Spm. nr. S 129

36) Til miljø- og fødevareministeren af:

Pia Adelsteen (DF) :

Er ministeren enig i regeringens egen kystanalyse, og hvad mener ministeren, at der bør gøres for at understøtte kommunale kystsikringsprojekter?

Spm. nr. S 129

36) Til miljø- og fødevareministeren af:

Pia Adelsteen (DF) :

Er ministeren enig i regeringens egen kystanalyse, og hvad mener ministeren, at der bør gøres for at understøtte kommunale kystsikringsprojekter?

Værsgo.

Tak for det. Er ministeren enig i regeringens egen kystanalyse, og hvad mener ministeren at der bør gøres for at understøtte kommunale kystsikringsprojekter?

Tak for spørgsmålet. Ja, jeg er meget enig i de intentioner, som kystanalysen beskriver, nemlig det, at vi skal handle mere aktivt i samspil med borgere og kommuner for at få bedre helhedsløsninger. Jeg er meget enig i den tanke, som der også bliver givet udtryk for i kystanalysen, nemlig at vi skal have nogle gode måder at håndtere kystbeskyttelse på – nogle steder skal det være med sandfodring, andre steder er der brug for hård kystbeskyttelse. Men det, der er så vigtigt, og som mange borgere ikke altid tænker over, fordi de jo ikke er tekniske specialister inden for kystsikring, er, at hvis man ikke får lavet en helhedsplan, vil den hårde kystbeskyttelse, altså i form af granit eller andre hårde materialer, medføre, at man forflytter et problem længere op ad kysten eller i tilfælde af en fejlkonstruktion faktisk eroderer kysten, og så har man sådan set kun gjort ondt værre.

Derfor er jeg meget optaget af, at vi fra Kystdirektoratets side får givet gode vejledninger til kommuner og borgere om rigtig beskyttelse, og så er det regeringens klare holdning, at det er vigtigt, at vi er aktive på det her område, fordi mennesker ikke skal leve i frygt for, hvad der skal ske med deres ejendom og lignende.

Så er der nogle grundpræmisser, der er blevet gjort gældende i Kystdirektoratets måde at afgøre sager på med hensyn til beskyttelse af naturarealer versus eksempelvis ejendom, altså bygninger og lignende. Det er jo noget af det, man så kan tage stilling til hvordan skal se ud fremadrettet set, hvis man mener, der skal være et andet princip, også med hensyn til årstal, altså hvornår man skal gøre indsatser, i forhold til hvor lang tid der går, inden et hus eventuelt kommer for tæt på en skrænt osv. osv.

Men grundlæggende set mener jeg, vi har fået et godt redskab til at arbejde videre med, og jeg har også noteret mig, at det er blevet vel modtaget rundtom i landet, især det, at Kystdirektoratet får en mere aktiv rolle, og det glæder mig.

Spørgeren.

Altså, nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at da jeg læste kystanalysen, tænkte jeg, at den ikke var det papir værd, den var skrevet på, fordi der ikke var noget nyt i den, syntes jeg. Jeg tror, at alle os, der har beskæftiget os med kystsikring, i hvert fald i en årrække, udmærket godt ved, hvor husene falder i havet. Vi ved udmærket godt, hvor problemerne er, og hvor der er oversvømmelser. Derfor var jeg personligt meget skuffet over kystanalysen.

Noget af det, der undrer mig, og noget af det, som jeg i hvert fald lige vil spørge ministeren om, er, om der er en åbning i forhold til den måde, man kan kystsikre på. Når jeg spørger, er det, fordi der jo er rigtig mange mennesker, som har bedt om og søgt om lov til at lave hård kystsikring, men som har fået afslag af Kystdirektoratet med begrundelsen, at naturen skal gå sin gang, eller hvad det nu måtte være. Dermed har de set deres huse falde i havet. Dermed ikke sagt, at man ikke nødvendigvis skal bruge sandfodring nogle steder, men der er altså forskel på kysterne. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at der er en historisk ting omkring det her kystsikring, nemlig at hele Vestkysten i Jylland får omkring 90 mio. kr. om året til sandfodring. Den samme problematik gør sig egentlig gældende i Nordsjælland ifølge kystanalysen, men beboerne dér får altså ikke nogen penge. Hvorfor ikke? Og åbner man en mulighed for, at de måske også kan få penge i Nordsjælland?

