Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 112:

Forslag til lov om ændring af fiskeriloven. (Indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri).

Af ministeren for fiskeri og ligestilling (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 15.11.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Simon Kollerup. Værsgo.

Tak for det. I Socialdemokratiet anser vi fiskeriet som en del af en stolt dansk historie. Fiskeriet er en kulturbærer i Danmark, og derfor har vi også store visioner for dansk fiskeri. For os skal der være plads til de store og de mellemstore, men der skal også være plads til de små. Det skal være en sund forretning, der gør, at hele fiskeflåden kan udvikle sig, og at udviklingen ikke kun er reserveret til de få. Der skal være aktivitet langs kysterne og i havnene – aktivitet, som skaber arbejdspladser, og som skaber liv i de kystsamfund, som er præget og skabt af fiskeriet som institution.

Udviklingen i dansk fiskeri har bevæget sig på den måde, at der er blevet færre fiskere, og det var nok også meningen, at der skulle være det, fordi der skulle være en bedre økonomi i fiskeriet, end der havde været tidligere, men udviklingen er også gået sådan, at kvotekoncentrationen er blevet stor, og den er også i nogle sammenhænge blevet for stor. Derfor har vi oplevet udfordringer med dem, som er blevet døbt kvotekongerne, der som en havkat i hyttefadet har været en udfordring for udviklingen i dansk fiskeri.

Man har jo egentlig forsøgt at håndtere udviklingen i dansk fiskeri ved at lægge lofter på, hvor mange kvoter fiskerne måtte eje, men kvotekongerne og andre er kendetegnet ved, at de ud over deres formelle ejerskaber også engagerede sig i andre fiskeres kvoteportefølje og på den måde opnåede en stor, dominerende og bestemmende indflydelse med hensyn til at få flere fisk, flere kvoter, end man egentlig havde lov til inden for rammerne af lofterne.

Med det lovforslag, vi behandler i dag, strammer vi grebet om kvotekongerne og om kvotekoncentrationen i dansk fiskeri. Vi indfører en ny reguleringsmodel, der betyder, at man i fremtiden skal opgøre, hvor mange kvoter en given fisker råder over, og når man gør det, skal der graves adskillige spadestik dybere, end der hidtil er blevet gjort – der skal være en fuld gennemlysning.

Indtil nu har vi måske ikke i alle tilfælde fået et helstøbt billede af, hvor mange fiskekvoter en given fisker råder over, fordi man i opgørelserne har set bort fra de økonomiske mellemværender, der kan være mellem fiskere, og som ikke har givet sig udslag i formelle ejerskaber til kvoter. Med lovforslaget her skal fiskere også indregne, hvor mange fiskekvoter de eksempelvis har kautioneret for, og derved kan vi få et retvisende billede af, hvordan fiskerettighederne i Danmark er fordelt, og hvor store fiskerettigheder den enkelte fisker har bestemmende indflydelse på. Det giver mulighed for reelt at håndhæve kvotekoncentrationslofterne, og det skal selvfølgelig gøres på en meget kompliceret og teknisk måde, så vi får det hele med, men det er med det her lovforslag, at vi får introduceret begrebet a- og b-kvoter i dansk fiskeri, og det tror jeg er godt for at få et, som jeg siger, helstøbt billede af, hvor mange fiskekvoter en fisker reelt råder over.

Med lovændringen får danske erhvervsfiskere og erhvervsfiskernes banker, revisorer og andre rådgivere på samme måde pligt til at udlevere oplysninger om økonomiske mellemværender, og samtidig forøges adgangen til erhvervsfiskere og fiskeres forretningslokaler. Det mener vi vil bidrage til at sikre de nødvendige instrumenter til også at kunne kontrollere, at reglerne overholdes.

Endelig er det sådan, at vi med lovforslaget her også justerer sammensætningen i Fiskeafgiftsfondens bestyrelse, sådan at vi opnår en bredere erhvervsrepræsentation og samtidig får flere samfundsinteresser involveret i det bestyrelsesarbejde.

Med de ord skal jeg bare meddele, at Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget, og jeg har også lovet at hilse fra vores kollega i SF, som i dag er blevet forhindret i at komme til forhandlingen her, og sige, at SF også støtter lovforslaget.

Tak til hr. Simon Kollerup. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi videre til hr. Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti.

