Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 18:

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:

Vil ministeren erkende, at den nuværende praksis for tildeling af statsborgerskab, hvor tusindvis af personer årligt modtager dansk statsborgerskab, er utilstrækkelig og potentielt uansvarlig i lyset af de gentagne forsømmelser i sagsbehandlingen, og er ministeren villig til at indlede en bredere debat i Folketinget om en omfattende revision af politikker og procedurer på indfødsretsområdet med henblik på at sikre, at tildeling af dansk statsborgerskab sker med den størst mulige grad af omhu og ansvarlighed?

Af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF).

(Anmeldelse 09.01.2024. Fremme 11.01.2024).

Jeg gør opmærksom på, at afstemningen om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 29. februar 2024.

Vi skal nu i gang med en forespørgselsdebat, og det indebærer, at ordførerne skal logge sig af deres normale pladser og derefter rykke frem på de forreste rækker og logge sig ind. Derfor holder vi lige en kort pause.

Så er alle logget ind, og vi kan gå i gang med forespørgselsdebatten.

Den første, der får ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti, for en begrundelse.

Tak for det. Dansk Folkeparti har indkaldt til en forespørgsel i dag om processen for tildeling af statsborgerskaber, fordi vi nærer en grundlæggende bekymring for, at man gennem en årrække har forvaltet området med en alt for overdrevet letsindighed. I Dansk Folkeparti kæmper vi for, at statsborgerskaber alene gives til mennesker, der gennem adfærd og initiativ har gjort sig fortjent til det, og når vi som Folketing har en berettiget og velbegrundet formodning om, at tildeling af statsborgerskab vil være en god beslutning, ja, man kunne sige en god investering kulturelt, socialt og økonomisk for det danske samfund og de danske borgere.

Sådan var det, da loven om tildeling af statsborgerskaber i sin tid blev vedtaget. Der gjorde man meget ud af at understrege de individuelle egenskaber og omstændigheder, der gjorde ansøgere egnede til dansk statsborgerskab. Havde du gjort en ekstraordinær indsats for at gøre dig fortjent til fuldgyldig optagelse i den danske familie, kunne du belønnes med statsborgerskab.

I dag hedder det i stedet, at hvis du ikke har gjort noget ekstraordinært dårligt, og hvis du ikke direkte har gjort negativ skade på samfundet, har du gjort dig fortjent til et statsborgerskab og alle de utallige privilegier, der følger med. Det er en logik, der er vendt fuldstændig på hovedet. Nu tildeler man på enkelte lovforslag statsborgerskab til mere end tusind personer eller flere tusind på et enkelt år, i 2021 var det eksempelvis 7.076 udlændinge. Det er et uoverskueligt og uansvarligt antal, der gør det fuldstændig umuligt for os at garantere disse udlændinges oprigtige tilknytning til Danmark og det danske folk.

Man bunker nu tusindvis af mennesker sammen i en enkelt pulje uden nogen form for individuel behandling eller fornemmelse for disse menneskers værdier, synspunkter, sympatier eller tilknytning til Danmark. Vi kan løbende læse om uhyrlige sager, hvor dybt kriminelle voldtægts- og voldsforbrydere ikke kan udvises, fordi politikere på et tidspunkt har foretaget en elendig investering på vegne af det danske folk og tildelt disse mennesker evigt ophold og beskyttelse her i Danmark i form af et statsborgerskab.

Mennesker med islamistiske sympatier og dårlige danskkundskaber tildeles uden omtanke statsborgerskab. Vi ønsker i Dansk Folkeparti at stoppe den trykpresse, der spytter danske statsborgerskaber ud til alverdens folk uden den nødvendige omhyggelighed. Vi ønsker ikke at se vores nation omdannet til et eksperimentarium for globalistiske idealer, hvor statsborgerskab bliver uddelt som løbesedler på en markedsplads. Vi står fast på, at tildeling af dansk statsborgerskab skal være en ærefuld anerkendelse forbeholdt dem, der med hjerte og handling viser deres ufravigelige loyalitet over for og kærlighed til Danmark. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Nu giver vi ordet til udlændinge- og integrationsministeren for en besvarelse af forespørgslen. Velkommen.

Nu har jeg jo personligt delt mange løbesedler ud på Mørkøv Kræmmermarked. Jeg vil sige, at jeg da nok synes, at det går lidt hurtigere der end med de statsborgerskaber, vi deler ud, selv om det ikke er altid, at folk gider at tage imod dem. Men alligevel tak for debatten. Det følger, som vi ved, af grundloven, at indfødsret skal gives ved lov, og at vi selvfølgelig i Folketinget beslutter, hvem der skal have den. Det er vigtigt, at Folketinget har tillid til den praksis, vi har for tildeling af statsborgerskaber, og derfor tror jeg også, det er sundt at have den her debat.

I årevis har det været praksis, at et flertal i Folketinget har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøger kan optages direkte på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Den sidste aftale af den slags blev lavet i april 2021 mellem mit eget parti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Aftalen understreger, at tildeling af dansk statsborgerskab er noget, man skal gøre sig fortjent til, og at det skal ske på baggrund af strenge krav og dermed være forbeholdt de personer, som har valgt Danmark til og grundlæggende tror på danske værdier og retsprincipper. Det er personer, som har lært dansk, som ikke har begået kriminalitet, og som har integreret sig og ønsker at være en del af det danske samfund.

Jeg synes, det er den rigtige linje, der er lagt i den nuværende indfødsretsaftale. Den er derefter udmøntet i en cirkulæreskrivelse om naturalisation, som beskriver de betingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøger kan optages direkte på et lovforslag. Cirkulæreskrivelsen giver også de betingelser, der skal være opfyldt, for at en ansøgning kan forelægges for Indfødsretsudvalget.

Jeg vil gerne understrege, at Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler ansøgninger om dansk statsborgerskab efter den til enhver tid gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation. Hvis ministeriet konstaterer, at en ansøger opfylder de betingelser, som aftaleparterne er blevet enige om, optages ansøgeren direkte på det førstkommende lovforslag. Hvis ministeriet konstaterer, at en ansøger ikke opfylder de fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelsen, undersøger ministeriet, om der er grundlag for at forelægge sagen for Indfødsretsudvalget. Det kan være efter de fastsatte regler i indfødsretsaftalen eller efter fast praksis. Hvis ministeriet konstaterer, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne og sagen ikke kan forelægges for Indfødsretsudvalget, får ansøgeren afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab.

For at kunne konstatere, om ansøgerne opfylder betingelserne, sker der en grundig sagsbehandling i ministeriet, og en ansøger bliver ikke optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uden at der har været mere end en sagsbehandler involveret i sagen. Det bliver omhyggeligt undersøgt, om ansøgeren opfylder betingelserne, og flere af kravene i aftalen tjekkes flere gange i løbet af processen, fra ansøgningen behandles, til lovforslaget fremsættes, og i forbindelse med ansøgerens deltagelse i en grundlovsceremoni.

Udlændinge- og Integrationsministeriet løser en stor samfundsmæssig opgave ved at forberede lovforslaget om indfødsrets meddelelse på baggrund af de retningslinjer, vi har aftalt fra politisk hold, og jeg har fuld tillid til den sagsbehandling, der foregår i ministeriet. Jeg synes ikke, det giver mening, hvis debatten i dag skal handle om forsømmelser i sagsbehandlingen, sådan som forespørgerne anfører. Jeg mener heller ikke, at den nuværende praksis for tildeling af dansk statsborgerskab er utilstrækkelig eller potentielt uansvarlig, og det ville i øvrigt også være besynderligt, når tildeling af statsborgerskab sker på baggrund af en politisk aftale, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Jeg har ikke noget at udsætte på den nuværende praksis for tildeling af statsborgerskaber, og jeg er som sagt tilfreds med den gældende indfødsretsaftale. Tak for ordet.

Der er nu adgang til én kort bemærkning, dog pr. ordfører. Og den første, der får ordet, er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Ministeren har ikke noget at udsætte på den praksis, der er for tildeling af statsborgerskaber, siger han. Men jeg kan sige, at det har vi i Dansk Folkeparti. Det ved jeg også at ministeren slet ikke er i tvivl om. Jeg tror også, at der er mange danskere derude, der, hvis de havde indsigt i og kendskab til den måde, det foregår på, ville have rigtig meget at indvende mod den måde, vi tildeler danske statsborgerskaber på. Altså, de mange fejl i indfødsretskontoret, der er blevet afdækket den seneste tid, er jo i virkeligheden en afsløring af, at der ikke er styr på særlig meget, og at vi hvert år tildeler alt, alt for mange statsborgerskaber uden den tilstrækkelige kontrol med, om de mennesker, der får et dansk statsborgerskab, også er mennesker, der rent faktisk fortjener det.

