceringen af udbuddet. Det forventes, at der er større sandsynlighed for dette, hvis udbuddet både annonceres i en lokal avis og en regional avis frem for to lokale aviser. Det vil også være tilfældet, hvis udbuddet afholdes i vinterhalvåret, hvor ejere af fritidsboliger eventuelt ikke opholder sig i området og derfor ikke læser lokalavisen.

Det fremgår endvidere af ændringen, at avisernes distributionsområde skal dække hele det købsberettigede område, dvs. de kommuner, som har kyststrækning, der ligger inden for en afstand af 16 km fra opstillingsstedet. Det kan i visse tilfælde føre til, at der skal annonceres i flere aviser.

Til nr. 5

Efter den gældende § 18 i VE-loven er der oprettet en grøn ordning, hvorefter kommuner kan søge om tilskud til initiativer, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere. Der ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle. Udbetaling af tilskud er betinget af, at den pågældende vindmølle nettilsluttes. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at tilsagn om tilskud søges hos Energinet.dk, og at der kan gives tilsagn om tilskud til udgifter til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.

Den foreslåede ændring af § 18 indebærer, at der indføres et nyt stk. 2 og stk. 3 i bestemmelsen.

Det foreslås i det nye stk. 2, at havvindmøller etableret uden for udbud, som er nettilsluttet efter denne bestemmelses ikrafttræden, og som opstilles op til 8 km fra kysten, er omfattet af den grønne ordning, jf. stk. 1. Der ydes tilskud med et beløb, som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Udbetaling er betinget af, at pågældende vindmølle er nettilsluttet.

Ændringen omfatter således alene vindmøller, der opstilles op til 8 km fra kysten. Grænsen på 8 km er valgt, da det vurderes, at vindmøller opstillet længere væk end 8 km ikke påvirker kyststrækningen væsentligt. Vindmøller placeret mere end 8 km fra kysten kan stadig ses, men sigtbarheden vil spille en stor rolle, hvor dis kan sløre eller helt fjerne synligheden af vindmøllerne. Der ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle.

Det foreslås i det nye stk. 3, at hvis flere kommuner er berettiget til tilskud efter stk. 2, skal tilskudsbeløbet fordeles ligeligt mellem de tilskudsberettigede kommuner.

Ændringen har til formål at øge det lokale engagement i forhold til opstilling af vindmøller, der placeres nær kysten. Den grønne ordning indebærer, at kommuner, hvorfra der er udsigt til disse vindmøller kan søge om tilskud til projekter, der er til gavn for borgerne i kommunen.

Der afsættes en samlet pulje for hvert projekt, og beløbet fordeles ligeligt mellem alle berørte kommuner. Der kan opstå en situation, hvor to kommuner har kyststrækning op til 8 km fra en havvindmøllepark, men hvor der alene er udsigt til en lille del af parken fra den ene kommune, mens der er udsigt til hele parken fra den anden kommune. Risikoen for dette scenarie vurderes dog at være meget lille. De fleste havvindmølleprojekter har desuden en vis størrelse, hvilket medfører, at puljen forventes at være relativt stor, og hver kommune får derfor gode muligheder for at etablere projekter, der er i overensstemmelse med den grønne ordning. Det vurderes, at en ligelig fordeling er administrativt mest hensigtsmæssig, da det ikke på forhånd er muligt at opstille en model, der tager højde for alle mulige scenarier i fremtiden.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 18, stk. 2, der bliver stk. 4, at en kommunalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilsagn kan indgives i forbindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af landvindmøller i medfør af lov om planlægning eller senere.

Det foreslås i det nye 3. pkt., at for havvindmøller omfattet af stk. 2, kan ansøgningen om tilskud indgives fra det tidspunkt, hvor elproduktionstilladelse er givet efter § 29, stk. 1.

Det foreslås for at sikre, at det korrekte beløb fremgår af kommunens tilsagnsramme. Ved opstilling af havvindmølleparker er det først på et sent tidspunkt klart, hvor mange vindmøller projektet omfatter, og dermed hvor mange midler der skal indsættes på tilsagnsrammen. Det er vurderet, at tidspunktet efter udstedelse af elproduktionstilladelse, giver den mest retvisende billede af det endelige projekt, og dermed de midler kommunen vil kunne disponere i henhold til den grønne ordning.

Den grønne ordning opererer med to økonomiske rammer: en tilsagnsramme og en udbetalingsramme. Tilsagnsrammen opgøres på baggrund af planlagte vindmøller, og giver kommunerne et overblik over det økonomiske potentiale. Udbetalingsrammen udgør den faktiske sum, som kommunen kan disponere over ved ansøgning om udbetaling fra ordningen.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 18, stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan vælge at ansøge om tilskud som nævnt i § 18, stk. 1, for en eller flere vindmøller. Derved kan kommunalbestyrelsen efter eget valg anvende tilskudsmidler til en samlet aktivitet eller flere successive aktiviteter. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at tilskudsbeløbet for en vindmølle ifølge tilsagnet bortfalder, hvis det efterfølgende vurderes, at vindmøllen ikke vil blive opstillet. Dette kan eksempelvis bygge på, at der i en længere periode ikke er truffet skridt til at gennemføre projektet, eller at meddelte tilladelser senere bortfalder. Afgørelsen træffes af Energinet.dk efter en konkret vurdering.

Det foreslås i § 18, stk. 4, der bliver stk. 6, at stk. 1 ændres til stk. 1 og 2 og at stk. 2 ændres til stk. 4.

