Spm. nr. S 425

23) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Pia Kjærsgaard (DF):

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens holdning til og bestræbelser på at få gennemført, at asylbehandlingen fremover skal foregå i modtagecentre uden for Europa, sådan som ministerens parti har foreslået i oplægget »Retfærdig og realistisk. En udlændingepolitik, der samler Danmark«, side 13, februar 2018, og kan ministeren oplyse nærmere om, hvordan det går med forslaget?

Værsgo til at læse spørgsmålet højt.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Hvad kan ministeren oplyse om regeringens holdning til og bestræbelser på at få gennemført, at asylbehandlingen fremover skal foregå i modtagecentre uden for Europa, sådan som ministerens parti har foreslået i oplægget »Retfærdig og realistisk. En udlændingepolitik, der samler Danmark«, side 13, februar 2018, og kan ministeren oplyse nærmere om, hvordan det går med forslaget?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet og interessen for vores forslag, som vi er glade for nu at kunne forfølge fra regeringskontorerne. Lad mig starte med at sige, at selv om indrejsetallene i Danmark er lavere end i 2015 og 2016, er situationen i Mellemøsten og Nordafrika stadig meget skrøbelig. Alene i Tyrkiet opholder der sig nu mere end 3,5 millioner flygtninge, og mere end 0,5 millioner mennesker registreres som asylansøgere i EU årligt. Derfor er vi nødt til at være forberedt på, at presset fra migrations- og flygtningestrømme hurtigt kan tage til.

Samtidig må vi tage ved lære af de seneste års udfordringer, og vi må erkende, at det nuværende asylsystem fortsat motiverer mennesker til at rejse irregulært til Europa og i den forbindelse udsætte sig selv for meget stor fare. Derfor har regeringen som klar ambition at fremme et mere retfærdigt asylsystem i Europa. Målet er at få en markant nedgang i antallet af spontane asylansøgere i EU, at langt færre dør på Middelhavet og udsættes for overgreb på ruterne, og at vi får en markant bedre beskyttelse og hjælp til flere flygtninge i nærområderne og langs migrationsruterne.

Adgangen til Europa skal kontrolleres af Europa selv, ikke af menneskesmuglere. Det er en svær opgave, og der findes ingen snuptagsløsninger, men vi ser på en række forskellige indsatser, der hver for sig skal bringe os tættere på målet. Etableringen af et modtagecenter i et sikkert tredjeland er et af de elementer, som vi kigger på. Der er en række udfordringer, som vi er ved at se på, af praktisk art, juridisk og økonomisk, men ideen er, at spontane asylansøgere, der kommer til Danmark skal overføres til et modtagercenter i et sikkert tredjeland; her skal deres asylsag behandles. Er der tale om flygtninge, skal de have beskyttelse, men ikke i Danmark; får de afslag på asyl, vil de skulle sendes hjem. Tanken er på den måde at fjerne incitamentet til, at man overhovedet vælger den farlige rejse over Middelhavet.

Når jeg taler med kollegaer fra andre EU-lande, f.eks. til rådsmøder, eller som da jeg for nylig var i Tyskland for at besøge den tyske indenrigsminister, præsenterer jeg selvfølgelig den danske regerings tanker om et helt nyt asylsystem; det gælder også vores ideer om et modtagecenter uden for EU. Jeg må indrømme, at jeg er positivt overrasket over, at der er rimelig bred enighed om analysen af, at der skal ske noget med det nuværende system. Mange lande har også gode forslag til løsninger, ligesom de lytter interesseret til den danske regerings forslag. For mig er det derfor også vigtigt at slå fast, at ethvert skridt, stort eller lille, er et skridt i den rigtige retning, og det glæder jeg mig til at diskutere.

Tak. Spørgeren.

Tak for svaret. Nu synes jeg faktisk, jeg har været umådelig konstruktiv, for jeg kommer jo sådan set ind på Socialdemokratiets eget forslag i valgkampen, som jeg kan erklære mig enig i meget langt hen ad vejen – måske ikke i forhold til det hele, men rigtig mange steder, for det var jo konstruktivt. Det handlede om, at man skulle lave modtagecentre; man skulle faktisk ikke have folk til Danmark, så vidt det overhovedet var muligt. Og det er også derfor, at jeg i mit spørgsmål spørger om bestræbelserne. Det er jo meget godt, at ministeren sådan kan læse op, at det er godt, og at han igen kan forklare, hvordan oplægget lød i valgkampen, men det er ikke det, jeg efterlyser. Jeg efterlyser et svar på, hvor langt regeringen er kommet med de bestræbelser. Og det er jo ikke nok at sige, at det er man stadig indstillet på, og at der er positiv indstilling til det rundtomkring.

Mit spørgsmål er: Hvad gør ministeren for at få det etableret? Jeg mener altså, det er vigtigt. Nu hørte jeg jo lige ministerens besvarelse i forhold til den forrige spørger, og jeg har også lagt mærke til, at regeringen lægger mere og mere vægt på, at det, man går ind på, ikke er udlændingepolitik, det er erhvervspolitik, som jeg kunne forstå på ordføreren i en udsendelse her i forrige uge. Det synes jeg er at blande tingene sammen.

Men tilbage til selve spørgsmålet, som er: Hvor langt er bestræbelserne kommet? Og jeg ønsker ikke en gentagelse af det, man sagde i valgkampen.

Ministeren.

Vi er kommet et stykke, men vi er ikke kommet langt nok. Jeg må også indrømme, at jeg selv er lidt utålmodig, for jeg synes, det nuværende asylsystem er alt andet end humant, og det er på ingen måde realistisk.

Vi forfølger to spor. Det ene er at skabe så bred politisk forståelse og opbakning til vores tanker som overhovedet muligt. Her har jeg selv brugt en del tid på at mødes både med internationale organisationer og med regeringer i andre lande. Jeg lytter selvfølgelig meget interesseret til, hvordan de mener, det skal håndteres, ligesom jeg har en forventning om, at de lytter til de danske tanker. Jeg synes selv, vi er kommet længere, end jeg havde forventet, men stadig væk ikke langt nok til, at jeg er helt tilfreds.

Det andet spor handler om at forberede samarbejder med tredjelande om at håndtere migrationsstrømme, f.eks. i forhold til grænsekontrol og asylsagsbehandling. Vi håber, at der ud af det samarbejde også kan vokse tanker om at håndtere migrationsstrømmene på en mere konkret måde, sådan som vores modtagecentertankegang er udtryk for.

Spørgeren.

Tak for det. Jo, men stadig væk må jeg sige til ministeren, at der jo i det her oplæg står: Hvis man får afslag på sin ansøgning om asyl, har man ikke behov for beskyttelse eller udsigt til lovligt at få ophold i Europa. Man sendes derfor hjem til det land, man kommer fra.

Alene der har regeringen jo vendt om. Det må man beklageligvis konstatere, for sådan er det ikke længere. Altså, selv om man har fået afslag, betyder det ikke, at man sendes hjem til det land, man kommer fra. Det var vi inde på lige før, og bare man har haft et par års arbejde, har man mulighed for at blive her, i stedet for at man bruger de kompetencer, man så har lært i Danmark, i det hjemland, man kommer fra, når de danske myndigheder nu siger, at det er muligt ...

Ja tak. Ministeren for ½ minuts besvarelse.

Jeg vil gerne lige starte med at slå fast, at det, som Dansk Folkeparti kaldte paradigmeskiftet, som det måske giver mere mening at kalde hjemrejsepolitikken, står regeringen fuldstændig på mål for. Det synes vi er en fremragende idé, og der er ikke ændret et komma i den del af lovgivningen.

Når vi ønsker at oprette et modtagecenter, skal vi jo huske på, at der skal to til en tango. Danmark kan ikke bare lande et sted i et tredjeland og så åbne et modtagecenter, men det skal jo ske i et samarbejde med et andet lands regering, og derfor er et første skridt at få etableret et tillidsfuldt samarbejde med et andet lands regering. Der er det et første skridt fra dansk side med åbent hjerte og et ligeværdigt samarbejde at begynde at diskutere, om vi kan starte med at håndtere nogle af migrationsstrømmene, f.eks. ved at hjælpe dem med at håndtere grænsekontrol eller asylsagsbehandling.

Tak. Spørgeren.

Stadig væk er jeg fuldstændig enig med ministeren i intentionerne. Det var jeg bestemt også i valgkampen, hvor jeg så frem til, at det var noget, som man i hvert fald havde en plan for hvornår skulle ske. Og det er jo ikke anderledes nu, kan jeg forstå på ministeren, end det var for 1 år siden eller måske 2 år siden eller 3 år siden, og at man rigtig gerne vil have, at andre tilslutter sig den idé, man selv har. Men man kommer jo ikke ud af stedet, og det er det, der bekymrer mig rigtig, rigtig meget, og det, som ministeren siger med, at paradigmeskiftet – og jeg foretrækker også at kalde det hjemsendelsespolitikken – består, passer jo simpelt hen ikke efter det, der er sket med, at nogen bare skal have haft et par års arbejde her.

Ministeren.

Det sidste om, hvorvidt hjemsendelsespolitikken fortsætter, vil jeg lade virkeligheden afgøre. For jeg er ikke bekymret for, at det fortsat er sådan i Danmark, at man, hvis ikke man mere har et beskyttelsesbehov, så får inddraget sin opholdstilladelse. I det omfang man så er i beskæftigelse, kan man hoppe over på en af vores erhvervsordninger. Det er der intet nyt i. Det nye er, at der kommer en ny erhvervsordning, som bygger på, at man skal kunne have haft 2 års beskæftigelse i samme virksomhed forinden. Der har jeg lige prøvet at læse op for en af spørgerens partifæller, at hvis man ser på dem, der har fået inddraget deres opholdstilladelse, som primært er fra Somalia, så er det mellem 1 og 2 pct. af dem, der har haft 2 års beskæftigelse. Så der er nu ingen grund til panik, tror jeg.

Der er ikke flere spørgsmål i den runde.

Så vi går videre til det næste spørgsmål, hvor spørgeren også er fru Pia Kjærsgaard, og det er til udlændinge- og integrationsministeren.