I dag behandler vi lovforslag nr. L 112, forslag til lov om ændring af fiskeriloven (Indsats mod kvotekoncentration i dansk fiskeri). Lovforslaget er en del af aftalen om indsatsen mod kvotekonger – en aftale, som alle partier står bag. Lovforslaget har det samme nummer som alarmcentralen, 112, og man kan i hvert fald sige, at der har været behov for, at partierne rykkede ud og fik gjort noget ved kvotekongerne og koncentrationen af kvoter. Så det er nok ikke helt tilfældigt.

Med lovforslaget ændrer vi reguleringsmodellen, sådan at man går fra kun at se på ejerskabet til nu også at se på, hvilke kvoter en fisker har indflydelse på. Man har bestemmende indflydelse, når man eksempelvis låner kvoter eller kautionerer for andre erhvervsfiskeres kvoter. Med lovforslaget får erhvervsfiskere og selskaber pligt til at indberette økonomiske mellemværender. Det samme gælder for fiskernes banker, advokater og revisorer. Som et sidste element får Fiskeafgiftsfonden en ny sammensætning af bestyrelsen, hvor der kommer flere medlemmer fra erhvervet og medlemmer, der skal varetage det offentliges interesser.

I DF ønsker vi et mangfoldigt fiskeri. Der skal være plads til store oceangående trawlere, der skal være plads til de mellemstore fartøjer, der kan fiske i norsk farvand i Nordsøen, og fartøjer, der forhåbentlig fortsat kan fiske i britisk farvand. Endelig skal også være plads til kystfiskeriet. Det ene udelukker ikke det andet.

Kystfiskeriet har været presset de sidste år, ingen tvivl om det. Normalt skal man passe på med selvros, men det har ligget DF meget på sinde at bevare kystfiskeriet i Danmark, da Danmark efter DF's mening ville blive meget fattigere uden dette fiskeri. Der er tale om en landdistriktspolitik, livet i de små tilbageværende havne osv. Vi har og vil fortsat kæmpe for et dansk kystfiskeri. Det er lykkedes med møje og besvær at få det gennemført. Men det er lykkedes, fordi vi i DF har stået fast på den her dagsorden. Helt tilbage i 2005, da det såkaldte FKA-system blev indført, var det DF's krav for at gå med, at der skulle være en kystfiskerordning. Den ordning har vi i dette forløb revideret og forbedret, da vi kunne se, at det er blevet skævvredet til ugunst for kystfiskeriet i de senere år. I den forbindelse vil jeg godt takke de partier, som fra starten har stået bag ved aftalen om bedre rammer for kystfiskeriet.

Da aftalerne om IOK og FKA blev indgået i 00'erne, var det nødvendigt for at sikre et rentabelt fiskeri, men aftalerne havde den effekt, at fiskekvoterne samlede sig på færre og færre hænder. Den udvikling har et flertal af partierne i Folketinget ønsket at stoppe. Alle i Danmark ved vist, at det ikke har været nemt, men i Dansk Folkeparti har vi holdt fast. Vi mener nemlig, at kystfiskeriet fortsat skal spille en rolle. Derfor skal kvotekongernes hærgen stoppes, og det skal være slut med bl.a. de ublu lejepriser. Problemerne med kvotekongerne blev også afsløret, da det kom frem, at en af kvotekongerne havde sin revisor siddende i bestyrelsen for sit fiskeriselskab.

Regeringen har ikke været hjælpsom. En tidligere minister mente, at en tro og love-erklæring fra en revisor, som i øvrigt skulle sidde i fiskeriselskabets bestyrelse, kunne løse problemet, selv om det viste sig, at han sad på ikke mindre end 16 forslag om stramning over for kvotekongerne. Heldigvis fik vi regeringen til truget, og det var, fordi Dansk Folkeparti holdt fast. Og i dag behandler vi et forslag, der gør det sværere for kvotekongerne at løbe om hjørner med reglerne, og vi er ikke færdige endnu. Lige nu drøfter vi, hvordan vi kan bekæmpe kvotekoncentrationen gennem regler for muslingefiskeriet i Limfjorden, og så diskuterer vi, hvordan vi bedst kan sammensætte Fiskeriets Arbejdsmiljøråd fremadrettet. Så der er nok at se til, selv om regeringen desværre stadig væk ikke er rigtig samarbejdsvillig. DF kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Ib Poulsen, og jeg vil gerne byde velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Med vores mere end 7.300 km lange kystlinje er Danmark en historisk og stolt fiskerination. Det tror jeg vi alle sammen kan blive meget enige om. Fiskeriet er også et vigtigt erhverv. Det tror jeg også vi er meget enige om. Det skaber vækst og arbejdspladser ud over hele landet, og det yder et stort og vigtigt bidrag både til dansk eksport og dermed også til velstand, vækst og velfærd. Venstre ønsker selvfølgelig også at være med til at skabe rammerne for et fortsat stærkt fiskeri, og det lovforslag, som vi behandler her i dag, vil jo også sammen med de andre initiativer, vi har gang i, være med til at sikre en mere hensigtsmæssig fordeling af de danske fiskekvoter. Det vil give et mangfoldigt dansk erhvervsfiskeri med plads til både de små, mellemstore og store fartøjer til gavn for branchen og selvfølgelig også for hele Danmark.