Konsekvensen af ændringerne bliver, at havvindmøller etableret uden for udbud, jf. det foreslåede § 18, stk. 2, også er omfattet af bestemmelsen. Mens "stk. 2" ændres til "stk. 4", som en konsekvens af, at § 18, stk. 2, bliver til stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 8

Det fremgår af den gældende § 19, stk. 2, at tilskud udbetales inden for en udbetalingsramme for hver kommune, som beregnes af Energinet.dk. Denne udbetalingsramme udgøres af et beløb, som nævnt i § 18, stk. 1, dvs. summen af 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for vindmøller som er blevet nettilsluttet, idet rammen samtidig reduceres med allerede udbetalte tilskud.

Udbetalingsrammen består således af tilskudsmidler, som kommunalbestyrelsen kan få udbetalt efter godkendt ansøgning. Beløbet beregnes uden forrentning.

Det foreslås, at i § 19, stk. 2, ændres henvisningen til § 18, stk. 1 til § 18 stk. 1 og 2.

Ændringen medfører, at bestemmelsen også omfatter havvindmøller etableret uden for udbud, jf. det foreslåede § 18, stk. 2.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende § 20, stk. 1, at Energinet.dk's afgørelser om meddelelse af tilsagn om tilskud, som nævnt i den gældende § 18, stk. 3, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås, at i § 20, stk. 1, ændres henvisningen til § 18, stk. 3 til § 18, stk. 5, og derudover foreslås det, at det skal fremgå, at afgørelser om fordeling af tilskud truffet efter § 18, stk. 3 også er omfattet af § 20, stk. 1.

Ændringen foreslås, som en konsekvens af at det i lovforslaget foreslås at indføre et nyt stk. 2 og 3 i § 18, og den gældende stk. 3 derefter bliver stk. 5.

Til nr. 10

VE-loven indeholder i dag ikke regler om kommunal indsigelsesret.

Det foreslås, at der i loven indsættes en § 22 b, stk. 1-3, som er ny.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod, at der gives tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges placeret op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevante myndigheder inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilladelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indføres en betinget kommunal indsigelsesret. Indsigelsesretten medfører, at kommunalbestyrelser har mulighed for at fremsætte en betinget indsigelse mod opstilling af havvindmøller etableret uden for udbud i en afstand af 8 km fra kommunens kyststrækning. At den kommunale indsigelsesret er betinget indebærer, at klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn, herunder eksempelvis hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse.

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1, at en indsigelse skal frembringes inden der gives tilladelse til forundersøgelser. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal fremsætte sin eventuelle indsigelse senest i forbindelse med myndighedshøringen af ansøgningen. Dette foreslås for, at det på et så tidligt stadie som muligt kan afklares, hvorvidt en kommunalbestyrelse ikke er interesseret i et vindmølleprojekt. Dette sikrer, at projektudvikleren ikke gennemfører forundersøgelser, hvorefter projektet senere bremses. En forundersøgelsestilladelse er dog ikke en garanti for, at projektet senere modtager en etableringstilladelse, da forundersøgelserne kan vise, at projektet ikke kan lade sig gøre, eksempelvis pga. miljøhensyn.

Det er energi-, forsynings- og klimaministeren, der træffer den endelige afgørelse, jf. det foreslåede § 23, stk. 4. Det indebærer, at ministeren træffer afgørelse om udstedelse af forundersøgelsestilladelse under inddragelse af de hensyn, som varetages efter loven. Det fremgår af den gældende § 23, stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt udnyttelse af energi er relevant.

I tilfælde af, at der foreligger en kommunal indsigelse, vil det endvidere bero på en konkret vurdering, om der foreligger tungtvejende hensyn til klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, herunder hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og hensynet til forsyningssikkerheden, at et projekt bør gennemføres på trods af den kommunale indsigelse.

Den kommunale indsigelsesret foreslås indført med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelser får mulighed for at få indflydelse på, om der skal opstilles havvindmøller langs kommunens kyststrækning.

Det fremgår af forslaget til stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal underrette energi-, forsynings- og klimaministeren, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at anvende indsigelsesretten.

Når energi-, forsynings og klimaministeren modtager en ansøgning om forundersøgelsestilladelse, sendes den i myndighedshøring hos relevante myndigheder og kommuner. Det er i forbindelse med denne myndighedshøring, at kommunalbestyrelser får mulighed for at fremsætte deres eventuelle indsigelse.

Det foreslås i stk. 3, at Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget skal orienteres om en kommunalbestyrelses indsigelse inden energi-, forsynings- og klimaministeren giver tilladelse til forundersøgelser efter 23, stk. 4, jf. § 22.

Bestemmelsen foreslås indført for at sikre, at udvalget inddrages og får mulighed for at kommentere sagen. Hvis udvalget ikke kan tilslutte sig ministerens beslutning, om enten at give forundersøgelsestilladelse på trods af den kommunale indsigelse eller afvise ansøgningen om forundersøgelsestilladelse, er ministeren ikke bundet heraf.

Til nr. 11

Den gældende § 23, stk. 4, regulerer udstedelse af forundersøgelsestilladelser til havvindmøller, der etableres uden for udbud. Det fremgår af bestemmelsen, at klima-, energi- og bygningsministeren kan give tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, og hvor ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne. Det fremgår endvidere, at hvis flere søger om tilladelse til samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor. Det vil bero på en konkret vurdering, hvorvidt udnyttelse af energi er relevant.

Det foreslås i § 23, stk. 4, at der indsættes et 3. pkt. hvoraf det fremgår, at gør en kommunalbestyrelse indsigelse efter § 22 b, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren meddele afslag på ansøgning forundersøgelsestilladelse, med mindre der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i det pågældende område.

