Spm. nr. S 486

17) Til miljø- og fødevareministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Mener ministeren, at det er en tilfredsstillende indsats, Kystdirektoratet har leveret i forbindelse med stormen Urd og de efterfølgende oversvømmelser?

Spm. nr. S 486

17) Til miljø- og fødevareministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Mener ministeren, at det er en tilfredsstillende indsats, Kystdirektoratet har leveret i forbindelse med stormen Urd og de efterfølgende oversvømmelser?

Spm. nr. S 486

17) Til miljø- og fødevareministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Mener ministeren, at det er en tilfredsstillende indsats, Kystdirektoratet har leveret i forbindelse med stormen Urd og de efterfølgende oversvømmelser?

Værsgo.

Tak, hr. formand. Titlen er helt korrekt. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det er en tilfredsstillende indsats, Kystdirektoratet har leveret i forbindelse med stormen Urd og de efterfølgende oversvømmelser?

Ministeren.

Tak for det, formand, og tak for spørgsmålet. Det enkle svar er: Ja.

Spørgeren.

Grunden til, at jeg spørger, er jo selvfølgelig, at jeg følger en del med i, hvad Kystdirektoratet foretager sig. Den 27. december udsendte man en pressemeddelelse om, at kysterne stod imod Urd. Bagefter kunne jeg jo se, at ministeren har haft møde med borgmestrene, og at der nu skal gøres en masse ting. Men den dag, den 27., var der ikke noget i vejen. Der var man kørt en tur til Thyborøn, og det er jo fint nok. Der er jo ikke noget galt med at køre derhen, men alle de andre steder oplevede borgerne massive problemer, og da det efterfølgende igen blev lyst, kunne man se, at det virkelig var slemt mange steder. Så den virkelighedsopfattelse, som Kystdirektoratet har, står ikke helt mål med det, som borgerne derude ser. Jeg så også deres nytårshilsen til befolkningen, hvor de fortalte om, hvor mange møder de har haft. Der undlod man bevidst at nævne, at der havde været en høring, hvor man havde deltaget kortvarigt. Man har været på tur til Nordjylland sammen med Fødevareudvalget, hvor man kun deltog delvis. Det er jo derfor, jeg spørger, om ministeren ikke synes, man godt kunne gøre lidt mere i den sag, for at borgerne kan blive tilfredse med den indsats, man leverer fra statens side i forhold til kystbeskyttelsen i Danmark.

Ministeren.

Tak for det, formand, og tak for spørgsmålet. Det er min oplevelse, at enhver virksomhed i det offentlige naturligvis altid kan blive dygtigere til det, de foretager sig. Noget af det handler om kommunikation, noget handler om tilstedeværelse, noget handler om de råd, man giver, men det er klart, at det, at man ikke altid er enige i praksis, jo ikke betyder, at man er udygtig. Min oplevelse er også, at vi med de mange borgermøder, Kystdirektoratet afholder, og med den megen rådgivning, Kystdirektoratet giver rundtom til borgere og landets kommuner, faciliterer rigtig meget af det, vi skal. Men regeringen er optaget af, at det her skal blive endnu bedre, og derfor har jeg jo netop, som spørgeren også refererer til, i går haft møde med Kommunernes Landsforening og en lang række borgmestre for at høre, om de ser et behov for, at staten ved Kystdirektoratet i højere grad faciliterer helhedsindsatser, indsatser på tværs af kommuner og giver mere rådgivning. For regeringen er meget respektfuld over for det kommunale selvstyre, og derfor er det vigtigt for mig at konsultere både KL og en række kommuner. Og det klare signal var: Ja, vi vil gerne have mere af det gode, I gør i forvejen. Og da vi ønsker at være til stede der, hvor der er en efterspørgsel på det, kommer vi også til at være det mere i fremtiden.

Spørgeren.

Det er der også utrolig meget behov for. Den tidligere socialdemokratiske miljøminister bad jo om at få en kystanalyse, så man kunne se, hvor problemerne var. Det viste sig, at det var i Hjørring Kommune og i kommuner i Nordsjælland. Fødevareudvalget har besøgt dem begge steder for at se, hvordan det står til, og der er behov for at gøre noget. Det, der bare har været problemet, er, at Kystdirektoratet – som jeg må formode har den største ekspertise, og som også rådgiver ministeren – har været meget, meget passive i forhold til at sige, hvad der skal gøres. Man har registreret, at der har været problemer, men når borgerne så har spurgt om det og det, er det ofte endt med et nej. Derfor er det jo nu kun godt, at det pres, der er lagt på systemet, måske ser ud til at bære frugt, og derfor vil vi jo selvfølgelig forfølge den her sag. Men hvad ser ministeren for sig der skal til, for at vi får en situation, hvor der ikke forsvinder mere af Danmarks kyster? For uanset at man kun har brugt sandfodring som stort set det eneste middel igennem mange, mange år, viser det sig, at der forsvinder mere, end der bliver tilført.

Ministeren.