Samlet kan vi sige, at en uforholdsmæssig stor grad af kvotekoncentration skal vi prøve at undgå, og Venstre støtter selvfølgelig så også lovforslaget. Tak.

Tak til hr. Erling Bonnesen, og velkommen til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, de rød-grønne.

Tak. Enhedslisten støtter også lovforslaget. Lovforslaget har jo sit udgangspunkt i den beretning, som Miljø- og Fødevareudvalget lavede omkring en vækst- og udviklingspakke for dansk fiskeri. På det tidspunkt var der et flertal uden om regeringen, som havde en lang række punkter, som ligesom skulle gennemføres, og så var der også i den beretning en mindretalsudtalelse, hvor Venstre, Liberal Alliance og Konservative gav udtryk for deres holdning.

Nu står vi så med et lovforslag, som formentlig hele Folketinget bakker op om. Det, som jo var, hvad skal man sige, præciseringen i den beretning, der blev lavet, var jo bl.a. det her med indsatsen mod kvotekonger for at sikre, at fiskekvoterne ikke, som der på nuværende tidspunkt ses eksempler på, blev koncentreret på få hænder i fiskeriet. Og flertallet pålagde regeringen at fremsætte en ændring af fiskeriloven, hvorved der indføres regler om som det første, at der i erhvervsfiskerselskaber fastsættes krav om oplysning af ejerkredsen for den sidste tredjedel af selskaberne, og som det næste, at der fastsættes regler om, at man ikke må have bestemmende indflydelse ud over koncentrationsloftet på den enkelte art, og det præciseres, at man ikke kan indleje fiskekvoter ud over koncentrationsloftet.

Det kan nok lyde lidt teknisk, men det var sådan set en bestilling på det lovforslag, som vi så behandler i dag. Man kan jo godt se i høringssvarene, at der er nogle, der ikke er helt begejstrede for det, vi nu indfører, og det er vel også noget, som kan være nyt for et erhverv, hvor der har været noget finansiering af fiskeriet, som er foregået fisker mellem fisker i en tradition. Det gør vi jo så lidt op med her, fordi vi siger, at der skal være offentlighed omkring det, hvis en fisker med mange fiskekvoter har en bestemmende indflydelse på andre fiskere, via at man f.eks. har store udlån, eller at man låner kvoter ud. Så det her er et spørgsmål om at forsøge at rydde op.

Jeg er også meget glad for, at der i lovforslaget her er lagt en evaluering ind i 2021. For hvis man ser på den historiske udvikling, der har været inden for fiskeriet, hvor der jo på et tidspunkt blev foræret fiskekvoter væk, og hvor man så, at der skete en kvotekoncentration, som var større end det, som var intentionen, da man forærede fiskekvoterne væk, jamen så er der god grund til fortsat at følge op på det og holde øje med, om det lovforslag her er med til at begrænse, at der stadig væk er få fiskere, der får mere og mere indflydelse.

Det har også i den her proces været interessant at se, at Rigsrevisionen var inde at lave en beretning om området. Vi har set, at Statsrevisorerne er kommet med en skarp kritik af den måde, som det offentlige førte en kvoteforvaltning på. Så det her er jo ikke kun et spørgsmål om, at der er nogle fiskere, der måske har været lidt for dygtige til at udfordre regler og lovgivning, for man har også haft offentlige instanser, som ikke har forvaltet det godt nok. Så har vi nok også oprindelig haft en lov, som havde nogle intentioner om, at nu skulle man udvikle fiskeriet, men man har ikke fra starten af været præcis nok om, hvad det så var for en begrænsning af koncentrationerne, som egentlig var hensigtsmæssig.