Den foreslåede ændring indebærer, at der indføres en tilføjelse til stk. 4, hvoraf det fremgår, at hvis en kommunalbestyrelse benytter sin indsigelsesret efter det foreslåede § 22 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, kan energi-, forsynings- og klimaministeren meddele afslag på ansøgning om tilladelse til forundersøgelser, jf. § 22 stk. 1, på baggrund af kommunalbestyrelsens indsigelse.

Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn. Det indebærer bl.a. hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden, der i det konkrete tilfælde kan være afgørende, at et projekt bør gennemføres trods kommunal indsigelse.

Tilføjelsen foreslås for at kommunalbestyrelser får større indflydelse ved vurderingen af, om der skal etableres havvindmøller tæt på kommunens kyststrækning.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 12

Efter § 35, stk. 1, yder Energinet.dk betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 29.

Ifølge § 34 kan Energinet.dk påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktion, hvis dette er nødvendigt på grund af blandt andet kapacitetsbegrænsninger i det sammenhængende transmissionsnet.

Efter § 35, stk. 2, opgøres indtægtstabet ved fastsættelse af betalingen med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved:

1. en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og

2. en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 6, eller fravalgt efter § 53, stk. 2.

Efter den gældende § 35, stk. 3, ydes der ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Efter den gældende § 35, stk. 3, 2. pkt., ydes der ikke betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, eller af havvindmølleparken Horns Rev 3 som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.

Efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsættes markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 37 på timebasis som spotprisen for elektricitet i det pågældende område. Med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for det pågældende område, jf. § 51, stk. 3.

Det foreslås at nyaffatte § 35, stk. 3, 2. pkt., så bestemmelsen også omfatter havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

¬Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne for udbetaling af pristillæg, der gælder efter § 35, stk. 3, i VE-loven, også omfatter havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, således at det af bestemmelsen fremgår, at der ikke ydes betaling ved nedregulering af parkerne i timer, hvor den fastsatte markedspris ikke er positiv. Det fremgår tillige af de økonomiske vilkår for afregning i udbudsbetingelserne for udbuddet af både de kystnære havvindmølleparker, at der ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, 2. pkt., skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19 om den foreslåede ændring af § 37, stk. 4, 1. pkt., hvorefter der for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Der tilsigtes ingen ændringer for forholdene angående Anholt Havvindmøllepark og for havvindmølleparken Horns Rev 3.

Til nr. 13

I forhold til elproduktion fra havvindmølleparker, som er etableret efter udbud, yder Energinet.dk under visse nærmere angivne betingelser som udgangspunkt betaling for tab, der følger af nedregulering af elproduktionen, jf. VE-lovens § 35.

Efter den gældende § 35, stk. 1, yder Energinet.dk betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 29. Ifølge § 34 kan Energinet.dk påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktion, hvis dette er nødvendigt på grund af blandt andet kapacitetsbegrænsninger i det sammenhængende transmissionsnet.

Efter § 35, stk. 2, opgøres indtægtstabet ved fastsættelse af betalingen med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved:

1. en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og

2. en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 6, eller fravalgt efter § 53, stk. 2.

Efter § 35, stk. 3, ydes der ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Efter den gældende § 35, stk. 3, 2. pkt., ydes der ikke betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvindmølleparken Horns Rev 3 som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af havvindmølleparken Vesterhav Syd som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 5, eller af havvindmølleparken Vesterhav Nord som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 6, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.

Efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsættes markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af § 37 på timebasis som spotprisen for elektricitet i det pågældende område. Med spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordiske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for det pågældende område, jf. § 51, stk. 3.

Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne for udbetaling af pristillæg, der gælder efter § 35, stk. 3, også omfatter havvindmølleparken Krigers Flak, således at det af bestemmelsen fremgår, at der ikke ydes betaling ved nedregulering af parkerne i timer, hvor den fastsatte markedspris ikke er positiv. Det fremgår tillige af de økonomiske vilkår for afregning i udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Krigers Flak, at der ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, 2. pkt., skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 om ændring af § 37, stk. 4, 1. pkt., hvorefter der for havvindmølleparken Krigers Flak ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

Der tilsigtes ikke med lovforslaget ændringer for forholdene angående Anholt Havvindmøllepark, havvindmølleparken Horns Rev 3 og havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

§ 35, stk. 2, 2. pkt., nyaffates af lovtekniske årsager, da lovforslagets § 1, nr. 13, forventes at træde i kraft senere end lovforslagets § 1, nr. 12. Bestemmelserne i forslaget om havvindmølleparken Krigers Flak vil først blive sat i kraft fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Det foreslås, at det fremgår af § 35, stk. 3, 2. pkt., at der ikke ydes betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvindmølleparken Horns Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af havvindmølleparken Vesterhav Syd, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 5, havvindmølleparken Vesterhav Nord som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 6, eller af havvindmølleparken Kriegers Flak, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 7, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg. jf. § 37, stk. 5.«

Ændringen medfører, at der ikke ydes betaling for produktionstab som følge af nedregulering af elproduktionen i Anholt Havvindmøllepark samt havvindmølleparkerne Horns Rev 3, Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak i timer, hvor den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv, og der ikke ydes pristillæg i henhold til VE-lovens § 37, stk. 5. Den foreslåede bestemmelse afspejler udbudsvilkårene for de fem nævnte havvindmølleparker.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19, og den heri foreslåede ændring af VE-lovens § 37, stk. 5, hvorefter der ikke ydes pristillæg for elproduktion fra Anholt Havvindmøllepark samt havvindmølleparkerne Horns Rev 3, Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv.

