Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til dyrevelfærdslov.

Af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen).

(Fremsættelse 28.02.2019).

Forhandlingerne åbner vi med hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at prøve at ridse lovforslaget lidt op, så godt jeg nu kan. Formålet med det her lovforslag skulle være at forenkle lovgivningsstrukturen på hele dyrevelfærdsområdet.

Lovforslaget er en udløber af Miljø- og Fødevareministeriets såkaldte lovkompas, der skal bidrage til en mere enkel og sammenhængende regulering på Miljø- og Fødevareministeriets område. I forbindelse med det arbejde er der et ekspertudvalg, som har anbefalet, at al lovgivning vedrørende dyrevelfærd samles i én ny samlelov. Det er så den samlelov, vi skal behandle i dag, og den samler en lang række love på dyrevelfærdsområdet i én samlet lov. Det gælder alt fra love om kloning og genmodificering af dyr til lov om hold af slagtekalkuner.

En af hovedtankerne bag lovforslaget, må vi forstå, er, at det skal være lettere at ændre reglerne hurtigt, når der eksempelvis bliver tilvejebragt ny viden om dyrevelfærd. Derfor kommer reglerne for dyrevelfærd i højere grad til at bero på ministerbemyndigelser i fremtiden. I Socialdemokratiet mener vi sådan set, at det kan være fornuftigt nok, at reglerne er smidige og kan tilpasses den seneste viden. Samtidig er det så ministeriets vurdering, at det er mere brugervenligt at samle al lovgivning om dyrevelfærd i én samlet lov. Lovforslagets formål er ikke, forstår man, at ændre de gældende regler. Derfor videreføres de fleste bestemmelser uændret. Sådan er vi i hvert fald blevet oplyst.

Jeg vil sige for vores del, at det er værd at bemærke, at når man laver en ny hovedlov, en samlelov, som er så omfangsrig som den, vi har med at gøre her – og vi har også set lignende eksempler på det – så er det for mig helt ubegribeligt, at der ikke er forudgående politiske drøftelser med Folketingets partier, men at man bare lægger lovgivningen frem, og at man så ser, hvad der sker i Folketinget, og det må man jo så tage konsekvensen af og finde ud af i dag under førstebehandlingen. Jeg synes ikke, det er måden at gøre det på, og jeg synes faktisk, det er en kritik værd, og den vil jeg gerne udtrykke. Samtidig synes jeg, det er bekymrende, at Dyrenes Beskyttelse langtfra er enig i, at der hovedsagelig er tale om en videreførelse af eksisterende lovgivning, og de har nogle bekymringer helt konkret, som jeg synes vi er nødt til at tage alvorligt og også få en diskussion af her i Folketinget. Eksempelvis indeholder lovforslaget en formulering om, og nu citerer jeg så fra lovforslaget:

»Regler om dyr i landbruget efter stk. 1 fastsættes efter forhandling med landbrugets organisationer, hvis reglerne ikke beror på en forpligtelse af international karakter, og hvis reglerne vil være af indgribende betydning for landbruget. Inddragelsen af landbrugets organisationer, jf. 1. pkt., skal ske forud for udarbejdelse af forslag til regler«.

Det er muligt, at det på nogle strækninger er sådan, det fungerer i dag – det skal jeg ikke kunne afvise; det har jeg ikke indsigt nok til at kunne vurdere – men jeg synes, det lyder lidt bekymrende, hvis Bæredygtigt Landbrug og Landbrug & Fødevarer bliver de eneste organisationer, som bliver hørt om den her slags bestemmelser.

I Socialdemokratiet mener vi, at formålet med en dyrevelfærdslov skal være at sikre dyrevelfærden. Jeg mener, at der er behov for, at vi får en ordentlig gennemgang af, hvad det her lovforslag egentlig betyder for dyrevelfærden i Danmark, for høringssvarene antyder, at det ikke er lige så ukompliceret, som ministeren har givet indtryk af, og derfor er vi på nuværende tidspunkt heller ikke i stand til at tage endelig stilling til det her lovforslag. Det er mit håb, at ministeren snarest muligt vil indbyde til en teknisk gennemgang af lovforslaget, eventuelt en politisk forhandling, hvor ministeren ved samme lejlighed kan forholde sig til den kritik, der bl.a. har været rejst af Dyrenes Beskyttelse.

Så med de ord vil vi gerne i Socialdemokratiet opfordre til en grundig behandling af det her lovforslag i udvalgsarbejdet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg bliver også lidt bekymret, når jeg hører den der passus om, at landbruget ligesom skal ind og kigge på nogle ting på forhånd. Det kan da godt være, at det har været praksis under Eva Kjer Hansen og Esben Lunde Larsen, det har vi da et par eksempler på. Jeg kan godt følge ordføreren i, at der kan være nogle love, som man måske godt kan synes er overflødige, f.eks. at man har en særlig lov for slagtekalkuner. Jeg er helt enig med ordføreren i, at dyrevelfærd skal i centrum. Når jeg ser på, at man sidst for alvor har ændret det tilbage i 1991, så synes jeg, at det forekommer helt naturligt at spørge, hvad det så er for nogle ændringer i den animalske produktion, der er sket siden 1991, som gør, at man burde ændre på lovgivningen. Når man f.eks. ser på, at begrænsningen af antallet af dyreenheder på den enkelte bedrift er blevet ophævet, så vi nu kan have bedrifter, som har langt flere husdyr, end man havde inden 1991, så er det da et aspekt, som jeg synes man skulle have fokus på og se, om det så ikke er noget, der giver anledning til, at man skulle overveje lovændringer. Kan ordføreren se, at der kunne være noget ræson i at se på, hvad det er for nogle ændringer, der er sket siden 1991, da man sidst ændrede loven?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er helt evident, når man ser på den årrække, der er gået, at der så er sket meget i vores landbrug og heldigvis for det. Jeg synes også, der har været en god udvikling, som gør, at vi har et moderne og effektivt landbrug, men det er klart, at dyrevelfærdsspørgsmålene jo bliver tilsvarende mere aktuelle, i takt med at vi effektiviserer vores produktion. Det kan jeg godt være enig i.

Så synes jeg jo bare, at vi også som Folketing må forholde os til, at hvis vi med en lov, hvor vi i høj grad baserer reguleringen fremtidigt på bemyndigelser, samtidig nikker til, at de bemyndigelser, ministeren så vælger at gøre brug af, alene skal være efter forudgående dialog med landbrugets organisationer, så har man jo ikke bare afskåret andre organisationer, men jo i praksis også Folketinget. Det er derfor, at når ministeren beder om så stort et redskab, som han gør, med så kraftig en bemyndigelseslovgivning, som det her er, så kan vi godt se nogle positive elementer i det, ingen tvivl om det, men vi skal også bare have vished for, at de rigtige parter bliver hørt. Det kan godt være landbruget, men jeg mener ikke kun, at det kan være landbruget.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er godt, at ordføreren kan se, at der kan være sket en udvikling siden 1991, som gør, at man bør revurdere sine holdninger til ting. Hvis jeg f.eks. ser på, hvor mange grise en so får, er det altså steget fra omkring 11-12 grise pr. kuld op til 18, sådan at en so har flere grise, end den har patter til. Derfor er det jo helt naturligt, at der er et problem, og hvordan forholder man sig til det i en lovgivning? Det gør man ikke indtil nu. Det er bare et eksempel på, at der kan være en animalsk produktion, der har udviklet sig. Jeg er ikke helt enig med ordføreren i, at det udelukkende er positivt. Men kan ordføreren ikke se, at der måske er en række punkter, hvor vi burde gennemgå tingene for at se, om det bør give anledning til ændringer?

Ordføreren.

Jeg mener heller ikke, at jeg sagde, at det udelukkende havde været positivt, men jeg synes, det er positivt, at vores landbrug bliver mere og mere effektivt, i takt med at man også er i stand til at afkoble f.eks. en klimabelastning og andre ting, så det vil jeg nu fastholde. Men det er jo derfor, at jeg lige præcis ønsker mig, at der kunne have været en politisk forhandling om det her kompleks, for så havde vi haft mulighed for i et forhandlingsrum at kunne løfte de udviklinger, vi nu hver især kan se der er sket i landbruget, om det så er søerne, der får flere smågrise, eller det er køerne, der leverer mere mælk, eller andre udviklinger, som kan udfordre dyrevelfærd. Derfor mener jeg, at det er den kritik værd, som jeg har rejst af ministeren og regeringen her i dag, at det her burde man have forhandlet om, inden man fremsatte det.

Tak til hr. Simon Kollerup. Den næste ordfører i rækken er fru Karina Due, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. I dag førstebehandler vi forslaget om den nye dyreværnslov. Der er tale om en regelforenkling, og regelforenkling hilser vi som regel velkommen. Formålet med lovforslaget er, at al lovgivning vedrørende dyrevelfærd skal samles i en lov, og at loven skal være mere klar og lettere at gennemskue og håndhæve.

Jeg er fuldstændig enig i intentionerne, men jeg mener af flere grunde ikke, at den nye dyrevelfærdslov lever helt op til intentionerne. F.eks. har problemet med dyreværnsloven hidtil været, at den er for vagt formuleret, og det har givet grobund for uens tolkning af den. Dyreværnet har den 14. november sammen med paraplyorganisationen DOSO formuleret et høringssvar, hvor de påpeger nødvendigheden af nogle klare krav til dyrevelfærd og inddragelse af fagfolk i forbindelse med tvivlsspørgsmål. Det må jeg sige at jeg er helt enig i.

Jeg havde derfor både håbet på og forventet, at den nye dyrevelfærdslov ville være lidt skarpere formuleret, men allerede i formålsparagraffen anvendes der set med mine øjne en for vag formulering. Loven har til formål at varetage dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn, hedder det i § 1. Her mener jeg jo, at barren er sat alt for lavt. Jeg så rigtig gerne, at det var en formulering, der understreger, at loven gælder for alle dyr i menneskers varetægt – det er den ene ting – og at dyr er levende og sansende væsener, som har en egenværdi, der er uafhængig af den nytteværdi, de måtte have for mennesker. For mig er det også helt naturligt, at der i § 1 skal stå, at dyr skal holdes under forhold, hvor deres behov tilgodeses, herunder at de sikres mulighed for at udvise den naturlige adfærd, som knytter sig til deres art.

Jeg kan komme med et andet eksempel, nemlig fra § 2 – det er de to vigtigste paragraffer i dyreværnsloven – hvor der står:

»Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.«

Her mener vi altså i Dansk Folkeparti, at en opstramning er på plads, idet vi har nogle evige debatter om: Hvad er det at beskytte noget bedst muligt, og hvad er væsentlig ulempe? Vi ønsker altså også at tilføje, at dyr er både levende og sansende væsener.

Det er bare et par eksempler på de ændringsforslag, som jeg forbereder. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at dyreværnsloven havde set noget anderledes ud, hvis Dansk Folkeparti var blevet inddraget i arbejdet med den. Det skete ikke, og det er trist. Jeg håber, at vi finder en rigtig god løsning mellem første og anden behandling.

Der kom alligevel lige en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Tak. Jeg synes, det er fint at få læst nogle af paragrafferne op. Vi kan se på, hvad der står, f.eks. når vi tager § 2:

»Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.«

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om noget. Når nu vi ved, at halvdelen af søerne har mavesår, fordi de fodres på en måde, hvor deres foder er for fint, så vil jeg gætte på, at de har en væsentlig ulempe ved det. Der er faktisk nogle af dem, der dør af det. Der må også være nogle af dem, der har smerter. Mener ordføreren, at den her paragraf sådan set ville kunne bruges til, at det så blev håndhævet, at man ikke kunne fortsætte med at fodre søer på den måde, man gør nu, når det ender med, at halvdelen af søerne har mavesår?

Ordføreren.

Det ville i hvert fald gøre, at man var nødt til at undersøge, hvorfor de har mavesår. Er det foderet, så er det det, der skal ændres på. Er det, fordi de simpelt hen sprøjter det ene kuld smågrise ud efter det andet, så er det måske det, man skal kigge på. Der skal i hvert fald gøres noget ved det, for det er smertefuldt. Jeg har selv mavesår, så jeg ved det, også selv om jeg ikke er en so i den forstand. Jeg ved, at det er forbundet med væsentlige ulemper og smerter, så ja, det skal der da gøres noget ved, og det burde man kunne gøre i henhold til § 2.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo fint, hvis paragraffer kan bruges til noget. Jeg undrer mig lidt over, at paragrafferne her ikke er mere skarpe og har et større fokus på dyrevelfærd. Vi havde faktisk et lovforslag om gødning, hvor formålsparagraffen var fantastisk, men det var lovforslaget altså ikke. Jeg kan godt nogle gange savne, at der er nogle formålsparagraffer, der faktisk sætter barren højt, for efterfølgende kan der blive noget lovgivning, der skal implementeres. Så kan ordføreren ikke se, at vi burde ende med noget, hvor formålsparagraffen var bedre end det, der er foreslået her?

Ordføreren.

Absolut, og det er også derfor, jeg nævner § 1 og § 2. Det er netop, fordi det er noget af det, der ligger mig mest på sinde. Jeg synes, det er de to vigtigste paragraffer, og det er dér, der virkelig skal skrues lidt på knapperne, inden vi kan sige ja til noget.

Tak til fru Karina Due. Den næste ordfører er hr. Erling Bonnesen fra partiet Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, som vi behandler nu, går ud på en forenkling af lovgivningen på dyrevelfærdsområdet, som det også allerede er fremgået af debatten. Det vil forhåbentlig gøre lovgivningen mere overskuelig for dem, som er berørt af den. Dyrevelfærd er et vigtigt område – det tror jeg det er for os alle – og derfor er det afgørende, at der også er klarhed over reglerne. Med ændringen bliver der, kan man næsten sige, ryddet op i de mange forskellige love, som området hidtil har været kendetegnet af. Det gør det nemmere at finde ud af, hvor man skal slå op, når man vil finde ud af forskellige gældende ting på området, og det bliver nemmere at orientere sig i lovgivningen. Det er klart, at det kan vi kun have en interesse i alle sammen, og det har vi naturligvis også i Venstre.

Lovforslaget er en udløber af Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med den fremtidige lovstruktur, også kaldet Lovkompasset. Lovkompasset blev igangsat i efteråret 2015 med det formål at skabe en mere enkel, klar og sammenhængende lovstruktur på ministeriets område, og i den forbindelse blev der i 2016 nedsat et ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere Miljø- og Fødevareministeriets forslag til en fremtidig lovstruktur. Det er de anbefalinger, som nu bliver til virkelighed med forslaget her, og som skal føre til, at lovgivningen bliver mere overskuelig for dem, som beskæftiger sig med området i dagligdagen. Samtidig bliver der tilføjet regler til fordel for dyrene. F.eks. bliver reglerne mod hundekampe udvidet til et generelt forbud mod dyrekampe. Den slags tror jeg også det er godt at vi får på plads her i Danmark.

Også i Venstre prioriterer vi dyrevelfærd højt, og samtidig ønsker vi en mere gennemskuelig, ensartet og overskuelig lovgivning, og derfor støtter vi selvfølgelig lovforslaget. Tak.

Jeg kunne høre, at det der med regelforenkling fyldte en del i ordførertalen her, og så fremhævede ordføreren et enkelt punkt, hvor der potentielt kunne være noget, som vedrørte dyrevelfærd, nemlig regler mod dyrekampe, som vel så kan medføre, at vi ikke kan få tyrefægtning i Danmark.