Så jeg håber meget, at det her lovforslag laver om på noget praksis og er med til at sikre, at vi får mere gennemskuelighed om, hvem det er, som ejer fiskeriet, og at fiskeriet ikke kommer frem til at have en endnu højere kvotekoncentration end det, der er tilfældet i øjeblikket. Skulle loven ikke virke efter hensigten, ser vi frem til den evaluering, som skal laves i 2021, for så bliver der mulighed for at rette op på tingene.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Og velkommen til hr. Carsten Bach fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Som jeg også har sagt tidligere i forbindelse med lovbehandling her i Folketingssalen på fiskeriområdet, skal der ikke herske nogen som helst tvivl om, at Liberal Alliance har været meget glade for den liberalisering af fiskeriet, der er gennemført de seneste 15 år i Danmark. Det har reddet et erhverv, der på daværende tidspunkt var i en absolut presset situation, fra at gå fuldstændig til bunds og har sikret rigtig mange arbejdspladser, både i erhvervet og i danske havnebyer.

Hvad er god fiskeripolitik? God fiskeripolitik bør først og fremmest være en meget enkel og letforståelig politik, så fiskerne faktisk har mulighed for at koncentrere sig om at få fisket de fisk op, deres kvoter tildeler dem, og tjene penge til sig selv og til Danmark og dermed skaffe arbejdspladser i erhvervet og som sagt arbejdspladser til de danske havnebyer rundtom i landet.

Der skal så dog selvfølgelig også sikres en vis balance i fiskerierhvervet og fortsat mulighed for at drive fiskerierhverv i alle størrelser og varianter fra alle havnebyer i Danmark, også på økonomisk rentabel vis. Og reguleringen skal derfor fremadrettet også sikre mere gennemsigtighed i ejer- og investeringsforhold i fiskerierhvervet i Danmark.

Det vurderes så, at den forestående lovgivning vil kunne forebygge, at fiskekvoterne samles på, hvad der af nogle partier opfattes som værende for få hænder, og modvirke eventuelle stråmandsarrangementer. Min bekymring er dog den, at lovgivningen også er et uheldigt udtryk for, at et flertal her i Folketinget faktisk kommer til at gå for langt med detailstyring og en iver efter at kontrollere pengestrømmene i fiskerierhvervet i Danmark.

Jeg deler de bekymringer, der er udtrykt i høringssvarene til lovforslaget her, omkring forringelser af lånemuligheder og medfinansiering i erhvervet på grund af de forestående lovændringer. Jeg er bekymret for, om den positive udvikling, vi har set i erhvervet de seneste år, nu vil svækkes af, at generationsskifter besværliggøres. Og så står det jo i hvert fald klart for enhver, at den administrative byrde for fiskerne i særdeleshed øges med indførelsen af såkaldte A- og B-kvoter.

I dansk forvaltningsret har vi jo et meget sundt princip om proportionalitet. Som nogle af parterne i høringssvarene også giver udtryk for, kan jeg godt være nervøs eller ligefrem bange for, at vi går for langt i reguleringen, når vi pålægger fiskerne at oplyse om alle deres økonomiske mellemværender. Det er jo ikke sådan nærmere defineret, hvilke økonomiske mellemværender der er tale om. Er det realkreditlån i private boliger? Eller er det f.eks., hvor meget man skylder, fordi man har tabt i kortspil på det lokale værtshus? Hvor er det egentlig, grænsen går? Det tager lovforslaget jo som sådan måske ikke rigtig stilling til, men det er meget vigtigt, at vi får sikret en proportionalitet i lige præcis de forhold, altså at vi ikke pålægger den enkelte fisker at oplyse om forhold, som slet ikke har noget med erhvervet at gøre. Af den grund mener jeg og Liberal Alliance også at der bør indføres en bagatelgrænse for, hvad man som fisker bliver pålagt at oplyse til myndighederne.

Som en del af regeringen og den aftalekreds bag aftalen om indsatsen mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, der blev indgået en sen aftentime den 16. november 2017, glæder jeg mig i den grad til at være med til den kommende evaluering af indsatsen og til det fremadrettede arbejde med fiskeripolitikken og regler om kvotekoncentration.

Derfor støtter Liberal Alliance også lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Simon Kollerup.

Først får jeg lyst til at sige, at det bliver for stigmatiserende at antyde, at danske fiskere går på kro og spiller kort, især det, at de skulle tabe penge – det tror jeg ikke fiskerne gør; jeg tror, at hvis man går på kro, er det for at vinde penge. Nej, spøg til side.

Det, jeg faktisk helt oprigtigt godt kunne tænke mig at spørge til, vedrører de betragtninger, ordføreren gør sig om proportionalitet, og jeg tror endda også, at ordføreren på et tidspunkt på talerstolen var bange for det her forhold og sagde, at han ønskede sig nogle bagatelgrænser osv. Og selvfølgelig kan man diskutere de her forhold – det er jo helt legitimt at gøre – men jeg er nødt til at spørge ordføreren: Hvad er det så, man vil tage ud af det kompleks, der ligger her? Altså, hvad er det, der skal være anderledes? Hvad er alternativet til at gøre det, vi gør med det her lovforslag? For jeg går ud fra, at vi er enige om, at der skal gøres noget, og at det, der har været en uheldig kvotekoncentration, skal stoppes, altså at dem, der bliver kaldt kvotekonger, skal stoppes. Det tager jeg som grundlag, at vi er enige om.