Det bemærkes, at ændringen ikke berører § 35, stk. 3, 1. pkt. Der ydes således aldrig betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Til nr. 14

§ 35 a i VE-loven vedrører pristillæg og godtgørelse til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra vindmøller nettilsluttet senest den 1. januar 2014 eller senere, bortset fra husstandsvindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41 i VE-loven, og havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter, samt havvindmøller etableret efter udbud omfattet af henholdsvis §§ 35 b og 37 i VE-loven.

Bestemmelsen gælder således landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud (åben dør procedure) bortset fra husstandsvindmøller, der er omfattet af VE-lovens § 41, havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter, der er omfattet af VE-lovens § 35 b og havvindmøller etableret efter udbud omfattet af VE-lovens § 37.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres fra at omhandle elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere til at omhandle elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018. Med den foreslåede ændring af § 35 a, stk. 1, i VE-loven, tidsbegrænses muligheden for at opnå pristillæg og godtgørelse efter de gældende regler. Det foreslås således, at der alene kan ydes pristillæg og godtgørelse fra nettilslutningstidspunktet efter § 35 a, for vindmøller, der er nettilsluttet senest den 20. februar 2018. Den foreslåede ændring i stk. 1 skal ses i sammenhæng med, at støtteordningen er godkendt af Europa-Kommissionen til og med 20. februar 2018, jf. afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Formålet med den foreslåede ændring er, at det nu fremgår af § 35 a, stk. 1, at der alene gives pristillæg og godtgørelse til vindmøller, som nettilsluttes senest den 20. februar 2018.

Ændringen indebærer, at der ikke kan ydes pristillæg og godtgørelse til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra vindmøller, der er omfattet af § 35 a, stk. 1, hvis nettilslutningen sker den 21. februar 2018 eller senere.

Til nr. 15

I VE-lovens § 37 fastsættes regler om, at der udbetales pristillæg til elektricitet produceret af havvindmøller i de havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23. Af § 37, stk. 2, nr. 1-4, fremgår det hvilket pristillæg, der ydes til hhv. havvindmølleparkerne Horns Rev 2, Rødsand 2, Anholt og Horns Rev 3.

Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 37, stk. 2, indsættes et nyt nr. 5 og 6:

Det foreslås at det af § 37, stk. 2, nr. 5, fremgår, at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Syd udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.

Det foreslås at det af § 37, stk. 2, nr. 6, fremgår, at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.

Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris (dvs. spotprisen på det nordiske elmarked, Nordpool) tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Med den foreslåede ændring bliver det muligt at udbetale pristillæg til vinderen af det kystnære udbud.

Til nr. 16

I VE-lovens § 37 fastsættes regler om, at der udbetales pristillæg til elektricitet produceret af havvindmøller i de havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23. Af § 37, stk. 2, nr. 1-6, fremgår det hvilket pristillæg, der ydes til hhv. havvindmølleparkerne Horns Rev 2, Rødsand 2, Anholt Havvindmøllepark, Horns Rev 3, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Pristillæg til havvindmølleparker, som udbydes efter VE-lovens § 23, fastsættes i forbindelse med udbuddet af den enkelte havvindmøllepark.

Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 1, at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris (dvs. spotprisen på det nordiske elmarked Nordpool) tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.

Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 2, at der til elektricitet på havvindmølleparken Rødsand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.

Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 3, at der til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark udbudt den 30. april 2009 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh.

Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 4, at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.

Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 blev offentliggjort den 6. december 2013 med modtagelse af endeligt bud den 16. februar 2015. Den endelige budpris blev godkendt af forligskredsen bag Energiaftalen 2012 den 26. februar 2015.

Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 5, at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Syd udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.

Havvindmølleparken Vesterhav Syd er omfattet af udbuddet af de kystnære havvindmølleparker, der blev udbudt den 20. februar 2015.

Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 6, at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.

Havvindmølleparken Vesterhav Nord er, ligesom havvindmølleparken Vestehav Syd, omfattet af udbuddet af de kystnære havvindmølleparker, der blev udbudt den 20. februar 2015.

Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes således, at det af § 37, stk. 2, nr. 7, som er ny, fremgår, at der til elektricitet produceret på havvindmølleparken Kriegers Flak udbudt den 6. maj 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 37,2 øre pr. kWh. Havvindmølleparken Kriegers Flak blev udbudt den 6. maj 2015. Med den foreslåede ændring bliver det muligt at udbetale pristillæg til vinderen af udbuddet af havvindmølleparken Kriegers Flak.

For alle de nævnte havvindmølleparker gælder det, at den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris er spotprisen på det nordiske elmarked, Nordpool.

§ 37, stk. 2, nyaffattes af lovtekniske årsager da lovforslagets § 1, nr. 16, forventes at træde i kraft senere end lovforslagets § 1, nr. 15. Bestemmelserne i forslaget om havvindmølleparken Krigers Flak vil først blive sat i kraft fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Der tilsigtes ingen ændringer af § 37, stk. 2, nr. 1-6.

Til nr. 17

Efter den gældende § 37, stk. 4, ydes pristillæg efter stk. 2 og 3 for en elproduktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og 20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Den gældende § 37 regulerer således de pristillæg for elproduktion fra havvindmølleparker, der hidtil er realiseret efter afholdelse af EU-udbud, og som udmønter de vilkår, der er meddelt ved koncession.