Et godt eksempel er i virkeligheden erklæringsadgangen – bare for at nævne et eksempel. Erklæringsadgangen gør, at nordiske statsborgere, der eksempelvis er terrordømte, voldtægtsdømte og bandemedlemmer, 7 år efter dom kan få dansk statsborgerskab og ovenikøbet uden PET-tjek. Synes ministeren virkelig, at det er rimeligt og en fornuftig praksis?

Ministeren.

Ja, jeg er udmærket klar over, at Dansk Folkeparti ikke er tilfreds med den måde, vi tildeler statsborgerskaber på. Jeg synes, det er mærkværdigt, for dengang Dansk Folkeparti stemte for loven om indfødsret, var der mange flere mennesker på, som var kontrolleret mindre, og fordelingen af nationaliteter var jo typisk, at det var folk fra Mellemøsten og Nordafrika, som var de dominerende. Jeg husker det, som om det var omkring 30.000, man har stemt for.

Der må jeg bare sige: Jeg kan ikke se stringensen i, at man dengang med en mindre kontrol og med en meget højere procentdel fra Mellemøsten og Nordafrika stemte for. Og nu, hvor der er en større kontrol og en meget lavere andel, og nu, hvor de tre største nationaliteter er briter, tyskere og polakker, så stemmer man imod. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Og jeg er ikke enig i den generelle nedgørelse af det arbejde, der foregår. Jeg mener, at vi for de fejl, der er blevet lavet, og som er kommet frem, har taget de nødvendige initiativer for at sikre, at vi har fået rettet op på det og gjort, at det ikke kommer til at ske igen.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til udlændinge- og integrationsministeren.

Vi går nu over til selve forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger, og den første, der får ordet, er ordføreren for forespørgerne, hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. For Dansk Folkeparti er debatten om tildeling af statsborgerskaber en af de vigtigste debatter, vi kan tage her i Folketinget. Dansk Folkepartis tidligere, nu desværre afdøde indfødsretsordfører Søren Krarup omtalte behandlingen af indfødsretssager som Danmarks inderste og sidste forsvarslinje, fordi han, såvel som Dansk Folkeparti er det i dag, var bevidst om betydningen af et dansk statsborgerskab. Tildelingen af dansk statsborgerskab er en investering på vegne af det danske folk og bør derfor ikke tildeles uden en kraftig, dokumenteret og erfaringsbaseret formodning om, at tildelingen vil være til gavn for Danmark, både socialt, kulturelt og økonomisk nu og ude i fremtiden. I dag kan kriminelle udlændinge, der er dømt for voldtægt, drab, bandekriminalitet, optages på lov om tildeling af statsborgerskab, men ingen lovgivere påtager sig ansvaret, når selv samme personer siden hen begår kriminalitet, også efter de har modtaget et dansk statsborgerskab. Statsløse og børn sniges gebyrfrit ind på de enkelte lovforslag uden at opfylde betingelserne, ligesom mulighederne for fratagelse begrænses af diverse konventioner selv ved grov kriminalitet som voldtægter og bandekriminalitet.

Vi har på det seneste set grove brud på aftalen for tildeling af statsborgerskab: Der gives statsborgerskab til mennesker, der ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt for kriminalitet. Der er eksempler på statsborgerskaber, som simpelt hen bliver givet ved en fejl; kriminelles tidligere domme, der slettes fra systemet og overhovedet ikke indgår i vurderingen af deres lovlydighed; dokumenter, der burde være nøje arkiveret og opbevaret, og som forsvinder ud i den blå luft, hvorfor vi ikke kan tage statsborgerskabet fra de mennesker, selv om de har løjet sig til det; og statsborgerskab, der gives til individer, der ikke er i arbejde.

Kvalitet og grundighed er blevet ofret til fordel for kvantitet og hurtighed, og det er en uholdbar situation, som kræver øjeblikkelig handling og forbedring. De mange grove fejl i Indfødsretskontorets sagsbehandling har entydigt slået fast, at det danske system slet ikke kan klare så stort et antal ansøgninger, og alligevel insisterer man på, at trykpressen skal køre videre. Ministeren udtalte på et samråd for nylig: Indfødsretskontoret i 2024 vil kunne producere 5.400 naturalisationssager. Det er en formulering, der understreger hele problemets kerne. Statsborgere er ikke noget, man producerer. Indfødsretskontoret og dernæst Folketinget er ikke en fabrik, der skal fabrikere tusindvis af statsborgerskaber om året. Hvert år behandler Folketinget cirka tre lovforslag, der tildeler statsborgerskaber til udlændinge her i Danmark. Det drejer sig om tre lovforslag med hver et utal, ofte over tusind navne på mennesker, som et flertal i Folketinget vælger at tildele et dansk statsborgerskab. Tildelingen af statsborgerskab burde være et udtryk for en investering på vegne af det danske folk, der kan tildeles udvalgte individer i forventning om, at dette vil være til gavn for Danmark nu som i fremtiden.

Vi er i Dansk Folkeparti bekymrede over, at Folketinget tilsyneladende ikke har en sådan formodning, når de gang på gang tildeler statsborgerskaber. I Dansk Folkeparti mener vi i tråd med Indfødsretsudvalgets første formand, selveste Grundtvig, ikke, at man bør tildele statsborgerskaber til mennesker uden en kraftig og velbegrundet formodning om disse menneskers absolutte loyalitet og gavn for Danmark. Sådan er det desværre ikke i dag. Der er ingen garanti for ansøgeres loyalitet og gavn, og mange skal på grund af diverse internationale konventioner slet ikke leve op til de almindelige betingelser, når det kommer til sprogkundskaber og bestået indfødsretsprøve, selvforsørgelseskrav og kriminalitet.

Vi efterspørger på denne baggrund en bredere debat i Folketinget om en omfattende revision af politikker og procedurer på indfødsretsområdet med henblik på at sikre, at tildeling af et dansk statsborgerskab sker med den størst mulige grad af omhu og ansvarlighed.

Så vil jeg gerne på vegne af Dansk Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget udtrykker dyb bekymring over den letsindighed, hvormed dansk statsborgerskab er blevet tildelt i de senere år.

Det er Folketingets overbevisning, at statsborgerskab er en ærefuld anerkendelse, der bør forbeholdes individer, som aktivt bidrager til og integrerer sig i det danske samfund, ikke blot som borgere, men som bærere af danske værdier, traditioner og sprog.

Derfor forpligter Folketinget sig til at reformere processen for tildeling af statsborgerskab, så den afspejler en grundig vurdering af ansøgerens fortjenester, loyalitet og kærlighed til Danmark.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 49).

Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet.

Jeg kunne godt tænke mig at få bekræftet, om jeg har læst rigtigt i historiebøgerne, altså at dengang Dansk Folkeparti var et stort parti, der var afgørende for en VK-regering, gav Dansk Folkeparti statsborgerskab herinde i salen til lige knap 35.000 borgere. 14 gange har Dansk Folkeparti stemt for et lovforslag, der giver borgere statsborgerskab i Danmark, vel at mærke dengang vi havde væsentlig lempeligere regler, slappe regler, da Dansk Folkeparti havde indflydelsen. Nu gør man det så ikke.

Vil ordføreren bekræfte, at man har givet statsborgerskab til 35.000 borgere, dengang reglerne var lempeligere, end de er i dag?

Ordføreren.

Nej, det er en misrepræsentation af historien, for det, man skal have i mente dér, er, at Dansk Folkeparti gennemtrumfede de mest markante stramninger, der nogen sinde er lavet på indfødsretsområdet. Det var os, der lavede de stramninger, som i dag sikrer, at færre kriminelle og mennesker, der ikke skal have statsborgerskab, slipper igennem nåleøjet. Der var det et krav fra regeringen på det tidspunkt, at for at vi kunne få de indrømmelser igennem i indfødsretsaftalen, skulle vi i en periode stemme for indfødsretslovgivning hernede i salen. Derfor var det jo en overvejelse om, hvilket udfald der sikrede, at færrest mulige mennesker, der ikke burde have et dansk statsborgerskab, fik det. Og der var det vurderingen, og den står jeg hundrede procent bag, at alternativet havde været, at langt flere mennesker uberettiget havde fået dansk statsborgerskab, altså mennesker, der ikke kunne tale dansk, mennesker, der ikke vidste noget om Danmark, kriminelle osv. osv. Det var stramninger, som Dansk Folkeparti fik igennem på den bekostning, men det var ikke med vores gode vilje. Vi havde gerne set det anderledes.

