Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 27:

Forslag til lov om ændring af fondsbeskatningsloven og ligningsloven. (Mere robuste skatteregler for truster som opfølgning på Skattelovrådets rapport).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet.

Formålet med lovforslaget her er at sikre, at skattereglerne gøres mere robuste i forhold til såkaldte truster, som potentielt kan anvendes til skatteunddragelse, fordi de befinder sig i en juridisk gråzone og ikke som sådan har eksisteret i dansk ret. Lovforslaget følger op på de anbefalinger, som Skattelovrådet har givet vedrørende truster i Danmark i rapporten »Styrket indsats mod skattely – Trusts« fra marts 2018. Der foreslås ændringer af fondsbeskatningsloven og ligningsloven.

Først lige lidt om historikken for det: Skattelovrådet, som er kommet med nogle anbefalinger, som bliver omsat til et lovforslag nu og forhåbentlig til lovgivning hurtigt, blev jo vedtaget i forbindelse med en bred aftale i Folketinget om retssikkerhedspakke II, hvor vi altså har fået et råd, der kan konsulteres om forskellige dele af vores skattelovgivning. Da det så heldigvis lykkedes at skabe et flertal, der fremtvang forhandlinger om en styrket indsats i forbindelse med skattely, blev en af de opgaver, Skattelovrådet fik, altså at se på forskellige elementer omkring lovgivningen, der kan gøre Danmark mere robust i forhold til at undgå skatteunddragelse og brug af skattely, og en af tingene, som bl.a. vi gjorde et nummer ud af, var altså at få behandlet det her spørgsmål om truster.

En trust er jo en særlig konstruktion, som er særlig udbredt i de angelsaksiske Common Law-lande og jo ikke mindst deres tilhørende oversøiske territorier, og er noget af det, som er notorisk berygtet for at blive brugt til at unddrage skat i stor stil via skattely og via den her form for fondskonstruktion. Der er en stifter, der overfører aktiver til en anden person, en trustee, med instruktion om at forvalte de aktiver til fordel for en eller flere begunstigede, beneficiaries, og hele det her spørgsmål om, hvem der ender med at være den egentlige ejer af de her midler, er jo så noget af den usikkerhed, der kan bruges til at undgå at betale korrekt skat.

Skatteministeren siger i lovforslaget, at det har til formål at følge op på de anbefalinger, som er indeholdt i Skattelovrådets rapport og altså en række ændringer med en ny hjemmel til beskatning af truster, der administreres fra Danmark. Vi skal altså undgå den situation, at en trust, der er oprettet i udlandet, men administreres fra Danmark, ender med ikke at betale skat nogen steder. Der er nye regler til at imødegå situationer, hvor en trust kvalificeres forskelligt i Danmark og andre lande. Der er et spørgsmål om at pålægge en indskudsafgift på 20 pct. på båndlagt kapital uden kapitalejer, og at værnsreglen i den her lovs § 16 K udvides, så reglen også gælder ægtefæller eller andre nærtstående, og således at den kan anvendes, uanset at stifteren eller indskyderen aldrig har været fuldt skattepligtig. Kort fortalt er der nogle tiltag, som gør den danske lovgivning mere robust, som vi jo ynder at kalde det, i forhold til at undgå misbrug af de her truster.

Det er ikke godt at vide, hvad der er sket i mellemtiden. Der fremlægges ikke rigtig nogen tal på, hvad vi mon kan være gået glip af i Danmark på grund af de her uklarheder omkring beskatningen af truster, men det er en væsentlig del af problemstillingen i forhold til at mindske brugen af skattely og komme den skatteunddragelse til livs, der koster de europæiske lande milliarder af kroner hvert år. Det er helt åbenlyst, og vi er glade for, at vi har været med til at fremprovokere den her undersøgelse fra Skattelovrådet, og at vi altså nu får en gennemførelse af de her fornuftige tiltag i loven. Så vi støtter det fuldt og helt.

Tak for det. Vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som det også blev nævnt af den foregående ordfører, er baggrunden for det her lovforslag, at vi for et godt stykke tid siden lavede »Aftale om Retssikkerhedspakke II«, hvori et af elementerne er, at der blev etableret Skattelovrådet, som vi kunne bede om at undersøge forskellige dele af vores skattelovgivning.

Den første opgave, det fik, var faktisk at kigge på brugen af skattely og på, om de danske regler var robuste og holdbare nok til at undgå det. Rådet afgav en rapport i marts 2018, hvor de kom med en lang række af klare anbefalinger i forhold til brugen af truster. Det er så det, som udmøntes i det her lovforslag, hvormed vi får det strammet op og gjort de danske regler noget mere robuste og på den måde også kan undgå, at vi også taber skatteprovenu, fordi folk sidder og spekulerer via den vej.

Det synes vi da er ganske fornuftigt, så fra Dansk Folkepartis side kan jeg sige, at vi støtter det her lovforslag.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har kommentarer. Fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Som de foregående ordførere har sagt, følger lovforslaget her op på de anbefalinger, som er indeholdt i Skattelovrådets rapport om truster, der hedder »Styrket indsats mod skattely – Trusts«, den er fra marts 2018 og er blevet offentliggjort i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget.

Som det også blev nævnt af andre, blev Skattelovrådet nedsat, da vi indgik »Aftale om Retssikkerhedsparke II – Borgeren skal stå stærkere«, og da samtlige partier i Folketinget i maj 2017 indgik aftalen om at styrke indsatsen mod international skatteunddragelse, bad vi i den forbindelse Skattelovrådet om at se på, hvordan vi kunne sikre tilstrækkelig robuste danske regler, herunder håndtering af truster, og om de nye regler om beskatning af stifteren af truster udgør et tilstrækkeligt værn. Trust er nemlig et angelsaksisk begreb for fond og har derfor ikke tidligere været nævnt i dansk lovgivning. Derfor skal det nu sikres, at det indgår i dansk lovgivning, så vi sikrer borgernes rettigheder, men også sikrer, at der er en fælles forståelse af begrebet og en beskatning af truster. På den måde kan vi også få lukket eventuelle mulige smuthuller i lovgivningen. Så vi udnytter sådan set det råd, som vi har nedsat, nemlig Skattelovrådet, for første gang her ved at sikre, at de giver os en ekspertudvalgsanalyse af god og fornuftig skattelovgivning i forbindelse med truster.

Mere specifikt præsenteres med lovforslaget en række nye regler, som medvirker til at gøre de gældende regler på området mere robuste. Som det første kan jeg nævne, at en trust skal beskattes efter reglerne i fondsbeskatningsloven. Det forslås, at en trust beskattes på samme måde som en fond, og det vil sige efter skattelovgivningens almindelige regler. Med hjemmelen vil der være konsistens i og kontrol med beskatning af truster, der administreres fra Danmark. Det kommer både stifterne og den danske stat til gode.

Endvidere kommer der nye regler med henblik på at imødegå de situationer, hvor en trust kvalificeres forskelligt i Danmark og i et andet land. På nuværende tidspunkt er det sådan, at en trust kvalificeres forskelligt i Danmark og i mange andre lande, og det kan være problematisk. Vi finder det derfor helt retfærdigt, at der indføres nye og mere robuste regler for at undgå fifleri og komplikationer i forhold til den skattemæssige behandling af truster på tværs af landegrænser.

Derudover indfører vi en beskatning af båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer. Det foreslås, at der pålægges en indskudsafgift, hvilket også den socialdemokratiske ordfører nævnte, på båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer eller rentenyder, når kapitalen båndlægges af en dansk skattepligtig fysisk eller juridisk person. Det foreslås, at indskudsafgiften udgør 20 pct. af den båndlagte kapital. Indskudsafgiften skal dog kun pålægges årlige båndlæggelser, der overstiger 10.000 kr.

Derudover indfører vi en mere robust værnsregel om beskatning ved stiftelse af truster. Med lovforslaget gør vi også værnsreglen mere robust ved beskatning af truster, der bliver stiftet, og på den måde sikrer vi, at man ikke kan omgå dansk beskatning ved at etablere truster i udlandet.

Endelig indfører vi, at transaktioner med truster skal omfattes af armslængdeprincippet, og det foreslås derfor, at de skattepligtige, der har stiftet en trust eller indskudt beløb i en trust, bliver skattepligtige af indkomsten fra trusten, og på den måde undgår vi, at stiftere kan spekulere i penge i trusten.

Vi i Venstre er glade for den her rapport, og vi er glade for belysningen af et meget kompliceret lovområde, og vi kan derfor støtte lovforslaget.

Jeg skal hilse fra den konservative ordfører, som desværre ikke har mulighed for at være til stede, og sige, at De Konservative også støtter forslaget.

Tak for det. Hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Det her er jo en udløber af den skattelyaftale, som alle Folketingets partier var med i, og som vi er meget glade for. Bekæmpelse af skattely har været en mærkesag for os i Enhedslisten i mange år – ligesom det faktum, at mange virksomheder på grund af forskellige huller i skattelovgivningen år efter år kan slippe med at betale nul kroner eller næsten nul kroner i skat ved brug af skattely og de muligheder, der er i forbindelse med det. Det er jo også en af de finter, der kan bruges til at undslå sig for at betale til fællesskabet i den sammenhæng.

Den skattelyaftale, som vi lavede, har igangsat en række gode, men også nødvendige initiativer for at bekæmpe de samfundsskadelige skattely. Vi er langtfra i mål, men man må konstatere, at vi bid for bid jo faktisk får styrket lovgivningen i de her år, og tingene går i den rigtige retning.

Vi har jo bl.a. også fået bedre styr på at registrere de reelle ejere, altså dem, som reelt står bag et firma, og som ikke skal kunne gemme sig bag stråmænd eller andre for at skjule, hvor formuerne kommer fra, eller hvor de er på vej hen. Det er jo med til at styrke grundlaget for, at vi kan få betalt den skat til vores fælleskasse, som skal betales. Så vi støtter selvfølgelig også det her forslag.

Der er rigtig mange gode initiativer i Skattelovrådets rapport om truster. Det er jo et kompliceret område, som også er fremmed for mange borgere i vores land, da det jo er i udlandet, man især bruger den her form. Så det er jo sådan, at truster ikke skal bruges til undslå sig for skattebetaling, og lovforslaget indebærer udelukkende stramninger af lovgivningen. Det er derfor et godt lovforslag, og Enhedslisten kan selvfølgelig støtte det.

Tak. Hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg tror, at alle kan være enige om, at vi skal have gode værnsregler, så vi kan undgå, at truster kan anvendes til skatteunddragelse i Danmark. Så det er altså kun godt, at vi får etableret klare regler, så der ikke efterlades muligheder for at omgå de her lidt komplicerede forhold. Så vi støtter selvfølgelig lovforslaget.

Hr. René Gade, Alternativet.

Som mine kollegaer har sagt, er det jo for at imødekomme misbrug af truster og potentielt skattely. Vi er i Alternativet glade for det samarbejde, der er i Folketinget, om, at vi skal have gjort noget ved det her, og vi er fuldstændig enige – og det er jo først lige begyndt, som også en af min kollegaer sagde. Jeg vil da bare sige, at jeg ikke tror, at vi var kommet så langt, hvis der ikke havde været whistleblowere. Jeg tror ikke, at vi var kommet så langt, som vi er nu, hvis det ikke havde fået et massivt fokus her fra Christiansborg fra flere partier. Så min opfordring er: Hvis man oplever noget, som man ikke synes er, som det skal være, hvis det strider imod ens egen integritet, så skal man, selv om det svært, sige nej.

Vi må have skabt nogle systemer, så man kan sige fra. Det gælder, hvis man er her i Folketinget, eller hvis man er i en kommune og ikke synes, at man kan yde den service til borgerne, man skal, eller hvis man er i en privat virksomhed og faktisk synes, at man gør noget, der er skidt for samfundet. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at man kan gøre det. Man skal også tænke på sin egen sikkerhed og på, hvordan man selv kan komme videre. Men hvis man har mulighed for at gøre det, er det det, der i dag og for tiden gør, at vi politikere kan træffe nogle gode beslutninger og måske rette op på et system, der er ødelæggende for samfundet.

Tak. Hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Det her lovforslag er et rigtig godt eksempel på det samarbejdende folkestyre, for uanset om man vil have højere eller lavere skatter, er vi jo alle sammen enige om, at folk skal betale den skat, som vi har aftalt, og ikke snyde og unddrage sig det. Det ser vi jo desværre en del eksempler på, hvor meget, meget store beløb bliver flyttet rundt mellem lande på en måde, så der ikke betales skat. Derfor satte vi os ned, alle partier, og kiggede på forskellige initiativer, vi kunne tage her i Danmark, men også på EU-plan og internationalt plan. Et af dem var at bede Skattelovrådet om at kigge på truster, og de er så kommet med en rapport med forskellige initiativer, som man kan tage. Det er de initiativer, der ligger i lovforslaget her, og dem kan vi med glæde støtte, så vi kan få de bedst mulige regler til at undgå skatteunddragelse.

Fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Mine kolleger har redegjort så fint for forslaget, der jo netop er et resultat af Skattelovrådets rapport. Jeg synes, det er rigtig godt, at vi har et Skattelovråd, og det er selvfølgelig altid i sidste ende en politisk beslutning, hvad vi skal gøre. Selv om problematikken med truster ikke er særlig præsent i Danmark, er det noget, vi kan se er en stor udfordring i andre lande. Derfor synes jeg også, det er rettidig omhu at indføre den her lovgivning og stramme op. Og SF kan selvfølgelig støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har ønsket at kommentere, og så er det skatteministeren. Værsgo.

Tak for det. Som jeg hørte det, bakker alle Folketingets partier op om lovforslaget, og der er jo ikke nogen grund til, at jeg som minister står her og redegør for indholdet, for det har flere skatteordførere på rigtig fin vis gjort her fra talerstolen. Bare fordi man gentager noget flere gange, bliver det ikke nødvendigvis mere rigtigt af det, men i denne sag er det nu rigtigt, hvad alle har sagt, nemlig at Skattelovrådet, som vi har nedsat i fællesskab som led i en bred politisk aftale mellem alle Folketingets partier om at bekæmpe ulovlig skatteundgåelse og skattely, er kommet med en anbefaling om at rydde op i det her spørgsmål om truster, hvilket er en måde, hvor man – måske lovligt, måske ulovligt, i hvert fald er det en klar gråzone – kan undgå at betale skat bl.a. ved at oprette truster; jeg tror, det er mest kendt fra Storbritannien.

Vi er jo i en tid, hvor det, vi må forvente af borgere og virksomheder, er, at de overholder loven. Men jeg tror også – set i lyset af det, man ser med hvidvask i bankerne og udbytteskat på skatteområdet – at det er vigtigt at minde dansk erhvervsliv om det. Det har de fleste heldigvis forstået, men der er stadig væk nogle, der ikke forstår, at bare fordi noget er lovligt, kan det godt være en forretningsmæssigt uklog beslutning; klog på den korte bane, uklog på den lange bane.

Der gør man sig selv en bjørnetjeneste, hvis man bevæger sig ind i gråzonen og går ind i at lave aggressiv skatteplanlægning, der måske er lovligt den dag, man gør det, men man bliver ramt af en – i øvrigt rimelig – offentlig debat efterfølgende om, om det, man har gjort, er moralsk forsvarligt. Og derfor skal man tænke sig grundigt om. Det, der er lovligt, er ikke nødvendigvis klogt, og hvis man ikke tænker sig om, kommer man i hvert fald i en situation, hvor lovgivere vil gribe ind og stramme op på reglerne.

Det har vi gjort på en række områder i min tid som skatteminister med bred opbakning fra Folketinget – og det vil jeg gerne kvittere for – hvor vi har lukket huller, hvor noget var lovligt, men urimeligt, og det er blevet gjort ulovligt, så vi har fået genoprettet rimelighed i vores skattebetaling. Og det er ikke rimeligt, hvilket Skattelovrådet også peger på, at man kan bruge truster til at undgå at betale den rigtige skat og en rimelig skat i Danmark. Og derfor er jeg også glad for opbakningen og vil gerne kvittere for den modtagelse, der har været her i Folketingssalen i dag. Jeg ser frem til en god og forhåbentlig grundig behandling af lovforslaget i Skatteudvalget.

Tak til skatteministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.