Ministeren.

Tak for det, formand. Og tak til spørgeren for de to spørgsmål. Der er ingen tvivl om, at regeringen er af den opfattelse, at hård kystsikring skal anvendes, og jeg følger meget nøje, hvordan afgørelser bliver truffet i forhold til den praksis. For regeringen er optaget af, at mennesker, der har ejendom, som risikerer at kunne styrte i havet eller lignende, har mulighed for også at lave hård kystsikring, men naturligvis efter en eller anden form for helhedsplan, så man, som jeg sagde i det første svar, jeg gav, ikke får transporteret problemer eller eroderet kysten.

Vedrørende det andet spørgsmål, altså i forhold til betaling, er der nogle historiske årsager til, at den ordning er, som den er.

Spørgeren.

Det er utrolig så irriterende, det er, med den korte tid, ikke? Vi kunne tale længe om det. Jeg havde jo håbet på, at kystanalysen havde været mere, hvad kan man sige løsningsorienteret i stedet for bare at opridse de problemer, vi alle sammen ved hvor er. Det er den desværre ikke. Jeg er også opmærksom på, at Kystdirektoratet har nogle oplysningsmøder rundt omkring i det danske land, så folk, der har det her problem inde på livet, kan komme til de møder og få noget vejledning. Det er også rigtig fint.

Men det, jeg er glad for at høre, er, at ministeren siger, at der bliver mulighed for hård kystsikring.

Ministeren.

Tak for det, formand. Ja, det gør der, og det gør der især dér, hvor vi kan få lavet helhedsløsninger med borgere og kommuner, og hvor vi ikke ødelægger, eroderer kyster og lignende.

Så vil jeg gerne sige til spørgeren: Kystanalysen er deskriptiv på den måde, som spørgeren også refererer til. Det, der er vores opgave politisk, er jo at handle i den retning, vi ønsker det. Nu har vi et grundlag at arbejde på – det synes jeg er godt. Fremadrettet skal vi jo så politisk administrere, hvordan vi ønsker, at kystsikringen skal være. Og i 2018 skal vi forhandle en ny aftale omkring kystbeskyttelse, og der vil noget af det her jo også være elementer.

Vi går til sidste runde på 30 sekunder. Værsgo.

Mit sidste indlæg skal så bare være: Dansk Folkeparti stemte imod kystbeskyttelsesloven tilbage i 2006, tror jeg det var, hvis jeg husker rigtigt. Jeg håber på, at der kan komme nogle forhandlinger, sådan at vi får lavet nogle helhedsorienterede løsninger. Jeg håber også på, at vi får nogle løsninger, hvor det går hurtigt, således at vi kan hjælpe de mennesker, der rent faktisk er berørt af det her, ude i det danske land – og det er jo alle steder i Danmark, vi ser det. Så det håber jeg at ministeren inviterer til, og at vi får lavet den kystbeskyttelseslov om, sådan at formålet er det, der er vigtigst, og ikke hensynene.

Ministeren.

Tak, formand, og også tak til spørgeren for at adressere den sidste problemstilling. Det er jo et legitimt politisk synspunkt at have, som naturligvis kommer til at indgå i de drøftelser, vi skal have, men jeg vil gerne sige, at for regeringen er det vigtigt, at borgere kan leve i tryghed i deres hjem.

Så er der nogle historiske grunde rundtom i landet, hvor borgere har set en kyst erodere, og hvor der er forskellige årsager til, at man ikke laver kystsikring og lignende – det er noget, der hedder historik. Vores opgave er sammen med de partier i Folketinget, der ønsker at deltage i det, at sikre, hvordan vi får løst de her opgaver fremadrettet, og at afgøre, hvilke hensyn der skal veje tungest. Dermed har jeg også sagt, at regeringen er optaget af det her, når vi skal forhandle.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til miljø- og fødevareministeren.

Så går vi efter aftale tilbage til dagsordenens punkt 32, og det er spørgsmål til skatteministeren af Jeppe Jakobsen.

(Talen er under udarbejdelse)