Har ordføreren ikke fundet noget, der var lidt større og lidt mere virkelighedsnært end det, når man ser på, hvad det er for nogle forhold, som vores 220 millioner produktionsdyr i Danmark har i det danske landbrug? Kan ordføreren ikke finde et andet eksempel, hvor der faktisk var noget ude i produktionslandbruget, som kunne give anledning til, at man måske skulle ændre på noget velfærdslovgivning for dyr?

Ordføreren.

Tak. Jamen som jeg også markerede i min ordførertale, er formålet med det her lovforslag jo netop at få forenklet og samlet lovgivningen, i stedet for som hidtil, hvor den har været spredt i mange forskellige love. Så det handler mere om at få kigget på lovstrukturer end at tage stilling til en masse forskellige dyrevelfærdsmæssige standpunkter. Og der er lige blevet nævnt et her, og man kan også kigge på andre. Vi har også tidligere haft debatten omkring elefanter f.eks., hvor det er blevet sat på plads. Så der er nogle få ting omkring det, men formålet er mere den lovgivningsmæssige forenkling af det. Så man kan sige, at i forhold til andre dyrevelfærdsmæssige spørgsmål, som spørgeren er inde på, er det sådan set ikke lige præcis i det her lovforslag, at man skal tage så meget højde for det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nej, men så er der jo lagt op til en umådelig kedelig lovbehandling, hvis ikke den må have noget indhold ud over at være en skriveøvelse. Jeg synes jo, at hvis man ser på, hvad der er sket af, hvad skal man sige, udvikling inden for landbruget siden 1991, siden den sidste større lovændring, så burde det give anledning til, at man ændrede på noget. Når vi står i en situation, hvor der hvert år er 9 millioner smågrise, der dør, og en af årsagerne er, at kuldstørrelsen er blevet øget fra knap 12 til 18 siden den sidste store lovændring, kan ordføreren så ikke se, at der godt kunne være forhold i produktionen, som gav anledning til, at man burde ændre på noget lovgivning?

Ordføreren.

Jeg vil sige to ting. Den første er – og jeg vil ikke kalde det en skriveøvelse – at man får set på, som jeg har sagt tidligere, en sammenskrivning, en forenkling af det, så man gør det mere overskueligt. For det andet er der jo i forhold til de øvrige ting, som spørgeren nævner, foretaget nogle opstramninger på væsentlige dele af det. Og så glæder jeg mig da også over, at Danmark er blandt de lande, der har en meget høj dyrevelfærdsmæssig standard, også når vi kigger på produktionsdelen. Men som jeg allerede har svaret, er det sådan set ikke i det her lovforslag, man skal arbejde med det.

Med det siger vi tak til hr. Erling Bonnesen, og så er vi i ordførerrækken nået til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Danmark har en alt for st½or animalsk produktion på 220 millioner dyr om året i de danske stalde, båse og bure. Med den helt enormt store produktion følger selvfølgelig et kæmpe ansvar med hensyn til dyrevelfærden for de 220 millioner husdyr. Og der er god grund til at se på ændringer af dyrevelfærdsloven ud fra de ændringer i den animalske produktion, som der er sket siden sidste større ændring af dyreværnsloven i 1991. Men det er overhovedet ikke lovforslagets fokus.

Danmark har heldigvis også en stigende økologisk produktion, hvor der i høj grad tages hensyn til dyrevelfærden, hvor køer skal på græs 150 dage om året, hvor grise ikke halekuperes, og hvor der i regler og praksis tages langt større hensyn til dyrevelfærden. Man tager hensyn til dyrenes naturlige adfærd. Den økologiske produktionsform bør blive normen for dyrevelfærd, samtidig med at økologer arbejder videre for at forbedre dyrenes vilkår.

Desværre er hovedparten af dansk fødevareproduktion drevet af en ensidig fokus på vækst, økonomi og lave omkostninger. Landbrugene har hovedsagelig intensiv storproduktion med store konsekvenser for dyrene til følge. Konsekvenserne er, at dyrene bliver behandlet som produktionsenheder og ikke levende væsener. Det betyder, at millioner og atter millioner af dyr i Danmark lever under stærkt kritisable forhold.

Og hvad er det så for nogle konkrete problemer? Der er mere end 120 millioner slagtekyllinger hvert år, som lever et kort og kummerligt liv i den konventionelle produktion. En industrikylling lever kun i 35 dage, hvor den vokser fra 40 g til 2 kg. Den ekstremt hurtige vækst gør, at kyllingernes ben ikke kan følge med, og det forhindrer dem i at gå hen mod slutningen af deres liv – de sidste 14 dage af deres liv bevæger de sig stort set ikke – og de lever i kæmpe flokke, uden at der er adgang til dagslys.

Der produceres 17 millioner mink om året i Danmark i små bure. Minken er et vildt rovdyr, som ikke er blevet domesticeret – minkavl bør forbydes, ligesom ræveopdræt er blevet det.

I dag kommer 85 pct. af de konventionelle danske malkekøer aldrig på græs, men går inde i stalden hele deres liv. Og så er der søerne. De føder over 30 millioner grise til slagtning og eksport. De er underlagt et enormt produktionspres, som betyder, at de på kort tid får ufattelig mange pattegrise. I perioder fikseres søerne mellem jernbøjler, så de står på det samme sted uden at kunne bevæge sig ret meget. De får efterhånden sår og trykskader, og dødeligheden blandt søer er tæt på fordoblet over de seneste 25 år. I dag bukker hver femte so under i den intensive produktion – de ender deres liv som selvdøde eller bliver aflivet i stalden. De fodres med findelt foder, så halvdelen har mavesår. Avlsarbejdet har de sidste 25 år medført, at grisens kuldstørrelse er øget fra 11,6 til gennemsnitligt 18. Det giver problemer, når soen får flere grise, end den har patter.

I griseproduktionen dør der 24.000 smågrise om dagen. Det er 9 millioner om året. Det er den produktion, hvor der begås flest lovovertrædelser. Besætningerne er blevet store, og kontrollen er omlagt til vejledende og stikprøvekontrol. Rutinemæssig halekupering er forbudt, men 97 pct. af grisene halekuperes. Grise fravænnes alt for tidligt, og de får diarré, som behandles med zink og antibiotika. For at få det industrielle landbrug til at køre, bruges der 100 t antibiotika om året, hvoraf 75 pct. bruges til grisene.

Med de forhold i baghovedet står vi her med et forslag til en ny dyrevelfærdslov, som udstikker nogle retningslinjer. Den kunne godt udstikke nogle retningslinjer, som rakte ind i det 21. århundrede – vi kan se, at man i andre lande begynder at revurdere sin lovgivning, men nej, det gør man ikke i Danmark. Formålet med lovforslaget er hovedsagelig at forenkle den eksisterende lovgivning og gøre den mere brugervenlig.

Vi har i Danmark historisk set haft nogle store revisioner at dyrevelfærdsloven, og jeg synes, at der er god grund til at kigge på, hvordan landbrugets produktion har ændret sig siden 1991 med hensyn til størrelse på landbrug, hvad for nogle husdyr vi har, og hvordan de f.eks. får flere og flere afkom.

Der er nogle ting i formålsparagraffen, som vi er meget betænkelige ved. Det er det her med, som andre ordførere har været omkring, at landbruget får en særstatus, så de kan få mulighed for at kigge på ændringer, inden de bliver foreslået. Det mener vi er helt utilstedeligt. Et stor bekymringspunkt i det her er, at vi ikke synes, at der tages hånd om dyrevelfærden. Der er også spørgsmålet om smitterisici. Det, at der er så meget MRSA i besætningerne i Danmark, gør sådan set, at den husdyrproduktion, vi har, er en bombe under vores sundhedstilstand.

Jeg synes, at grisene burde have deres egen lov. Efter det her lovforslag har hundene fortsat deres egen lov – jeg synes faktisk, vi skulle fastholde, at de 30 millioner grise også skulle have en lov.