Så hvad er det, man vil tage ud? Hvad er det, man vil sætte i stedet? Det er jeg faktisk lidt nysgerrig efter at høre.

Ordføreren.

Hvad angår de sådan helt tekniske omstændigheder, kan jeg ikke her fra talerstolen sige, hvad der skal sættes i stedet for. Men nu antager spørgeren jo så også nogle ting omkring Liberal Alliance og Liberal Alliances politik på fiskeriområdet. Igen vil jeg sige, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at Liberal Alliance egentlig syntes, at fiskerierhvervet var inde i en god gænge, også før man lavede de her aftaler og de her regelændringer.

For mig og for Liberal Alliance er det ikke så afgørende, hvem der egentlig har penge i de her kvoter, og hvis hænder pengene er på. Det, der, synes jeg, er interessant for erhvervet her, er, at det er økonomisk rentabelt at få fisket de fisk op, der er, og at de fiskere, der har kvoteandelene, også får mulighed for at gøre det. Jeg tillægger ikke de her kvotekoncentrationer den samme vægt, som spørgeren måske gør.

Spørgeren.

Nej, der kom jeg nok til at lægge enigheden med hensyn til udviklingen i dansk fiskeri for meget til grund. Den ser vi i hvert fald ikke ens på, kan jeg så konstatere. Jeg mener, at der er andre hensyn, der tæller med – sammen med det forhold, at det selvfølgelig skal være rentabelt at fange fiskene hvilket det også er mit indtryk at det er, for folk bliver ved med at fange fisk, og de bliver også fanget i stor stil.

Så er det oplagte spørgsmål jo selvfølgelig – lige så oplagt, som det er simpelt: Hvordan kan det så være, at Liberal Alliance dels er med i den her politiske aftale, dels vælger, som jeg hører det, at stemme for det konkrete lovforslag i dag?

Ordføreren.

Det er Liberal Alliance helt klart, fordi vi gerne vil sidde med ved det bord, hvor de her regler og fiskeripolitikken skal evalueres og formes i de kommende år. For vi håber jo rent faktisk på, at der kan komme en lille smule mere fornuft ind i Folketinget efter et kommende folketingsvalg og også fremadrettet, som kan få justeret de her ting ind igen – sådan at der, som jeg også gav udtryk for i min tale, bliver mulighed for, at fiskerne kan drive deres erhverv og fiske de fisk op, de har kvoteandel til, og at der kan være en økonomisk rentabilitet i det, ligegyldigt om det er den lille kystfisker på Fyn eller den store pelagiske fisker i Hirtshals eller Skagen.

Hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg blev egentlig også bare lidt nysgerrig. Nu siger ordføreren, at han ikke lige kan redegøre for de tekniske detaljer i, hvad vi så ellers kunne gøre i forhold til at dæmme op for kvotekonger. Men når der nu de sidste 11 år er lukket over 50 mindre havne i Danmark og de mindre kystfiskere, som er dem, som bruger bæredygtige redskaber og bl.a. udleder mindre CO 2 , simpelt hen bliver presset væk fra erhvervet – når vi har små samfund, som dør, hvor det så ikke kun er fiskeriet, men også er turismen omkring fiskeriet og hele livet omkring havnen, som så også forsvinder – hvad mener ordføreren så om den udvikling? Det tilskrives netop også, at vi har haft nogle kvotekoncentrationer, hvor kapitalophobningen er blevet så stor, at de simpelt hen har ædt de små, og derfor lukker de her små havne rundtomkring i Danmark. Hvad mener ordføreren om den udvikling?

Ordføreren.

Nu kan man jo, kan man sige, sætte mange parametre op for, hvorfor der er forsvundet aktive havnebyer rundtomkring i landet. Jeg tror nu ikke, at udviklingen i fiskeriet er den eneste årsag til lige præcis det. Jeg mener i virkeligheden, at det jo nok, hvis man sådan ser bredt på dansk erhvervsliv, egentlig er en relativt naturlig udvikling. Og det, der har været afgørende for mig og for Liberal Alliance i den her sammenhæng, er jo netop, at det er et erhverv, der kan fungere økonomisk rentabelt, og at der er plads til variationer inden for erhvervet – store fiskere, små fiskere – der kan få økonomisk rentabilitet i det her. Det er det, der er afgørende. Og det var sådan set en udvikling, der havde været i en, kan man sige, positiv gænge over en 10-15-årsperiode, og den synes jeg sagtens at vi kunne have fortsat uden de her meget store politiske sværdslag om politikken.