Spørgeren.

Jeg anerkender, at der kom stramninger i 00'erne, men det faktuelle er jo, at det var efter VK-regeringen, at der kom yderligere stramninger. Så jeg skal bare have det skåret fuldstændig ud i pap: Er det korrekt, at Dansk Folkeparti herinde i Folketingssalen har givet statsborgerskab til lige knap 35.000 borgere, vel at mærke i en tid, hvor vi havde slappere regler, end vi har i dag? Er det korrekt, ja eller nej?

Ordføreren.

Alle de substantielle og vigtigste stramninger, der er lavet på indfødsretsområdet, er nogle, der er kæmpet igennem af Dansk Folkeparti. Alternativet til at gøre det, hr. Anders Kronborg kritiserer, var at have accepteret en meget lempeligere lovgivning, som her i Folketingssalen havde sikret langt flere mennesker adgang til dansk statsborgerskab. Det var en afvejning af, hvilket udfald der sikrede det bedste Danmark på lang sigt, og der var det vores vurdering, at det var en pris, der i en periode var værd at betale for at få markante stramninger på indfødsretsområdet.

Den næste korte bemærkning er til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for det. Hr. Mikkel Bjørn taler meget om antallet, altså hvor mange statsborgerskaber det er, vi tildeler. Men samtidig snakker hr. Mikkel Bjørn også om, at Dansk Folkeparti gerne vil skærpe kravene, så mit spørgsmål til ordføreren er: Hvis vi nu skærpede kravene og gjorde det sværere at få et dansk statsborgerskab, er det så ikke underordnet, hvor mange der i realiteten opfylder de skærpede krav?

Ordføreren.

Nej. Det er det ikke. Antallet betyder noget, og det betyder særlig noget, hvis man kun har opstillet, hvad man kunne kalde objektive kriterier. Hvis det var subjektive kriterier, ville det betyde mindre, men når det er objektive kriterier, altså sådan noget med kriminalitet, lovlydighed, bopæls- og opholdskrav og lignende ting, så er det svært for alvor at vurdere, om de mennesker, der får dansk statsborgerskab, også i hjertet rent faktisk betragter sig selv som danskere og har gjort sig fortjent til et dansk statsborgerskab.

Var det subjektive krav, det vil sige, at man satte sig ned med de enkelte ansøgere og havde en personlig samtale og foretog en personlig vurdering, i forhold til om de mennesker, vi giver dansk statsborgerskab, rent faktisk er danske i deres hjerte og sindelag, så er det rigtigt, at så ville antallet være af mindre betydning.

Spørgeren.

Ordføreren taler også meget om de her fejl, der blev opdaget på Indfødsretskontoret, og er meget utilfreds med den håndtering, der har været, altså de initiativer, der efterfølgende er blevet igangsat. Så jeg kunne rigtig godt tænke mig at spørge: Hvad mener hr. Mikkel Bjørn der skulle have været gjort yderligere, for at Dansk Folkeparti ville være tilfreds med de initiativer, der er sat i gang?

Ordføreren.

Der skulle gøres mange ting. Vi har jo lige lanceret et nyt indfødsretsudspil, som jeg er ret sikker på fru Sandra Elisabeth Skalvig har læst, og som også ligger inde på vores hjemmeside. Så jeg vil da anbefale, at man kigger ind i det. Der er otte eller ti krav til, hvordan vi gerne vil stramme indfødsretslovgivningen, så vi kommer på mere sikker grund i forhold til tildeling af statsborgerskaber.

Et sted, vi særlig kunne have strammet op, er jo eksempelvis i forhold til det, vi har kritiseret med, at voldskriminelle, herunder en person, der havde overfaldet en af Dansk Folkepartis medarbejdere, kan få dansk statsborgerskab, fordi ministeriet ikke vil gå længere end 10 år tilbage, når vi kigger på kriminelle domme.

Den næste korte bemærkning er til hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det. Det var faktisk det udspil, jeg lige hurtigt ville tale lidt om, for det har jeg jo læst. Jeg vil give kredit for, at man som oppositionsparti kommer med noget konkret – så point for det. Jeg vil bare lige stille et spørgsmål i forhold til både det, der handler om politikken , men også i forhold til det, som hr. Mikkel Bjørn siger flere gange, nemlig at man skal gøre sig fortjent til det her, altså at man skal bevise, at man er til gavn for Danmark. Hvordan gør man det?

Ordføreren.

Det gør man først og fremmest ved selvfølgelig at tale sproget og overholde loven, altså de mere objektive ting. Men det er jo også ved at tage del i civilsamfundet og engagere sig i den lokale fodboldklub, kirke, eller hvad det nu måtte være. Det kunne være mange ting. Det er jo svært at sætte på formel, og det er derfor, jeg synes, den subjektive vurdering kan så meget, for i den personlige samtale, hvor man sidder og kigger hinanden i øjnene, taler frem og tilbage og stiller spørgsmål osv., kan man langt bedre spore sig ind på, om de mennesker, der søger dansk statsborgerskab, også er mennesker, der rent faktisk er danske i hjertet.

Spørgeren.

De personlige samtaler har vi jo faktisk også diskuteret nogle gange her. Vi var i Østrig sidste år for at besøge deres indfødsretskontor, og der snakkede vi nemlig også om samtaler. Deres måde og deres proces, i forhold til hvordan man skal tildele statsborgerskab, minder lidt om Danmarks, men de har jo så også det ekstra element, at der er samtaler. Men det er enormt dyrt og tidskrævende. De havde jo over 600 embedsfolk ansat til bare at gøre det her. Hvordan vil DF finansiere det her?

Ordføreren.

Vores indfødsretsudspil lægger jo også et loft over, hvor mange mennesker der kan få et dansk statsborgerskab. Det er det, der betyder, at vores model uden tvivl vil være markant billigere, selv med individuelle samtaler, på grund af det loft, vi forestiller os, end modellen med de mange, mange tusind mennesker, der bliver tildelt statsborgerskaber inden for de nuværende rammer.

Den næste korte bemærkning er til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Jeg skal bare bede ordføreren om at vurdere, om den aftale, der gives statsborgerskab efter i dag – den er fra 2021 – er strammere eller lempeligere end den tidligere aftale fra 2018.

Ordføreren.

Den er mig bekendt strammere.

Spørgeren.

Tak for det svar. Det er jeg meget enig i. Men Dansk Folkeparti var en del af aftalen fra 2018, og det betyder, at Dansk Folkeparti efter 2018 har været med til at tildele statsborgerskab efter nogle krav, som hr. Mikkel Bjørn nu siger er lempeligere – og det har hr. Mikkel Bjørn ret i – end de regler, vi giver det efter nu.

Så hvad er logikken i, at Dansk Folkeparti har støttet tildelingen af statsborgerskab efter et regelsæt, der er lempeligere end det regelsæt, der gælder i dag, som Dansk Folkeparti så ikke vil være med til at tildele statsborgerskab efter?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti er tilhængere af alle stramninger på indfødsretsområdet, man overhovedet kan forhandle sig til, men forhandlinger om stramninger er jo noget, der sker skridt for skridt, og ofte indebærer det en kamp med de andre partier at få stramninger igennem på udlændingeområdet i det hele taget og på indfødsretsområdet. Altså, vi stemmer jo for alle, hvad skal man sige, forudsætninger, der er strammere end det, der kom før, og det er vores udgangspunkt for det her.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Næste ordfører er hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tusind tak for det, og også tak til Dansk Folkeparti for, at vi kan få debatten her i salen. Jeg har været indfødsretsordfører siden valget. Det er lidt over et år, jeg har siddet og arbejdet med det her område og er dykket ned i rigtig mange sager. Og når jeg ser de her sager, er det mit helt generelle indtryk, at sagerne er grundigt belyst. Vi får virkelig også lejlighed til, når vi skal give dispensationer, at kunne dykke ned i det: Har folk taget danskprøverne? Har folk taget indfødsretsprøven? Er der vandelsudfordringer, hvor vi kan dispensere? Og hvordan ser det ud i forhold til beskæftigelseskravet? Jeg synes, der er en grundighed i sagsmaterialet. Det betyder ikke, at Socialdemokratiet ikke vil diskutere, om der kan være yderligere stramninger af tildelingen af statsborgerskab. Det er ministeren jo også kommet med nogle bud på. Det kan vi gøre i aftalekredsen, men jeg er helt overbevist om, at det kan vi også sagtens tage en drøftelse med flere partier om.

