Spm. nr. S 1217

1) Til finansministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvad er ministerens holdning til, at Frankrig og Tyskland vil lave en genopretningsfond på 500 mia. euro i kølvandet på coronakrisen, og kan den danske regering garantere, at Danmark ikke kommer til at hæfte for det lån, som skal finansiere fonden?

Værsgo.

Tak, formand. Hvad er ministerens holdning til, at Frankrig og Tyskland vil lave en genopretningsfond på 500 mia. euro i kølvandet på coronakrisen, og kan den danske regering garantere, at Danmark ikke kommer til at hæfte for det lån, som skal finansiere fonden?

Ministeren, værsgo.

Tak for det. Det fransk-tyske udspil flugter på flere områder med danske ønsker, mens det på andre områder afviger fra vores ønsker. Vi er f.eks. enige i behovet for, at vi fokuserer hjælpen på dem, der er hårdest ramt, at der er tale om midlertidige og helt ekstraordinære tiltag, og at vi bliver nødt til at forhandle om den fulde regning samlet, når vi skal blive enige om MFF'en. Det fransk-tyske udspil indeholder også fornuftige tanker om, at vi skal være bedre forberedt på en eventuel ny sundhedskrise på europæisk niveau, og det ligger også i forlængelse af det udspil, som statsministeren har været med i.

Det er positivt, at man i Frankrig og Tyskland deler de danske ønsker om, at genopretningsplanen skal bidrage til den grønne og den digitale omstilling. Omvendt er det ikke nogen hemmelighed, at Danmark, Sverige, Østrig og Nederlandene ikke går ind for fælles gældsstiftelse med overførsel mellem landene.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men hvad betyder det, finansminister? Det er jo det, vi har brug for at vide. Betyder det, at regeringen er klar til at nedlægge veto? For nu har vi set den her dans om den varme grød, igennem jeg ved ikke hvor lang tid, hvor regeringen har markeret sig og fået taget billeder sammen med de tre andre landes ledere osv. Det er rigtig, rigtig flot, men hvad betyder det? Vi har brug for en klar garanti for, at danske skatteydere ikke kommer til at kaste penge i endnu en hjælpepakke til Sydeuropa. Jeg kan også læse i tyske medier, at Europa-Kommissionen vil finansiere det ved at lave en ny virksomhedsskat. Altså, EU skal ikke bare leve af bidrag direkte fra medlemslandene, som vi trods alt kan debattere og videresende her fra Folketinget, men man vil have mulighed for direkte at opkræve skat. Der har jeg bare en forventning om, finansminister, at regeringen leverer mere end ord, og at man også sætter handling bag, nemlig ved at Danmark siger fra.

Jeg kan huske, at statsministeren på et tidligere tidspunkt, da der var et mindre ambitiøst forslag end det, vi har fået fremlagt i dag, kaldte det for gak. Altså, det mindste, man kunne forvente, var da så, at vi i dag havde hørt en statsminister kaldte det for gakgak, for det er jo kun blevet værre. Det går ikke i den retning, som regeringen ønsker. Derfor har vi altså brug for et klart svar: Er man villig til og har man modet til at bruge vetoretten for at stoppe det her vanvittige fantasiprojekt, som Europa-Kommissionen nu efter inspiration fra Merkel i Tyskland og Macron i Frankrig har sat i søen? Eller ender det i et eller andet mudret kompromis, hvor man kommer hjem med slipset hængende halvt nede om brystet og siger: Ja, vi kæmpede for sagen, men ...?

Vi har brug for et klart svar, især i dag, efter at Kommissionen er kommet med et endnu vildere forslag. Nu er det ikke – i gåseøjne – bare 500 mia. euro, som det Frankrig og Tyskland foreslog. Næh, nu er det altså 750 mia. euro, dvs. 5.600 mia. kr., som man igen vil sende sydover. Derfor må jeg bare sige, at det nu virkelig er i ellevte time, at regeringen siger de magiske ord, hvis man er villig til det.

Ministeren, værsgo.

Jamen regeringen har været meget klar: Vi står sammen med Sverige, Østrig og Holland som de budgetrestriktive. Man skal jo huske på, at de penge, vi bruger i EU-budgettet, skal bruges fornuftigt – bl.a. til grøn omstilling – og der er bestemt plads til forbedring, når man ser på, hvordan nogle ting foregår i EU. Hvis man skal bruge flere penge på budgettet, er det jo så penge, vi ikke kan bruge herhjemme. Det er også baggrunden for, at vi sammen med ... (Den fg. formand (Annette Lind): Tak til finansministeren!) Nå.

Værsgo, spørgeren.

Nu er det jo ikke første gang, man prøver med en hjælpepakke over for Sydeuropa. Det er jo blevet sådan en fast vane inden for euroen, at de nordeuropæiske lande og Tyskland – og Danmark har jo også via EU-budgettet nogle gange gjort det – skal sende penge sydover. Men når det hele tiden er nødvendigt, er der jo noget, der tyder på, at det ikke er den rigtige kur. Så hvordan kan finansministeren overhovedet være sikker på, at det hjælper den her gang, bare fordi der er kommet flere nuller på checken? Altså, problemet er jo grundlæggende, at de sydeuropæiske lande er fanget i en eurokonstruktion, hvor de ikke passer ind. Og derfor er man nødt til enten at gøre kort proces eller sige til de danske skatteydere: Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?

Tak for det. Finansministeren.