Spørgeren vil ikke have et ekstra spørgsmål, kan jeg se, og så går vi videre til næste korte bemærkning, og den er fra hr. Ib Poulsen.

Tak. Nu kunne jeg høre, at ordføreren sagde, og jeg citerer: Fiskeriet var inde i en god gænge, inden vi lavede det her indgreb. Så skal jeg bare spørge, om ordføreren kan dokumentere, at det går dårligere i dag, end det gjorde, inden vi vedtog de her ting, som vi har vedtaget.

Ordføreren.

Nej, det kan jeg sikkert ikke dokumentere, men nu har vi jo så heller ikke vedtaget det konkrete lovforslag endnu. Jeg ved godt, at vi har vedtaget enkelte lovforslag, som relaterer sig til den fiskeriaftale, vi lavede i november 2017. Men det er klart en bekymring, og man skal jo ikke, kan man sige, have den store ledvogtereksamen for at kunne læse de høringssvar, vi har fået i dag, og konstatere, at der også er en relativt stor og i øvrigt bred bekymring i erhvervet og andre steder i det danske samfund om, at vi politisk er i gang med at splitte et jo ellers relativt økonomisk rentabelt fiskerierhverv ad.

Spørgeren.

Det er korrekt, at vi har lavet en hel del tiltag, som allerede har haft effekt – og, som jeg kan læse tallene, i hvert fald ikke en negativ effekt.

Så vil jeg spørge ordføreren, om han er uenig i, at kystfiskeriet behøver en vis beskyttelse i den her sammenhæng. For vi kan jo konstatere, at de over lang tid har været presset både på kvoterne og på økonomien, og hvis vi ikke herinde fra Folketinget havde været i stand til ligesom at holde hånden under kystfiskeriet, havde det nok ikke bestået, og så var det jo nok gået, ligesom Alternativets ordfører, hr. Roger Courage Matthisen, siger, nemlig at så havde de sidste små havnebyer nok også været lukket. Mener ordføreren ikke, at det nogle steder i samfundet er nødvendigt at holde hånden under nogle aktiviteter for at fremme dem?

Ordføreren.

Jeg mener igen ikke, at den slutning vedrørende lukning af danske havnebyer, eller at vi ser mindre aktivitet i visse danske havnebyer, nødvendigvis kan paralleliseres hundrede procent med udviklingen i fiskerierhvervet. Og så mener jeg sådan helt principielt set ikke, at vi fra politisk side skal holde hånden under eller over noget erhverv i Danmark overhovedet.

Tak til hr. Carsten Bach. Velkommen til hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet.

Tak for det. Når Miljø- og Fødevareministeriet i alt for mange år, alt for lang tid har ladet store kapitaltunge fiskere, de såkaldte kvotekonger, udkonkurrere mindre kystfiskere på usund vis, efter min opfattelse, så er det ikke bare et udtryk for et kæmpe demokratisk problem; det er egentlig også noget, der gør uendelig skade på det bæredygtige kystfiskeri.

For hvis der er nogle, der har lidt under den her udemokratiske håndtering af kvotekoncentrationerne, er det dem, som jeg nævnte før, og som DF's ordfører nævnte før – nemlig de små kystfiskere, der fisker skånsomt, dem, som fisker med stor respekt for naturen, dem, som fisker med stor respekt for de små samfund, dem, som har et minimalt brændstofforbrug, dem, som bruger fiskeredskaber, der ikke påvirker havbunden, dem, som ikke har særlig stor bifangst. De har alle sammen en efter en måttet dreje nøglen om til fordel for kvotekongernes kæmpetrawlere, som vistnok om året i bifangst har det, der svarer til 1.000 Toyota Aygoer, hvis man fylder dem. Det har en tidligere fiskeriminister udtalt.

Så jeg er egentlig rigtig glad for den pakke, der er blevet lavet. Og vi i Alternativet er rigtig glade for den fiskeripakke, som især Socialdemokratiet og DF – endnu en gang ros til dem for at have sat det i gang – har været frontløbere på, og vi er et stort flertal bag. Det er nemlig et stort skridt på vejen til at lappe hullerne i det demokratiske system og sikre en større mangfoldighed i forhold til fiskekvoterne og vores fiskeri. I Alternativet ønsker vi selvfølgelig at tage skridtet endnu længere og styrke det bæredygtige fiskeri ved grundlæggende at ændre det nuværende system med omsættelige kvoter og opsige fiskekvoterne og så i stedet lade staten eje dem og låne dem ud. Det var der ikke flertal for.