Jeg er meget enig med hr. Mikkel Bjørn, når hr. Mikkel Bjørn understreger, at et dansk statsborgerskab er noget meget værdifuldt. Det er noget, man skal have, når man signalerer, at man vil Danmark, og det vil sige, at på vores vagt kommer man aldrig nogen sinde til at kunne trække et dansk statsborgerskab i en automat. Det er det alt for værdifuldt til.

Vi har sammen med en række partier, nemlig Venstre, Moderaterne og Liberal Alliance, lavet en vedtagelsestekst, som jeg gerne vil læse op:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at det har været fast praksis i mange år, at et flertal i Folketinget i en politisk aftale har beskrevet de betingelser, der skal opfyldes, for at ansøgere kan optages direkte på lovforslag om indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt, for at en sag forelægges for Indfødsretsudvalget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler naturalisationsansøgninger efter den politiske aftale, der er udmøntet i cirkulæreskrivelsen om naturalisation.

Folketinget anerkender, at Udlændinge- og Integrationsministeriet det seneste år har håndteret fejl i sagsbehandlingen af naturalisationsansøgningerne, og at ministeriet er ved at afdække problemstillingen med håndhævelse af vandelskravet.

Folketinget har fuld tillid til den nuværende praksis for tildeling af statsborgerskab, herunder at ansøgninger om naturalisation behandles med størst mulig grundighed og omhu efter den til enhver tid gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation.

Folketinget konstaterer derfor, at den nuværende praksis for behandling af ansøgninger om dansk statsborgerskab er tilfredsstillende og i overensstemmelse med grundloven.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 50).

Den første korte bemærkning til ordføreren er fra hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hvis der var grundighed og ordentlighed til stede, og hvis der var tilfredshed med den nuværende praksis, er det jo underligt, at i kriminalitetsstatistikkerne over folk, der har fået tildelt dansk statsborgerskab, altså ikke før de får det, men også efter de har fået det, er mellemøstlige indvandrere og statsløse markant overrepræsenteret. Det vil sige, at selv for mennesker, der får tildelt statsborgerskab her i Folketinget, er der en markant overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne, efter de har fået tildelt statsborgerskab – for visse grupper. Hvorfor er det sådan, hvis der er grundighed og ordentlighed og en grundlæggende tilfredsstillende behandling af sagerne på indfødsretsområdet?

Ordføreren.

Se, det er jo et meget interessant spørgsmål, og det vil jeg også gerne svare på. Men inden jeg svarer konkret på det, tror jeg, det er meget vigtigt lige at holde nogle principper for øje. Når jeg sidder og vurderer statsborgerskabssager, kigger jeg ikke på, hvor på jordkloden folk kommer fra; de bliver behandlet ligeligt. Og jeg kan ikke i en spåkugle se, om der er nogen, der laver kriminalitet om 5, 10, 15 eller 20 år, uanset hvor grundig sagsbehandlingen er. Jeg kan se på, hvilke mennesker det er, vi har med at gøre nu, hvilke uddannelseskrav man har levet op til, og om man har levet op til beskæftigelseskravet. Har man lavet en eller anden form for kriminalitet, er det jo noget, der kommer op i dispensationsudvalget, og så tager vi konkret stilling til det der.

Jeg kan sige, at har man begået kriminalitet, er jeg meget, meget skeptisk over for at give et dansk statsborgerskab, fordi jeg mener, at man virkelig skal ville Danmark, og det vil man ikke, hvis man har begået noget kriminelt.

Spørgeren.

Tak for det. Ordføreren siger, at uanset hvilken praksis man havde, ville man jo ikke kunne vurdere, om folk eksempelvis havde nogle grundlæggende holdninger eller værdier, der gjorde det uhensigtsmæssigt at give dem statsborgerskab. Ville det ikke være lettere eksempelvis at vurdere, om det er folk med islamistiske sympatier eller noget helt andet, hvis man havde et personligt møde med folk og spurgte ind til nogle af de her ting, end det er i dag, hvor folk kommer på lovforslaget – mange af dem – uden overhovedet at komme til behandling i Indfødsretsudvalget, og hvor vi derfor ingen mulighed har for at undersøge eksempelvis folks holdninger og sympatier i forhold til islamisme eller noget helt andet?

Ordføreren.

Som ordføreren er fuldt ud bekendt med, er jeg meget åben over for at se på, om vi kan få et større kendskab til de mennesker. Der, hvor jeg har nogle betænkeligheder i forhold til den personlige samtale, er jo, at ifølge grundloven skal et statsborgerskab gives af Folketinget. Det vil sige, at det også er folketingsmedlemmerne, der skal hive tiden ud af kalenderen til at have det personlige møde. Og nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at hr. Mikkel Bjørn repræsenterer et lille parti, og i forhold til hr. Mikkel Bjørns fremmøde i f.eks. Indfødsretsudvalget er jeg helt overbevist om, at han ikke ville kunne overkomme at tage en personlig samtale med alle de mennesker. Ellers ser jeg i hvert fald gerne en fuld mødekalender fremover fra hr. Mikkel Bjørns side.

Den næste korte bemærkning er til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg blev ret glad, da jeg hørte ordførerens tale, særlig da ordføreren jo lagde op til, at Socialdemokratiet heller ikke er afvisende over for at skærpe kravene i forhold til dansk indfødsret. Så jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre, om ordføreren ikke kunne sætte nogle flere ord på. Hvad er det for nogle specifikke tiltag, som Socialdemokratiet tænker på gerne at ville skærpe?

Ordføreren.

Jeg tror f.eks., at det er meget vigtigt, at man frem til selve grundlovsceremonien, efter vi har godkendt, om man så må sige, de personer til statsborgerskab herinde i Folketingssalen, også er i Danmark. For hvis man vil have dansk statsborgerskab, er det, fordi man gerne vil Danmark og gerne vil bo i Danmark, og så skal man ikke bare rejse ud op til grundlovsceremonien. Det er i hvert fald én konkret stramning.

Spørgeren ønsker ikke den anden korte bemærkning, og så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for initiativet til forespørgslen om noget så vigtigt og afgørende som tildeling af statsborgerskab. For der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi i Venstre mener, at det at blive dansk statsborger er noget helt særligt. At modtage et dansk statsborgerskab er ubetinget en af de allerallerstørste anerkendelser, man kan få i det her land. Det er ikke en ret, og det skal aldrig være en ret at blive dansk statsborger. Det er derimod et privilegium – og det er et stort privilegium. Det er en gave, man kan få af det danske folk, som vi, der sidder i Folketinget, på vegne af befolkningen bevilger og stemmer om, og derfor er det naturligt, at vi behandler det med den størst tænkelige respekt. Derfor stiller vi også nogle ganske strenge krav. Det er krav, der skal være opfyldt til punkt og prikke, for at man kan få et dansk statsborgerskab. Det er også derfor, vi igennem en lang årrække har strammet reglerne, som skal opfyldes, for at man kan blive dansk statsborger. Selvfølgelig skal man kunne tale og forstå et ordentligt dansk, man skal overholde dansk lovgivning, man skal have en forståelse for de danske værdier og den danske kultur, man skal bestå en indfødsretsprøve, og man skal deltage i en grundlovsceremoni. Man skal grundlæggende vise, at man vil Danmark, hvis man vil være dansk statsborger.

Det har været fast praksis i mange år, at et flertal i Folketinget i politiske aftaler beskriver de betingelser, der skal opfyldes, for at man som ansøger kan blive optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, eller at man kan få forelagt sin sag i Indfødsretsudvalget. Det er naturligvis de politiske aftaler om kravene for at opnå statsborgerskab, der danner rammen om behandlingen af ansøgningerne, og så er det, som grundloven foreskriver, i sidste ende Folketinget, der gennem lovbehandling tildeler statsborgerskab.

Som sagt er det regler, der er strammet over årene, fra en ganske lempelig tilgang for årtier siden. Først og fremmest er der efter systemskiftet i 2001 sket en lang række opstramninger, men også under den tidligere regering blev der i 2021 strammet op på reglerne, og Venstre har været en del af samtlige opstramninger. Der er derfor omfattende processer i dag, når en ansøgning skal behandles. Det er vigtigt og nødvendigt, men det betyder så også, at der af og til er nogle lange sagsbehandlingstider, men sådan må det være, for tingene skal foregå ordentligt. Så jeg er grundlæggende enig med forespørgerne i, at tildeling af dansk statsborgerskab skal ske med den største grundighed og ansvarlighed. Men forespørgerne mener, at den nuværende praksis er utilstrækkelig, og hvis der dermed menes den grundlæggende ramme, vi har for tildeling, er jeg egentlig ikke enig, for jeg synes, vi stiller strenge krav, og det skal vi. Forespørgerne har dog ret i, at der er blevet afdækket fejl i sagsbehandlingen. Sidste år orienterede ministeren om fejl i et mindre antal sager vedrørende beskæftigelseskravet. Det er jo for at sige det ligeud ganske træls, at det er sket, og det er selvfølgelig ikke i orden, men min oplevelse er samtidig, at det er en fejl, der er blevet taget dybt alvorligt.

