Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 14:

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk sortliste over skattely.

Af Søren Søndergaard (EL) m.fl.

(Fremsættelse 14.10.2021).

Forhandlingen er åbnet, og først er det skatteministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Som sagt skal vi behandle et beslutningsforslag fra Enhedslisten, som pålægger regeringen at udarbejde en national sortliste over skattely. Der er tale om en delvis genfremsættelse af et beslutningsforslag fra folketingsåret 2018-19 – det, der hed B 34. Formålet med en national sortliste er at supplere EU's sortliste, der ifølge Enhedslisten er utilstrækkelig i kampen mod skattely og aggressiv skatteplanlægning. Jeg vil gerne starte med at kvittere for Enhedslistens engagement i kampen mod skattely og skatteunddragelse, og det mener jeg virkelig. Det engagement er et, som jeg selv og hele regeringen deler helhjertet. Derfor vil jeg også gerne understrege, at når regeringen ikke kan støtte forslaget, skyldes det bestemt ikke uenighed om målet, men kun om midlerne til at nå det. Jeg mener ikke, at en national sortliste er et middel, der er brug for. Det er, for at sige det direkte, et både besværligt og, vil det også vise sig, et ineffektivt middel til at nå et i øvrigt ganske fornuftigt mål.

Ifølge Enhedslisten skal den nationale sortliste fungere som et supplement til EU's sortliste over skattely. Det foreslås, at sortlisten på tre punkter skal adskille sig fra den sortliste, der er i EU. For det første skal lande med en selskabsskattesats på under 9 pct. automatisk placeres på den nationale sortliste. Selskabsskattesatsen er ikke et kriterium for at komme på EU's sortliste i dag. For det andet skal den nationale sortliste omfatte både tredjelande og også EU-lande. EU's sortliste omfatter i dag jo altså udelukkende lande uden for EU. For det tredje skal der i tilknytning til den nationale sortliste ikke være en observationsliste. Lande skal først fjernes fra den nationale sortliste, når de efterlever de oplistede kriterier. EU opererer med en observationsliste i form af den såkaldte gråliste, hvor landene oplistes, når de har givet tilsagn om at efterleve de oplistede kriterier.

Jeg er overbevist om, at vi alle her i Folketinget ønsker, at der skal sættes offensivt ind imod skattely, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, og jeg er virkelig glad for, at der siden regeringsskiftet er fundet et nyt bredt flertal i Folketinget, faktisk nærmest med alle Folketingets partier, som har prioriteret ikke bare midler, men også nye værktøjer til den her kamp. For skattely underminerer vores velfærdssamfund, og den danske regering har som sagt en ambition om at bidrage, også mest muligt, til etableringen af et retfærdigt globalt skattesystem. Men jeg mener ikke, at en national sortliste som den, Enhedslisten foreslår, som sagt er et effektivt værktøj til at fremme god skattepraksis i internationalt regi. Det opnås mest effektivt internationalt, ikke mindst i EU-regi, og det er der flere grunde til.

En national sortliste vil indeholde individuelle og separate tiltag, som Danmark vil stå alene med at håndhæve. Hvis kravene i en sådan liste bliver for hårde, kan vi risikere, at virksomheder, jo også de gode virksomheder, forlader landet til fordel for andre, f.eks. andre europæiske lande. En effektiv og meningsfuld gennemførelse af en national sortliste forudsætter også et indgående kendskab til alle landenes skattesystemer og desuden jo altså så et stort ressourceforbrug, herunder indhentning af tilsagn og vurdering af kriterier, opfølgning og løbende altså også diplomatisk kontakt på jo altså typisk højt niveau, hvis man skal have det her til at virke. Endvidere opleves det ofte, at arrangementer med brug af skattely og andre former for aggressiv skatteplanlægning udnyttes af internationale aktører, der er etableret på tværs af landegrænser. Derfor er det ikke mindst af den grund naturligt, at vi plejer vores europæiske alliancer og konfronterer de skadelige skatteregimer, som man kalder dem, i et stærkt europæisk fællesskab. Danmark kan jo altså herved få større indflydelse ved at fokusere på at påvirke og styrke de fælles initiativer, der gennemføres i EU.

Også uden for EU gennemføres der væsentlige initiativer til bekæmpelse af skattely. Her synes jeg særlig, det skal nævnes, at der for kort tid siden, jo altså i OECD-regi, blev opnået enighed om en række internationale tiltag, bl.a. en global fælles minimumssats på skat på 15 pct. for større multinationale koncerner. Europa-Kommissionen har i tilknytning hertil kort før jul offentliggjort et udkast til et direktiv, som skal udmønte det her uhyre vigtige initiativ, som forpligter alle EU-medlemsstaterne. Initiativet er et stort og også meget vigtigt skridt i bekæmpelsen af skattely, og det er netop et godt eksempel på den form for internationale initiativer, der effektivt jo altså kan være med til at bekæmpe brugen af aggressiv skattekonkurrence. Regeringens vurdering er, at en sådan fælles koordineret indsats har en langt større gennemslagskraft end separate nationale tiltag med individuelle kriterier, som Danmark jo altså så vil stå alene med.

Når man læser beslutningsforslaget fra Enhedslisten, kan man godt få det indtryk, at der hverken i Danmark eller på EU-plan arbejdes på at løse problemet med skadelige skatteordninger, og at EU's sortliste ikke er et effektivt redskab. Det mener jeg ikke er et korrekt billede, for man skal ikke glemme den store indsats, der jo altså også i fællesskab mellem regeringen, Enhedslisten og andre af Folketingets partier, både i Danmark og EU, er sikret. Danmark har indført det, man kalder defensive foranstaltninger mod EU's sortlistelande, der bl.a. består i en forhøjet udbyttebeskatning på 44 pct., når modtageren er hjemmehørende i et af sortlistelandene, og i EU-regi har i alt 24 medlemsstater på tilsvarende vis indført et eller flere defensive tiltag rettet mod lande på EU's sortliste over skattely. EU's sortliste er et godt og effektivt redskab til at bekæmpe skattely, fordi listen baserer sig på internationalt anerkendte kriterier om skattegennemsigtighed, fair beskatning og de her BEPS-minimumsstandarder fra OECD – og hvad er så det? Ja, det er de her standarder, som f.eks. indebærer mindstekrav til transfer pricing og antimisbrugsregler. Efterlevelsen af de her minimumsstandarder overvåges nøje af EU's adfærdskodeksgruppe, og der afleveres jo altså også, som forslagsstillerne fra Enhedslisten i dag jo godt ved, halvårlige rapporter om dette. Tredjelande, som ikke lever op til de her minimumsstandarder, bliver sortlistet, og det er i den forbindelse, synes jeg, værd at være opmærksom på, at alle EU-lande i forvejen skal overholde de her minimumsstandarder.

Helt fra sortlistens indførelse, om man vil, har formålet med den her liste været at skabe dialog og presse tredjelande til at lave om på deres skadelige skatteordninger. Arbejdet med EU's sortliste har bl.a. ført til, at ca. 130 skadelige skatteordninger er fjernet. Senest er f.eks. landene Dominica og Seychellerne blevet fjernet fra sortlisten, da de har gjort fremskridt i forhold til efterlevelse af de internationale standarder for informationsudveksling. Desuden har Seychellerne for nylig afviklet en skadelig skatteordning, som var en medvirkende årsag til, at de var på sortlisten.

Det her er fremskridt og en – indrømmet – lille succes på vejen, som kan være lang og er lang, i kampen mod skattely. Det er en vigtig prioritet for regeringen, og regeringen ønsker, som forslagsstillerne også ved, at være blandt drivkræfterne med hensyn til at sikre en ambitiøs international indsats mod skatteundgåelse. Målet må være at skabe et globalt skattesystem, hvor ingen lande, hverken med åbne øjne eller ved at vende det blinde øje til, om man vil, længere agerer ly for international skatteundgåelse. Det vil være et væsentligt bidrag til at sikre en mere retfærdig, men også mere ligelig fordeling af de økonomiske goder, både i Danmark, men jo også på globalt plan.

Der er mere, der skal gøres; det er der ingen tvivl om. Men regeringen anser EU's sortliste for at være et effektivt værktøj til at fremme god praksis på skatteområdet, mens altså tilsvarende effektive resultater ikke kan forventes at opnås med en national sortliste. Regeringen vil fortsat arbejde på at styrke EU's sortliste frem for som sagt at indføre nationale tiltag. En styrkelse vil jo f.eks. indebære forhøjelse og tilføjelse af nye kriterier for at undgå sortlisten og andre restriktioner over for de her sortlistede lande. Samtidig vil vi selvfølgelig forstærke arbejdet internt i EU, hvor der også er udfordringer, og samlet set handler det om, at regeringen mener, at både ressourcerne og indsatsen er bedst anvendt i EU, hvad enten det handler om interne anliggender i EU eller om at bruge EU's dominans i forhold til andre lande, tredjelande, uden for EU, og det er her, sortlisten er et værdifuldt værktøj.

Det var en lang tale, men der er en kort konklusion: Vi kan ikke støtte forslaget. Vi støtter intentionen, men jeg tager selvfølgelig gerne imod debat og spørgsmål om det her meget vigtige emne.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten. Værsgo.

Det lød næsten, som om Enhedslisten havde fremsat et forslag om at afskaffe EU's sortliste. Jeg vil lige gøre ministeren opmærksom på, at det ikke er det, vi foreslår. Vi foreslår et supplement til EU's sortliste. Og der bruger ministeren sådan nogle formuleringer som, at det er mere effektivt, og at det er bedre end, større gennemslagskraft osv. Ja, selvfølgelig er det bedre, hvis man kan lave det internationalt på verdensplan, og hvis ikke på verdensplan, så i mindre målestok, OSCE, det er fint, men det ændrer jo ikke noget ved, at vi kan gøre noget derudover. Og det er det spørgsmål, jeg synes ministeren skal forholde sig til.

Ministeren kommer med nogle skræmmebilleder, og at virksomheder kan flytte til et andet EU-land, og det er lidt underligt. Folk, der godt vil bygge et eller andet rådhus i en eller anden kommune, men ikke får ordren, fordi de ligger i et skattely, hvordan kan de flytte deres virksomhed til et andet land? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Man vil jo kunne bruge det her som et redskab, og det bliver jo helt klart, når ministeren siger om de gode ting, man laver i EU, hvor man giver mulighed for defensive foranstaltninger mod skattely, og så forklarer, at der er 24 lande, der har tilsluttet sig. Det vil sige, at der er en del lande, der ikke har tilsluttet sig, og så kan virksomhederne jo flytte derhen. Kan man ikke have et supplement, minister?

Ministeren.

Vi har jo et supplement, og det er den indsats, vi f.eks. er blevet enige om i forbindelse med de tre etaper, vi har lavet vedrørende styrkelse af skattekontrollen i Danmark. Noget af det, vi har lavet, er jo indsatser på meget omfattende skatteundgåelse, vi har styrket indsatsen over for skattely, vi har styrket indsatsen over for money transfer, altså de meget, meget store selskaber, og vi har særlig over for Trinidad og Tobago eksempelvis gennemført lovgivning. Så vi gør noget.

Men grundlæggende handler det om, hvor et lille land som Danmark skal prioritere sin indsats, og om det kan have negative følgevirkninger, hvis man gør, som Enhedslisten foreslår her, og det vurderer vi altså det vil have, for vi mener, at ressourcerne er langt bedre anvendt for et lille land som Danmark med en meget åben økonomi i et fællesskab, og med det, der sker i OECD og i EU lige i øjeblikket, er der de senere år kommet et betydelig stærkere fokus på det her. Så der er medvind for den dagsorden, som vi i fællesskab har ønsket at sætte her som følge af regeringsskiftet og de indsatser, vi har lavet.

Hr. Søren Søndergaard.

Det kan man så ikke se i antallet af lande, der er på EU's sortliste, medmindre man har den opfattelse, at det rent faktisk går fremad i kampen mod skattely og der er færre penge, der placeres i skattely i dag. Ministeren kan jo så forklare, om ministeren mener det. Men ministeren siger så, at der er en række tiltag, vi selv kan gøre, og ja, det er der netop, men det dementerer jo lige præcis truslen om alle de negative virkninger, der vil være, ved at vi selv laver en skattelyliste. De negative virkninger vil der jo være ved alle de tiltag, der bliver nævnt her, som ministeren kommer med. Så hvad er grunden til, at lige præcis den skattelyliste, der kan hjælpe f.eks. kommunerne til at vide, hvor de skal købe ind, er skadelig?

Ministeren.

Fordi indsatsen i forhold til den samlede udfordring for et lille land som Danmark med en meget åben økonomi, hvor vi også er afhængige af, at kapital kan flyde over grænserne, kan risikere at blive skadet. Det er det, jeg siger. Betyder det, at vi ikke kan gøre noget herhjemme for at skærpe indsatsen over for skattely? Bestemt ikke, for det har vi gjort, og det har vi gjort efter regeringsskiftet. Vi ansætter nu 1.000 nye medarbejdere i skattekontrollen, og en væsentlig del af dem kommer til at sidde på det tunge område skatteøkonomisk kriminalitet. Vi kommer til at prioritere indsatsen over for skattely, transfer pricing, store momskarruseller og andet, som jo har en om ikke forbindelse, så i hvert fald en aura af noget af det, som vi taler om her, og derfor kan vi godt gøre noget, men den væsentlige indsats skal gøres i EU.

Tak for det. Så er det hr. Christian Juhl.

Tak. Vi har lige for en time siden haft et samråd i Udenrigsudvalget, fordi den statslige investeringsfond for udviklingslande, der hedder IFU, benytter sig af EU's sortliste over skattely. Den er totalt fuld af huller, og den kan ikke bruges til noget som helst, var i hvert fald den overvejende konklusion der. Så har vi spurgt: Hvorfor bruger I så ikke Tax Justice Networks liste? Den er skarpere, og vi vil gerne være i spidsen, når vi gør noget ude i verden. Der fik vi svaret, at det jo sådan set var ngo'er, der havde lavet den liste, og derfor kunne man ikke rigtig bruge den til noget.

Hvis vi vil være de bedste, og hvis vi ude i verden vil lyse som en fakkel for de andre og sige, hvordan vi kan gøre det, og lade være med at køre vores udviklingsbistand igennem skattelylande – det er umoralsk i sig selv, synes jeg – så kunne vi jo bruge en anden liste, hvis ikke vi selv vil lave en liste. For den her liste er ratet, gennemgået og trykprøvet og alt det fine, man snakker om. Hvorfor kan man så ikke bruge en liste, der er skarpere end de totalt gennemhullede lister i EU?

Skatteministeren.

Jeg kan ikke svare på, hvad der er sket i et samråd for en time siden, og det håber jeg at man synes er helt fair. Men jeg kan svare, at det ikke er, fordi regeringen ikke har nogen ambitioner om, at vi skal skærpe indsatsen her. Jeg føler mig ret overbevist om, at vi kommer til at følge det her. Regeringen har sammen med Enhedslisten og de øvrige partier bag finansloven – regeringens kernepartier, om man vil – jo altså lavet en prioritering af en skærpet og forstærket skattekontrol, som er historisk. Det mener jeg ikke er for meget sagt.

Det løft, der kommer her, betyder, at man kommer til at gå målrettet efter eksempelvis skattely og aggressiv skatteplanlægning. Det står i de aftaler, vi har lavet. Så vi kan sagtens gøre mere, og vi kommer også til at følge det fremover, men ligefrem at have en national liste med en hel række kriterier, som medfører, at vi både skal bruge ressourcer på det og indhente oplysninger om det, og som vil konflikte med de initiativer, der kan være i EU, mener vi altså ikke er en rigtig måde at håndtere det på.

Hr. Christian Juhl.

Jamen sidste gang EU regulerede sin liste, blev den forringet. Der fjernede man nogle af sværvægterne inden for skattelylande, f.eks. De Britiske Jomfruøer, som jo ligger i toppen. Det er derfra, man stjæler milliarder af kroner fra verdens fattigste lande, fordi de er et skattely. Dem, der lige præcis er de værste af alle, bruger den danske investeringsfond, og dermed støtter man en underminering af dansk udviklingsbistand. Hvorfor kan man så ikke bruge Tax Justice Networks liste som en vejledende liste, i stedet for at man ingenting har? Og ministeren indrømmer da også, at vi stod alene i EU, og han sagde til os, at der ikke var noget håb om i fremtiden at få styrket den liste.

Ministeren.

Jeg kan ikke svare på det, men set fra min stol, altså fra skatteministerens stol, er der ingen tvivl om, at det, der sker i EU og i OECD på det her område, er et fremskridt, som ikke er set lige, og som jeg føler mig ret overbevist om vil blive styrket i de kommende år. Det er klart, at når man er med i et forpligtende samarbejde, som EU-samarbejdet er, så er der udfordringer. Der er forskellige synspunkter, og der er forskellige holdninger. Det er en kamp, og den kamp så vi jo finde sted under den store, afgørende OECD-aftale om minimumsbeskatning. Det er en kamp, og vi har danske synspunkter, som eksempelvis er bredt forankret i Folketingets Europaudvalg. Dem kæmper vi selvfølgelig for, og vi kan gøre noget, men det at bruge så mange ressourcer på en national liste mener vi ikke er den rigtige prioritering.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til skatteministeren. Så går vi i gang med ordførerrækken, og Socialdemokratiets ordfører er den første. Hr. Jens Joel, værsgo.

Tak for det. Det er svært som ordfører fra selv samme parti, som ministeren repræsenterer, at skulle lægge meget til her. Men jeg vil selvfølgelig også gerne takke Enhedslisten for at rejse debatten om skattely endnu en gang, fordi det er fuldstændig afgørende, at vi får bedre hånd om det, kan man sige, at vi får sikret, at vi ikke har skattelykonstruktioner rundtomkring i verden, som jo i virkeligheden undergraver det fundament, som ikke mindst vores samfundsmodel baserer sig på, men som også er et problem for rigtig mange andre lande i verden. Hvis man skal være lidt positiv, og det ved jeg godt ikke nødvendigvis bør være stilen her, når Enhedslisten har indkaldt os til debat, så er der jo i virkeligheden, som skatteministeren også sagde, ting, der trækker i den rigtige retning for den her dagsorden for tiden. Vi har mere opmærksomhed på det i EU. Danmark har jo været et af de lande – den danske regering har været en af de regeringer – som har presset på for at få det på dagsordenen, men det fylder også mere i det europæiske samarbejde, end det har gjort i nogle år. Og heldigvis, for det bliver det jo endnu mere effektivt af, er der også store, markante spillere på globalt plan på OECD-niveau, som har været med til at lave den historiske aftale om en, kan man sige, global minimumsbeskatning af multinationale selskaber. Det er rigtig gavnligt.

Men det er også klart, at den her debat let kommer til at handle om, om man så synes, at man ingenting gør i Danmark, og om man synes, at det, man gør, kun er noget, man kan gøre, hvis man har en sortliste. Der vil jeg sige, at ud over det der med, hvor man prioriterer sine kræfter – og om sortlisten i virkeligheden er det mest effektive redskab, for der er jo ingen tvivl om, at jo højere oppe man kan forankre sådan noget, jo mere effektiv bliver det – så kan man også gøre noget selv. Og nogle af de lande, som enkeltvis har indført en sortliste, bruger den jo til at sortere og sætte ind over for virksomheder på en måde, som Danmark gør over for alle, uanset om de er på sortlisten eller ej. Altså, vi har nogle skatteregler, som sikrer udbyttebeskatning eller beskatning af indkomst, hvis man eksempelvis kontrollerer virksomheder i andre lande og er skattepligtig herhjemme. Den del skal vi jo ikke reducere til kun de lande, der måtte være på en sortliste. Det er sådan set sundt nok, at det gælder generelt.

Så alt i alt mener jeg sådan set, at både det, vi laver sammen med Enhedslisten og andre partier i Folketinget for at bekæmpe skattely, og det, vi laver i EU, er det, vi skal fortsætte med – ikke en ny sortliste, men nye indsatser. Vi støtter ikke beslutningsforslaget, og jeg har lovet fra Radikale Venstre og sige, at det gør Radikale Venstre heller ikke.

Tak for det. Der er par korte bemærkninger. Først hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Jeg har bestemt forstået, at Socialdemokratiet taler meget om at bekæmpe skattely igen og igen og også laver forskellige indsatser. Mette Frederiksen lancerede i 2016 simpelt hen et udspil for Socialdemokratiet om det, hvor det bl.a. hed, at bekæmpelse af skattely og skattespekulation begynder i Danmark, for selv om der også skal bekæmpes på EU-niveau, er der rigtig meget, vi kan gøre. Og i forrige års europaparlamentsvalgkamp optrådte fru Mette Frederiksen og hr. Jeppe Kofod også på partiets valgplakater med overskriften »Vi går til kamp mod skattely«.

Så er det bare, jeg godt kunne tænke mig at vide, hvordan ordføreren mener at det så hænger sammen med, at Ministerrådet med den danske regerings aktive tilslutning godkendte og har godkendt, at notoriske skattely som Cayman Islands er blevet fjernet fra EU-sortlisten, og hvordan det hænger sammen med, at man godkendte at fjerne Anguilla og Seychellerne fra sortlisten, få dage efter de to lande kom frem i Pandora Papers som nogle af de største skattely?

Ordføreren.

Først og fremmest til den første del af spørgsmålet, som gik på, om vi kan gøre noget selv, og om indsatsen starter i Danmark, vil jeg sige, at ja, det er selvsagt rigtigt. Nu får ordføreren for forslagsstillerne det her til at lyde, som om at hvis man ikke er for lige præcis det her forslag, vil man ikke gøre noget i Danmark for at bekæmpe skattely, og så simpel er virkeligheden jo trods alt ikke. Vi kan gøre rigtig mange ting. Vi kan i øvrigt også sætte ind for at sikre skattebetaling fra en række lande, også selv om de ikke er på en sortliste – også bedre, end vi har gjort det tidligere.

Derfor synes jeg jo, at det er fuldstændig rigtigt at kræve, at indsatsen starter i Danmark. Det, vi diskuterer i dag, er jo, hvorvidt den indsats med en sortliste er den mest effektive måde at starte, kan man sige, kampen mod skattely i Danmark på. Og det er det, vi ikke mener, både fordi det selvfølgelig er ressourcekrævende, fordi det er for lidt effektivt, og fordi der også kan være nogle negative konsekvenser af det. Men det er baggrunden for, at vi hellere prioriterer vores kræfter et andet sted.

Hr. Søren Søndergaard.

Jeg synes bare ikke, ordføreren svarede på spørgsmålet. Vi har konkrete eksempler på, at den danske regering i Ministerrådet stemmer for at fjerne lande – f.eks. Cayman Islands og Seychellerne – fra sortlisten, og så er det lande, der stort set samtidig optræder i de der Pandora Papers som nogle af de lande, hvorigennem skattelytransaktionerne foregår. Så jo, det er mere effektivt at gøre det i EU, hvis man arbejder for det i EU, men så skal man samtidig gøre noget i Danmark. Og der mangler jeg bare forklaringen på, hvorfor sortlisten ikke også kan være endnu et redskab f.eks. til ikke at udbetale hjælpepakker til dem, som er i skattely.

Ordføreren.

Når vi ikke synes, at sortlisten er det rigtige redskab, hænger det jo sammen med de ting, der efterhånden er blevet sagt nogle gange om den indsats, man skal yde, i forhold til, hvad man får ud af det, og hvordan man ellers kunne lave en mere effektiv bekæmpelse af skattely. Men det var sådan set, fordi hr. Søren Søndergaard både kritiserer den indsats, man laver på nationalt plan, og den, man laver på EU-plan, at jeg ikke nåede frem til diskussionen om EU i det sidste svar.

Det er klart, at i EU er det langt mere effektivt, når man står sammen, men det er også klart, at i EU har vi den udfordring, at ikke alle har været lige så ivrige efter at bekæmpe skattely som Danmark, og derfor er der selvfølgelig nogle kompromiser i det. Ikke desto mindre vil jeg vove den påstand, at EU's bekæmpelse af skattely stadig væk har rykket sig markant i den rigtige retning, og at det er mere effektivt, end hvis vi stod alene med opgaven.

Tak. Så er det hr. Christian Juhl.

Det forstår jeg ikke en pind af. Når EU tager lande af listen, bliver det så en forværring af listen? I det eksempel, jeg nævnte for ministeren før, viser det sig, at IFU, som er en statsejet fond – det er ikke et multinationalt selskab – formidler udviklingsbistand via De Britiske Jomfruøer, som er sværvægteren og nummer 1 på de ratede lister, ikke på EU's liste. Alligevel siger IFU: Vi sender penge via det der skattelyland, når vi skal sende ulandsbistand til f.eks. Myanmar. Er det så at arbejde for det og så sige, at vi kun fokuserer på EU's liste eller OECD's liste, som IFU gør – det skal de gøre ifølge vores beslutninger? De ser ikke på de lister, hvor de store banditter af skattelylande reelt står. Hvordan skal man ramme dem, hvis ikke de står på en eller anden liste? Der er ingen chance i EU for at få dem på, for det har man prøvet år efter år. Er det så ikke på tide, at man laver en alternativ liste for vores eget land og vores egne statsligt ejede fonde, som minimum?

Hr. Jens Joel.

Jeg er en lille smule forvirret, i forhold til hvad det er for nogle lister. Jeg antager, at nogle af de lister, som hr. Christian Juhl refererer til, er nogle af de lister, som nogle ngo'er har lavet. Det illustrerer jo meget godt diskussionen her, altså at der er nogle lister, som man ikke, om man så må sige, kan støtte ret på, fordi de ikke er sanktioneret. Problemet med at sanktionere de her ting er jo, at det ikke er simpelt. Det er jo ikke sådan, at man bare kan slynge det ud og sige: Nu sætter vi et land på, eller nu føler vi os betrygget i det her. Der er jo rigtig, rigtig mange oplysninger, rigtig mange dokumentationskrav og rigtig mange ting, som man selvfølgelig er nødt til at sætte sig ind i, og det er vel en af hemmelighederne bag den der afvejning af, hvordan man mest effektivt kan bruge sine kræfter. Er det ved at vedligeholde en liste, som man alligevel ikke får til at virke godt nok, som ikke bliver præcis nok, eller som man ikke kan støtte ret på, eller er det ved at lave nogle indsatser i forhold til bekæmpelse af noget af den skatteundragelse, der foregår? Der skal vi jo a bit of both, hvis man må være så fri, selv om vi skal tale dansk. Derfor siger vi, at øvelsen med den sortliste ligger bedre på internationalt niveau, også selv om – og det anerkender jeg at hr. Christian Juhl har ret i – vi jo ikke får alle de lande med eller får præcis de kriterier, som vi set med danske briller gerne vil have, og som vi kæmper for.

Tak. Hr. Christian Juhl.

Det kan vi få en lang snak om, men da Oxfam offentliggjorde en liste i 2017, rettede IFU ind det første skridt. Så sagde de: Jamen det er jo ligegyldigt, hvad det er for en liste. Vi ved, at De Britiske Jomfruøer er en af sværvægterne, men den her gang gjorde man det ikke, fordi de ikke står på nogen liste, som er en EU-liste eller en OECD-liste, og det er de eneste, man refererer til. Man kan jo også godt referere til andre lister. Alle ved, at De Britiske Jomfruøer er sværvægteren, den absolutte sværvægter. De er kommet frem i alle de skandalesager, der har været de sidste 5 år, også den, hr. Søren Søndergaard nævnte. Derfor er det jo fuldstændig vanvittigt, at en politisk liste fra EU betyder mere end en neutral rated listet fra en ngo – den betyder bare ingenting.

Tak. Så er det ordføreren.

Jamen jeg ved ikke, om jeg er enig i, at den ingenting betyder, for den betyder jo en hel del for den politiske debat. Jeg tror måske, det er at stramme den, når man siger, at en liste vedtaget i EU – ja, i et politisk kompromis – skulle være mere betændt eller mindre uafhængig end en liste lavet af en interesseorganisation. Det ved jeg ikke om man sådan generelt set kan støtte ret på. Men udfordringen er jo, at vi skal blive ved med at arbejde for dels at få forbedret EU-listen, dels at de lande, som er i søgelyset i EU, også får en tilskyndelse til og bliver presset til rent faktisk at forbedre sig og rette ind. For øvelsen handler jo ikke om at få dem til at forsvinde, for det kan vi jo ikke få dem til, øvelsen handler om at få dem til at følge de regler, som de skal.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det Venstres ordfører, hr. Kim Valentin. Værsgo.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget er jo en delvis genfremsættelse af B 34 fra 2019, så det er jo sådan en tilbagevendende begivenhed. Fra Venstres side er der meget god tilfredshed med, at den nuværende regering er enig med den daværende regering om at sige nogenlunde det samme om B 14, som der blev sagt af den daværende regering om B 34, og når der nu om 3 år kommer et B 94 og det selvfølgelig er os, der er i regering igen, vil vi nok sige nogenlunde det samme en gang til. Så det er jo sådan en tilbagevendende begivenhed, som vi skal have overstået, om jeg så må sige. Men det skal også behandles med respekt, fordi der hele tiden sker nogle ændringer, selvfølgelig, på det her felt.

Det er Venstres holdning, at vi skal bekæmpe skattely og skatteunddragelse, og vi synes, at det bedste sted at gøre det er igennem OECD og EU. Det var det i 2019, det er det stadig væk, og det vil det sandsynligvis også være fremadrettet. Hvorfor det? Jo, fordi det er rigtig godt at stå sammen med andre lande, når man vil gøre noget effektivt, og de rigtige steder at gøre det er i OECD og EU. For selv om det her forslag kan virke sådan meget sympatisk, altså hvor man kan sige, at det skal vi da selv gå foran i forhold til at kæmpe med, så kan vi reelt set ikke flytte særlig meget uden at have andre med. Så det her med at være sympatisk og progressiv i forhold til sådan et forslag gør jo i virkeligheden bare det modsatte, nemlig at vi kommer ingen vegne af os selv. Vi skal gå igennem OECD og EU for for alvor at have noget at skulle have sagt.

Vi ved, at skatteøkonomisk spekulation og kriminalitet er blevet mere organiseret og grænseoverskridende, så der sker jo noget undervejs, og det skal vi tage højde for, og det var derfor, jeg sagde, at det udvikler sig. Derfor skal vi selvfølgelig også være opmærksomme på, hvad det er, der sker i den sammenhæng, og derfor er det måske heller ikke så tosset, at vi lige snakker om det her en gang imellem. For der kunne jo ske noget, der gjorde, at vi i og for sig ville danne os en ny mening på et senere tidspunkt, og derfor er det altid godt at tage en drøftelse om det her.

Men jeg tvivler på, at vi skal gøre det alene. Så i stedet for at gøre det alene kunne vi gå sammen med OECD-landene, i alt 136 lande, som i øjeblikket er enige om f.eks. at lave en fælles selskabsskattesats på 15 pct. – altså, det kan da næsten ikke blive bedre. Det er da den måde, man bevæger sig på; man bevæger sig ikke ved at sige, at vi skal gøre det hele selv. Det tror jeg også at Enhedslisten kan se. Det er derfor også vigtigt at styrke EU's sortliste med tilføjelsen af nye kriterier og mere ambitiøse og offensive foranstaltninger. Så langt vil vi gerne gå, det skal bare gøres gennem EU og gennem OECD.

Nu er det heldigvis sådan, som jeg også hører at skatteministeren siger, og som hr. Jens Joel, ordfører for Socialdemokratiet, siger, at tingene jo også har ændret sig igennem de her institutioner, ved at der er en mere bred orientering i forhold til at flytte opinionen med hensyn til skattely. Så det er blevet endnu mere rigtigt at gøre det igennem de institutioner.

Nå, men vi er fra Venstres side stadig imod det forslag, som Enhedslisten er kommet med. Og jeg skal sige fra Konservative, at de også er imod forslaget.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Tusind tak. Årsagen til, at vi genfremsætter forslaget under den nye regering, er selvfølgelig, at vi håbede på lidt mere medvind fra den nye regering. Det er der så ikke kommet. Det må vi jo så konstatere. Men det skyldes også, at antallet af skattelylande på EU's sortliste er gået ned, siden vi diskuterede det sidst, og så kunne man jo så have den forhåbning, at det er, fordi der er færre skattelylande – vi husker diskussionen i Europaudvalget om f.eks. Tyrkiet – men det er nok ikke derfor. Det er derfor, at vi fremsætter det igen. Der er vi så nok mere enige med regeringen end med Venstre om nødvendigheden af selvstændige danske initiativer. Jeg synes ikke, Venstres ordfører levnede meget plads til det.

Men jeg vil benytte lejligheden til at spørge om en anden ting: Synes Venstre, at det er o.k., at den danske regering i oktober 2021 uden at bede om et mandat i Ministerrådet godkendte, at Seychellerne blev fjernet fra EU's sortliste? Det var i øvrigt, få dage efter de optrådte i de der Pandora Papers som et af de helt store skattelylande i verden. Synes Venstre, at det er i orden?

Ordføreren.

Det er altid sådan, at når man ser, at der bliver færre lande på en sortliste, kan man spørge, om det er godt eller skidt. Som udgangspunkt er det jo sådan, at vi helst skal derhen, hvor der ikke er nogen lande, der står på EU's sortliste. Så et eller andet sted er det – når man tror på institutionerne – i min verden et udtryk for, at vi er på vej i den rigtige retning. Jeg vil samtidig sige, at der er nogle ting, som jeg også nævnte i min tale, som trækker i den anden retning, nemlig at der er mere spekulation og mere kriminalitet. Derfor skal vi være bedre til at være opsøgende og forebygge det.

Hvis det er sådan, at Seychellerne sådan set bare har været bedre til at dække over de her ting og er blevet fjernet fra den liste, fordi de netop er blevet bedre til at dække over, at de egentlig laver noget, der er forkert, skal de jo tilbage på listen, og så må vi arbejde for det igennem EU. Men hvis det er det modsatte, der er tilfældet, så er det jo godt, for så har de bevæget sig i den rigtige retning. Det spørgsmål skal man jo stille til regeringen. Jeg synes, det er et rigtig godt spørgsmål, og det vil jeg faktisk gerne være med til at stille skriftligt.

Hr. Søren Søndergaard.

Okay, men når vi nu er så enige om, at vi selvfølgelig også skal arbejde med det her igennem EU, og at det er så vigtigt for danske interesser, er Venstre så enig i, at spørgsmålet om, hvem der skal placeres på EU's sortliste, og hvem der skal tages af EU's sortliste, faktisk er noget, som burde tages op i Europaudvalget med henblik på mandatgivning? Det er ikke bare noget, regeringen kan sidde og afgøre, sådan som de f.eks. gjorde med Seychellerne.

Ordføreren.

Hvis vi tager mandatgivningen i Europaudvalget, synes jeg – og det er der jo i virkeligheden også stemning for bredt i hele Folketinget – at man skal reformere den måde, man giver mandater på. Det her kunne jo godt være en del, hvor man sagde: Okay, det er faktisk lidt tyndt, sådan som regeringen agerer i forhold til de beslutninger, der tages på Danmarks vegne. Så det synes jeg vi skal tage op i reformgruppen.

Hr. Christian Juhl.

Jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører, om han mener, at det er helt okay, at en danskejet fond bruger Jomfruøerne til at transformere udviklingsbistand til Myanmar. Jomfruøerne er det største skattelyland, vi kender. Hver anden Panama Papers-sag, altså de skuffeselskaber, der blev afsløret, var registreret på De Britiske Jomfruøer. I hvidvaskskandalen i Danske Bank, som ordføreren sikkert kender, viste det sig, at en stor del af kundegruppen i den estiske filial var registreret på Jomfruøerne. I FinCEN-Files, som ikke er kendt af ret mange, men det er den amerikanske pendant til Danske Bank-skandalen, var hver femte indberetning af mistænkelige transaktioner fra firmaer på De Britiske Jomfruøer. Hvad er grunden til, at dansk ulandsbistand skal gå den vej? Og synes ordføreren, at det er helt okay?

Ordføreren.

Altså, for det første synes jeg, at det spørgsmål jo skal stilles skriftligt til regeringen. Det må Enhedslisten sørge for. Hvis ikke Enhedslisten gør det alene, vil jeg meget gerne være med til at stille spørgsmålet. For det andet vil jeg sige, at der er den her vandring, som jeg også prøvede at forklare hr. Søren Søndergaard, at på den ene side gør man mere, og på den anden side er der også kommet en større spekulation. Der er kommet en større kriminalitet omkring de her skattelylande. Når der er bevægelser både den ene vej og den anden vej, så må vi jo undersøge, om det er noget, der er blevet bedre, eller om det er noget, der er blevet dårligere. Jeg har ikke overblikket over, om De Britiske Jomfruøer er gået den ene vej eller den anden vej. Men hvis det er blevet værre, synes jeg bestemt vi skal gøre noget mere i forhold til også de statslige institutioner. For det kan vi selvfølgelig ikke være med til. Men det må vi jo først finde ud af. Er det gået den ene vej, eller er det gået den anden vej?

Hr. Christian Juhl.

Nu er jeg jo i en time blevet belært om, hvad min regering mener, oppe i Udenrigsudvalget, og jeg har lige fået det bekræftet af ministeren hernede. Så behøver jeg jo ikke at spørge en gang til. Jeg var bare interesseret i, om der var en forskel på Venstres og Socialdemokraternes holdning til de her ting. Jeg får hele tiden at vide, at jamen den er ikke på EU-listen. Nej, det er den ikke, for det er en politisk besluttet liste, hvor der skal tages hensyn til alle mulige mærkelige lande. Og så piller man dem af, som har størst mulighed for at lave pression. Dermed kommer vi jo i den her situation. Alle ved, at De Britiske Jomfruøer er storslemme i det her spørgsmål. Hvorfor skal vi blive ved med at diskutere det? Det kan man læse sig til i aviser, i bøger, i rapporter og også i de skandalehistorier, der er blevet afsløret. Hvorfor skal vi blive ved med at stille spørgsmål og undersøge det, når vi ved det? Så må vi da få dem på en dansk liste eller med i en dansk politisk beslutning.

Ordføreren.

Det er jo lige præcis det sidste, som vi er uenige med Enhedslisten i, og som vi er enige med regeringen i. Det her skal gøres gennem OECD og EU. Det skal ikke gøres i form af en national liste. Det er ineffektivt at gøre det sådan. Det bedste er at gøre det sammen med andre. Og ja, så betyder det faktisk, at man en gang imellem må lade sig overbevise af andre om, at de måske ved noget, man ikke selv ved, eller at man skal gå på kompromis med nogle ting, som man ikke ville være gået på kompromis med. Men omvendt har vi også muligheden for virkelig at flytte noget engang imellem på den her dagsorden, som vi ellers ikke ville kunne flytte på.

Tak for det. Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Tak. Som nævnt er det her beslutningsforslag jo en genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag – eller en delvis genfremsættelse; jeg kunne ikke se så mange forskelle i forhold til det gamle forslag, så jeg kalder det bare en genfremsættelse.

Det handler om, at man vil pålægge regeringen at lave en national sortliste over skattely, og i dag har vi jo allerede en international sortliste, eller rettere EU har en sortliste. Men der er jo kun ni lande på den, og som det også er fremgået af debatten, er det mildt sagt en ret tynd liste, for mange af de lande, som vi faktisk betragter som store skattelylande, er mirakuløst undgået at komme på den her liste – eller de er i hvert fald kommet af den igen. Så den præmis, som Enhedslisten stiller op, og som jeg i øvrigt er enig i, og som er begrundelsen for det her, er jo, at EU's sortliste simpelt hen er for tynd, at det er for let at komme af listen, og at der er for få lande på den. Og vi har den holdning – og den tror jeg sådan set vi deler med forslagsstillerne – at det simpelt hen er for let at komme af den, og at det i stedet for skal være lettere at komme på den. Altså, man er nødt til at få kigget på den her liste og fundet ud af, at de lande, som faktisk betragtes som skattely, vel også skal være på en skattelyliste. Den liste, der er i dag, er jo tæt på at være værdiløs.

Jeg synes også, det er for let at komme over på den her observationsliste. Altså, det er jo sådan set positivt, at folk flytter sig og gerne vil spille sammen med dem. Jeg har i øvrigt heller ikke hørt, at Enhedslisten mener det modsatte, men det kunne man jo forstå, når man hørte de foregående talere, altså at de ligesom troede, at det var enten-eller. Men sådan har jeg ikke læst det, kan jeg betrygge Enhedslisten.

Jeg synes helt klart, at EU's sortliste er for svag, og jeg synes, det er ganske udmærket, at man foreslår en dansk liste – ikke som et enten-eller, for jeg tror, vi alle sammen er enige i, at EU's liste er bedre, men som et supplement, og det synes jeg faktisk er ganske positivt. Jeg synes også, at man ikke bare skal kigge på EU, for jeg vil ligesom Venstre sige, at OECD jo sådan set er et endnu bedre organ at bruge til at bekæmpe skattely. Så lad os da bruge det organ endnu mere. Det gør man jo også med den nye aftale, man lige har lavet. Men som sagt synes jeg ikke, at det ene udelukker det andet. Det er jo ikke et enten-eller; det er jo ikke en EU-liste eller en dansk liste. Jeg synes faktisk, det kunne være ganske positivt, at vi havde begge dele.

Jeg har i hvert fald lyttet mig frem til, at flere kommuner f.eks. godt kunne tænke sig nogle flere redskaber til, hvordan de kunne undgå at handle med selskaber, der havde hjemme i skattely eller brugte ret aggressive skattekonstruktioner for at gemme penge væk for at snyde f.eks. den danske statskasse eller andre statskasser. Der synes jeg, at en national liste, som er mere offensiv, kunne være godt for kommuner, offentlige styrelser eller andre. De kunne bruge det redskab og sige: Vi vil faktisk ikke handle med det her selskab, for vi vil gerne handle med nogen, som har rent mel i posen. Og den liste kan man jo altså ikke bruge, hvis man kigger på EU's liste. Så jeg synes, det vil være et ganske udmærket supplement at lave en dansk liste – ikke som en erstatning, som sagt, for jeg kan forstå, at der er den misforståelse, men som et godt supplement, som jeg også har bemærket er nævnt i beslutningsforslaget.

Så Dansk Folkeparti kan støtte det her beslutningsforslag, ligesom vi også stemte for, sidste gang vi havde den her debat.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Dansk Folkepartis ordfører. Jeg kan ikke se flere ordførere i salen ud over ordføreren for forslagsstillerne, som er hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Danmark går hvert år går glip af milliarder af kroner til statskassen på grund af virksomheder og rige personer, som gemmer deres penge i skattely. Forskere har som en del af projektet »Missing Profit« opgjort, at Danmark hvert år mister i omegnen af 8 mia. kr. i skatteindtægter, alene på grund af at multinationale selskaber gemmer deres overskud i skattely. Det svarer til 13 pct. af alle Danmarks indtægter på selskabsskatten. Det er rigtig mange penge. Det er penge, som kunne være brugt til at forbedre forholdene i ældreplejen, til flere sygeplejersker på hospitalerne, flere ansatte på hospitalerne eller til at sætte fart i den grønne omstilling, hvor vi desperat mangler handling og penge.

De fleste af os tænker jo nok på en eller anden eksotisk ø i Caribien, når snakken falder på skattely, men nogle af verdens værste skattely ligger faktisk i EU, især lande som Luxembourg – kendt fra Luxembourgfinten – Holland og Irland bliver flittigt brugt af de multinationale selskaber til at unddrage sig skat. Næsten 90 pct. af de skatteindtægter, Danmark mister, fordi multinationale selskaber gemmer deres penge i skattely, gemmes således i skattely i EU.

Det skyldes bl.a., at den fri bevægelighed for kapital på EU's indre marked har gjort det nemt for virksomheder at flytte deres overskud til lande, hvor beskatningen er lav eller tæt på nul. Det har skabt et ræs mod bunden, når det gælder selskabsskatten i EU, hvor lande tvinges til at sænke selskabsskatten for at undgå virksomhedsudflytning og kapitalflugt. Tallene taler jo deres tydelige sprog: Siden midten af 1990 er den gennemsnitlige selskabsskat i EU faldet fra over 35 pct. til 21 pct. i 2021.

Indsatsen i EU for at imødegå problemet med skattely har desværre været helt utilstrækkelig. Bag lukkede døre, skjult for pressens og befolkningens søgelys, har EU i den såkaldte adfærdsgruppe for erhvervsbeskatning udarbejdet en sortliste over skattely. Listen er på mange måder – hvad skal man sige – tynd. For at citere skattemedarbejder Christian Hallum fra Oxfam IBIS:

»EU's liste er desværre gået hen og blevet lidt af en joke, og den er tæt på at være ubrugelig. Der er reelt ikke tale om nogen af de vigtige skattely tilbage på listen, og EU's egne skattely har aldrig været i fare for at komme på listen.«

Der er flere grunde til, at EU's liste har udviklet sig på den måde. Som det første valgte man at undtage EU-lande fra overhovedet at kunne komme på listen. Det er vel det, der er årsagen til, at kendte skattely som Luxembourg og Irland ikke kan findes på listen, og det skyldes bl.a., at alle 27 EU-lande skal være enige om kriterierne for at komme på listen. Samtidig er kriterierne for at komme på sortlisten meget vage. F.eks. kan et land have en selskabsskat på 0 pct. uden at havne på sortlisten.

Hvad værre er, så har EU efterfølgende også valgt at frikende en række skattely, efter at de er kommet på listen, f.eks. er kendte skattely som Barbados, Bahamas, Bermuda, Cayman Island blevet fjernet fra listen. Ved den seneste opdatering i oktober 2021 besluttede EU at fjerne bl.a. øgruppen Seychellerne med støtte fra den danske regering – og dermed med støtte fra Socialdemokratiet. Det skete kun få dage, efter at det fremgik, at Seychellerne var en del af en stor international skattelæk – Pandora Papers – der afslørede, hvordan personer anvender skattely til at unddrage sig for at betale skat.

I dag er der sølle ni lande på EU's sortliste, hvoraf størstedelen er tæt på at være ligegyldige i kampen mod skattely – med Panama som den eneste positive undtagelse. Ikke et eneste af verdens ti største skattely er ifølge organisationen Tax Justice Network at finde på EU's sortliste.

Og udviklingen går den forkerte vej. Da Folketinget i 2019 stemte om et lignende forslag fra Enhedslisten, stemte en række partier imod, med henvisning til at EU-listen var vejen frem. Siden da er listen blot blevet mindre. I marts 2019, da vi stemte om Enhedslistens beslutningsforslag, var der 15 lande på EU's sortliste; i dag er vi nede på 9 lande. Det går den forkerte vej, medmindre man har den opfattelse, at der er blevet færre skattelylande i verden.

Hvis vi skal skattely til livs, er der brug for, at lande som Danmark går foran. Derfor fremsætter vi det her beslutningsforslag om, at Danmark laver sin egen meget mere ambitiøse sortliste over skattely – en liste, som skal omfatte alle skattely. Konkret foreslår vi, at vi begynder at lave en liste, der ud over de kriterier, der gælder for EU's sortliste, også omfatter skattely i EU samt lande med en skatteprocent på under 9, som p.t. er den laveste sats i EU – den har Ungarn.

Mange EU-lande har allerede en national sortliste, så det, vi foreslår, er altså ikke sådan raketvidenskab. Mange lande har allerede en national sortliste; lister, hvor man som EU-land går videre end EU's liste. Det har skatteministeren beskrevet i et svar til Folketinget. For bare at nævne nogle af landene: Belgien, Frankrig, Grækenland, Portugal og Spanien. Danmark kan derfor selvfølgelig også lave sådan en liste. Og jeg forstår godt spørgsmålet, som hr. Jens Joel rejste, om ressourcer – der kan vi også trække på de landes lister.

En dansk liste vil nemlig gøre det nemmere og mere gennemsigtigt for f.eks. pensionsselskaber, offentlige institutioner, herunder kommuner og regioner og private at fravælge virksomheder i skattely. Det er jo ikke så let at gennemskue i dag. Det er forslagsstillernes forhåbning, at tiltaget bl.a. vil være med til at afhjælpe, at 16 ud af 17 danske pensionsselskaber investerer i skattelylande.

Samtidig vil Folketinget på baggrund af listen kunne indføre sanktioner over for virksomheder i skattely, f.eks. ved at udelukke skattelylande fra at kunne byde på offentlige udbud. Men det er noget, som kommer efterfølgende; det er ikke noget, som ligger i det her forslag. I det her forslag handler det blot om, at vi gør en liste klar, som kan supplere den helt mangelfulde liste, som EU har.

Jeg siger tak for den debat, som vi har haft. Der er ikke mange at takke for støtten – desværre – men tusind tak til Dansk Folkeparti, og tusind tak til SF. Nu er der måske nogle, der siger, at SF ikke har haft ordet, men det er, fordi de har været forhindret i at være til stede og har bedt mig om at hilse og sige, at de støtter forslaget. Det er vi selvfølgelig glade for, så det gør jeg med glæde. Tak.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Jens Rohde.

Tak. Jeg skal med det samme beklage over for hr. Søren Søndergaard, at jeg ikke nåede ind i salen, men det er lidt svært, når man kun har 1 mandat, at være flere steder på en gang. Jeg skal være ærlig og med det samme sige, at vi næppe kommer til at støtte forslaget, for jeg tror faktisk, at det er kontraproduktivt, men det har faktisk mange rigtige tanker. Der er noget, der kalder på et spørgsmål. Vi er jo nogle, der i mange, mange år har forsøgt at kæmpe for en fælles skattebase i EU, ikke skatteopkrævning, men en fælles skattebase. Jeg er egentlig lidt i tvivl om, hvor Enhedslisten står i det spørgsmål, for i min optik er det jo forudsætningen for, at alt det, vi snakker om her, kommer til at give reel mening i forhold til bekæmpelse af skattely.

Hr. Søren Søndergaard.

Så længe der bliver tale om en minimumsregulering. Du laver skattebasen på basis af, at det er det, folk skal indregne, det er det, alle lande skal indregne, det er det niveau, der skal være. Hvis det bliver lavet på den måde, kan vi støtte det, for det bygger jo på, at alle lande bakker op om det, og den regulering på skatteområdet er jo noget, der skal vedtages med enstemmighed. Det vil så selvfølgelig også kræve, at lande har mulighed for at øge skattebasen, så at sige, i deres eget land, men hvis det kan lade sig gøre, er det kun en fordel.

Hr. Jens Rohde.

Det synes jeg er et godt svar, og tak for det. Ja, selvfølgelig skal det være sådan. Vi snakker om en bund, vi skal lægge for skatteniveauet, men det kræver også noget, for det handler jo ikke kun om en eller anden minimumsregulering. En skattebase er jo en vanskelig ting, fordi vi har så forskellige beskatningssystemer i Det Europæiske Fællesskab, og det var derfor, jeg var lidt interesseret i det, for vi har jo et Enhedslisten, som har et meget kritisk forhold til Det Europæiske Fællesskab, men her kunne det måske være, at man kunne danne en fælles front med Enhedslisten i etableringen af sådan en, for så går den jo fra Venstre, som også i sin tid, altså tidligere, ved jeg i hvert fald, har kæmpet for en fælles skattebase og så helt til Enhedslisten. Det synes jeg jo er smukt.

Ordføreren.

Men hvis vi, og det var vi jo under den tidligere debat, skal være helt ærlige – det er jo helt vildt at sige det fra Folketingets talerstol – altså holde den tradition fra det sidste punkt, vi havde, kan man jo sige, at det helt ærligt også er det, der gør, at vi ikke kan afvente, at man når den enighed, netop fordi man har meget forskellige skattesystemer, og fordi der altid eller i hvert fald i lang tid vil være nogen, som siger, at de af den ene eller anden grund ikke kan være med til det. Så det er fint at arbejde for det, men jeg tror ikke, at vi kan afvente at gøre noget indtil det tidspunkt.

Tak. Så er det hr. Kim Valentin.

Tak for det, og tak til hr. Søren Søndergaard for, at vi kan fortsætte den dialog, som vi havde de modsatte roller i lige før, og der omtalte vi jo Seychellerne. Så derfor vil jeg høre ordføreren om en ting. Det er jo rigtigt, at Seychellerne er blevet fjernet fra den her liste, men ved ordføreren, hvorfor de blev fjernet?

Ordføreren.

Nej. Altså, jeg ved kun, at det skete, samtidig med at der jo kom de her meget omfattende læk frem, der viste, at de stadig væk indgik i skattearrangementer og fungerede som skattelyland. Så det ved jeg ikke, nej.

Hr. Kim Valentin.

Jamen det sker jo, kan jeg så oplyse, fordi der er en bevægelse. Altså, det er jo ikke tilfældigt, når man laver sådan nogle konklusioner om at tage lande ind og ud. Så er det, fordi der har været en bevægelse. Og lige præcis i forhold til Seychellerne sammen med tre andre lande var det, fordi man gerne ville undersøge tingene lidt nærmere. Og derfor står de på en liste, hvor man faktisk gerne vil undersøge tingene lidt nærmere, inden man sætter dem på en sortliste, men de kan sagtens ryge ind på sortlisten igen. Det er jo den måde, EU effektivt bruger den her liste til at få de enkelte lande til at flytte sig.

Hr. Søren Søndergaard.

Det er jo interessant, for den diskussion har vi også haft i Europaudvalget i forhold til andre lande, nemlig om hvorvidt det effektive redskab er, at når lande rent faktisk har lavet nogle forbedringer, så bliver de fjernet fra sortlisten eller man har dem stående på sådan en observationsliste. Så kan de sige, at nu vil de gøre noget, og så står de på observationslisten. Så kan man true dem med at komme på den sorte liste, og så kan de komme med nogle flere løfter, som ikke bliver indfriet, osv. Altså, det er jo et spørgsmål om, hvad der er mest hensigtsmæssigt. Vi havde jo meget konkret diskussionen om Tyrkiet, og der vil jeg sige, at min vurdering ud fra alt, hvad vi hørte fra de lukkede lokaler – for de er lukkede, og der kommer ikke papirer og referater ud – er, at det var af politiske grunde, fordi der var nogle, der havde en bestemt holdning til, hvor Tyrkiet skulle stå.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Søren Søndergaard.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.