Men derudover har vi sammen med SF og Enhedslisten foreslået at indføre en fradragsordning, så naturskånsomme fiskere fritages for skat ved første kvotetildeling. Derudover foreslår vi at lave en dansk mærkningsordning – og den er jo forhåbentlig og heldigvis på vej – i forhold til fisk, der er fanget naturskånsomt, så det bliver nemmere for forbrugeren at støtte de små, bæredygtige fiskere. Endelig har Alternativet jo anbefalet, at vi får en kommission, der undersøger, hvad der egentlig er sket i det politiske system, som har muliggjort den her forkerte forvaltning fra skiftende fiskeriministre og deres embedsværk igennem så mange år, ikke kun for fiskeriets skyld, men egentlig også generelt for os politikere, så vi kan lære – det er jo ikke det eneste ministerium, som har haft forvaltningsudfordringer. Og det kan vel også bruges som led i det, vi kalder afbureaukratisering, i forhold til vores politiske system.

Så vi skal have rettet op på de store demokratiske huller i systemet og have det bæredygtige kystfiskeri til at blomstre, for det er til gavn for os, det er til gavn for naturen, og det er til gavn for miljøet, og det italesætter vores udfordring med, at vi i 2050 måske vil have mere plastik i havet end fisk – sådan som forskerne siger det. Så det her alarmcentralsforslag, 112, kan Alternativet godt støtte.

Tak til hr. Roger Courage Matthisen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Rasmus Helveg Petersen fra Radikale Venstre.

Tak for det. Som det er blevet sagt af flere andre ordførere, vil vi med L 112 sikre os redskaber til at håndhæve en spredning af fiskekvoterne. Det er nødvendigt, fordi de politiske hensigter, der lå til grund, er blevet omgået gennem forskellige kreative finansielle arrangementer. Med det her forslag tager UM håndfast fat og sikrer sig, at de politiske hensigter, vi har haft, om spredning af kvoter rent faktisk bliver ført ud i livet, og det støtter Radikale Venstre selvfølgelig.

Jeg vil gerne tilføje, at jeg finder, at de omsættelige kvoter, som vi har i fiskeriet i dag, er et udmærket redskab. Overordnet set er fiskeribranchen i udmærket form, bl.a. på grund af de omsættelige kvoter. Det har været en økonomisk fordel for de store fiskere at købe så mange som muligt. Det har de desværre gjort på en måde, så hensigten i de politiske aftaler er blevet omgået. Men selv om man kan begræde – det gør jeg også – at der er færre aktive fiskerihavne og færre små kuttere, må man også bare sige, at det er de små fiskere, der selv har solgt deres kvoter, og de er endt hos de større fiskere ganske lovligt og legalt. Og jeg synes sådan set, at det er en udmærket mekanisme, vi har lagt ned over dansk fiskeri.

Så det, der for mig er styrende i støtten til L 112, er ikke en modstand mod kvoterne som sådan, det er mod den praksis, der har været, hvor man i uigennemsigtige arrangementer har omgået en politisk hensigt om en vis spredning. Jeg vil for erhvervets omdømmes skyld håbe, at det her er tilstrækkeligt til på længere sigt at genoprette erhvervets renommé. Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, nemlig hr. Orla Østerby. Værsgo.

Tak for det. Dansk fiskeri har været ude i stormvejr i de seneste 2 år, især her på Christiansborg. Danmark er en af verdens største eksportører af fisk og fiskeprodukter. Vi har et erhverv, som har 16.000 jobs, vi har et erhverv og et kvotesystem, som har været en stor succes, siden det startede med sildene i 2002. Det var for øvrigt under Ritt Bjerregaard som minister. Senere i 2005 kom de andre fiskearter med i kvotesystemet.

Før havde man et system, hvor man havde ugeprogrammer og månedsrationer; det var egentlig det, som man kørte efter. Man var nødt til at lave en tilpasning af fiskeriet. Der var alt for mange flere kuttere, altså fartøjer, end der var fisk. Vi har set en reduktion af fiskefartøjer fra dengang med 1.200 fiskefartøjer til nu med 671 fartøjer. Det har været en halvering af flåden, og det har simpelt hen været nødvendigt. Mange fiskere var på det tidspunkt ved at gå fallit, og nogle var gået fallit.