Som jeg har sagt, er og bør det være de politiske aftaler, der definerer betingelserne for at få statsborgerskab, og med den seneste indfødsretsaftale fra 2021 skærpede vi bl.a. vandelskravet betydeligt. Det var vi store fortalere for dengang, og det er vi stadig. Har man begået alvorlig kriminalitet, skal man ikke belønnes med et rødbedefarvet pas. Derfor er det selvfølgelig også frustrerende, når der er nogle besværligheder og vanskeligheder ved at føre alle elementerne af de politiske ambitioner ud i virkeligheden. Det har jo bl.a. vist sig i forhold til vandelskravet med de udfordringer, der er med at skabe samspil mellem vandelskravet og reglerne for Kriminalregisteret, altså hvilke oplysninger der registreres dér. Det håber jeg der bliver fundet en løsning på i en overskuelig fremtid, og det arbejdes der på. For det skal som sagt være noget særligt at opnå dansk indfødsret og blive dansk statsborger. Derfor stiller vi markante krav, for det er ikke en ret, men et privilegium at blive dansk statsborger.

Første korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er en fin tale, men den baserer sig bare langt hen ad vejen på mange fejlagtige præmisser. Ordføreren indleder med at sige det her med, at for at få dansk statsborgerskab skal man tale og kunne forstå dansk, man skal overholde loven, man skal bestå indfødsretsprøven. Men der er mennesker på lovforslaget i dag, som hverken kan tale eller forstå dansk, ikke overholder loven, ikke har bestået indfødsretsprøven. Og her taler jeg altså ikke nødvendigvis om ansøgere, som har fået dispensation i Indfødsretsudvalget, men om mennesker, som helt automatisk kommer på lovforslaget uden om de gældende almindelige krav for at kunne få et dansk statsborgerskab. Teoretisk kan der komme voldtægtsmænd, bandekriminelle og voldsforbrydere på lovforslaget om indfødsrets meddelelse uden om de almindelige krav. Hvad mener ordføreren om det, og mener han, at det er en holdbar praksis for tildeling af statsborgerskab?

Ordføreren.

Grundlæggende stiller vi jo de her krav, for det er det, vi mener skal gælde. Så er der nogle få undtagelser, bl.a. i forhold til statsløsekonventionen, som jeg husker det. Men det afgørende er, at vi stiller nogle ganske skrappe krav, og det skal vi gøre, og det er det, der er den altovervejende hoveddel. Jeg kan ikke procenttallene, men det er det, der er definerende, og det betyder også, at der er mange, der søger om dansk statsborgerskab, som bliver afvist. De bliver afvist, når de henvender sig, fordi de ikke lever op til de krav, vi har sagt skal være gældende. Og så har ansøger jo mulighed for at rette henvendelse til Indfødsretsudvalget, hvor der så er medlemmer, der kan bede om, at der bliver kigget på, om man individuelt skal dispensere fra reglerne, og det foregår så i Indfødsretsudvalget bag lukkede døre.

Men det, der er det altovervejende udgangspunkt, er de politiske aftaler, som Dansk Folkeparti også tidligere har været en del af, og som Dansk Folkeparti også tidligere har taget konsekvensen af og så støttet lovforslaget om indfødsrets meddelelse.

Spørgeren.

Jamen vi støtter alle stramninger på indfødsretsområdet, så Venstre er meget velkommen til at komme med nogle forslag til yderligere stramninger, og så indgår Dansk Folkeparti gerne en aftale om det. Det, der er vigtigt for mig, er, at jeg ikke synes, det er sandfærdigt, når ordføreren siger, at vi allerede har meget strenge krav i dag. Når eksempelvis et medlem af Hizb ut-Tahrir kan komme på lovforslag om indfødsrets meddelelse, synes jeg da ikke, vi har strenge krav nok. Men synes ordføreren det? Det er jeg nysgerrig på.

Ordføreren.

Jeg synes jo grundlæggende, det er en god aftale, vi lavede i 2021, men verden udvikler sig, og det er jeg helt sikker på at min forgænger også syntes. Da man havde lavet de første aftaler efter 2001-valget, har der også stået en ordfører for Venstre her på talerstolen og sagt, at det var en fremragende aftale, vi har lavet med Dansk Folkeparti om at stramme reglerne om indfødsret, men betød det så, at vi ikke 2, 3, 4 år senere fandt ud af, at der var nye initiativer, der kunne tages for at stramme reglerne yderligere? Nej, det betød det ikke. Så jeg afviser da ikke, at vi kommer til at stramme reglerne yderligere i den kommende tid.

Den næste korte bemærkning er til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil faktisk starte der, hvor du sluttede. Nu hørte jeg jo fra Socialdemokratiet, at de var positive over for at se på eventuelle ekstra skærpelser af indfødsretsaftalen, og derfor kunne jeg jo også godt tænke mig at høre, hvor Venstre står i forhold til det.

Ordføreren.

Jamen vi står selvfølgelig ved den aftale, vi har indgået i 2021. Det lægger jeg også til grund at Liberal Alliance gør, men verden står jo ikke stille. Nu har jeg været med efterhånden en del år, og er der én ting, jeg er klar over, så er det, at hvis man tror, at når man har lavet en aftale, som man er stolt over, så er problemerne løst, indtil solen brænder ud, så går man galt i byen som politiker. Så jeg har da bestemt et åbent sind over for at se på, om reglerne er optimale, og om der er ting, der kan gøres mere hensigtsmæssigt. Jeg har et åbent sind, i forhold til om vi har landet tingene rigtigt, eller om det viser sig, efterhånden som vi får flere sager kørt igennem, at der er nogle problemstillinger, vi ikke får fanget, eller at der er nogle tilfælde, hvor man kan spørge, om det egentlig var intentionen i den aftale, at der blev tildelt statsborgerskaber til den type personer. Jeg har ikke på stående fod forslag til, hvor det kunne være henne, men jeg forbeholder mig retten til at se, at der kan være behov for ændringer.

Spørgeren ønsker ikke ordet i anden omgang. Så vil jeg sige, at nu er det jo fredag eftermiddag og vi har det helt afslappet, men alligevel skal vi øve os lidt i det der med ikke at bruge direkte tiltale, og vi er hverken dus eller des, men vi omtaler hinanden i tredje person. Det går nok.

Der er et ønske om en kort bemærkning fra hr. Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Tak. Jeg er nødt til at følge lidt op på det, for hvis hr. Torsten Schack Pedersen står og siger, at han er åben for at kigge på nogle stramninger – og vi har hørt hr. Anders Kronborg sige det samme, men vi har samtidig hørt ministeren sige, at han ingen planer har om det – mener ordføreren så, at regeringspartierne måske burde sætte sig sammen i en kreds og få fundet ud af, om man skal kigge åbent på at få lavet en ny aftale med yderligere stramninger, eller om man skal melde samlet ud, at der ingen stramninger bliver lige nu? Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Det minder lidt om den debat, vi havde i går, ikke? Nu er det Danmarksdemokraterne, der spørger regeringspartierne om, hvordan regeringspartierne har tænkt sig at lave nogle stramninger, som Danmarksdemokraterne ikke har nogen konkrete forslag til. Det bliver lidt spøjst. Mit svar var sådan set ganske åbenhjertigt og ærligt, nemlig at verden er dynamisk, og at det er vi også. Jeg har ikke konkrete forslag, hvor jeg siger: Det er helt åbenlyst, at vi skal lave de her ting. Derfor ser jeg jo ikke nogen grund til, at vi sætter os ind i et lokale og sidder og kigger på hinanden og spørger, om der er nogen, der har fået nogle gode idéer, hvorefter der bliver svaret nej, at det er der ikke, og så siger vi: Nå, men vi vil gerne stramme. Ja, det vil vi, men vi kan ikke finde ud af det. Altså, det er jo noget pjat.

Men det kunne være sjovt at vende den om. Nu fik vi ikke nogen svar fra Danmarksdemokraterne i går, men så kunne jeg da godt tænke mig at høre i dag: Hvad er det for nogle konkrete stramninger, som Danmarksdemokraterne gerne vil have i forhold til tildeling af dansk statsborgerskab? For der må jo være nogle, hvis Danmarksdemokraterne efterspørger forhandlinger. Det må være, fordi Danmarksdemokraterne selv har gjort sig nogle tanker.