På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget, men vi vil meget gerne være med til at arbejde for mere dyrevelfærd.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg har bare et enkelt spørgsmål. Ordføreren nævnte, at vi har en alt for stor animalsk produktion i Danmark. Hvor meget skal den reduceres efter Enhedslistens opfattelse? Er det en fjernelse af den eksportorienterede del, eller skal vi så langt ned, at vi så ikke er, kan man sige, selvforsynende i Danmark? Hvor er grænsen?

Ordføreren.

Vi synes sagtens, vi kunne have et udgangspunkt, hvor vi fik halveret vores animalske produktion i Danmark. I øjeblikket bruger man 80 pct. af landbrugsarealet til den animalske produktion. Vi går ind for, at man reducerer landbrugsarealet med 500.000 ha, så vi får 200.000 ha mere natur, 100.000 ha mere skov, og gerne omstiller til nogle energiafgrøder i landbruget, og det kunne så fortsat være landbrugsarealer. Vi ser gerne, at der er nogle organogene jorder, 100.000 ha, som tages ud af omdrift, og det kan så stadig væk være permanent græs til dyrehold. Vi ser meget gerne, at man kommer frem til, at man har et dyrehold, hvor man i langt højere grad fodrer med grovfoder. Det kunne sådan set løse nogle af de dyrevelfærdsproblemer, som vi f.eks. ser med søerne, og det kunne løse nogle problemer omkring salmonella i tarmene på kyllinger. Der er sådan set grund til at lave om på fodringssystemerne til vores husdyr, og det går vi også ind for. Så en markant reduktion i den animalske produktion vil være gavnligt for vores natur, og det kunne også føre frem til, at vi sådan set har en højere dyrevelfærd. Og vi ønsker, at vi skal omstille 100 pct. til økologi.

Hr. Erling Bonnesen.

Har Enhedslisten fået foretaget nogen samlede samfundsøkonomiske beregninger af konsekvenserne af det, altså hvad det så at sige koster, hvis man reducerer produktionen så meget, som der er tale om her, samt iværksætter de andre tiltag, som så øger regningen oven i det? Og hvor stor en andel af det vil man så stille som krav, hvis man nu skulle komme i den position at kunne det efter valget?

Ordføreren.

Jamen vi har en klimaplan, som der er blevet regnet på, både CO 2 -mæssigt og økonomisk, og den hænger rigtig fint sammen. Og jeg tror sådan set, at der er mange plusser ved at reducere landbrugsarealet. Vi står bl.a. over for, at man skal overholde et vandrammedirektiv. Det ønsker Venstre så ikke og regeringen heller ikke, men det er jo noget, som vi sådan set er nødt til i forhold til vores internationale forpligtelser. Og det kan vi nemmere komme frem til, hvis det er sådan, at vi reducerer vores animalske produktion og reducerer vores landbrugsareal.

Så tingene hænger jo sammen. Hvis man reducerer den animalske produktion, er der nogle direktiver, man har nemmere ved at overholde.

Med det siger vi tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Og så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Sådan helt grundlæggende og kort og godt har vi jo her at gøre med et lovforslag, der meget markant forenkler lovstrukturen på dyrevelfærdsområdet. Det er en udløber af et meget, synes jeg i hvert fald selv, forbilledligt regelforenklingsarbejde, der har stået på i Miljø- og Fødevareministeriet igennem en årrække. Og det vil jeg da godt sådan lige så stille her opfordre til at man på andre ressortområder lige kigger på og lader sig inspirere af.

Der formes med lovforslaget her én ny hovedlov til erstatning for den gældende dyreværnslov, og den ene lov skal så fremadrettet virke som en form for rammelovgivning for langt størstedelen af dyrevelfærdsområdet. Derudover er der så en række såkaldte artsspecifikke love, der ophæves og omdannes til bekendtgørelser i stedet for.

Jeg er meget glad for, når jeg kigger ned igennem de lovændringer, der er tale om her, at vi får en helt ny struktur på dyrevelfærdsområdet. Det betyder, at vi faktisk, når vi ved tredjebehandlingen vedtager lovforslaget her, reducerer hele 11 love og 40 bekendtgørelser til én dyrevelfærdslov og cirka det halve antal bekendtgørelser. Men samtidig lykkes det os faktisk at videreføre, i hvert fald i al overvejende grad, gældende regler stort set uændret. Og derfor er Liberal Alliance meget godt tilfreds med det konkrete lovforslag, og derfor støtter vi det selvfølgelig også.

Det gav anledning til en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvis man er i Folketinget for at arbejde for regelforenkling og det sådan er det høje mål, kan jeg godt forstå, at hr. Carsten Bach som Liberal Alliances ordfører er glad for det her lovforslag, for nu får man så reduceret antallet af love, så vi ikke har en særlig lov for slagtekalkuner. Jeg må også indrømme, at jeg ikke er sikker på, at det er nødvendigt med en særlov for slagtekalkuner. Det kan godt være, at tiden er løbet fra det, men jeg synes, at en lov for grise var på sin plads. Når nu vi har chancen for, at man også kunne forbedre nogle dyrevelfærdsregler, kan ordføreren så ikke se, at her er der sådan set en oplagt mulighed for det, altså at man, når man har åbnet en lov og har skrevet noget sammen, så samtidig lige kunne se på, om ikke der er sket en landbrugsudvikling siden 1991, som bør medføre, at man ændrer noget i de vilkår, der er i de love, som man her har en skriveøvelse om at skrive sammen?

Ordføreren.

Altså, man kan jo gøre alt muligt, når man nu er i gang med at revidere lovgivningen, og det giver selvfølgelig god mening, at man gennemgår det hele, og det er jo også det, der sådan set egentlig er sket. Så kan man så være enige eller uenige om det forslag, som spørgeren har. Jeg vil sige, at i virkeligheden kunne man måske forenkle det endnu mere. Jeg indrømmer blankt her fra Folketingets talerstol, at en meget stor del af motivationen for mit personlige virke som folketingsmedlem er regelforenkling og afbureaukratisering. Det er en meget stor del også af Liberal Alliances, man kan sige politiske opdrag, og nu er det så lykkedes. Jeg kan ikke huske, hvor stor en del af lovgivningen inden for miljø- og fødevareområdet, det er, der er blevet reduceret i løbet af de seneste 4 år, hvor jeg jo så har været miljø- og fødevareordfører for Liberal Alliance, men det er en meget stor del. Det kunne da være, jeg skulle opfordre min gruppeformand til i næste valgperiode at give mig et andet ordførerskab – så kan det være, jeg kan være i stand til at reducere nogle andre politiske områder med lige så stor en mængde af unødvendige regler, love og bureaukrati. Det vil være en stor fornøjelse for mig i hvert fald.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Altså, man kunne sikkert lave meget enkle love, hvor der bare stod en formålsparagraf, og så skulle man leve op til den. Hvis der kun stod den formålsparagraf, der står i det lovforslag her, ville jeg sådan set godt kunne gå ud og anmelde rigtig mange landmænd. Når man ligesom kigger på, hvordan dyrene har det, altså at vi f.eks. har en situation, hvor 50 pct. af søerne, som bliver ret hårdt presset, har mavesår, tror jeg, der er noget galt, og at der er en formålsparagraf, § 2, man ikke kan leve op til, om, at dyrene har det godt. Når der er 9 millioner smågrise, der dør, er det vel tegn på, at der er et eller andet galt. Kan ordføreren ikke se, at der er noget i den animalske produktion, som indikerer, at der er noget, der skulle gøres bedre, og sådan set fordrer, at man kommer frem til en bedre lov?

Ordføreren.