Det foreslås i § 37, stk. 4, 1. pkt., at der i bestemmelsen indsættes en angivelse af, at der for havvindmølleparken Vesterhav Syd, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, ydes pristillæg for en elproduktion som udgør 8,5 TWh, og at der for havvindmølleparken Vesterhav Nord, der er nævnt i stk. 2, nr. 6, ydes pristillæg for en elproduktion som udgør 9 TWh. ¬

Den foreslåede ændring af § 37, stk. 4, indebærer, at bestemmelsen tillige omfatter regler om betaling af pristillæg for den el, der eventuelt måtte blive produceret af havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Antallet af TWh beregnes på følgende måde: antallet af MW*50.000 fuldlasttimer/ 1.000.000.

Det foreslås med lovforslaget, at der for havvindmølleparken Vesterhav Syd ydes et pristillæg for en elproduktion på 8,5 TWh. For havvindmølleparken Vesterhav Nord ydes et pristillæg for en elproduktion på 9 TWh.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i § 37, stk. 4, 2. pkt., hvorefter pristillægget ydes i højst 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkernes nettilslutning. Havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord vil således også blive omfattet af denne regel.

Ifølge udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker skal koncessionshaveren inden den 31. december 2020 nettilslutte den eller de kystnære havvindmølleparker, der er omfattet af det vindende tilbud, til det kollektive elnet.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker herudover indeholder en bestemmelse om, at den støttede elproduktion kan nedsættes, hvis parken ikke er nettilsluttet før den 31. december 2020. Hvis mindre end 95 pct. af parkens planlagte kapacitet er nettilsluttet på dette tidspunkt, reduceres den tilskudsberettigede produktion med 0,1 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af parkens kapacitet, vil den tilskudsberettigede produktion herefter blive reduceret med yderligere 0,1 TWh. Ved vurderingen af hvor stor en del af parkens kapacitet der er nettilsluttet, vil en mølles kapacitet blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kWh til det kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte sætte møllen ud af drift.

Det er dog også efter udbudsbetingelserne muligt for koncessionshaveren at få forlænget fristen for nettilslutning af hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse nærmere angivne omstændigheder. Det kan f.eks. være ændringer i etableringstilladelsen eller VVM-tilladelsen, som leder til forsinkelse, og som kræves af Energistyrelsen eller Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), forsinkelser i nettilslutning der ikke skyldes koncessionshaverens forhold, beslutning om opsættende virkning truffet af Energiklagenævnet i anledning af klage over eksempelvis etableringstilladelsen, eller ved nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn eller ved brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionshaveren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Såfremt der måtte opstå en situation, hvor etableringen af en eller flere af parkerne, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, bliver forsinket og koncessionshaveren som følge af udbudsbetingelserne alene bliver berettiget til pristillæg for en mindre elproduktion end de i koncessionsaftalen aftalte TWh, fremsætter energi-, forsynings- og klimaministeren et lovforslag om nedsættelse af den mængde elproduktion, hvortil der kan ydes pristillæg.

Til nr. 18

VE-lovens § 37 regulerer de pristillæg for elproduktion fra havvindmølleparker, der hidtil er realiseret efter afholdelse af EU-udbud, og som udmønter de vilkår, der er meddelt ved koncession.

Efter den gældende § 37, stk. 4, ydes for havvindmølleparken Horns Rev 2 og havvindmølleparken Rødsand 2 et pristillæg for en elproduktion på 10 TWh, for Anholt Havvindmøllepark og Havvindmølleparken ydes et pristillæg for en elproduktion på 20 TWh, for havvindmølleparken Vesterhav Syd ydes et pristillæg for en elproduktion på 8,5 TWh, og for havvindmølleparken Vesterhav Nord ydes et pristillæg for en elproduktion på 9 TWh.

En elproduktion på 10 TWh for havvindmølleparkerne Horns Rev 2 og Rørsand 2 svarer til en årlig elproduktion i 50.000 fuldlasttimer fra 200 MW vindmøller, som er den forudsatte produktion ifølge udbudsvilkårene. En fuldlasttime er produktionen i en time med vindmøllens installerede effekt.

Elproduktionen skal være fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet. Det indebærer, at det er en betingelse for at få pristillæg, at elproducenten har opfyldt vilkår i tilladelsen om, hvor stor en elproduktionskapacitet der skal være nettilsluttet inden en given frist fra udstedelsen af tilladelsen.

For samtlige havvindmølleparker omfattet af VE-lovens § 37 gælder endvidere, at pristillægget ydes i højst 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning, jf. VE-lovens § 37, stk. 4, 2. pkt., som ikke foreslås ændret ved dette lovforslag.

I forhold til Horns Rev 2, skal denne bestemmelse ses i sammenhæng med, at der i udbuddet var stillet vilkår om, at der skal opstilles en elproduktionskapacitet på 200 MW i havvindmølleparken Horns Rev 2. Det fremgik tillige af udbudsvilkårene, at der skulle være en mindste elproduktionskapacitet på 194 MW inden for en given frist og en maksimal kapacitet på 215 MW. Undergrænsen på 194 MW gav en vis fleksibilitet ved valget mellem vindmølletyper med forskellig kapacitet. Udbudsvilkårene for Horns Rev 2 indeholdt også andre elementer af betydning for beregning af pristillæg, herunder om måling af den leverede elektricitet og om opgørelse af den installerede elproduktionskapacitet.