Spørgeren.

Jeg vil starte med at korrigere hr. Torsten Schack Pedersen. Jeg sagde ikke noget her om, at vi forlangte stramninger fra jer. Vi siger jo bare, at vi hører fra ministeren, at der ikke er åbnet for at kigge på en aftale. Så ville det jo heller ikke nytte noget, at vi kom med en masse forslag, for det er der ikke åbnet for. Men så hører vi hr. Torsten Schack Pedersen og hr. Anders Kronborg snakke om, at der måske godt kunne være en åbning. Så jeg spørger bare: Er der en åbning for at komme med nogle forslag og for, at der kan blive snakket om en ny aftale, eller er det afvist, sådan at vi lige så godt kan spare de forslag til et senere tidspunkt? Det var det eneste, jeg spurgte om her. Jeg forlangte ikke noget om, at I skulle have alle løsningerne i regeringen.

Ordføreren.

Jeg har også prøvet at sidde i opposition i alt for mange år, og det er ikke altid særlig sjovt. Men jeg har dog aldrig som oppositionspolitiker tænkt: Jeg har en masse gode idéer, men fordi regeringen ikke indkalder til forhandlinger, kommer jeg ikke med mine forslag. Altså, det var dog en besynderlig tilgang. Jeg synes da, at hvis Danmarksdemokraterne har nogle forslag, så skal de da komme med dem. Uanset om der skal forhandles om noget eller ej, er det da et spørgsmål om, at man står frem og kæmper for de ting, man har på hjertet. Så kom dog med forslagene, hvis Danmarksdemokraterne har nogen. Jeg har bare ikke hørt nogen endnu.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Den næste ordfører er fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at vi i Liberal Alliance ikke deler Dansk Folkepartis syn på den konkrete problemstilling. Men derfor vil jeg alligevel gerne takke hr. Mikkel Bjørn for at have taget initiativ til en politisk debat om tildeling af dansk statsborgerskab. Det giver ikke mindst mig mulighed for som indfødsretsordfører at gøre det tydeligt for alle partier, hvor Liberal Alliance står både i forhold til den konkrete problemstilling, men også i forhold til den indfødsretsaftale, som vi har indgået. Vi mener i Liberal Alliance helt ærligt ikke, at den nuværende tildeling af statsborgerskaber er utilstrækkelig eller uansvarlig. Vi mener i høj grad, at tildelingen foretages med omhu, ansvarlighed og en stor respekt for den aftale, som der er indgået.

Vi er i den seneste tid blevet bekendt med, at der har været flere uoverensstemmelser i sagsbehandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab – uoverensstemmelser, der bryder med indfødsretsaftalen, som er en aftale, vi i Liberal Alliance har indgået sammen med regeringspartierne og Det Konservative Folkeparti. Det handler eksempelvis om manglende supplerende kriminalitetstjek og ansøgere, der ikke er blevet tjekket for opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Der skal ikke være tvivl om, at vi synes, at det er bekymrende, og det er vigtigt for mig at understrege, at vi i Liberal Alliance har set med stor alvor på hver enkelt af disse sager. Og mange undres måske også over, hvorfor Liberal Alliance fortsat kan støtte op om indfødsretsaftalen, set i lyset af det brud, der har været på aftalen. Men som en med sagsbehandlingserfaring fra den virkelige verden kan jeg ærligt fortælle, hvor vanskeligt det er at behandle ansøgninger uden på et eller andet tidspunkt at begå en eneste fejl. Og vi skal huske på, at der behandles flere tusind ansøgninger om dansk statsborgerskab hvert eneste år. Sagsbehandlingen kan på mange måder være kompleks, og hvis nogle af de andre ordførere tror, at fejl helt kan undgås, tror jeg, jeg må skuffe jer.

De, der kender mig bare en lille smule, vil vide, at jeg som person er meget grundig, velforberedt og meget omhyggelig med at udføre mit arbejde meget korrekt. Perfektionist ville ikke være et forkert ord at bruge. Så det har for mig været et kæmpestort tabu at opdage fejl i mit sagsbehandlingsarbejde, men det var faktisk kun, indtil min tidligere leder kom og sagde til mig, at hun faktisk ville være mere bekymret, hvis jeg ikke lavede fejl. Ordene var ikke ment som, at jeg bevidst skulle lave fejl i mit arbejde. Ordene var ment som, at det er svært at undgå, når man sagsbehandler mange ansøgninger om året. Og hvis man i praksis ikke er bevidst om de fejl, man begår, er det svært rettidigt at rette op på dem.

Så for mig og Liberal Alliance er det væsentlige ikke, at der i Indfødsretskontoret er blevet begået fejl. Det vigtige for os er først og fremmest, at der har været ærlighed omkring, at de er blevet begået, og at de efterfølgende er blevet håndteret ansvarligt. For vi skal alle lære af vores fejl, så vi sikrer, at de ikke gentager sig. Det er min opfattelse, at alle de konkrete sager er blevet taget meget alvorligt, og at de specifikke fejl og mangler er blevet håndteret med en handlekraft, hvor der med det samme er blevet igangsat initiativer for at rette op på dem. Selv om det naturligvis er ærgerligt, at fejlene er opstået, kan jeg ikke sætte en finger på måden, de er blevet håndteret på.

I Liberal Alliance har vi på nuværende tidspunkt ikke fundet grundlag for at skulle have mistillid til den aftale, der er indgået, og samtidig har jeg behov for afslutningsvis at sige, at vi jo ikke taler om gentagne forsømmelser. Vi taler ikke om, at den samme fejl er opstået flere gange, for hvis vi talte om, at den samme fejl opstod, hver evig eneste gang vi havde kørt et lovforslag om indfødsret igennem i Folketingssalen, ville situationen naturligvis være en helt anden. Tak for ordet.

Nu har vi lige tidligere haft en udveksling omkring brugen af direkte tiltale, og så skal jeg bare minde ordføreren om, at det også gælder i flertalsformer.

Den første korte bemærkning er til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Ordføreren siger, at hun er tilfreds med aftalen, og at det vil være svært at undgå, at der bliver begået en eneste fejl, når man behandler så mange ansøgninger; men det er jo det, der giver anledning til en overvejelse, synes jeg og vi i Dansk Folkeparti i hvert fald. Er det så fornuftigt at give så mange statsborgerskaber hvert eneste år? Ordføreren siger det her med, at det er svært at forestille sig, at der ikke blev begået en eneste fejl, men det er jo ikke en eneste fejl, vi taler om – det er mange fejl, og det er ret grove forsømmelser.

Så siger ordføreren det her med, at det vigtige er, at det bliver håndteret med alvorlighed og sådan noget. Jamen mange af fejlene er jo ikke håndteret. Altså, kriminelle med domme, der ligger mere end 10 år tilbage, kan stadig komme på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Ordføreren siger det her med, at det ikke er den samme fejl, der bliver begået igen og igen, og at det jo ikke er de samme fejl, der er på lovforslaget gang på gang. Jo, det er. Det er det, der er udfordringen, og det er derfor, vi bl.a. har indkaldt til den her forespørgselsdebat; de samme fejl spøger igen og igen i sagsbehandlingen, og de er ikke blevet rettet op. Det er der, hvor jeg jo synes – uden at ville bestemme, hvad Liberal Alliance gør – at man skulle bede ministeren om at indkalde til forhandlinger om stramninger på det her område.

Ordføreren.

Jeg forstår udmærket godt det, hr. Mikkel Bjørn siger, men jeg tror, vi skal holde fast i, hvad der er et brud på den indgåede aftale, og hvad vi i aftalen faktisk også er bekendt med. Jeg er jo bekendt med, at vi har nogle udfordringer i forhold til tjekket med Kriminalregisteret, og det er jo noget, vi er i gang med at drøfte i aftalekredsen. Men det er jo ikke en drøftelse, som vi tager her i Folketingssalen; det er jo noget, vi drøfter med de andre partier, der har været med til at indgå den aftale, og så er det jo der, vi skal komme frem til en løsning på, hvordan vi så løser den udfordring, vi har, med den nuværende aftale. Men det er jo noget, vi er fuldt bevidste om.

Spørgeren.

Jamen så håber jeg da, at vi i en eller anden overskuelig fremtid ser, at der kommer et eller andet udfald af, at man så har haft de drøftelser i aftalekredsen. Jeg forventer ikke, at Dansk Folkeparti bliver inddraget i drøftelserne, men jeg forventer, at der sker et eller andet på et eller andet tidspunkt, for ellers bliver det jo mere uld i mund, altså hvis man siger, at det er nogle drøftelser, man tager internt, men så sker der ikke noget efterfølgende. Så jeg håber, at partierne, altså Liberal Alliance, Konservative og Danmarksdemokraterne, hvis de bliver lukket ind – who knows – vil tage initiativ til, at der bliver indkaldt til forhandlinger på det her område, for jeg synes, det er et vigtigt område. Og Dansk Folkeparti deltager også meget gerne i forhandlingerne.