I det tilfælde, at ordføreren for Enhedslisten mener, at der er nogle forhold i det danske landbrug, som fortjener en politianmeldelse, vil jeg igen fra Folketingets talerstol kraftigt opfordre Enhedslistens ordfører til at foretage de anmeldelser, sådan at vi kan få en retsmæssig politiefterforskning af de konkrete forhold og så få gjort noget ved dem.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Dyrevelfærden i Danmark har en mærkelig skæv fokus. Sammenligner man det frie dyreliv i naturen med husdyrenes liv, er der i dyreværnsloven og hele forståelsen af dyrevelfærd en overdreven fokus på at skabe gode forhold, når dyrene skal slagtes, men langt mindre fokus på det gode liv for dyrene i de måneder eller år de lever i den danske husdyrproduktion.

Løfter man blikket og ser med mere etiske briller på dyrevelfærden, er det på mange måder en problematisk tilgang, vi har til vores husdyr. Dyrene er produktionsenheder, og fokus i dyrevelfærden er overvejende på at sikre, at dyrene er i optimal foderstand, lever længe nok, til de skal slagtes, og ikke bliver syge undervejs. Egentlig trivsel i forståelsen et respektfuldt liv for dyrene nærmer man sig kun i visse mindre produktioner, f.eks. nogle af de økologiske samt for kæledyrene. Der er behov for, at vi gentænker vores forhold til vores dyr.

Måden, vi holder dyr på, siger en del om det etiske niveau i vores kultur, og for millioner af dyr i Danmark lever niveauet ikke op til danskernes etiske niveau. Rigtig mange dyr i Danmark behandles med manglende respekt og meget lidt empati. Vores forhold til dyr er præget af en underlig dobbeltmoral og inkonsistens. Grise er mere intelligente end hunde, og alligevel er det hunde, vi har i stuen, og grise på gaflen. Alligevel byder vi grise kastration uden bedøvelse og halekupering og kummerlige liv i bure med meget lidt plads, forhold, vi i Danmark ikke ville acceptere for hunde.

Alternativet ønsker at igangsætte en grundlæggende folkelig, faglig, etisk debat om dyrevelfærden i Danmark, og derfor var det jo godt at se et forsøg på at lave en ny hovedlov for det her område. Som producent af millioner af dyr til kød, mælk, æg, pels har vi en særlig forpligtelse til at gå forrest i retning af en respektfuld omgang med dyr. Vi anser ikke i Alternativet dyrehold i sig selv for uetisk, men der er behov for, at vi tager den maskinelle tilgang til vores husdyr som rene produktionsenheder op til overvejelse. Vi skal væk fra forståelsen af god dyrevelfærd som en lav dødelighed og en lav sygdomsfrekvens og hen til en empatisk helhedsforståelse af dyrene som individer, der har en naturlig adfærd og langt højere grad af følelser, som vi har et ansvar for at behandle i forhold til den forståelse.

I 2012 vedtog en række anerkendte neuroeksperter den såkaldte Cambridgedeklaration om bevidsthed. Her anerkender man, at en række undersøgelser viser, at følelser ikke forudsætter tilstedeværelsen af neocortex, altså frontallappen, som er særlig for højerestående pattedyr. Altså selv mere primitive dyr, end vi tidligere har antaget, kan have følelser og er måske i besiddelse af en større bevidsthed. Den indsigt kalder på etiske overvejelser om, hvorvidt vi bør justere på måden, vi behandler vores dyr i det danske samfund på.

For Alternativet er det indlysende, at alt for mange af landbrugets husdyr lever et liv, der er meget langt fra deres naturlige adfærd, at de lever et stresset liv, et uværdigt liv, indtil de bliver slagtet. Alternativet ønsker en gennemgribende reform af måden, vi holde dyr og omgås dyr på, så fokus flyttes til at skabe respektfulde liv med trivsel og naturlig adfærd for alle dyr.

Så det lovforslag, vi ser fremlagt her i dag, er godt nok et regelforenklingsprojekt, men da det er omkring 30 år siden, at vi sidst har gået det her område grundigt igennem, ville det være på sin plads at løfte niveauet, og det fremgår også af titlen. Vi løfter det fra dyreværn til dyrevelfærd. Dyreværn er i mine øjne at passe på de helt basale ting, at dyret ikke bliver sygt, at det ikke dør i utide, men dyrevelfærd indeholder jo langt stærkere etiske aspekter og en styrkelse af vores respekt for dyrene.

Selv i Lissabontraktaten er der jo en anerkendelse af, at dyr er sansende væsener, og det er der f.eks. ikke blevet plads til i § 2 i den foreslåede lov her. Der står, at dyr er levende væsener. Der står ikke, at de er levende og sansende væsener, og det er jo en meget vigtig forskel, når vi rykker fra dyreværn til dyrevelfærd.

Så er der forskellige andre ting, som også er blevet påpeget af nogle af de andre ordførere, f.eks. det besynderlige i, at man gerne vil inddrage dem, der holder dyrene og tjener penge på dyrene, men ikke dyrevelfærdsorganisationerne, og det vil helt parallelt som inden for naturen være rimeligt, da dyrene ikke har deres egen stemme, at dyreværnsorganisationer vil kunne gå ind og få en særlig rolle her. Så som forslaget ser ud i dag, kan vi ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for udkast til en ny dyrevelfærdslov. Vi kan se gode ting i forslaget, som indeholder mange og tiltrængte forbedringer, men vi har også problemer med flere dele af forslaget.

Først og fremmest er jeg ked af den sammenblanding, der finder sted, mellem det dyreetiske og det, der omhandler dyrevelfærd. Det bør holdes adskilt. I lighed med et par høringssvar så finder jeg, at det vil være en god idé fortsat at have denne opdeling, for selv om man har forsøgt at lave en samlelov af alle disse ting, mener jeg stadig væk det stritter.

Omkring inddragelsen af interessenter mener jeg i lighed med flere af de øvrige talere, at dyrevelfærdsorganisationerne bør inddrages på lige vilkår med landbrugets repræsentanter i lovforberedende arbejde.

Der er også mange forbedringer af mere konkret karakter, som jeg er glad for. Jeg er tilhænger af at få etableret skygge til heste; det var et problem under sidste sommers hedebølge. Jeg er stor tilhænger af udstillingsforbud mod hunde, der har fået foretaget visse operative indgreb. Jeg mener som Hestens Værn, at visse heste ikke bør holdes alene, jeg støtter, at man anvender muligheden for at komme med et sådant forbud efter afsluttende undersøgelse.

Så alt i alt er vi fra Radikales side positivt indstillet over for udkastet, men vi vil i udvalgsbehandlingen bl.a. søge en opdeling i en dyretiklov og en dyrevelfærdslov, og vi ønsker at se på interessentinddragelse, før vi kan gøre vores stilling endeligt op. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Trine Torp, SF.

Tak. En overskuelig og letforståelig lov er sådan set en fordel for alle. Det er en forudsætning for, at man kan forstå, overholde og måske endda også have en holdning til de love, som vi har i Danmark. Det er dog også nemmere sagt end gjort. Det tror jeg er noget, vi alle sammen kender til herinde: Hver gang vi forsøger at forenkle noget, er tingene også lidt mere kompleks end som så.

Vi er derfor i SF som udgangspunkt positive over for den intention, der ligger i, at lovforslaget skal forenkle lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet. Men jeg vil også sige, at vi hverken kommer til at vende tomlen op eller ned til det her lovforslag i dag, fordi der er nogle helt grundlæggende problemer i det. Altså, som udgangspunkt mener jeg, at når man laver sådan et stort stykke lovgivningsoprydningsarbejde, som det her jo er, er det faktisk en glimrende mulighed for at inddrage Folketingets partier i at diskutere dyrevelfærd, for det er ikke noget, vi gør så tit. Det er noget, vi gør i brudstykker, når der opstår konkrete problemstillinger, når vi skal lave forlig på delområder, men sådan en egentlig grundlæggende diskussion, op til at man laver en hovedlov, havde jeg foretrukket at man havde haft i den her forbindelse.