I forhold til havvindmølleparken Horns Rev 3 skal det bemærkes, at udbudsbetingelserne indeholder en bestemmelse om, at den støttede elproduktion på 20 TWh kan nedsættes, hvis parken ikke er nettilsluttet før den 1. januar 2020. Det fremgår således af udbudsbetingelserne, at koncessionshaver vil være forpligtet til at installere en kapacitet på mindst 390 MW og højst 410 MW med levering af en maksimal effekt på 400 MW til det kollektive elforsyningsnet. Hvis mindre end 95 pct. af parkens planlagte kapacitet er nettilsluttet før den 1. januar 2020, vil den tilskudsberettigede produktion ifølge udbudsbetingelserne kunne reduceres med 0,2 TWh til 19,8 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af den planlagte kapacitet, vil den tilskudsberettigede produktion ifølge udbudsbetingelserne kunne blive reduceret med yderligere 0,2 TWh. Ved vurderingen af, hvor stor en del af parkens kapacitet, der er nettilsluttet, vil en vindmølles kapacitet blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kWh til det kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte sætte møllen ud af drift. Vilkåret har til formål at give en kommende koncessionshaver økonomiske incitamenter til at opføre og tilslutte hele havvindmølleparken til det kollektive elforsyningsnet før den 1. januar 2020.

Det er dog også efter udbudsbetingelserne muligt for koncessionshaveren at få forlænget fristen for nettilslutning af hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse nærmere angivne omstændigheder. Det kan f.eks. være nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn. Det kan f.eks. også være forhold, der opstår uden koncessionshaverens skyld, og over hvilke koncessionshaveren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionshaveren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Såfremt der måtte opstå en situation, hvor koncessionshaveren som følge af udbudsbetingelserne alene bliver berettiget til pristillæg for en mindre elproduktion end 20 TWh, fremsætter energi-, forsyning- og klimaministeren et lovforslag om nedsættelse af den mængde elproduktion, hvortil der kan ydes pristillæg.

For havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, beregnes antallet af TWh på følgende måde: antallet af MW*50.000 fuldlasttimer/ 1.000.000.

Ifølge udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker skal koncessionshaveren inden den 31. december 2020 nettilslutte havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, til det kollektive elnet.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølleparker herudover indeholder en bestemmelse om, at den støttede elproduktion kan nedsættes, hvis parken ikke er nettilsluttet før den 31. december 2020. Hvis mindre end 95 pct. af parkens planlagte kapacitet er nettilsluttet på dette tidspunkt, reduceres den tilskudsberettigede produktion med 0,1 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af parkens kapacitet, vil den tilskudsberettigede produktion herefter blive reduceret med yderligere 0,1 TWh. Ved vurderingen af hvor stor en del af parkens kapacitet der er nettilsluttet, vil en mølles kapacitet blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kilowatt-time til det kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte sætte møllen ud af drift.

Det er dog også efter udbudsbetingelserne muligt for koncessionshaveren at få forlænget fristen for nettilslutning af hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse nærmere angivne omstændigheder. Det kan f.eks. være ændringer i etableringstilladelsen eller ændringer i VVM-tilladelsen, som leder til forsinkelse, og som kræves af Energistyrelsen eller Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), forsinkelser i nettilslutning der ikke skyldes koncessionshaverens forhold, beslutning om opsættende virkning truffet af Energiklagenævnet i anledning af klage over eksempelvis etableringstilladelsen, eller ved nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn eller ved brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionshaveren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Såfremt der måtte opstå en situation, hvor etableringen af en eller flere af parkerne, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, bliver forsinket og koncessionshaveren som følge af udbudsbetingelserne alene bliver berettiget til pristillæg for en mindre elproduktion end de i koncessionsaftalen aftalte TWh, fremsætter energi-, forsynings- og klimaministeren et lovforslag om nedsættelse af den mængde elproduktion, hvortil der kan ydes pristillæg.

Det foreslås at nyaffatte § 37, stk. 4 således, at pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for havvindmølleparkerne Horns Rev 2 og Rørsand 2, 20 TWh for havvindmølleparkerne Anholt Havvindmøllepark og Horns Rev 3, 8,5 TWh for havvindmølleparken Vesterhav Syd, 9 TWh for havvindmølleparken Vesterhav Nord, og0 TWh for havvindmølleparken Kriegers Flak.

Den fåreslåede ændring indebærer, at der for havvindmølleparken Kriegers Flak ydes et pristillæg for en elproduktion på 30 TWh.

Der tilsigtes ingen ændringer af § 37, stk. 4 for så vidt angår bestemmelserne om havvindmølleparkerne Horns Rev 2, Rødsand 2, Anholdt Havvindmøllepark og havvindmølleparkerne Horn Rev 3, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Koncessionsaftalen, som er en del af udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Kriegers Flak, indeholder en bestemmelse om, at den støttede elproduktion på 30 TWh kan nedsættes, hvis havvindmølleparken ikke er nettilsluttet før den 1. januar 2022. Det fremgår således af udbudsbetingelserne, at hvis mindre end 95 pct. af havvindmølleparkens planlagte kapacitet er nettilsluttet på dette tidspunkt, reduceres den tilskudsberettigede produktion med 0,3 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af havvindmølleparkens kapacitet, vil den tilskudsberettigede produktion herefter blive reduceret med yderligere 0,3 TWh.

Ved vurderingen af, hvor stor en del af havvindmølleparkens kapacitet der er nettilsluttet, vil en havvindmølles kapacitet blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kilowatt-time til det kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte sætte havvindmøllen ud af drift.

Det er dog også efter udbudsbetingelserne for begge udbud muligt for koncessionshaveren at få forlænget fristen for nettilslutning af hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse nærmere angivne omstændigheder. Det kan f.eks. være ændringer i etableringstilladelsen, som leder til forsinkelse, og som kræves af Energistyrelsen, forsinkelser i nettilslutning der ikke skyldes koncessionshaverens forhold, beslutning om opsættende virkning truffet af Energiklagenævnet i anledning af klage over eksempelvis etableringstilladelsen, eller ved nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn eller ved brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionshaveren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Såfremt der måtte opstå en situation, hvor etableringen af Kriegers Flak, bliver forsinket og koncessionshaveren som følge af udbudsbetingelserne alene bliver berettiget til pristillæg for en mindre elproduktion end de i koncessionsaftalen aftalte TWh, fremsætter energi-, forsynings- og klimaministeren et lovforslag om nedsættelse af den mængde elproduktion, hvortil der kan ydes pristillæg.