Ordføreren.

Jeg har noteret mig, at Dansk Folkeparti gerne vil deltage i forhandlingerne på området.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg sige tak for en rigtig god tale til Liberal Alliance, som sådan set meget nøjagtigt og stilfærdigt – hvad kan man sige – løfter det op på et lidt andet niveau her. Men forespørgselsdebatten handler sådan set om, hvorvidt processen for tildeling af statsborgerskaber er utilstrækkelig og til tider uansvarlig, da tusindvis årligt for tildelt det rødbedefarvede pas. Det mener jeg bestemt ikke er rigtigt. Jeg synes, at vi har en meget langvarig proces med en lang række krav til de mennesker, der gerne vil opnå dansk statsborgerskab. Og ja, det er rimeligt at stille krav – det er vi jo alle sammen enige om – for det skal ikke være en badebillet at få dansk statsborgerskab. Men det skal heller ikke være kropumuligt at opnå for de mennesker, der kæmper for det, og som bidrager til det danske samfund.

Vi har jo en lang, lang række krav. Vi har afgivelse af erklæring omkring troskab og loyalitet; man skal have tidsubegrænset ophold i Danmark; man skal have været her i minimum 9 år; man skal ikke være straffet; man skal ikke have gæld til det offentlige; man skal være selvforsørgende; man skal være i beskæftigelse; der er krav om danskkundskaber; der er en indfødsretsprøve; og man skal deltage i en grundlovsceremoni. Så jeg synes, at der er rigtig, rigtig mange krav i forvejen i dag, og det synes jeg er fint.

Man kan jo så sige, at der vil ske fejl – og der er også sket nogle fejl – og hr. Mikkel Bjørn pointerer korrekt, at der er sket fejl, og at der er sket grove fejl, fejl, som absolut ikke må ske. Og det er ikke godt nok. Ønsker vi et system, der er totalt fejlfrit? Ja, det kunne vi godt ønske os, men når vi har med mennesker at gøre, og når der sidder et Indfødsretskontor og knokler med det her hver dag, vil der ske fejl, og der vil også ske fejl i fremtiden.

Jeg synes ikke, det er fair at kalde processen for tildeling af statsborgerskab utilstrækkelig og til tider uansvarlig – det synes jeg ikke den er. Vi har et rigtig godt system i Danmark. Vi har et system, og vi har en lov omkring det, så man får tildelt statsborgerskab via lov, hvor det er Folketinget, der bestemmer. Det synes jeg også er fint, og det skal vi også holde fast i. Men jeg synes, at den proces og de regler, vi har, er ret tilstrækkelig, og jeg synes ikke, at der skal laves noget om i den del af det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Ordføreren nævner lidt i lighed med Venstres ordfører alle de mange krav. Men udfordringen er jo, at der gang på gang er mennesker, som ikke lever op til de krav, på lovforslaget. Det er bl.a. det, vi i Dansk Folkeparti problematiserer. Så det kunne jeg godt tænke mig at ordføreren kommenterer på, altså menneskers adgang til at komme på lovforslaget uden om kravene. Og så er jeg lidt nysgerrig på, om Moderaterne er åbne for stramninger på indfødsretsområdet. Altså, hvis der blev indkaldt til forhandlinger på et eller andet tidspunkt, ville Moderaterne så gå konstruktivt ind i den debat, eller ville man sætte sig over i et hjørne og sige, at det vil man ikke være med til?

Ordføreren.

Det kan jeg sådan set svare nemt på. Vi kommer ikke til at sætte os over i et hjørne og bare sige nej tak til det. Vi ville selvfølgelig kigge konstruktivt på det. Men det er rigtigt nok, at det jo ikke ligger ligefor hos os, at vi skal lave yderligere stramninger lige på det her område. Men når det så er sagt, er det jo ikke, fordi vi er dybt afvisende.

Spørgeren.

Det lyder jo ikke på Venstres og Socialdemokratiets ordfører, som om man er helt afvisende, når man selv nævner muligheden for forhandlinger engang i fremtiden, muligvis i den kommende fremtid. Så der er jeg lidt nysgerrig på, om Moderaterne ligger nogenlunde samme sted, eller om man er meget mere afvisende end Venstre og Socialdemokratiet i forhold til at indkalde til forhandlinger om det her.

Ordføreren.

Altså, jeg vil gerne være ærlig og sige, at jeg ikke tror, at vi vil være de første, der vil spørge ministeren, om vi skal indkalde til de her forhandlinger. Det kan jeg sådan set godt være ærlig omkring. Men hvis der kommer noget fra mine regeringsvenner i V og S, vil vi selvfølgelig også kigge på det.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Moderaterne ikke selv har været med til at indgå den nuværende indfødsretsaftale. Derfor kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre ordføreren, om Moderaterne er tilfreds med den nuværende indfødsretsaftale.

Ordføreren.

Ja, vi er fuldt ud tilfredse med den aftale, der ligger nu.

Spørgeren.

Men derudover er det heller ikke nogen hemmelighed, at Moderaterne måske har en lidt mere lempelig udlændingepolitik end f.eks. Socialdemokratiet og Venstre. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren har planer om at lempe på kravene i indfødsretsaftalen.

Ordføreren.

Vi har ingen planer om at lempe på indfødsretskravene. Det står hverken i vores politik eller principprogram. Det står heller ikke i regeringsgrundlaget. Så når det ikke står de to steder, er det ikke noget, vi kommer til at foreslå lige foreløbig.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre i rækken, og den næste er hr. Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti for at indkalde til debatten.

Jeg tror, vi alle sammen herinde kan blive enige om, at det danske statsborgerskab er noget helt særligt. Et dansk statsborgerskab er en af de fineste gaver, man som udlænding kan modtage i Danmark, og det er noget, man så absolut skal gøre sig fortjent til at modtage. Derfor stiller vi også i Danmark nogle strenge krav til at få det rødbedefarvede pas i hånden.

Desværre har vi det seneste år set eksempler på alvorlige problemer i Indfødsretskontoret og sagsbehandlingen. Det er sager om manglende kriminalitetstjek og mangelfuld sagsbehandling af beskæftigelseskravet, og vi har endda ikke kunnet udvise en somalisk børnemishandler fra Danmark, fordi hans sagsmappe er blevet væk, og det mener vi i Danmarksdemokraterne er helt uacceptabelt.

Det er også den bærende årsag til, at vi i Danmarksdemokraterne ikke kunne stemme for den seneste aftale om indfødsrets meddelelse, for vi havde ikke tillid til, at lovforslaget ikke indeholdt nogen personer, som på ingen måde skal have det rødbedefarvede pas.

I Danmarksdemokraterne har vi en grundlæggende interesse i at sikre, at dem, der får dansk statsborgerskab, lever op til kravene, for hele forudsætningen for, at vi kan tildele statsborgerskab i Folketinget, er jo, at mennesker får statsborgerskab, fordi de lever op til kriterierne, Folketinget er blevet enige om. Derfor ønsker vi stadig væk fra Danmarksdemokraternes side, at ministeren vil lave en større gennemgang af, om der måske kunne ligge flere fejl, der skal rettes op på.

På baggrund af det vil jeg gerne læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Danmarksdemokraterne og Konservative, der desværre ikke kunne være til stede i dag på grund af sygdom:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at der i forbindelse med den nuværende praksis for sagsbehandling af tildeling af dansk statsborgerskab er sket helt uacceptable fejl og forsømmelser. Hele forudsætningen for, at Folketinget kan lovgive om tildeling af dansk statsborgerskab, er, at de personer, der søger om dansk indfødsret, lever op til de kriterier og regler, som Folketingets partier har vedtaget. Men i lyset af de gentagne forsømmelser i sagsbehandlingen har Folketinget ikke tillid til, at dette er tilfældet.

Derfor pålægger Folketinget udlændinge- og integrationsministeren at foretage en omfattende revision af de nuværende procedurer i forbindelse med sagsbehandling af tildeling af danske statsborgerskaber, således at Folketingets partier igen kan have tillid til, at tildelingen af statsborgerskab sker efter de kriterier og regler, som Folketingets partier er blevet enige om.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 51).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil selvfølgelig indgå i forhandlingerne.

Der er en række korte bemærkninger, og den første er fra hr. Anders Kronborg.

