Spm. nr. S 277

29) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Mette Reissmann (S) :

Hvorfor mener ministeren, at der skal spares 1,4 mia. kr. på forskning på finansloven, når OECD samtidig understreger, at »det ikke er anbefalelsesværdigt at spare på forskning i en tid, hvor forskning og udvikling kun bliver en vigtigere forudsætning i den internationale konkurrence«, jf. Mandag Morgen den 9. november 2015?

Spm. nr. S 277

29) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Mette Reissmann (S) :

Hvorfor mener ministeren, at der skal spares 1,4 mia. kr. på forskning på finansloven, når OECD samtidig understreger, at »det ikke er anbefalelsesværdigt at spare på forskning i en tid, hvor forskning og udvikling kun bliver en vigtigere forudsætning i den internationale konkurrence«, jf. Mandag Morgen den 9. november 2015?

Værsgo.

Jeg skal lige sige, at det er det sidste spørgsmål – altså ikke til fru Mette Reissmann. Det er det sidste spørgsmål i spørgetiden. Det var det.

Tak, tak. Jeg læser spørgsmålet op: Hvorfor mener ministeren, at der skal spares 1,4 mia. kr. på forskning på finansloven, når OECD samtidig understreger, at »det ikke er anbefalelsesværdigt at spare på forskning i en tid, hvor forskning og udvikling kun bliver en vigtigere forudsætning i den internationale konkurrence«. Det er Mandag Morgen, der bringer det citat den 9. november 2015?

Ministeren.

Regeringens grundlæggende holdning er, at den fordeling, vi har lavet i år, er et udtryk for en prioritering. Vi har overtaget en økonomi efter den daværende SR-regering, og på baggrund af et kasseeftersyn har vi valgt at prioritere, som vi gør. Kunne man ønske, at man kunne bruge flere penge på en række områder? Det kunne man godt. Min gode kollega skatteministeren sagde i et tidligere svar, at han ikke havde noget pengetræ uden for Skatteministeriet. Det har jeg heller ikke uden for Uddannelses- og Forskningsministeriet, og derfor er jeg optaget af, at vi bruger vores penge bedst muligt.

Men må jeg ikke bare minde om, at vi har hævet udgifterne til forskning med 50 pct. siden midten af 00'erne. Det er altså en massiv investering, og jeg anerkender virkelig også, at den tidligere SR-regering har løftet området, men det gør det bare desto mere vigtigt, at vi også omsætter den forskning i job, i vækstskabelse osv. Der er ikke noget ved at være nummer et i verden i forbrug af forskningsmidler, hvis vi ikke også kan se, at det har en samfundsmæssig effekt.

Fru Mette Reissmann.

Tak for det. Jeg kvitterer for rosen til den tidligere regering for dens forsknings- og uddannelsessatsning. Men når jeg nu har taget en udtalelse fra OECD – som Danmark i øvrigt er en del af – med i spørgsmålet, er det jo, fordi det efter min mening bør tages nøje til efterretning, når OECD går ind og blander sig i den prioritering, som den danske regering foretager. I den citerede artikel lyder anbefalingerne fra OECD jo desuden også, og nu citerer jeg:

Mindre lande som f.eks. Danmark skal leve af forskning, ny teknologi og højproduktive arbejdspladser.

Nu ved jeg godt, at ministeren synes, at det danske forskningsbudget stadig væk er ambitiøst på trods af besparelser på 1,4 mia. kr., fordi det samlede budget ligger på over 1 pct. af BNP. Men jeg vil nu alligevel gerne spørge ministeren, om han for det første ikke er enig med OECD i, at Danmark i høj grad skal leve af forskning, og for det andet, om ministeren ikke også anerkender, at Danmark står dårligere i den internationale konkurrence, når der spares 1,4 mia. kr.

Ministeren.

Jeg synes, man skal vise det storsind over for de få ting, der var at rose ved den tidligere SR-regering, og det var bl.a. uddannelses- og forskningssatsningen. Derfor roser jeg den gerne.

Nej, jeg anerkender ikke den præmis. Altså, vi ligger i toptre i OECD, så vi ligger så højt, vi nærmest kan. Det, der er vigtigt, er, at Danmark jo ikke bare skal leve af forskning. Danmark er et produktionsland, og vi skal have arbejdspladser i hele landet. En af måderne at understøtte Produktionsdanmark i at skabe vækst og beskæftigelse er via forskning, men det er jo også ved at lave en erhvervspakke, som vi gør nu, hvor vi lemper NO x -afgifter og lignende. Så der er mange måder, man kan skabe vækst på i et samfund.

Fru Mette Reissmann.

Skal jeg forstå ministeren sådan, at han mener, det ikke har indflydelse på, hvor Danmark står i den internationale konkurrence, når Danmark skal spare 1,4 mia. kr. på forskning?

Ministeren.

Nej, det skal spørgeren ikke, og det ligger sådan set i forlængelse af det, jeg også sagde til den tidligere spørger, nemlig at når man bruger 1,4 mia. kr. mindre på forskning, vil der selvfølgelig være steder, man kan gøre sig mindre gældende, det være sig nationalt såvel som internationalt. Derfor er regeringen også enormt optaget af, at den forskning, vi bedriver, de patenter, vi hjemtager, kommercialiseres, bringes i spil, så der skabes ny vækst og nye arbejdspladser, og så der kan blive et større BNP og i sidste ende mere at dele ud af, også til forskning.

Fru Mette Reissmann.

Over halvdelen af Danmarks fagbevægelse og danske erhvervsorganisationer i øvrigt tager afstand fra regeringens besparelser på 1,4 mia. kr. Gør det slet ikke indtryk på ministeren?

Ministeren.

Jo, det gør bestemt indtryk på ministeren, men jeg er en del af en regering, der skal have et land til at hænge sammen. Derfor skal der prioriteres på forskellige områder. Vi har sat en ære i som regering at leve op til de løfter, vi har stillet vælgerne i udsigt i forbindelse med valget, og derfor skal der nogle penge til at finansiere det. Det er et prioriteringsspørgsmål, og det står vi ved med åben pande, kritik eller ej fra såvel fagbevægelse som erhvervsorganisationer.

Det var slut på spørgsmål 29. Tak til uddannelses- og forskningsministeren og til fru Mette Reissmann.

Hermed er spørgetiden afsluttet.