Af lovtekniske årsager nyaffattes § 37, stk. 4, 1. pkt., da lovforslagets § 1, nr. 18, forventes at træde i kraft senere end lovforslagets § 1, nr. 17. Bestemmelserne i forslaget om havvindmølleparken Krigers Flak vil først blive sat i kraft fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Til nr. 19

Efter den gældende bestemmelse i § 37, stk. 5, ydes der ikke pristillæg for elproduktion for Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparken Horns Rev 3 i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv. For Anholt Havvindmøllepark gælder denne undtagelse fra pristillæg dog højst i 300 timer pr. kalenderår.

Det foreslås i lovforslaget, at henvisningen i § 37, stk. 5, ændres fra nr. 3 og 4 til nr. 3-6.

Ændringen medfører, at § 37, stk. 5 også regulerer havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Ligesom for Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparken Horns Rev 3, forslås det, i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, at det for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, ikke ydes pristillæg for produktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv. Den årlige begrænsning på timer, hvor der ikke ydes pristillæg, foreslås dog ikke videreført til havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord.

Til nr. 20

Efter den gældende § 37, stk. 5, 1. pkt. fremgår, at der ikke ydes pristillæg for elproduktion fra Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparkerne Horns Rev 3, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv.

Baggrunden for at der ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv er, at der er blevet indført negative spotpriser på Nordpool i perioder, hvor udbuddet af elektricitet overstiger efterspørgslen. Dette har kun været aktuelt i meget begrænset omfang. Den årlige begrænsning på 300 timer, hvor der ikke ydes pristillæg, er dog ikke videreført til havvindmølleparkerne Horns Rev 3, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Således foreslås det i overensstemmelse med udbudsbetingelserne for havvindmølleparkerne, at der ikke ydes pristillæg for produktion i timer, hvos spotprisen ikke er positiv. Der er ikke tilsvarende bestemmelser for havvindmølleparkerne Horns Rev 2 og Rødsand 2, da negative spotpriser er introduceret efter udbuddet af disse parker.

Det foreslås at nyaffatte § 37, stk. 5, 1. pkt., således at der ikke ydes pristillæg for elproduktion fra de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3-7, i timer, hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv.

Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen også omfatter havvindmølleparken Kriegers Flak. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til nyaffattelse af § 37, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Ligesom for Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, foreslås det, i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, at det for havvindmølleparken Kriegers Flak, ikke ydes pristillæg for produktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.

§ 37, stk. 5, 1. pkt. nyaffattes af lovtekniske årsager, da lovforslagets § 1, nr. 20, forventes at træde i kraft senere end lovforslagets § 1, nr. 19. Bestemmelserne i forslaget om havvindmølleparken Krigers Flak vil først blive sat i kraft fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.

Til nr. 21

Efter § 41, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 kan der ydes pristillæg til vindmøller tilsluttet i egen forbrugsinstallation inden for en årlig pulje på 1 MW i 2016. Bestemmelserne om tildeling af støtte inden for en årlig pulje på 1 MW fremgår af lov nr. 1877 af 29. december 2015. Bestemmelserne om støtte inden for en årlig pulje på 1 MW efter 2016 vil blive sat i kraft ved bekendtgørelse efter denne lovs vedtagelse.

Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det foreslås, at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.

Den foreslåede ændring af § 41, stk. 5, indebærer, at udbetaling af støtte til et projekt skal stoppes, når støtten overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 22

Efter § 43 a, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der ydes pristillæg til elproduktionsanlæg på 6 kW eller derunder, som alene anvender gasser.

Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.

Den foreslåede ændring af § 43 a, stk. 8, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 23

Efter § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der ydes pristillæg til anlæg, der producerer elektricitet ved stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde på 6 kW eller derunder.

Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.

Den foreslåede ændring af § 44, stk. 6, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 24

Efter § 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013 ydes forhøjet pristillæg til solcelleanlæg. Der vil efter loven ikke kunne ydes støtte efter 1. januar 2018.

Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. Euro.

Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.

Den foreslåede ændring af § 47, stk. 8, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 25

Efter § 47, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der ydes pristillæg til andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, der ikke er omfattet af lovens § 47, stk. 4-8.

Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.

Den foreslåede ændring af § 47, stk. 10, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 2

Til nr. 1

Havvindmøller, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller senere på baggrund af udnyttelse af en forundersøgelsestilladelse, som klima-, energi- og bygningsministeren har modtaget ansøgning om inden den 15. juni 2013, er berettiget til pristillæg efter § 36 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, i stedet for § 35 a i lov om fremme af vedvarende energi, jf. § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013.

Det foreslås, at der alene kan ydes pristillæg og godtgørelse fra nettilslutningstidspunktet efter § 36 i VE-loven, jf. § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013, for vindmøller, der er nettilsluttet senest den 20. februar 2018.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres fra, at omhandle elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2014 eller senere til at omhandle elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018. Med den foreslåede ændring af § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013 tidsbegrænses muligheden for at opnå pristillæg og godtgørelse efter bestemmelsen. Den foreslåede ændring i stk. 1 skal ses i sammenhæng med, at støtteordningen er godkendt af Europa-Kommissionen til og med 20. februar 2018, jf. afsnit 1.2.3 og 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Formålet med den foreslåede ændring er, at det nu fremgår af § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013, at der alene gives pristillæg og godtgørelse til vindmøller efter bestemmelsen, som nettilsluttes senest den 20. februar 2018.

Ændringen indebærer, at der ikke kan ydes pristillæg og godtgørelse til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra vindmøller, der er omfattet af § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013, dvs. § 36 i lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, hvis nettilslutning sker efter den 20. februar 2018.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås i stk. 1, at loven, som er erhvervsrettet, træder i kraft den 1. januar 2017 med henblik på at sikre overensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft den 1. juli eller den 1. januar.

Ændringerne for så vidt angår køberetsordningen indføres med virkning fra den 1. januar 2017, og vil dermed også gælde for eksisterende projekter, hvor udbuddet af køberetsandele endnu ikke er gennemført. Ændringen vurderes at have en marginal indflydelse for projektudviklers administration af ordningen, og kan derfor indføres fra 1. januar 2017 for alle projekter, der endnu ikke har gennemført køberetsordningen. Ændringen betyder ikke, at der skal udbydes flere andele end de 20 pct., men alene at kredsen af købeberettigede udvides.

Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsyning- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 5-9. Det er ved at blive undersøgt nærmere, om udvidelsen af den grønne ordning udgør statsstøtte. Hvis Kommissionen vurderer, at udvidelsen ikke udgør statsstøtte, skal ordningen ikke statsstøtteanmeldes. Omvendt skal ordningen statsstøtteanmeldes hvis Kommissionen mener, at en udvidelse af ordningen udgør statsstøtte, og ordningen kan i givet fald først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne. Ikrafttrædelse forudsætter endvidere, at der findes en langsigtet PSO-løsning, som Europa-Kommissionen kan acceptere.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 12-13, samt nr. 15-20. Udbuddet af havvindmølleparken Krigers Flak blev anmeldt til Europa-Kommissionen den 12. juli 2016 efter EU's statsstøtteregler. Disse regler kan tidligst sættes i kraft, når Europa-Kommissionens afgørelse i forhold til statsstøttereglerne foreligger. Pristillægget forventes tidligst at skulle udbetales til koncessionshaver fra 2019, hvor havvindmølleparken Kriegers Flak tidligst kan få elektricitet ført i land.

Ikrafttrædelse af de dele af lovforslaget der vedrører prisstillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak er endvidere betinget af, at der findes en langsigtet traktatmedholdelig finansieringsløsning af pristillæggene for havvindmølleparkerne, og at denne løsning er acceptabel for Europa-Kommissionen. I udbudsbetingelserne for det kystnære havvindmølleparker er der indsat forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde den 1. januar 2017, hvis der ikke er opnået enighed blandt et flertal af Folketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget for havvindmølleparken Kriegers Flak, som kan accepteres af Europa-Kommissionen. I udbudsbetingelserne for Kriegers Flak er der indsat forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde den 1. april 2017, hvis der ikke er opnået enighed blandt et flertal af Folketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget for havvindmølleparken Kriegers Flak, som kan accepteres af Europa-Kommissionen. Der fremgår af udbudsbetingelserne for både de kystnære havvindmølleparker og havvindmølleparken Kriegers Flak, at hvis forbeholdet ikke kan fjernes, vil koncessionsaftalen falde bort, medmindre der inden for de gældende udbudsregler kan indgås anden aftale.

Det foreslås i stk. 3, at § 22 b og ændringen i § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 10, ikke finder anvendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse modtaget før lovens ikrafttræden. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at ansøgninger om forundersøgelsestilladelse der er modtaget før den 1. januar 2017, fortsat kan behandles efter hidtidige gældende regler, hvor kommunalbestyrelserne ikke har indsigelsesret.

Det foreslås dog i stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan gøre indsigelse mod, at der gives etableringstilladelse efter VE-lovens § 25 på baggrund af en forundersøgelsesrapport, der er stillet til rådighed efter VE-lovens § 24, stk. 4, hvis ansøgningen om forundersøgelsestilladelse er modtaget før lovens ikrafttræden, og ansøgningen om etableringstilladelse på baggrund af forundersøgelsesrapporten er modtaget efter lovens ikrafttræden. Det foreslås, at den foreslåede § 22 b, stk. 2 og 3, samt foreslåede § 24, stk. 4, 3. pkt., om indsigelse mod forundersøgelser efter § 22 b, stk. 1, også finder anvendelse på indsigelse mod etableringstilladelse efter denne bestemmelse.

Formålet med bestemmelsen er, at sikre at den kommunale indsigelsesret også skal gælde i de tilfælde, hvor en ansøgning om forundersøgelsestilladelse er modtaget før den 1. januar 2017, hvorefter en projektudvikler opgiver sin ret til en godkendt forundersøgelsesrapport, som derefter stilles til rådighed for andre. Hvis en anden projektudvikler ønsker at ansøge om etableringstilladelse på baggrund af en sådan forundersøgelsesrapport, skal projektet underlægges kommunal indsigelsesret. Dette skal sikre, at et projekt ikke henlægger i flere år, hvorefter en ny projektudvikler eventuelt kan realisere projektet uden projektet først underlægges kommunal indsigelsesret. Det vurderes mest rimeligt, for både lokale borgere og kommuner, at et projekt i disse tilfælde underlægges kommunal indsigelsesret.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan fremsætte sine eventuelle indsigelser i forbindelse med myndighedshøringen af ansøgningen om etableringstilladelse.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Dette svarer til, hvad der gælder efter VE-loven.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov