Spm. nr. S 616

17) Til udlændinge- og integrationsministeren af:

Morten Dahlin (V) (medspørger: Sophie Løhde (V)):

Mener ministeren, at det på nogen måde er realistisk at finde et land, der vil huse et modtagecenter uden for EU, i denne valgperiode?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Mener ministeren, at det på nogen måde er realistisk at finde et land, der vil huse et modtagecenter uden for EU, i denne valgperiode?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil godt starte med at slå én ting fast: Ja, regeringen mener, at vores ambitioner kan realiseres. Hvis vi ikke mente det, ville vi jo ikke arbejde med den her målsætning. Ambitionen om et modtagecenter er et vigtigt element – og det var et vigtigt element i Socialdemokratiets udlændingepolitiske udspil fra 2018, som sammen med forståelsespapiret fra 2019 udgør grundlaget for regeringens politik på området. Det står vi fuldt og fast bag.

Vi er naturligvis bevidste om, at vi ikke kan realisere ambitionen om at flytte asylsagsbehandling til et sikkert tredjeland, uden at vi også har et tredjeland, der ønsker at indgå et ligeværdigt samarbejde. Det giver jo sig selv. Derfor skal vi i den her valgperiode arbejde hårdt for dels at finde en god model for en modtagecenterordning – det er et arbejde i sig selv – dels at finde relevante partnere, som vi kan samarbejde med om at realisere ambitionen.

Jeg anerkender fuldt ud, at det ikke er nogen nem opgave, tværtimod, men det afholder jo ikke regeringen fra at sætte et ambitiøst mål. Bare fordi noget er svært, betyder det jo ikke, at vi ikke skal sætte alle kræfter ind på at forsøge at lykkes med det. Det arbejde er i gang, og det har det faktisk været længe. Det blev sat i gang kort tid efter folketingsvalget. Vi har embedsmænd i både Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udenrigsministeriet, som hver dag bruger kræfter på opgaven, også på alle de andre løsninger og tiltag, som regeringen mener kan bringe os nærmere et mere retfærdigt og humant asylsystem.

Men man går ikke fra ikke at have et modtagecenter den ene dag og så til at have et den næste dag. Det kræver tålmodighed og hårdt arbejde, og det er dér, vi står lige nu.

Hr. Morten Dahlin.

Tak til ministeren for besvarelsen. Jeg må bare konstatere, at ministeren vel snart er den eneste tilbage, som synes, at det er realistisk. Alle de andre aktører har sagt, at de ikke finder det realistisk. Så mit spørgsmål er bare helt simpelt og basalt: Vil ministeren ikke bare bekræfte her i dag, at der ikke er ét eneste land – ikke ét eneste – der har meldt positivt tilbage til ministeren om, at de er klar til at huse sådan et modtagecenter?

Ministeren.

Jamen sådan fungerer det ikke. Vi er i dialog med lande, der grænser op til Europa, om at håndtere migrationsstrømme. Jeg tror selv på, at hvis vi får styrket samarbejdet og opbygget tillid i forhold til nogle af de lande, så vil der kunne være en mulighed for, at vi også kan håndtere mere end bare f.eks. grænsekontrol eller at styrke deres myndigheder. Ambitionen er jo, at der ud af sådan et samarbejde også kan vokse en idé om at få flyttet behandlingen af asylsager uden for Europas grænser.

Hr. Morten Dahlin.

Tak til ministeren for et jo i virkeligheden lidt afslørende svar. For det, ministeren siger, er: Jeg tror. Og ministeren har jo lov til at tro og håbe alt det, han vil, men det, ministeren ikke rigtig kommer ind på i sit svar, er jo, at der ikke findes ét eneste land, der har meldt positivt ud med hensyn til at huse det her modtagecenter, hvilket er hele omdrejningspunktet i Socialdemokratiets politik.

Ministeren ville ikke nævne noget konkret land før, men kan ministeren så ikke bare svare på, hvor mange lande ministeren har spurgt?

Ministeren.

Vi er slet ikke der endnu. Der er gået et halvt år siden folketingsvalget. Vi er i gang med at blive klogere på, hvordan sådan noget rent praktisk og juridisk skal skrues sammen, og vi er i gang med at etablere et stærkere samarbejde med andre europæiske lande i et håb om at finde partnere. Vi er i gang med at præge den europæiske proces – vi håber på, at der snart kommer et nyt asyludspil fra Kommissionen – og vi er i gang med at styrke samarbejdet og opbygge tillid i de transitlande, der ligger langs migrationsruterne. Ud af alt det håber og tror vi – og vi mener, det er realistisk – at det vil blive muligt at kunne få flyttet asylsagsbehandlingen uden for Europas grænser. Men det er slet ikke der, vi er nu.

Så går vi over til medspørger fru Sophie Løhde, Venstre.

Tak for det, formand. Vi må forstå nu her, at det kræver tålmodighed. Alt det, der før valget blev præsenteret af Socialdemokratiet som realistisk, er nu noget, der kræver tålmodighed. Man skulle måske have sagt til danskerne: Kære venner, det bliver nok ikke rigtig lige til noget. Det er ikke særlig realistisk, men vi lover at arbejde for det. Men sådan er der jo så meget. Man var fra Socialdemokratiets side villig til at sige hvad som helst for at kunne sætte sig på bagsædet af en ministerbil.

Når nu ikke et eneste land har meldt sig positivt, er det jo tankevækkende, at statsministeren og udlændinge- og integrationsministeren i sidste uge havde det, man må kalde for hver sin opfattelse af udsigten til at kunne etablere et modtagecenter uden for EU. Og derfor vil jeg egentlig bare høre: Var det udlændinge- og integrationsministeren, der havde ret, eller var det statsministeren, der havde ret? Det var to meget forskellige udlægninger.

Ministeren.

Vi har ikke på noget tidspunkt lagt skjul på, at det her er svært, og når vi appellerer til tålmodighed, vil jeg godt i samme ombæring også appellere til lidt opbakning til, at den udenrigspolitik, regeringen fører i ambitionerne om at etablere et modtagecenter, får bred opbakning i Folketingssalen.

Så er der i øvrigt ikke nogen forskel på det, som statsministeren har sagt, og det, som jeg har sagt. Vi arbejder benhårdt på at etablere et modtagecenter. Det har vi sagt, lige siden vi fremlagde vores udspil i februar 2018, og det arbejder vi på nu.

Fru Sophie Løhde.

Så ministeren mener, at det, som udlændinge- og integrationsministeren var citeret for i Berlingske i den artikel, jeg godt tror ministeren kan genkalde sig, og det, som statsministeren så sagde fra Folketingets talerstol, ikke strittede i hver sin retning – at det var helt det samme?

Ministeren.

Ja. Det, som er grundlaget for både det, statsministeren siger, og det, jeg siger, er, at vi arbejder på at etablere et modtagecenter, fordi vi mener, det ville være retfærdigt at få flyttet asylsagsbehandlingen ud af Europa. Sådan kan vi hjælpe flere. Sådan kan vi hjælpe mere. Det er der ikke noget hokuspokus i.

Så er det hr. Morten Dahlin.

Det, der kan undre her, er, at ministeren, som jeg jo egentlig opfatter som en ganske ærlig og sympatisk mand, for mindre end et år siden kunne stå og fremlægge et udlændingeudspil og endda have den frækhed at kalde det »retfærdigt og realistisk« og give danskerne den tro, at hvis man stemte på Socialdemokraterne, fik man et helt nyt og humant flygtninge- og asylsystem, hvor der ville blive oprettet et modtagecenter i et land uden for EU. Nu er ministeren så blevet minister, og så er det hele meget, meget svært. Derfor vil jeg egentlig bare slutte af med et åbent spørgsmål, og jeg håber, at ministeren vil svare helt ærligt: Kan ministeren ikke godt forstå det, hvis der sidder nogle danskere derude og er bare en lille smule skuffede over Socialdemokraterne og ministeren?

Ministeren.

Nej, tværtimod. Hvis der er nogle, der har stemt på Socialdemokratiet, fordi de gerne vil have omlagt asylpolitikken og etableret et modtagecenter, så skal de være tilfredse, for det er faktisk noget af det, vi bruger en hel del ressourcer på. Vi knokler løs for at få det her etableret. I øvrigt er det 2 år siden, vi fremlagde det udlændingeudspil. Jeg kender jo mig selv. Jeg ved, at jeg har holdt 100 eller måske 200 interviews om det her. Jeg har gentaget mig selv igen og igen, og jeg har altid sagt: Det er svært at realisere det her, fordi det er svært. Hvis det havde været umuligt, havde vi ikke fremlagt det. Vi anser det for at være realistisk. Det er derfor, vi har sagt, at vi vil gennemføre det. Nu må vi se, hvor lang tid det vil tage, hvor bred opbakning der kan komme i Folketinget, hvor mange penge det vil koste, hvor mange juridiske problemer vi løber ind i. Men vi fremlægger det, fordi vi mener, det kan realiseres.

Tak. Det er slut på spørgsmål 17.

Vi går til det næste spørgsmål, og det er stadig væk til udlændinge- og integrationsministeren, men her bytter vi roller, så nu er det fru Sophie Løhde, Venstre, der er spørger, og hr. Morten Dahlin, der er medspørger.