Jeg tror, man i al stilfærdighed må konstatere, at coronavirussen også har ramt Europa, og at der er nogle lande, der har været særlig hårdt ramt. Det gælder eksempelvis Italien og Spanien. Vi er fra dansk side bestemt også parate til solidarisk at hjælpe lande, der har det allerværst i den her situation. Men vi synes, det skal gøres på en fornuftig måde. Og det er også derfor, vi sammen med Sverige, Østrig og Holland har fremlagt vores bud på, hvordan det kan gøres, hvor vi på den ene side hjælper de lande, der har det største behov, men på den anden side også siger, at hvis man stifter gæld, er det et rigtig godt udgangspunkt, at man også selv betaler den tilbage.

Tak for det. Så skal vi have medspørgeren ind. Værsgo til hr. Peter Skaarup.

Ja, det er jo meget interessant at følge ikke mindst Merkels ageren her. Hun har været i tvivl og har nu fundet ud af, at der skal gives penge, og hun får Macron med på vognen. Og når finansministeren siger, at Danmark er blandt de restriktive lande i forhold til at dele danske skattekroner ud til Sydeuropa – og det kan man jo godt forstå, og det kan vi i Danmark være glade for er sådan – så er vi interesserede i, både hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti og mig selv, at finde ud af, hvad resultatet bliver. Så det gode spørgsmål er jo: Hvad bliver resultatet? Hvad vil regeringen i forhold til resultatet?

For er resultatet, at Danmark går med til, at det ikke bare er lån, men at det er gaver til Sydeuropa, man kommer til at give? Eller er resultatet, at det kun er lån? Det ved vi ikke endnu, men vi kan i hvert fald spørge regeringen: Vil regeringen nedlægge veto mod, at det bliver gaver til Sydeuropa, på vegne af de danske skatteborgere? Jeg tror, der er rigtig mange, der gerne vil have en garanti for, at regeringen nedlægger veto.

Finansministeren, værsgo.

Det, som regeringen vil gøre, og som vi har gjort sammen med Østrig, Sverige og Holland, er at komme med vores bud på en genopretningsfond. Vi lægger op til, at genopretningsfonden skal yde lån på favorable betingelser til de hårdest ramte lande, men ikke direkte støtte. Vi vil arbejde for, at forslaget trækkes så meget som muligt i retning af det, vi foreslår, og det er det, som vi vil gå til forhandlingerne med de øvrige EU-lande om.

Jeg synes ikke, at udgangspunktet skal være, at lande nedlægger veto. Udgangspunktet skal være, at man prøver at finde enighed, og vi har fra dansk side sammen med andre lande givet vores bud på det, og vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at trække tingene i den rigtige retning set med danske øjne.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Men, undskyld mig: Det synes jeg vi har hørt en gang før, altså det, der er blevet sagt her under spørgetiden om, hvad det er, regeringen gerne vil. Det, som vi så spørger om fra Dansk Folkepartis side, er: Vil vi se en regering, der alligevel falder til patten, som man har gjort tidligere, med milde gaver til Sydeuropa på vegne af de danske skatteborgere? Vil vi se det? Vil regeringen nedlægge veto? Hr. Morten Messerschmidt spurgte om det før. Jeg vil gerne spørge om det igen: Vil regeringen her nedlægge veto mod milde gaver til Sydeuropa?

Finansministeren.

Jeg synes, jeg meget klart har sagt, hvad det er, regeringen vil arbejde for. Og det er en løsning, hvor vi viser solidaritet med de lande, der er hårdest ramt, men hvor vi også er meget påpasselige med pengene. Og at vi samtidig siger, at udgangspunktet set med vores øjne må være, at hvis vi kan hjælpe de lande med at låne dem på mere favorable vilkår, end de ville kunne selv, så er det også et godt udgangspunkt, at det pågældende land selv betaler gælden tilbage. Det er vi nogle lande der kæmper stenhårdt for, og jeg håber da også, at Dansk Folkeparti vil bakke op om det synspunkt.

Tak for det. Så er det hovedspørgeren igen. Værsgo.

Ja, det er klart, hvad regeringen gerne vil. Men det er ikke så klart, hvad regeringen vil gøre, når nu tingene bare går i den diametralt modsatte retning. Vi har fået et udspil i dag fra Kommissionen, som er markant værre end det, som vi havde tidligere, hvor man vil bruge flere penge, hvor man vil have hæftelse, hvor man nu vil til at opkræve skatter osv., altså mere EU. Det er jo, tror jeg, præcis det modsatte, danskerne vil. Det er i hvert fald det modsatte, vi i Dansk Folkeparti vil. Det er det modsatte, regeringen siger, men regeringen er bare ikke villig til at sige det magiske ord, der kan sikre det, nemlig at Danmark siger: veto. Hvorfor kan vi ikke få et klart svar på det?

Ministeren, værsgo.

Jeg har givet et meget klart svar på, hvad det er, Danmark kæmper for. Og jeg kan berolige hr. Morten Messerschmidt med, at det er en kamp, vi virkelig tager alvorligt, og det gør vi heldigvis sammen med andre lande. Det er jo ikke sådan, at Danmark her står alene. Sverige, Holland og Østrig er også med, og vi vil jo bruge alle vores kræfter på at bevæge EU i den retning, som vi synes er fornuftig, hvor vi på den ene side udviser solidaritet med de lande, der har det sværest, men også passer godt på pengene i forhold til EU's budget og har et sundt princip om, at dem, som låner penge – også selv om vi kan hjælpe dem til mere favorable vilkår – også selv må betale dem tilbage.

Tak for det, tak til hr. Morten Messerschmidt og til hr. Peter Skaarup.

Spørgsmål nr. 2 er til finansministeren af hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti.