Fremsat den 17. marts 2023 af Nick Zimmermann (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Mette Thiesen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende kalenderår enten at
indgå i aktive forhandlinger med de høje kontraherende
parter til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om at
ændre konventionen eller at ophæve inkorporeringsloven
og at tage initiativ til, at Danmark får et forbehold over
for konventionen, således at den danske regering fremover kan
føre den udlændingepolitik, der er flertal for i
Folketinget.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en revideret
genfremsættelse af tidligere fremsatte beslutningsforslag,
senest beslutningsforslag nr. B 144 om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, folketingsåret 2018-19, 1.
samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 2018-19, 1. samling, tillæg A, B 144 som
fremsat.
Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev vedtaget af
Europarådet i 1950 af 10 nationer. Danmark var blandt disse.
Flere nationer har efterfølgende tilsluttet sig
konventionen. I dag er 47 nationer forpligtet af konventionen, som
trådte i kraft i 1953. Formålet med konventionen er at
beskytte menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder.
Det officielle navn er således også konvention til
beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder (Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention - ændret ved 11., 14. og 15.
tillægsprotokol med tillægsprotokollerne 1, 4, 6, 7,
12, 13 og 16, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol).
Danmark er et land, som på mange
parametre er yderst velfungerende. Dette gælder også
vores retssystem. Desværre lider vi under, at der i alt for
mange tilfælde er udlændinge, som vi - trods meget
alvorlig kriminalitet - ikke kan udvise af landet i praksis, da det
ville stride imod Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
EMRK blev til som følge af de
grusomheder, der blev begået under anden verdenskrig. Men
situationen i dag er en helt anden, end den var for over 70
år siden. Meget har ændret sig siden konventionens
vedtagelse, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis har udviklet konventionen på en måde, som er
ude af trit med den europæiske befolknings ønsker.
Konventionen imødekommer således ikke de udfordringer,
vi står over for i dag, såsom international terrorisme,
massiv immigration fra ikkevestlige lande osv.
Helt konkret forhindrer konventionen Danmark i
at føre den udlændingepolitik, der ellers er et
flertal for i Folketinget. Et eksempel er et bredt politisk
flertals ønske om, at det skal være nemmere at udvise
dybt kriminelle udlændinge. Dette forhindres ofte på
grund af konventionens artikel 8 om ret til respekt for privat- og
familieliv.
Menneskerettighedskonventionens artikel 8 lyder
således:
»1. Enhver har ret til respekt for sit
privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre
indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt
det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et
demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den
offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd,
for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden
eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og
frihed.« (Ibid).
Det er bl.a. artikel 8, der gang på gang
får Danmarks Højesteret til at omstøde
udvisningsdomme af hærdede kriminelle. Denne bestemmelse
forhindrer alt for ofte udvisningen af eksempelvis mordere,
voldtægtsforbrydere og terrorister med begrundelsen om, at
det krænker deres ret til familieliv. Bestemmelsen holder
dermed hånden over og under folk, der kan være til
direkte fare for landets og dets befolknings sikkerhed. Det er
selvsagt uacceptabelt, at hensynet til dybt kriminelle
udlændinges familieliv skal stå over hensynet til
danskernes almene sikkerhed.
En af de seneste i rækken af absurde
domme finder vi bl.a. fra Retten i Koldings dom af 20. oktober
2021, hvor en 33-årig tyrkisk statsborger blev idømt 1
år og 3 måneders fængsel og en advarsel om
udvisning for navnlig et seksuelt overgreb mod sin 14-årige
datter. Den tiltalte kunne dog ikke udvises, idet et flertal af
dommerne trods arten og grovheden af kriminaliteten fandt, at
tiltaltes tilknytning til Danmark ved bl.a. at have
mindreårige børn var så stærk, at det
ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser
(Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del - svar
på spørgsmål 53, folketingsåret
2021-22).
Efter forslagsstillernes opfattelse er det
intet mindre end grotesk, at en udenlandsk seksualforbryder ikke
kan udvises for et seksuelt overgreb begået mod sin
14-årige datter af hensyn til gerningsmandens tilknytning til
sit mindreårige offer som følge af beskyttelsen i
artikel 8 i EMRK.
Som retstilstanden er nu, må det
antages, at også en udenlandsk morder, der har myrdet et barn
i Danmark, og som vi som land ønsker at udvise, ikke udvises
grundet EMRK, hvis vedkommende har familie og børn her i
Danmark. Med andre ord vil EMRK kunne begunstige en morder til at
kunne se sine børn, på trods af at vedkommende har
frataget andre forældre at være sammen med deres barn
som følge af mordet.
En lang række af Folketingets partier
har gennem de seneste år ytret et ønske om en
modernisering af EMRK, navnlig for så vidt angår de
begrænsninger, der gælder i forbindelse med udvisning
af kriminelle udlændinge. Spørgsmålet var
særlig til debat i forbindelse med Danmarks dengang kommende
formandskab for Europarådets Ministerkomité til
overtagelse i 2017. Ønsket om en modernisering blev bl.a.
fremført under henvisning til formandskabet, under hvilket
Danmark dog desværre forpassede muligheden for at modernisere
EMRK (beslutningsforslag nr. B 18 om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, folketingsåret 2016-17).
For at sikre retsfølelsen og indfri
borgernes forventninger om, at EMRK fortsat er i trit med den
måde, resten af samfundet har udviklet sig på, er det
nødvendigt at ændre og modernisere EMRK og sikre, at
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis igen kommer
til at følge medlemslandenes ønsker og ikke
udmønter sig i absurde retstilstande, der beskytter
seksualforbrydere og andre farlige kriminelle. EMRK har en
særstatus i dansk ret, da EMRK som den eneste menneskeretlige
konvention er inkorporeret i dansk ret og derfor har en
stærkere retskildeværdi end andre konventioner.
En model til at ændre og modernisere
EMRK kunne være, at Folketinget pålægger
regeringen at opsige EMRK, jf. konventionens artikel 58, og
derefter genindtræder i konventionen med et forbehold om, at
Danmark ikke anser sig forpligtet af EMRK's artikel 8 i forbindelse
med udvisning af udlændinge, jf. artikel 57. Desuden kan
Folketinget træde et skridt tilbage og ophæve
inkorporeringsloven (lovbekendtgørelse nr. 750 af 19.
oktober 1998 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention),
således at EMRK blot er ratificeret på niveau med
øvrige menneskeretlige konventioner. Ratifikation betyder,
at et land tiltræder en international aftale og forpligter
sig juridisk over for de øvrige medlemslande til en
konvention. Modsat en inkorporeret konvention har en ratificeret en
begrænset retskildeværdi i dansk ret, da den ikke kan
påberåbes direkte over for en privat person.
En anden løsning kunne være, at
regeringen indgår i forhandlinger med det formål, at
landene, uanset hvad, skal kunne udvise udlændinge, som det i
den ene eller anden sammenhæng ikke længere ville
være rimeligt for det enkelte land at huse, på baggrund
af den alvorlige kriminalitet, vedkommende har begået.
Danmark har tiltrådt en række
yderligere konventioner, som også indeholder en beskyttelse
af retten til respekt for privat- og familieliv. Hvis det i praksis
viser sig, at disse konventioner forhindrer, at Danmark
fører en ønsket udlændingepolitik, vil Dansk
Folkeparti efterfølgende fremsætte forslag om, at et
lignende forbehold tages i forhold til FN's konvention om
borgerlige og politiske rettigheder, FN's børnekonvention og
FN's handicapkonvention, eller at regeringen tager initiativ til at
ændre EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Med indeværende forslag ønsker
forslagsstillerne at sikre, at Danmark enten indgår i aktive
forhandlinger med de høje kontraherende parter til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention om at ændre
konventionen eller ophæver inkorporeringsloven og tager
initiativ til, at Danmark får et forbehold over for
konventionen, således at den danske regering fremover kan
føre den udlændingepolitik, der er flertal for i
Folketinget.
Skriftlig fremsættelse
Nick Zimmermann
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention.
(Beslutningsforslag nr. B 109)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.