Tak, formand, og tak for spørgsmålet, som jo er et højst relevant spørgsmål, og derfor signalerede jeg jo også klart i går på regeringens vegne, at regeringen, i det omfang der er behov for at øge anvendelsen af hård kystbeskyttelse i Danmark, bestemt også er indstillet på det. Og er der lovændringer, der skal til, er regeringen også villig til at se på det. Men det, der jo er vigtigt at huske, er, at de rigtige konstruktioner også skal laves, og der må vi bare acceptere, at man i Kystdirektoratet besidder den kysttekniske ekspertise, og den lovgivningsramme, som Kystdirektoratet arbejder inden for, har vi bestemt. Så den kritik, der måtte komme af institutionen Kystdirektoratet, kan være mere eller mindre berettiget. For man skal jo altid huske på, at embedsmændene agerer inden for den lovramme, som både spørgeren og jeg er med til at lave.

Når regeringen sender et klart signal om mere hård kystsikring, vil det selvfølgelig også reflektere sig i de løsninger, der nu skal godkendes i Kystdirektoratet, og i forhold til de ansøgninger, der måtte være. Men vi har alle sammen en interesse i, at den hårde kystsikring suppleres med sandfodring, så vi sikrer, at det ikke eroderer kysterne der, hvor man risikerer det. Og de steder, hvor borgerne selv vil betale for hård kystsikring, og det bliver lavet rigtigt, så er regeringen naturligvis indstillet på at se på det.

Spørgeren.

Tak. Men det er jo, fordi Kystdirektoratet siger, at der ingen problemer er. Det er det, de fortæller efter stormen Urd, og i øvrigt fortæller de i deres nytårshilsen, at året jo er gået fint, og så er der blevet tid til at drikke 54.366 kopper kaffe. Tak for det.

Nu er der bare det ved det, at der er en lang, lang række problemer. Der var Jyllinge, og der var alt mulig andet. Der er ti forskellige steder i landet, hvor der er risiko for oversvømmelser. Nej, det mener man ikke noget om. Derfor vil jeg godt spørge yderligere i forhold til klagesystemet, altså om man er nødt til at pille nogle lag af. Vi kan se det i f.eks. Gammel Skagen. Der er der 14, der har klaget. Der er 700, der er enige i, at der skal betales. Der er jo et spørgsmål om en fordelingsnøgle, og de vil blive ved med at klage. Før det system bliver bragt til, jeg havde nær sagt ophør, så kan man ikke komme i gang med at lave en kystsikring.

Derfor vil jeg godt høre ministeren, hvad det er for nogle ting, som ministeren tænker anvendt, og hvilken mulighed har vi for at komme til at spille ind med noget, der måske kan virke? Måske kunne vi også lave nogle forsøg i nogle bestemte områder for at finde ud af, hvordan man bruger pengene mest rigtigt i forhold til at sikre kysterne.

Ministeren.

Tak, formand, og tak for spørgsmålet. Nu kender jeg jo hr. Bjarne Laustsen som en lun nordjyde, og jeg synes måske nok, at ordføreren polemiserer lige rigelig meget over for Kystdirektoratet med alle de elendigheder, som hr. Bjarne Laustsen nævner. Vi ved jo begge, at hr. Laustsen har siddet i Folketinget i mange, mange år og har været med til at sikre den lovgivning, der skal til, og som også Kystdirektoratet arbejder inden for. Så når man peger fingre ad nogen, peger der også fingre tilbage. Derfor er jeg da meget spændt på at se, hvordan hr. Bjarne Laustsen og Socialdemokratiet vil stille sig til eventuelle lovændringer i løbet af foråret, hvis det måtte være nødvendigt. For det er jo den ramme, man agerer inden for.

Hr. Bjarne Laustsen glemmer jo også, når han refererer til Jyllinge Nordmark, at sige, at det er et projekt, der går tilbage til 2013 og den storm, der var der. Jeg behøver da ikke nævne, hvem der havde regeringsmagten på det tidspunkt. Der er bare ingen grund til at polemisere omkring sagen, for vi ønsker alle sammen, at det skal blive bedre. Kystdirektoratet arbejder inden for de retningslinjer, vi giver. Vi har sendt et klart signal om, at der skal ske en bedre kystsikring, der skal være mere rådgivning og vejledning, og Kystdirektoratet skal være mere til stede rundtom i landet. Kystdirektoratet tager sit ansvar meget alvorligt, også de steder, hvor de har haft stormflodsopmærksomhed langs den jyske vestkyst, for i resten af landet er det jo de lokale beredskaber, der skal håndtere det. Så derfor må man sige, at det, de har leveret, har de leveret godt, der, hvor de har haft ansvaret i forbindelse med stormen. Og så er der steder, hvor der har været lokale beredskaber.

Tak for det til jer begge.

Vi går over til det næste spørgsmål, der også er til miljø- og fødevareministeren. Spørgeren er fru Pia Adelsteen fra Dansk Folkeparti.