Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 118:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven. (Implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2101 for så vidt angår offentliggørelse af indkomstskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer m.v.).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 26.04.2023).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til den første ordfører, fru Mette Reissmann fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Kernen i socialdemokratisk erhvervspolitik er at sikre de bedste vilkår for danske virksomheder for netop at kunne drive den bedst mulige forretning. Det bidrager det lovforslag, som vi nu konkret skal til at behandle, til. Når nogle virksomheder snyder, benytter aggressiv skatteplanlægning eller skatteunddragelse, undergraver de fundamentet for fair konkurrencevilkår. Det er simpelt hen ikke rimeligt. Ifølge Europa-Kommissionen koster den internationale skatteunddragelse 1 billion euro i tabt skatteprovenu om året. Det kunne der være bygget mange skoler, plejehjem og hospitaler for.

En anden ting er, at investorerne ikke er interesserede i at investere i virksomheder, der har et renommé med ridser i lakken, og hvis omdømmekapital er for nedadgående. Samfundsansvarlig adfærd, herunder også ansvarlig skattebetaling, er faktisk big business. Der er sund forretning i at synliggøre, at man betaler korrekt skat. Og direktivet, som implementeres her, er også et godt redskab til at kridte stregerne tydeligt op for både virksomhederne og deres skatterådgivere, i forhold til hvor gråzonerne er, og dem skal vi selvfølgelig nedbringe antallet af, så der ikke kommer tvivl om, hvad der forpligter virksomhederne.

Socialdemokratiet ønsker også at minimere antallet af gråzoner. Der er jo rigtig mange virksomheder, som allerede i dag har en velformuleret CSR, en samfundsansvarlig strategi, herunder også betaler den rigtige skat det rigtige sted. Derfor er det afgørende, at der er gennemsigtighed i virksomhedernes regnskaber. På den måde kan vi sikre, at de betaler skat i de lande, hvor deres indtægter også genereres.

Grundlæggende handler den her ændring om at indføre krav om større åbenhed om skatteforhold for de største virksomheder og koncerner, som har aktivitet i EU. Konkret skal virksomhederne udarbejde det, der kaldes en land for land-rapport, som indeholder oplysninger om virksomhedernes skatteforhold fordelt på aktiviteter og lande. På den måde kan vi skabe gennemsigtighed i virksomhedernes skatteforhold og være med til at sikre retfærdige konkurrencevilkår. Det er med til at understøtte det, som jeg indledte med at sige, nemlig at kernen i socialdemokratisk erhvervspolitik netop er at sikre de bedste vilkår for vores virksomheder. Socialdemokratiet støtter lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Tak. Hvad synes Socialdemokratiet om, at den aftale fra EU, som skal implementeres, kun gælder i en lille række lande og ikke i nogle af de værste skattelylande som f.eks. Bermuda, Cayman Islands og Schweiz, bare for at nævne nogle få?

Ordføreren.

Ambitionsniveauet var højere. Forhandlingerne i EU viste noget andet. Lige nu er det her er en rigtig god og bæredygtig beslutning, som vi bakker op om.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Hvorfor har Socialdemokratiet ikke ønsket at gøre det, som Europa-Kommissionen for flere år siden sagde, nemlig at opfordre til, at medlemslandene laver deres egne sortlister som supplement til det svage EU-kompromis, man kunne blive enige om?

Ordføreren.

Socialdemokratiet støtter faktisk de bedste vilkår for lige præcis de danske erhvervsvirksomheder, og med det her forslag mener vi at den balance er opnået.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Nu siger ordføreren, at Socialdemokraterne mener, at balancen er opnået. Men det er jo lidt en sandhed med modifikationer, for vi har jo i Erhvervsudvalget modtaget en henvendelse, som er underskrevet af bl.a. Jacob Bundsgaard, kollega Thomas Kastrup-Larsen, socialdemokratisk kollega Steen Christiansen, socialdemokratisk kollega Michael Vindfeldt, altså alle socialdemokratiske borgmestre i store byer i Danmark, hvori de klart og tydeligt opfordrer erhvervsministeren til at udvide det her åbenhedskrav, så det gælder for samtlige lande og jurisdiktioner, altså sådan at de multinationale selskaber land for land skal opgøre regnskaber for alle lande og jurisdiktioner.

Er den socialdemokratiske ordfører uenig med sine egne borgmesterkollegaer? Det er nogle af dem, der jo bliver ramt af det her og af, at der mangler penge til de ældre ude i sundhedsvæsenet – eller på plejehjem og i børnehaver. Hvorfor er der den uenighed i Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Vi er ikke uenige. Jeg tror, at ambitionsniveauet for Socialdemokratiet her på Borgen har været det samme som for vores socialdemokratiske borgmesterkolleger. Ambitionsniveauet kunne umiddelbart ikke blive indfriet, men det er selvfølgelig en god begyndelse, og det, som vi arbejder på nu, og som i øvrigt også skal implementeres her i dag, er lige præcis det, som giver den bedste mulighed for, at danske virksomheder fortsat kan drive en sund og bæredygtig forretning.

Hr. Pelle Dragsted.

Jeg forstår ikke det her med, at ordføreren siger, at der er enighed. Den her henvendelse, vi har fået, er modtaget den 8. maj 2023, altså i forgårs, så vidt jeg umiddelbart kan regne ud. Det er socialdemokratiske borgmestre, som opfordrer os her i Folketinget til at stille et ændringsforslag til den her lov, der sikrer fuld jurisdiktion. Så hvorfor er ordføreren uenig med sine socialdemokratiske borgmesterkollegaer?

Ordføreren.

Jeg vil kun gentage det, som jeg har sagt, og det er, at lige nu er formålet at fremme et fair og effektivt skattesystem og forebygge den her unddragelse. Vi lytter også til vores socialdemokratiske borgmesterkolleger, men som behandlingen i dag har vist, er det, som jeg tidligere har sagt i talen, også det, som vi arbejder ud fra.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mette Reissmann fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det. Med lovforslaget gennemfører vi den del af EU's regnskabsdirektiv, der angår offentliggørelse af selskabsskatteoplysninger for visse virksomheder og filialer. I Venstre har vi den ambition, at Danmark skal være det bedste land at starte og drive virksomhed i, og derfor arbejder vi løbende for at minimere unødvendigt bureaukrati og understøtte de bedst mulige vækstbetingelser, så danske virksomheders konkurrenceevne styrkes og muligheden for vækst og jobskabelse forbedres.

En af forudsætningerne for, at det kan lade sig gøre, er bl.a., at vi har et fair og gennemsigtigt skattesystem baseret på princippet om, at virksomheder skal betale skat i det land, hvor deres indtægter genereres. Med lovforslaget pålægges virksomheder af en vis størrelse, det vil sige dem, der har en årlig nettoomsætning på mere end 5,6 mia. kr. 2 år i træk, at udarbejde og offentliggøre en såkaldt land for land-rapport med oplysninger om deres skatteforhold opdelt på aktiviteter og lande. I Venstre er vi også meget optaget af, at regulering af erhvervslivet altid skal have en fornuftig balance, så vi ikke pålægger danske virksomheder unødvendige byrder. Det mener jeg også er tilfældet med lovforslaget her, hvilket bl.a. ses ved, at kun virksomheder af en vis størrelse er omfattet af loven, samt at visse oplysninger kan genbruges, så rapporteringen gøres mindst mulig besværlig for de berørte virksomheder. Og med de ord skal jeg meddele, at Venstre stemmer for lovforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Spørgsmålet går på det samme, som mit spørgsmål til Socialdemokraterne. Vil Venstre være med til at stramme den her lov op, sådan at vi får fuld åbenhed om den her land for land-rapportering i alle lande og jurisdiktioner, sådan som bl.a. Venstres egen borgmester oppe fra Jammerbugt Kommune, Mogens Chresten Gade, i et brev til Erhvervsudvalget har foreslået?

Ordføreren.

Vi synes sådan set, som jeg også sagde i min ordførertale, at balancen er god, men vi skal selvfølgelig altid arbejde for at bekæmpe skattely, som jeg opfatter spørgsmålet går i retning af, og det er jeg sådan set tryg ved at vi arbejder på, både i forhold til hvad der foregår i Erhvervsudvalget, men jo også i forhold til hvad der foregår i Skatteudvalget og i Skatteministeriet.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Det var vist lidt det, man kalder en sang fra de varme lande. For mit spørgsmål var meget konkret: Er Venstre uenig med sin borgmester i Jammerbugt Kommune i, at der er behov for at udvide den her lov, sådan som Danmark i øvrigt arbejdede for, da man lavede aftalen nede i EU, sådan at vi i Danmark i vores årsregnskabslov sikrer, at de multinationale selskaber, som opererer her, skal lave en land for land-rapportering, der omfatter alle lande, også hvis de har aktiviteter i Schweiz, på Bermuda eller på Caymanøerne?

Ordføreren.

Det var også det, jeg forsøgte at svare på, hvor jeg sagde, at jeg sådan set synes, at balancen er fundet her. Og jeg nævnte også, at vi ikke ønsker at pålægge en virksomhed unødvendige byrder. Men jeg nævnte også, at vi er optaget af at bekæmpe skattely, og det er jeg sådan set også tryg ved at vi gør, også i den her regering.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Hvad vil Venstres ordfører sige til alle de SMV'er og alle de virksomheder, som udgør stort set hele vores danske erhvervsliv, som betaler deres skat, og som skaber masser af danske arbejdspladser? Hvad vil Venstres ordfører sige til dem, som ikke kan skattespekulere ved at bruge forskellige jurisdiktioner og forskellige lande til at placere deres penge i, så de ikke skal betale skat?

Hvad vil Venstres ordfører sige til dem? For det er vel konkurrenceforvridende, at bare du er stor nok, så kan du få lov at gemme dine profitter væk fra dansk beskatning.

Ordføreren.

Man kan da ikke gemme sine profitter væk. Vi er sådan set optaget af at bekæmpe skatteunddragelse. Det er jeg sådan set tryg ved at skatteministeren og Skatteministeriet arbejder for hver dag.

Det her handler om, at vi har fundet en balance i EU-regi for, hvordan og hvorledes vi ønsker at skabe mere åbenhed omkring de største selskaber og deres skatteforhold.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Med al respekt vil jeg sige, at selvfølgelig kan man gemme sine profitter væk, for det er jo kernen i det her. Det er derfor, at vi har BEPS-regler. Det er derfor, at vi i EU-regi har haft land for land-rapportering oppe. Det er derfor, at der skal være åbenhed, så man netop kan følge de her pengestrømme.

Der er jo en kæmpestor værktøjskasse fyldt med forskellige værktøjer til netop at gemme sine profitter væk, så man ikke betaler skat, mens de virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv, skal betale den skat. Hvad vil ordføreren sige til de virksomheder, der betaler skat i Danmark?

Ordføreren.

Jeg er optaget af, at alle virksomhederne, både små og kæmpestore, betaler den skat, de skal. Jeg er også optaget af, at vi bekæmper skattely, og det er jeg tryg ved at vi gør, i regi af både Erhvervsministeriet og Skatteministeriet og med regeringen i spidsen. Og så synes jeg, at vi har fundet en balance her, der gør, at nu kommer der åbenhed omkring de allerallerstørste selskabers skatteforhold, og det er jeg sådan set optaget af.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Hans Andersen fra Venstre. Og jeg byder nu velkommen til fru Karin Liltorp fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet. I Moderaterne mener vi helt grundlæggende, at der skal være gode og stærke incitamenter for at kaste sig ud i et iværksættereventyr i Danmark. Det er en vigtig mærkesag for os, at danske virksomheder skal have de bedste vilkår for at drive virksomhed i Danmark. Derfor er det også en helt central problemstilling, når virksomheder lægger aggressive planer om skatteunddragelse, fordi de kan drage store fordele af at omgå loven. For at imødekomme denne problemstilling vil lovforslaget implementere et EU-direktiv, der bevirker, at de allerstørste filialer og virksomheder, der har aktiviteter i EU, skal offentliggøre skatteoplysninger. Det er med til at skabe en øget transparens i virksomhedernes regnskaber.

Helt konkret omfatter forslaget som udgangspunkt de største virksomheder, hvor nettoomsætningen er større end 5,6 mia. kr. 2 år i træk. Disse virksomheder og filialer forpligtes til at udarbejde og offentliggøre en såkaldt land for land-rapport med oplysninger om skatteforhold, der både omfatter aktiviteter, og i hvilke lande de udføres.

Et andet centralt element i dette lovforslag er, at rapporterne er med til at sikre og have kontrol med, at virksomhederne betaler skat i det land, de har deres aktiviteter i. Med dette lovforslag sikrer vi en større gennemsigtighed i skattesystemet, samtidig med at vi understøtter et fair og effektivt skattesystem, der i langt højere grad skal forebygge virksomheders skatteunddragelse. Moderaterne støtter derfor forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karin Liltorp. Og jeg byder nu velkommen til vores næste ordfører, fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Hvis man bare er stor nok, kan man gemme sine profitter væk og ikke betale den skat, man skal, i modsætning til små og mellemstore virksomheder, som f.eks. kun opererer i Danmark, og som betaler den skat, de skal. Vi kan herinde være uenige om skatteniveauet, men jeg håbede ikke, at der var uenighed om, at man så skal betale den skat, som man nu engang skal.

Vi ved – og det er konservativt sat – at Danmark mister 8 mia. kr. på grund af skattesnyd og skatteunddragelse hvert eneste år, og at de penge bliver gemt væk i snedige konstruktioner på Cayman Islands, Bahamas, Bermuda og i Schweiz, og selv i USA er der skattelykonstruktioner. Det har der pågået et stort internationalt arbejde for at sætte en stopper for, fordi man jo så på den måde får de virksomheder, der unddrager sig lov og orden i alle de lande, de er i. Derfor har vi haft BEPS-regler, hvor man altså har prøvet at lave regler, så man sikrer, at nogen ikke flytter deres profit væk fra beskatning, og det er derfor, vi har land for land-rapporteringer, og Danmark er på nogle områder faktisk gået foran og har gjort meget. Eksempelvis er Danmark jo gået forrest og også længere end de andre europæiske lande i forhold til at sikre åbenhed om de reelle ejere i et register.

Vi synes, som vi også har sagt til de foregående ordførere, også, at regeringen bør udvide åbenhedskravet til at gælde alle lande og jurisdiktioner, som multinationale selskaber har aktiviteter i, og det vil også være en administrativt nem ændring, fordi de virksomheder i forvejen skal oplyse de her ting til de danske myndigheder. Så når man som regering ikke gør det, og hvis man ikke vil gøre det, træffer man et politisk valg om at frede dem, der er allerstørst, og dem, der netop har mulighederne for ikke at betale den skat. Er du en lille håndværksvirksomhed, en lille produktionsvirksomhed, har du ikke de her muligheder, og derfor er det også konkurrenceforvridende og dybt urimeligt at lave den her forskelsbehandling af de multinationale selskaber. Så der er ingen grund til, at regeringen ikke gør det. Australien er i gang med at gøre det, og der er ingen administrative byrder, og hvis man taler om administrative byrder for erhvervslivet, er det underligt, at man vil frede de allerstørste virksomheder, som bruger det her kneb til netop at unddrage sig skat.

Vi vil virkelig opfordre regeringen og regeringspartierne til at overveje det ændringsforslag, som vi kommer til at stille sammen med bl.a. Enhedslisten og forhåbentlig også andre partier, om at udvide det her åbenhedskrav til alle verdens lande. Det er ikke en administrativ byrde, og det vil sikre ret og rimelighed mellem små og store virksomheder, og det vil også sikre et provenu til statskassen, fordi det vurderes, at vi vil kunne få omkring en fjerdedel af det her tabte provenu ind alene ved at have fuld åbenhed. Så det vil jo beløbe sig til 2 mia. kr. Der er ingen gode grunde til ikke at gøre det her, og Danmark bliver endda opfordret til at gå længere end det her svage EU-kompromis, der er kommet i hus i Bruxelles. Europa-Kommissionen kom for en del år siden og sagde, at man faktisk opfordrede medlemslandene til at lave deres egne lister eller at gå længere. For man var ret åben om, at der var så mange forskellige interesser på spil, at man ikke kunne opnå et stærkt kompromis, og så er det alligevel heller ikke oftere, at Bruxelles direkte opfordrer til, at man går markant længere end det, man kan blive enige om. Men det er nødvendigt her.

SF støtter det her, for det er jo selvfølgelig en forbedring. Men der er absolut ingen grund til ikke at gå hele vejen og sikre fuld åbenhed fra de multinationale virksomheder, uanset hvorhenne i verden de skulle lægge deres aktiviteter, legitime som kunstige.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen og Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Der er med L 118 tale om implementering af et EU-direktiv, der har til formål at fremme et fair og effektivt skattesystem, der understøtter gode vækstbetingelser baseret på princippet om, at virksomheder betaler skatter i det land, hvor deres indtægter genereres.

Forslaget skal sikre større åbenhed om skatteforhold i de allerstørste virksomheder og koncerner, der har aktiviteter i EU, uanset om de er hjemmehørende i eller uden for EU. De virksomheder og filialer, der vil blive omfattet af reglerne, vil blive forpligtet til at offentliggøre en rapport om deres skatteforhold opdelt i aktiviteter og lande. Rapporten har til formål at skabe gennemsigtighed om, i hvilke lande virksomhederne har deres indtjening, og i hvilke lande de har betalt skat. Det vil give en bedre forståelse af virksomhedernes skatteforhold og bidrage til at forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse. Virksomhederne, som bliver omfattet, er de virksomheder eller koncerner, der har en nettoomsætning på over 5,6 mia. kr.

Set ud fra et nationalt synspunkt er det jo desværre endnu et EU-direktiv, der pålægger vores danske virksomheder en række byrder som f.eks. udarbejdelse og offentliggørelse af en såkaldt land for land-rapport, hvor indtægter, beregnede indkomstskatter og betalte indkomstskatter indgår fordelt på de lande, hvor virksomheden har haft indtjening. Det ses også af høringssvarene, at det ikke er ubetydelige byrder, vi pålægger virksomhederne. Det nævnes ligeledes i høringssvarene, at det er uhensigtsmæssigt, at virksomhederne skal indberette de samme oplysninger til to forskellige myndigheder, og der opfordres til, at Erhvervsministeriet og Skatteministeriet harmoniserer indberetningskravene og løsningerne.

Med ovennævnte bemærkninger skal jeg meddele, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Og jeg byder nu velkommen til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak for det. Lad mig starte med konklusionen, og den er, at i Liberal Alliance synes vi, at implementering af EU-lovgivning er rigtigt og fornuftigt, men overimplementering og ekstra byrder til dansk erhvervsliv og til fonde og til andelsselskaber er ikke noget, vi behøver at gøre yderligere ved. Vi har en dansk årsregnskabslovgivning, der er meget klar og meget tydelig, og der er det ansvarspådragende, hvis man som bestyrelse, som ledelse ikke fremstiller det retvisende økonomiske billede.

Så vi støtter ikke det her forslag.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Jeg byder nu velkommen til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Det kan jo kun være virksomheder, der snyder, som ikke går ind for gennemsigtighed. Med L 118 implementerer vi et EU-direktiv, der forpligter de største multinationale virksomheder – i forslaget defineret som dem med en nettoomsætning på mere end 5,6 mia. kr. – til at offentliggøre en række oplysninger om deres skatteforhold, der skal skabe netop den her gennemsigtighed om, hvor de har indtjening, og hvor de betaler skat.

Det stemmer vi for. Vi skal bare huske, at hver gang vi jagter svindlere, går det også ud over de lovlydige virksomheder. Derfor skal vi altid sikre os, at der er fundet den rette balance. Til at tjekke op på det har jeg en række spørgsmål. Hvor mange virksomheder er det egentlig? Hvor stor en byrde er det egentlig, vi pålægger dem? Det er jo ikke ligefrem gratis at have ansatte, der skal udfærdige endnu en rapport. Og jeg kan se, at hverken Dansk Industri, Dansk Erhverv eller revisorerne er enige i beregningerne. Og har regeringen tænkt sig at fjerne andre rapporter eller andet, der kan lette byrderne? Det synes jeg altid vil klæde en regering. Og er der tale om minimumsimplementering eller ej? Jeg synes nemlig, jeg har svært ved at læse mig frem til, om det er det ene eller det andet.

Jeg ser frem til svar og til udvalgsarbejdet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak, formand. Loven her handler, som det har været sagt af andre, om en større åbenhed om skattebetalinger for store selskaber, som opererer i Europa, og at de i højere grad end i dag skal opgøres land for land, altså at man oplyser, hvordan man planlægger sin skat mellem forskellige lande. Og grunden til, at det er vigtigt, er, at vi ved, at en række store selskaber spekulerer i at nedbringe deres skat ved f.eks. at flytte, kunstigt eller i gråzoner, overskud hen til jurisdiktioner eller lande, hvor man betaler mindre i skat, og på den måde unddrager de sig at bidrage til de samfund, som de ellers lever godt af at fungere i.

Det er sindssygt afgørende, at vi får gjort noget ved det her, for vi har et kæmpe problem med anvendelse af skattely eller aggressiv skattebetaling. Beregninger, og det er jo selvfølgelig svært at gøre op, viser, at hvis vi ser på Danmark, drejer det sig om i hvert fald 8 mia. kr. om året, som vi mister i skatteindtægter på det her. Det svarer jo altså til to bededage, som vi kunne indføre, hvis det var, at man fik lukket for den her unddragelse.

Jeg forstår godt, det er noget, der provokerer befolkningen, for man skal huske, at de her store selskaber jo lukrerer på vores samfund. De bruger jo den arbejdskraft, som vi som skatteydere har betalt for at uddanne, de nyder godt af de veje og broer og sikkerhed og politi og forsvar, som vi alle sammen finansierer gennem vores skat, men de undgår så lige selv at bidrage til det. Det er uacceptabelt, og det skal der gribes ind over for.

Problemet med det her lovforslag er bare, som det er fremgået af debatten, at de regler, man indfører, er utilstrækkelige og ikke sikrer den nødvendige åbenhed om de her selskabers skattebetaling i forskellige lande. Det, man indfører, er, at kun de selskaber, der opererer i de lande, som optræder på EU’s skattelyliste, skal afgive fulde oplysninger omkring deres skattebetalinger i de lande. Problemet med EU's skattelyliste er som bekendt, at den også er ret utilstrækkelig. En lang række kendte skattely optræder desværre ikke på den af uransagelige årsager, og det betyder altså, at hvad angår de skattely – Schweiz, Cayman Islands, Bermuda og andre – vil vi stadig væk ikke få fuld indsigt i de her selskabers skattebetaling. Og det betyder altså, at offentligheden ikke vil få indsigt, investorer vil heller ikke få den fulde indsigt, og at man derfor ikke kan få lagt et kritisk lys på de her selskaber og deres skattebetaling.

Det er også derfor, at en række borgmestre, pensionskasser og organisationer har rettet henvendelse til erhvervsministeren forleden dag med en opfordring om, at Danmark går foran og udvider – det kan vi nemlig sagtens i dansk lovgivning – den her lov, så den altså dækker sådan, at de selskaber skal opgøre deres skattebetalinger i alle lande. Det ville være en god idé, og derfor kommer vi til sammen med SF og gerne også andre at stille ændringsforslag til loven.

I Danmark har vi god erfaring med at gå foran. Det gjorde vi på spørgsmålet om et register over reelle ejere. Hvad skete der? EU fulgte trop. Så nogle gange er det godt, at nogle går foran, og det her er ikke en stor byrde for virksomhederne, fordi de som bekendt allerede skal give de her oplysninger til skattemyndighederne, og det at offentliggøre dem er ikke en byrde, som de burde være bekymrede for.

Så vi støtter lovforslaget i Enhedslisten. Vi støtter altid et skridt i den rigtige retning, men vi vil stille et ændringsforslag, som vi håber at vinde opbakning til, og som sørger for, at Danmark lige giver den en ekstra skalle for at få stoppet de her selskabers unddragelse af skat.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort. Mine forgængere her på talerstolen har fint forklaret, hvad lovforslaget omhandler. I Radikale Venstre ønsker vi også at øge transparensen, så vi kan sikre, at de penge, der bliver tjent i Danmark, og også i andre EU-lande for den sags skyld, bliver der rent faktisk betalt skat af. Derfor støtter Radikale Venstre naturligvis også lovforslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Der kommer meget skidt fra Bruxelles, hvor EU blander sig unødigt i anliggender, som rettelig kun hører til her i Folketinget, men selve idéen om et indre marked, hvor virksomheder kan handle frit, og hvor man kan søge job og bosætte sig ud fra de vilkår, der gælder i det land, man så bosætter sig i, er jo grundlæggende sund og rigtig. Man kan sige, at var EU aldrig blevet til EU, men havde kunnet nøjes med at være EF, så tror jeg, at langt flere danskere ville synes, at samarbejdet var fornuftigt.

Et af de områder, hvor man i et indre marked selvfølgelig er nødt til at have nogle fælles spilleregler, er på skatteafregning. Det er i øvrigt ikke noget, der kun isolerer sig til EU-samarbejdet. Vi indgår jo i Danmark løbende skatteoverenskomstaftaler med alle mulige lande rundtomkring i verden, sådan at virksomheder, der begår sig globalt, internationalt, har nogle faste og gensidigt anerkendte retningslinjer for, hvordan det skal foregå.

Der er jo ingen tvivl om, at der er big money – undskyld formand: store interesser – i at planlægge sin skat. Derfor er der jo også dele af verden, som direkte opererer med meget, meget lukrative ordninger for, at man så kan lægge sit holdingselskab dér, mens den egentlige omsætning, den egentlig produktion, foregår andre steder – Cayman Islands og Liechtenstein osv. er kendte eksempler. Og det, der er det store spørgsmål, er jo, hvordan man med den begrænsning, som man som lovgiver naturligvis har, håndterer det, for vi kan jo ikke i Folketinget eller i EU for den sags skyld lave regler, der gælder på Cayman Islands eller i Liechtenstein eller lande, territorier, som ikke er omfattet af vores jurisdiktion.

Det forslag, der så kommer her, synes jeg og vi i Dansk Folkeparti dog alligevel tager et skridt i den rigtige retning. Det, der lægges op til, er jo netop, at multinationale virksomheders skatteindtægter fremover skal beskattes i de lande, hvor indtægterne genereres, og at man ikke på den måde kan flytte til lande med lavere selskabsskatter. Man kan selvfølgelig godt flytte produktionen dertil; det er velkendt, at der er virksomheder, også inden for EU, der f.eks. vælger at placere sig i Irland, hvor selskabsskatten er lav. Men det er jo en samlet vurdering, hvor man som virksomhed vurderer at forholdene er bedst. I Danmark kan vi ikke lokke med lav selskabsskat, men vi kan lokke med gode børnehaver, højt uddannelsesniveau, en god infrastruktur, adgang til 5G osv. osv. Og vi tror derfor også på, at virksomhederne vil – og det kan vi jo se sker – lægge sig i Danmark.

Det, der bare er det vigtige, er, at man ikke kan lægge sig formelt i f.eks. Irland og så reelt have produktion i Danmark, hvor man så flytter overskuddet til eksempelvis Irland og så derved får alle fordelene ved at producere i Danmark, men betaler den lave selskabsskat i Irland. Og der tager det her forslag, endskønt det kommer fra et sted, vi normalt ikke bryder os om, et skridt eller to i den rigtige retning, og derfor kan vi godt støtte forslaget, både som det ligger, men vi går også meget gerne ind i de overvejelser, som både SF og Enhedslisten har. Vi føler os nok ikke nær så meget bundet af loyalitet over for Europa-Kommissionen, som regeringen gør, så lad os se, om vi kan gøre lidt mere, så længe det går i åbenhedens retning. Tak, formand.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Og jeg giver nu ordet til erhvervsministeren.

Tusind tak for det, formand. Og tusind tak for en rigtig god debat om et meget vigtigt forslag, og ikke mindst tak for den positive modtagelse af lovforslaget.

Som det er sagt af flere heroppefra, skal danske virksomheder have de bedste vilkår for at kunne starte og drive virksomhed og forretning i Danmark. Og aggressiv skatteplanlægning og skatteunddragelse arbejder jo imod hele den grundtanke, det er at lave en virksomhed i et samfund som det, vi kender her i Danmark. Det skævvrider konkurrencen, når nogle virksomheder forsøger at snyde sig til fordele frem for andre. Derfor er det vigtigt, at vi skaber gennemsigtighed i virksomhedernes regnskaber, og det er det, det her lovforslag så skal være med til at understøtte. Helt konkret er der tale om en ændring af årsregnskabsloven, og lad mig prøve at fremhæve de centrale punkter i lovforslaget.

Lovforslaget implementerer som sagt et EU-direktiv, som går ud på, at visse virksomheder og filialer skal offentliggøre udvalgte skatteoplysninger. Lovforslaget indebærer krav om større åbenhed om skatteforhold for – og det er vigtigt at holde sig for øje – de allerstørste virksomheder og koncerner, der har aktiviteter i EU, uanset om de er hjemmehørende i EU eller ej. Den grundlæggende forudsætning for at blive omfattet af reglerne er, at man har aktivitet i EU.

Lovforslaget omfatter som udgangspunkt de største virksomheder, hvor – det var det, jeg antydede før – nettoomsætningen er større end 5,6 mia. kr. 2 år i træk. Det giver omkring 300 store, multinationale virksomheder, koncerner, datterselskaber og også filialer. Virksomhederne og filialerne bliver forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en såkaldt land for land-rapport med oplysninger om skatteforhold opdelt i aktiviteter og lande. Rapporteringen skal skabe gennemsigtighed om, hvor virksomhederne har deres indtjening, og i hvilke lande de har betalt deres skat. De enkelte oplysninger skal gives separat for aktiviteter i hvert land inden for EU og for aktiviteter i lande, der er optaget på en EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som det hedder. Oplysningerne om øvrige aktiviteter uden for EU skal så gives samlet.

Virksomhederne skal også give en kvalitativ beskrivelse af deres aktiviteter. Til gengæld har de mulighed for at genbruge en række oplysninger, fordi virksomhederne skal indgive en lignende rapport til skattemyndighederne, som dog ikke er offentlig. På den måde kan virksomhederne minimere byrden ved at skulle indberette.

Som jeg startede med at sige, skal virksomheder i Danmark have de bedste rammer, som vi overhovedet kan give dem, for at drive forretning her i landet og selvfølgelig også uden for landets grænser. Og det her forslag er med til at understøtte det, jeg går ud fra der stadig væk er bred enighed om i Folketinget, nemlig at vi skal have et fair skattesystem – et skattesystem, der understøtter både gode vækstbetingelser og også princippet om, at virksomheder betaler skat i det land, som de også genererer deres indtægter fra.

Med de ord her ser jeg frem til behandlingen af lovforslaget i Folketingets Erhvervsudvalg.

Tak for det. Der er to for korte bemærkninger, først fru Lisbeth Bech-Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Nu har jeg jo læst ministerens svar på, hvorfor man ikke vil følge det forslag, der kommer fra bl.a. Oxfam IBIS og en lang række socialdemokratiske borgmestre, om at have en generel åbenhed. Men kan ministeren ikke sætte lidt flere ord på, hvordan det konkret skulle være så meget mere besværligt for multinationale koncerner at aflægge den her type rapportering og have åbenhed i forhold til de forpligtelser, de allerede har i dag? Altså, hvor er det helt konkret, det vil være så meget mere besværligt? Og er der ikke også en vis rimelighed i det, i forhold til at det her med at flytte profit rundt kan små og mellemstore virksomheder hjemmehørende i Danmark ikke gøre?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne takke ordføreren for den ros, som ordføreren gav til den indsats, vi jo i brede aftaler har lavet i Folketinget, når det handler om bekæmpelse af skattely. For noget af det har vi jo lavet sammen i mit tidligere hverv som skatteminister. Det arbejde har bekræftet mig i én ting: at hvis man skal nå noget her, skal det nås internationalt. Det er derfor, det her jo er positivt. Jeg tror, man skal passe på med at tale om det her som noget, der nærmest sådan åbner skattehuller. Altså, det her lukker skattehuller. Det her er et bevis på, at når EU rykker, så rykker EU.

Jeg er helt opmærksom på, at der er flere udfordringer, selvfølgelig er der det. Men det er forkert at tegne det her som et billede af, at det er noget, der nærmest forværrer indsatsen. Tværtimod, det her er en skærpelse, og det ligger i forlængelse af, hvad EU har lavet tidligere, og hvad der bliver lavet i OECD og andre steder.

Der er sket enormt meget på det her område de senere år. Det er der sket i Danmark med de brede flertal, vi har haft i Folketinget her, bag indsatsen og løft til indsats for bedre skattekontrol, mod skattely og andet, og det er der også sket internationalt. Det her handler grundlæggende om, at vi skal nå de her aftaler internationalt. Jeg tænker, at de store selskaber, særlig i den her størrelse, nok skal finde uden om Danmark, hvis vi laver helt, helt særlige regler i Danmark. Det er derfor, vi skal gå efter dem internationalt.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Ministeren laver en klassisk Morten Bødskov-finte, nemlig at tale om noget helt andet end det, ministeren bliver spurgt om. Jeg spurgte om, hvordan det helt konkret er sådan en administrativ byrde for multinationale koncerner at skulle give åbenhed i deres regnskaber.

Det her forslag er jo – det er rigtigt – et skridt i den rigtige retning, men det undtager 75 pct. af verdens lande og jurisdiktioner. Så der er masser af muligheder for stadig at undgå beskatning. Ministeren har selv været minister for et område, hvor vi gik længere end EU i forhold til registre over reelle ejere, altså åbenhed om reelle ejere.

Ministeren.

Der jo ingen grund til at skjule, at det her da er en politisk forhandling, og det er en politisk kamp om at samle allierede. Selvfølgelig er det da det. Det har stået i alle de papirer, som Folketinget har taget stilling til, da vi drøftede, hvad Danmarks forhandlingsposition skulle være til det her. Det er der da ingen grund til at skjule.

Det her er et resultat af de forhandlinger, der har været igennem nogle år. Er det godt eller skidt? Det er godt. Er der behov for fortsat at følge det her område? Ja, det er der. Gør Danmark det? Ja, det gør Danmark. Har Danmark en regering, der vil skærpe indsatsen mod skattely? Ja. Man kan læse det; det står direkte i regeringsgrundlaget.

Den næste, der har bedt om ordet, er fru Mona Juul fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, og tak til ministeren. Det er nemlig vigtigt at få bekæmpet skattely; det er der sandsynligvis ikke nogen der er imod, tænker jeg.

Jeg stillede nogle spørgsmål i min lillebitte ordførertale, og et af de spørgsmål, jeg godt kunne tænke mig at stille til ministeren nu, hvor vi har fornøjelsen her, er: Når nu der kommer sådan en aftale her med et EU-direktiv, som de fleste partier lyder til at bakke op om, hvad tænker ministeren så i forhold til også at fjerne byrder? Altså, betyder det ligesom også en alarmklokke, der siger: Vi har en årsregnskabslov, der er på mere end 2.000 sider? Er der noget andet, vi skal have væk?

Ministeren.

Helt generelt mener regeringen jo, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at minimere byrderne på vores erhvervsliv. Det arbejder vi målrettet efter. Nogle af de store tiltag, som bliver lavet, er automatiske indberetninger af oplysninger til myndighederne. Der tror jeg selv på, at vi langtfra har set det sidste.

Vi har jo diskuteret, hvor man kan sætte ind, når man gerne vil minimere byrderne på erhvervslivet. Igennem flere år har vi diskuteret det i Folketinget, men jeg tror faktisk på – hvis det kan være svar til spørgeren – at det store ryk kommer nu, hvor vi kommer til at se digitaliseringen slå igennem, både og især i forhold til myndighedernes kontakt med erhvervslivet, men også, kan man sige, de enkelte virksomheders muligheder for at bruge digitale løsninger til indberetninger. Det vil være en enorm byrdelettelse, når det kommer op at køre. Det er der ingen som helst tvivl om. Så hvis det kan være et svar på, at vi har øje på det, så er det det.

Fru Mona Juul.

Jeg er meget enig i, at digitalisering kommer til at hjælpe rigtig, rigtig meget her. Men jeg kunne bare rigtig godt tænke mig, at ministeren også havde det perspektiv på det, at når vi nu implementerer noget ny lovgivning, så er der uomtvistelig nogle ekstra byrder, noget administrativt arbejde, som vi alle sammen synes er fair nok i den her sammenhæng – eller som de fleste af os synes er fair nok i den her sammenhæng – men er der så andre steder, hvor vi kan skære noget fra? Hvordan skal det arbejde tilrettelægges? For det kommer ikke af, at jeg stiller spørgsmål, eller at ministeren snakker digitalisering. Det kommer af, at vi vil det, og vi skal ind og ændre på nogle af de her forhold.

Ministeren.

Det er helt klart, og det er også derfor, det er en hovedprioritet for regeringen, også i erhvervspolitikken, at vi sikrer det. Selvfølgelig skal vi også efterleve de internationale aftaler, der bliver lavet – det er det her udtryk for – og så skal vi selvfølgelig hele tiden have for øje, dels at vi, når vi taler om internationale aftaler, implementerer dem på en måde, så de er til at håndtere og forstå, dels at det ikke går unødigt videre. Det er helt klart regeringens linje.

Dernæst er det jo også, som spørgeren kan se af regeringsgrundlaget, meget, meget klart, at vi på en hel række områder kommer til at skulle diskutere, hvordan vi kan minimere byrderne for erhvervslivet, men også, tror jeg, dermed være med til at forbedre mulighederne for rent faktisk at drive virksomhed i Danmark, og der spiller digitaliseringen en helt central rolle nu og i fremtiden.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til erhvervsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.