Der gemmer sig nemlig en vigtig diskussion i forhold til det her lovforslag, og det er om selve formålsparagraffen i lovforslaget. Formålsparagraffen er, når man laver en hovedlov, jo rammesættende for hele loven, og vi mener ikke, at det nuværende forslag afspejler ambitioner, som en hovedlov for dyrevelfærd bør have. Det siger nemlig ikke rigtig noget om, hvad formålet med loven egentlig er. En formålsparagraf skal egentlig ikke bare sige noget om, hvad indholdet af en lov er, den skal sige noget om, hvad formålet er. Altså, hvad det er for en retning, man gerne vil i, hvad det er, man gerne vil fremme med den her lov, er det, der ligger i ordet formål. Det bør derfor stå mere eksplicit i formålsparagraffen, at man vil fremme god dyrevelfærd, og at man vil have respekt for alle dyrs behov og den naturlige adfærd, som knytter sig til den specifikke art. Derfor kunne vi, i hvert fald i udvalgsbehandlingen, godt tænke os at prøve at komme lidt tættere på, hvordan vi kan lave en formålsparagraf, der viser noget mere retning.

Derudover indeholder lovforslaget forslag om en bredere anvendelse af bemyndigelsesbestemmelser, og jeg synes egentlig, at det er blevet sagt rigtig fint tidligere. Det kan være fint med det her med, at man muliggør, at man hurtigt kan tilpasse reglerne, hvis ny og afgørende viden opstår, men der er altså et problem i, at man samtidig laver sådan en skævvridning i forhold til, hvilke interesseorganisationer man inddrager. Vi mener ikke, at der findes noget som helst sagligt belæg for, at nogen interesseorganisationer skal have særstatus over for andre i det arbejde, og derfor skal interesseorganisationerne selvfølgelig inddrages i lovgivningsforløbet på lige vilkår.

Men der også det problem sådan rent demokratisk, altså i forhold til den demokratiske og politiske kontrol, at ved en bredere anvendelse af bemyndigelsesbestemmelser mister man jo noget af den kontrol, og det diskuterer vi jo tit, når vi snakker om, på hvilket niveau nogle bestemmelser skal ligge, om det skal ligge på lovgivningsniveau eller på bekendtgørelsesniveau. Men jeg mener bare, at på det her område har vi som Folketing også brug for at kunne følge med i, hvad det er for nogle bestemmelser, der bliver lavet. Man skal ikke bare kunne følge det i form af orienteringer, hvor man let kan miste overblikket, specielt når det er så bredt et område som det her, men ved at man får et samlet overblik over, hvad det egentlig er for nogle bestemmelser, som er blevet givet. Så jeg ved ikke, om man kan arbejde med en model som den, vi har på andre lovgivningsområder, hvor man har en egentlig redegørelse på området med et eller andet jævnt interval.

Jeg vil sige, at SF's holdning til det her lovforslag som helhed er, at både formålet og intentionerne med at lave en samlelov sådan set er rigtig gode, men vi er skeptiske over for den forenkling, der sker, for den betyder også en forringelse, den giver os i hvert fald ikke mulighed for at forbedre noget på nogen af de områder, hvor jeg synes det kunne være afgørende.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Orla Østerby, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Med L 192 er der jo primært tale om en videreførelse af gældende regler på dyrevelfærdsområdet. Formålet med loven er jo helt grundlæggende at gennemføre en forenkling af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet. Loven skal jo ses i en større sammenhæng, nemlig med arbejdet med regelforenkling på hele Miljø- og Fødevareministeriets lovområde. Lovforslaget her er jo fremsat som en ny hovedlov, der erstatter de gældende dyreværnslove. Den nye dyreværnslov vil være en rammelov for langt størstedelen af dyrevelfærdslovgivningen. De 11 love bliver jo reduceret til 1, og 40 bekendtgørelser bliver reduceret til 20. Det betyder, at det bliver mere overskueligt.

Samtidig indeholder lovforslaget noget nyt, nemlig en formålsbestemmelse, som klart siger, hvilke hensyn der varetages i loven. Med lovforslaget er det klart, at det er dyrevelfærdsmæssige hensyn, der er i centrum, men samtidig indgår ikke alene dyreværn, men også dyreetik som et væsentligt element i nutidens forståelse af god dyrevelfærd. Det Konservative Folkeparti støtter L 192.

Der er en kort bemærkning fra hr. Simon Kollerup.

Tak for det. Jeg fremhævede i min ordførertale den her passus i lovforslaget om, at regler om dyr i landbruget alene skal fastsættes efter forhandling med landbrugets organisationer. Jeg skal bare som det ene spørge ordføreren, hvordan ordføreren mener at det fremmer dyrevelfærden. Og som det andet skal jeg spørge, om ordføreren mener, at den praksis, der hermed er skitseret, er anderledes end det, der foregår i dag. Er det en ny praksis, man indfører, at det alene er med landbrugets organisationer, at man drøfter de her nye regler for landbrugets behandling af dyr?

Ordføreren.

Det er vel ret naturligt, at det er de landmænd, der har dyrene, og som har produktionen, man er i dialog med. Men det er jo sådan, at hvis vi ser på L 192, er der ikke lavet om på, at de, der har noget at bemærke og mener, at der sker overtrædelser af dyreværnsloven, kan indgive en politianmeldelse, og det kan enhver. Det betyder jo, at alle kan kloge sig og tage del i det her, hvis man har lyst til det. Det er der jo ikke ændret noget ved i lovforslaget.

Hr. Simon Kollerup.

Så forstår jeg bare ikke, hvorfor det er svært for Det Konservative Folkeparti at se for sig, at man i forberedelsen af nye regler også kan inddrage andre, der har med de samme dyr at gøre – det kan være dyrevelfærdsorganisationer eller andre med indsigt i de forhold, som omgiver de dyr, som skal være i landbruget. Jeg er fuldstændig enig i, at landbrugsorganisationerne i et givet omfang skal kunne inddrages, men lovforslaget lægger jo op til, at det alene er landbrugets organisationer. Derfor vil jeg bare spørge den konservative ordfører: Kan Det Konservative Folkeparti se for sig, at der kommer andre med ind i den proces end landbrugets organisationer?

Ordføreren.

Alle organisationer og også Dyrenes Beskyttelse er jo velkommen til at følge op på den måde, landbruget drives på. Og hvis man mener, at der er noget at komme efter, er organisationerne jo i deres fulde ret til at anmelde de landbrug, der ikke overholder loven. Og så vil jeg sige, at det jo vil være meget unaturligt, hvis det ikke er netop landbruget, som man hører i forbindelse med det her arbejde. Så må jeg også gøre hr. Simon Kollerup opmærksom på, at formålet med lovforslaget jo ikke er specifikt at gå ind og pille i alle de her betænkninger, der er skrevet i forbindelse med lovgivningen, men alene at forenkle den.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det miljø- og fødevareministeren.

Mange tak for det, formand. Og endnu en gang tak til alle ordførerne for gode indlæg og for klare synspunkter. Jeg synes, vi har haft en god debat om flere elementer i det her lovforslag.

Formålet med og hovedelementet i det her lovforslag er jo altså, at vi gennemfører en forenkling af lovgivningsstrukturen på dyrevelfærdsområdet. Vi har haft det her arbejde med lovkompasset, hvor vi så siger, at vi gerne vil gøre lovgivningen enklere, simplere og mere tilgængelig, og derfor skal man altså også se loven i den sammenhæng. Så hensigten med den her nye hovedlov er at erstatte den gældende dyreværnslov og altså lave en rammelov for langt størstedelen af dyrevelfærdslovgivning. Med det lovforslag, vi behandler i dag, foreslås en række dyreartsspecifikke love på området ophævet, og med hjemmel i den nye dyrevelfærdslov vil der så blive fastsat nye dyreartsspecifikke bekendtgørelser, som skal indeholde de materielle bestemmelser, som i dag er fastsat i de artsspecifikke love.

Den her nye struktur på dyrevelfærdsområdet betyder, at vi, når lovforslaget vedtages og loven er sat i kraft, vil have reduceret 11 love og ca. 40 bekendtgørelser til én dyrevelfærdslov og ca. 20 bekendtgørelser på dyrevelfærdsområdet. Det synes jeg sådan set også har en værdi.

Med lovforslaget er der primært tale om en videreførelse af de gældende regler på dyrevelfærdsområdet. Jeg har hørt mange synspunkter om, at loven burde handle om noget andet eller burde tage grundigere fat om hele dyrevelfærdsområdet, men formålet her har altså været en regelforenkling og at videreføre gældende regler på området. Der er enkelte regler, som bliver ændret eller ophævet, f.eks. klippekortsordningen på transportområdet, men det er vigtigt for mig at understrege, at hensigten med lovforslaget og den nye regelstruktur er at videreføre gældende regler og for de flestes vedkommende altså i bekendtgørelsesform. Med lovforslaget her vil det blive lettere for både landmænd og andre interessenter at hente viden om de regler, som er afgørende for, om dyrene trives, og om dyrene har det godt, og vi får med det her lovforslag en ny dyrevelfærdslov, der bygger på grundige overvejelser, hvor mange vinkler er blevet vendt.

Der har været nedsat eksterne ekspertfora, som har haft modernisering af dyrevelfærdsreglernes struktur for øje, og de er kommet med udtalelser om strukturen for en fremtidig dyrevelfærdslovgivning, og forslaget til den nye lov her har altså taget udgangspunkt i de anbefalinger, som er kommet herfra. Regeringens forslag til en ny dyrevelfærdslov forudsætter en ophævelse af dyreværnslovens § 4, stk. 2, og det har også været genstand for nogen diskussion her, og det er den, der siger, at særligt indgribende regler, der berører landbruget, skal fastsættes ved lov. Formålet med ophævelsen af § 4, stk. 2, er at sikre en mere dynamisk regelproces, ved at regler fremover kan udstedes ved bekendtgørelser. Jeg mener sådan set, at det er i alles interesse, at reglerne hurtigere og på en mere fleksibel måde kan tilpasses og ændres for at sikre, at reglerne om dyrevelfærd også afspejler den nyeste viden og, kan man sige, den verden, vi lever i.

Regler om dyrs opholdsrum og opholdsarealer vil typisk vedrøre forhold, som kan få vidtrækkende erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget, og derfor videreføres med lovforslaget en bestemmelse om, at landbrugets organisationer skal inddrages i forhandlinger om nye eller ændrede regler om dyrs opholdsrum og opholdsarealer, som altså kan have indgribende betydning for landbruget. Det har også været genstand for nogen diskussion her i dag, og det er altså det, der er baggrunden herfor.

Lovforslaget indeholder som noget nyt en formålsbestemmelse, som vi også har haft drøftet lidt. Den siger, i min optik i hvert fald, klart, hvilke hensyn der varetages med loven. Og med det foreslåede lovforslag er det klart, at det er de dyrevelfærdsmæssige hensyn, som er i centrum, men samtidig indgår ikke alene dyreværn, men også dyreetik som et væsentligt element i nutidens forståelse af god dyrevelfærd.

Jeg synes, det giver god mening med en formålsbestemmelse, som præciserer, at loven ikke alene finder anvendelse for dyrevelfærdsmæssige forhold, men også giver mulighed for at fastsætte regler, som altså har et dyreetisk sigte. Vi har alle sammen en interesse i, at vi får en ny dyrevelfærdslov, som både vil være mere brugbar, fordi den vil skabe et bedre overblik, og som kan være fremsynet, fordi den vil kunne imødekomme, at vi lever i en stærkt foranderlig verden. Det mener jeg egentlig vi er lykkedes med med forslaget til den nye dyrevelfærdslov. Jeg har også hørt bemærkningerne og kommentarerne i dag og ser på baggrund af dem frem til udvalgsbehandlingen af lovforslaget, og jeg takker for debatten her i dag.

Der er nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Simon Kollerup.

Tak for det. Ministeren kommer jo i Folketingssalen i dag og modtager fra start en kritik fra et flertal i Folketinget for ikke at have tilrettelagt en proces, hvor Folketingets partier har været involveret i tilblivelsen af en ny hovedlov, altså en vægtig lov på dyrevelfærdsområdet. Jeg noterede, at Dansk Folkepartis ordfører sagde:

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at loven havde set noget anderledes ud, hvis Dansk Folkeparti var blevet inddraget i behandlingen af den. Det skete ikke, og det er trist.

Hvorfor har ministeren frembragt en ny hovedlov, uden forudgående at have haft politiske forhandlinger eller drøftelser med Folketingets partier?

Ministeren.

Som jeg prøvede at sige i min tale her før – hvilket så åbenbart ikke var fuldstændig klart som kurvand – så er formålet med den her lov en forenkling. Det er ikke at fastsætte nye regler om dyrevelfærd og omkalfatre det system, vi kender derfra, men at sige: Lad os lave en forenkling af de mange love og de mange bekendtgørelser, vi har i dag, og få det samlet i en rammelovgivning, og lad os så i bekendtgørelser udmønte det, der vedrører de sådan mere dyreartsspecifikke forhold. Og den del af det drøfter jeg glad og gerne.

Men det her er jo det, der fastsætter rammen for, hvad det er, vi taler om, så derfor havde jeg en forestilling om, at det var godt at få den ramme på plads. Og det mener jeg egentlig stadig væk.

Hr. Simon Kollerup.

Der kommer ikke nogen nye regler, siger ministeren. Så kunne jeg godt tænke mit at spørge: Involveres andre organisationer end landbrugets organisationer i dag, når man i ministeriet fastsætter regler af indgribende karakter om dyr i landbruget, altså som ikke beror på nogen forpligtelser af international karakter? Involverer man da andre end landbrugets organisationer? Jeg spørger jo, fordi der står i lovforslaget, at det skal være landbrugets organisationer, der skal involveres. Ministeren siger så, at der ikke er noget nyt i loven. Og så vil jeg bare gerne vide, hvad praksis er i dag.

Ministeren.

Som jeg sagde i min tale her for lidt siden – som vist også findes som udskrift om nogle timer – så er formålet med loven ikke at lave nogle ændringer. Men jeg sagde også, at der er visse små justeringer og ændringer i loven. Så det med, at den er fuldstændig som det, vi har haft tidligere, skal jeg ikke tages til indtægt for.

Når landbrugets organisationer er særlig fremhævet her, er det, fordi den særstatus, som de i dag har i dyreværnslovens § 4, stk. 2, fjernes. Og derfor ønsker vi altså at tilføje den et andet sted, fordi det kan have meget store konsekvenser. Men selvfølgelig lytter jeg og mit ministerium til alle de parter, der har kloge ting at sige på det her område i dag.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Jamen jeg synes sådan set, det er skuffende, at det udelukkende er den her regelforenkling, som er i fokus for det, regeringen vil præstere, især når man har set, hvad det er for en udvikling i den animalske produktion, der er sket siden 1991, og hvad der egentlig er behov for at der bliver ændret på.

Med hensyn til det her med at give landbruget en særlig ret til at komme ind og blive inddraget forud for at der udarbejdes forslag og regler, vil jeg sige, at jeg ikke synes, vi fik et helt klart svar. Er det, der nu præciseres i en lovgivning, det, der sådan set har været praksis i de seneste år under denne regering og under Venstreregeringen? For altså, der havde vi jo nogle sager, hvor landbruget var inde og formulere ting og sager for ministre. Og der kan man sige, at det jo egentlig er lidt en fordel, at det, man praktiserer, står i en lov.

Så jeg er egentlig interesseret i at vide, om det, man nu får skrevet her, bare er en præcisering af den praksis, som der er blevet gennemført de sidste knap 4 år hos de regeringer, vi har set.

Ministeren.

Hr. Søren Egge Rasmussen fremfører med vanlig sans for det dramatiske nu også sine konspirationsteorier her i Folketingssalen. Som jeg svarede hr. Simon Kollerup umiddelbart før det her spørgsmål – og det er derfor, det undrer mig lidt, at det ikke er fuldstændig krystalklart, hvad jeg mener – er den særstatus, som landbruget i dag har i § 4 stk. 2 i dyreværnsloven, ikke længere gældende, fordi den bestemmelse ikke længere findes. Og det er derfor, at bestemmelsen så videreføres andetsteds.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Men med den her særstatus, som landbruget så har, kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ministeren, om ikke ministeren kan se konturer af, at der faktisk har været noget, der har udviklet sig siden 1991, som vi bør tage hånd om. For vi er endt i en situation, hvor en so i gennemsnit får 18 grise i stedet for de knap 12, som tilfældet var, tilbage da man lavede den sidste store ændring. Der er 24.000 smågrise, som hver dag dør i det danske landbrug – 9 millioner om året.

Jeg synes, der ligesom er grund til at kigge på, om ikke der er noget dyrevelfærdsmæssigt, der kunne gøres bedre. Kan ministeren ikke se, at der er en anden opgave end regelforenkling, som trænger til at blive udført?

Ministeren.

Der er mange andre opgaver end regelforenkling, der trænger til at blive udført. Det betyder jo så ikke, at vi ikke skal lave en regelforenkling. Altså, det er sådan lidt det, man på moderne dansk kalder whataboutery: Jamen der findes andre problemer – hvorfor håndterer vi ikke dem først?

Jeg synes, det er vigtigt at lave en regelforenkling; jeg synes søreme også, det er vigtigt at få taget fat om nogle af de udfordringer, som hr. Søren Egge Rasmussen også sætter fingeren på her. Det er derfor, vi har en svinehandlingsplan; det er den, der håndterer det. Og det er ikke den lov, vi behandler i dag. Så selv om hr. Søren Egge Rasmussen har et ønske om, at loven handlede om noget andet, betyder det jo ikke, at vi ikke tager hånd om de bekymringer andetsteds.

Så er det fru Karina Due, værsgo.

Tak for det. Nu er jeg godt klar over, at ministeren ikke har været minister i hele den periode, hvor jeg har været dyrevelfærdsordfører, men kan ministeren ikke godt forstå, at jeg bliver lidt skuffet, når jeg gentagne gange i løbet af de sidste snart 4 år har fået at vide, at det der tager vi med, når vi alligevel skal revidere dyreværnsloven, og det der venter vi med, til vi skal revidere dyreværnsloven, og så viser det sig – der er noget med noget forventningsafstemning her – at dyreværnsloven sådan set slet ikke skal revideres, den skal bare forenkles. Jeg ved godt, at ministeren jo arver nogle løfter, som han ikke selv kan tages til indtægt for, men kan ministeren ikke godt forstå, at man bliver lidt ærgerlig over, at man ikke kan gøre det arbejde, man gerne ville?

Ministeren.

Det kan jeg sagtens forstå, og jeg skal ikke fralægge mig noget som helst. Det er jo åbenbart sådan, at når man træder ind ad døren i et ministerium, så vedgår man arv og gæld, om man så må sige. Jeg er ked af, hvis der har været en forventningsafstemning, som er kørt i hegnet undervejs. Når det er sagt, så er det her er en rammelov, og som jeg også sagde i min tale før, så er det her rammeloven, som fastsætter de generelle rammer, og så har vi altså de her bekendtgørelser, som er på dyreartsniveau. Med de forslag, som jeg har hørt fra fru Karina Due, så er det måske mere relevant at tage de drøftelser i den sammenhæng. Jeg vil dog sige, at de ting, der trods alt er ændret i loven her sammenholdt med tidligere, jo er det, der vedrører dyretransporter, nemlig den aftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti med en i øvrigt fremragende indsats af fru Karina Due i december måned, og det er bestemmelserne, der vedrører muligheden for at begrænse eller standse hold af vilde dyr i cirkus, som fru Karina Due også skal have en meget, meget stor del af æren for.

Fru Karina Due.

Det siger jeg tusind tak for. Formålsparagraffen synes jeg er sindssygt vigtig, fordi den ligesom er fundamentet for hele vores måde at lave dyrevelfærd på her i Folketinget. Jeg synes bare, at det er så vigtigt, at vi får de ekstra ting puttet ind, som jeg har snakket om. Vil ministeren være villig til, at vi kigger på en anden formulering af formålsparagraf 1 og 2?

Ministeren.

Jeg står her med formålsparagraffen foran mig og det med, at loven har til formål at varetage dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske hensyn: Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse og angst, varigt men og væsentlig ulempe, og så fortsætter den dernedad. Jeg synes egentlig, at det meget godt udstikker rammen for, hvad det er, vi vil med det her, at det ikke blot er dyre værn , altså det med at beskytte dyrene, men at det handler om hele dyrevelfærden, altså også den måde, vi holder dyrene på. Jeg hørte godt kommentarerne fra Radikale Venstre omkring dyreetik. Jeg mener nu, det er vigtigt at få det med i den her sammenhæng også.

Så er det hr. Christian Poll.

Noget af det, som jeg fremførte i min tale, og som er sket de sidste 30 år, er jo den her anerkendelse af følelseslivet hos dyr, og jeg vil høre, om ministeren kender til den her Cambridgedeklaration, som jeg nævnte, fra 2012, hvor en række forskere jo anerkender, at man ikke behøver en frontallap for at have et rigt følelsesliv. Altså, erkendelsen skal forstås sådan, at der måske er følelser hos langt mere primitive dyr, end vi hidtil har troet. Bør man ikke tage de overvejelser med, når man kigger på en ny dyreværnslov her i 2019?

Ministeren.

Jo, og det åbner loven jo som sådan også mulighed for, og det var også noget af den kritik, fru Karina Due nævnte i forhold til det med at være sansende væsener. Jeg er med på, at den her diskussion foregår, og at nogle mener noget på det område, og det er nogle meget kvalificerede mennesker. Men mig bekendt er vi altså ikke et sted, hvor vi kan sige, at snegle, insekter og andre har samme, jeg var ved at sige følelsesregister, og det er ikke det, jeg mener, men så samme evne i forhold til sansning, som vi ser hos andre dyr. Det er derfor, at vi har den her sondring. Men der er jo selvfølgelig muligheden for, at de dyr også kan medtages her i loven, hvis det viser sig, at der er dokumentation for, at de også er sansende væsener.

Hr. Christian Poll.

Det er jeg glad for at høre, altså at der er muligheder der. Jeg tænker, at tiden vil være moden til, at man bygger sådan noget decideret ind i lovgivningen, så man har en anerkendelse af, at det er det vidensniveau, vi har i dag. Det er jo ikke bare en idé, der kommer fra nogle forskere; det er noget, der simpelt hen står i Lissabontraktaten, altså det med, at dyr sanser. Det er jo et generelt anerkendt skifte, der er foretaget igennem de sidste 10-20 år i forståelsen af dyrene.

Ministeren.

Jamen jeg står sådan set fast på, at når vi har den fornødne dokumentation – der mener jeg altså ikke vi er endnu, men lad os endelig tage en drøftelse omkring det – for, hvilke dyrearter der er sansende væsener, herunder insekter og snegle, så skal de selvfølgelig også være omfattet på lige vilkår. Når der er en diskrimination, kan man sige, i dag mellem dyrearterne, så er det altså, fordi vi ikke finder det godtgjort, at der er den her sansning hos de dyr.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.