Så politisk set var det rigtigt set, at man skulle have omsættelige kvoter, og de omsættelige kvoter har styrket dansk fiskeri, også internationalt. Samlet fanges der i dansk fiskeri for 3,5 mia. kr. om året; vi eksporterer for 26 mia. kr. Det er nu, at dansk fiskeri, efter at vi i dag siger ja til lovforslag nr. 112, har brug for ro til deres arbejde. Det betyder, at vi politikere må lægge stridsøkserne og så give fiskeriet ro til at passe deres arbejde.

På nogle områder her i tilpasningen er der jo i forhold til de omsættelige kvoter lavet nogle overgangsordninger, og det gør jo, at vi har et 8-årigt forløb på mange af de her områder, som vi har lovbestemt. Det er jo ikke noget, der revolutionerer dansk fiskeri, og det er jo ikke noget, der nedlægger de store fiskere. Det, som vi ser nu, er, at der er nogle, der må afvikle nogle af deres kuttere. Nogle vil kalde det stråmænd – det har det også været kaldt – og det kan også kaldes kompagnoner. Men det betyder jo, at nogle af de kapitalstærke fiskere måske må se sig nødsaget til at sige fra over for kompagnoner, de har investeret i. I Thyborøn har vi set det første fartøj, der måtte lukke ned og er blevet solgt til en nordmand, fordi der med det her indgreb ikke var kvoter til den kutter mere.

De danske fiskere har været de allerbedste på området internationalt til at udnytte kvoterne, og kvoteudnyttelsen er et af de steder, hvor jeg ser at vi kan risikere at få et problem. Jeg håber det ikke, men det kan vi jo se på evalueringen, når vi kommer dertil.

Når man er inde at se på høringssvarene, kan man jo se, at nogle har været inde på retssikkerheden og det, at man kan gå ind på erhvervene her uden en retskendelse. Det er desværre nødvendigt, og det har været et af de tiltag, man må tage, men det er lidt grænseoverskridende for mig at se, at man kan gå ind på sådan set privat grund.

Mister fiskeriet kapital på det her? Det er jeg bange for. Jeg er bange for, at der er nogle fiskere, der har kapital på det her område, og som kan betale de unge fiskere, og som vi kan risikere mister kapital. Jeg håber, at jeg tager fejl; det vil de kommende år vise, indtil vi skal revidere loven her.

Er der risiko for mindre fangstudnyttelse? Jeg kan være bange for, at vi ikke bliver så dygtige til at udnytte kvotesystemet, hvilket vi har gjort i Europa. Men jeg håber også her, at jeg tager fejl, og at vi formår at fiske op på de forskellige områder.

Overordnet er det godt, at vi har fået en gennemsigtighed på det her område med en it-løsning, som er på vej. Overordnet er det godt, at vi får styrket Fiskeristyrelsen, for Fiskeristyrelsen har været for svag i forhold til det enorme, komplekse område, som fiskeriet er.

Det Konservative Folkeparti stemmer ja til L 112.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så er vi igennem ordførerrækken, og vi giver ordet til ministeren for fiskeri og ligestilling. Værsgo.

Tak. Jeg kan gøre det ganske kort. For det er jo tydeligt, at alle ordførere har kendskab til detaljerne i det her lovforslag, og det er jo selvfølgelig, fordi der forud for lovforslaget har været lange og omstændelige forhandlinger, og lovforslaget afspejler jo så også den aftale, der er blevet indgået mellem partierne.

Jeg må jo kvittere Ib Poulsen for dagens mest morsomme bemærkning omkring lovforslag 112. Om nogen er det jo Ib Poulsen, der har efterlyst, at der skulle ændres i reglerne og skabes gennemsigtighed, så han er en af dem, der har kaldt 112, hvis man lige skulle fortsætte i det spor.

Jeg har noteret mig de bekymringer, der er givet udtryk for fra bl.a. hr. Orla Østerbys side og hr. Carsten Bachs side, i forhold til at det nu også er vigtigt, at vi følger op på, hvad det her har af konsekvenser, og hvordan det går i fiskeriet. Og som hr. Søren Egge Rasmussen nævnte, har vi jo med hinanden aftalt en evaluering i 2021 for at se samlet på, hvordan det ser ud på området.

Så med disse få bemærkninger ser jeg frem til udvalgsbehandlingen og til, at vi forhåbentlig kan få lovforslaget behandlet inden jul og dermed få sat punktum i forhold til de mange initiativer, der er taget som opfølgning på den politiske aftale, der blev indgået.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.