Tak til hr. Kristian Bøgsted for en fin tale, og jeg vil gerne kvittere ved at sige, at jeg er fuldstændig enig med hr. Kristian Bøgsted i, at det selvfølgelig ikke er tilfredsstillende, at sagsmapper bliver væk. Hr. Kristian Bøgsted nævner eksemplet med, at en børnemishandlers sagsmappe – sådan omtaler hr. Kristian Bøgsted sagen – er blevet væk, og selvfølgelig er det utilfredsstillende. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Kristian Bøgsted, om det kan afvises, at sagsmappen blev væk på fru Inger Støjbergs vagt.

Ordføreren.

Jeg kender ikke den præcise dato for, hvornår den mappe blev væk.

Spørgeren.

Nej, og derfor er det jo en sag, hvor man ikke bare kan sige, som ordføreren gjorde, at det er inden for det sidste år. Der har jo været en lang, lang periode, hvor det her stille og roligt er blevet strammet til, senest i 2021.

Jeg kunne godt tænke mig konkret at spørge om noget her til sidst. For nu spurgte ordføreren jo hr. Torsten Schack Pedersen, om han kunne se nogle yderligere stramninger, der lå ligefor. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Kristian Bøgsted, om han kan pege på nogle elementer, hvor Danmarksdemokraterne gerne ser nogle yderligere stramninger.

Ordføreren.

Jeg vil lige starte med at svare med det første. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt noget om, hvornår fejlen er sket. Jeg påpeger, at inden for det sidste år er vi blevet gjort opmærksom på de her fejl. Og det, vi så efterspørger nu, hvor de her fejl er blevet opdaget, er at få undersøgt, om der så rent faktisk ligger mere. Jeg har aldrig nogen sinde sagt noget om datoerne, i forhold til hvornår det her er opstået.

En hurtig, lille én, man kunne tage, var, at vi f.eks. kunne kigge på gebyrsatserne og på, hvornår man betaler for genansøgninger og gebyrer og sådan noget. Det var da i hvert fald en hurtig, lille stramning.

Så er det fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak for det. Danmarksdemokraternes ordfører er inde på det her med mistillid i forhold til de kommende lovforslag på området set i lyset af den aftale, som bl.a. vi i Liberal Alliance har været med til at indgå, og mener ikke, at der er blevet lavet tilstrækkelige initiativer i forhold til at håndtere de fejl, der har været i forbindelse med dele af sagsbehandlingen.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren ikke kan prøve at forklare, hvad det helt generelt er for nogle initiativer, ordføreren godt kunne have tænkt sig blev taget på baggrund af de fejl, der blev opdaget.

Ordføreren.

Med de fejl, der er blevet opdaget, har vi selvfølgelig fået at vide, hvad der vil blive gjort; det har ministeren informeret om. Og jeg er helt med på og åben over for, at der skal være det der med, at har man lavet en fejl og opdager man fejlen, skal man komme og sige det; det er fint. Det eneste, vi påpeger, er bare, at hvis man opdager, at der har været sådan nogle alvorlige fejl inden for en forholdsvis kort periode, vil vi gerne have, at man spørger: Skulle vi lige gennemgå hele sagsbehandlingen og systemerne, og kan der måske ligge mere, som vi ikke har været opmærksomme på? Det er, hvad der kan ske. Det siger ordføreren selv. Men vi vil gerne have undersøgt mere til bunds, om der så ligger mere.

Spørgeren ønsker ikke en anden kort bemærkning. Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Jeg vil egentlig bare kvittere for, at Danmarksdemokraterne og også Konservative har taget situationen til efterretning og taget den fornuftige beslutning, at man selvfølgelig er nødt til at stemme gult hernede i salen. For når man ikke kan have tiltro til sagsbehandlingen, selv for en aftale, som man for Konservatives vedkommende har indgået, kan man selvfølgelig heller ikke stemme for lovforslagene nede i salen. Altså, der er nødt til at blive rettet op på de huller og fejl, der er i sagsbehandlingen, før man kan stemme for, og før de krav, folk skal leve op til, rent faktisk også gør sig gældende. Det vil jeg egentlig bare kvittere Konservative, som så ikke er her i dag, og selvfølgelig også Danmarksdemokraterne for.

Ordføreren.

Tak for det.

Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i rækken til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak. Der er meget i vejen med procedurerne for tildeling af dansk statsborgerskab. Så langt er jeg enig med forespørgerne, men også kun så langt. Enhedslisten mener nemlig, at der tildeles alt for få danske statsborgerskaber. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var situationen allerede i 2022 den, at mere end 10 pct. af den voksne befolkning her i landet ikke havde dansk statsborgerskab og dermed ikke havde stemmeret til Folketinget. I den kommune, vi befinder os i lige nu, var tallet i 2022 tæt på at runde de 20 pct., altså kan hver femte voksne indbygger her i København ikke stemme, når der er folketingsvalg.

Det er helt uholdbart for et samfund, at hver tiende voksne indbygger, hver femte her i vores hovedstad, lever uden fulde borgerrettigheder. De stramme regler for erhvervelse af dansk statsborgerskab har skabt en opdeling i et A- og B-hold, og B-holdet, som står uden valgret til Folketinget og det rødbedefarvede pas, er vokset kraftigt de senere år. Urimelighederne ved tildeling af dansk statsborgerskab begynder allerede ved, at hver enkelt ny statsborger skal have tildelt statsborgerskabet af Folketinget. I alle de lande, vi normalt sammenligner os med, har politikerne fastlagt kriterierne for, hvordan man får statsborgerskab, og så sat embedsværket til at sagsbehandle.

I Danmark er det helt absurd 17 medlemmer af Folketingets Indfødsretsudvalg, der sagsbehandler. Ingen andre af Folketingets udvalg fungerer på den her måde, hvor man sidder og sagsbehandler. Det er mildest talt utidssvarende, mener vi i Enhedslisten. Det er jo grundlovens § 44, der gør, at det fungerer på den her måde, men det kunne godt fungere anderledes. Udvalget træffer sine afgørelser bag lukkede døre, afslag bliver ikke begrundet, og der er ingen ankemuligheder. Det er absurde procedurer, som i øvrigt ikke eksisterer nogen andre steder i vores retssystem. Derfor er det jo ikke kun i forhold til Folketinget et helt særligt udvalg, som fungerer på sin helt egen og særlige måde, det er det også i forhold til vores retssystem. Ingen andre steder foregår tingene bag helt lukkede døre; ingen andre steder er der ingen ankemuligheder, sådan som det gælder i forhold til statsborgerskab. Det er helt urimelige krav.

I 2021 besluttede aftalepartierne S, V, LA og K, at en ansøger, der på et tidspunkt er blevet straffet med blot en kort betinget fængselsstraf, på livstid skal være udelukket fra at få dansk statsborgerskab. Vi mener, at en fængselsstraf, betinget eller ubetinget, må være udstået på et tidspunkt. Det er også sådan, det danske retssystem fungerer: Ingen er straffet for evigt. En 70-årig skal ikke straffes for en dumhed, vedkommende begik som 20-årig.

Der stilles krav om at bestå sprogprøver og den såkaldte indfødsretsprøve, som nok er nemt for folk med en boglig uddannelse, men som kan være ekstremt svært eller helt umuligt for mennesker, der er kommet til Danmark med kort eller ingen skolegang, og som lider af ptsd eller andre langvarige funktionsnedsættelser. Det er ærlig talt i min optik lidt snobbet, måske lidt overakademiseret, kan man sige. Partierne bag indfødsretsaftalen har jo ellers haft travlt med at skælde ud på folk, der har taget en lang uddannelse, men de får altså en forlomme her i indfødsretsaftalen. Indfødsretsudvalget har ganske vist mulighed for at give dispensation fra de her krav, men der gives kun meget få dispensationer i de her sager.

Der er mange andre krav, som efter vores mening i Enhedslisten er for høje og helt urimelige, men jeg kan simpelt hen ikke nå at liste alle de urimelige krav i indfødsretsaftalen op på den tid, jeg har her på talerstolen, så jeg vil slutte her og sige, at problemet ikke er, at Folketinget tildeler for mange statsborgerskaber, problemet er, at vi tildeler for få. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til hr. Anders Kronborg.

Jeg er enormt glad for, at det er politikere, der sidder i Indfødsretsudvalget og kigger på dispensationsansøgningerne. Jeg er ikke enig med Enhedslisten, når ordføreren nærmest vil udlicitere det her til en række djøf'ere, der så kan sidde på et fjernt hjørnekontor og se på, hvad der er ret og rimeligt. Der synes jeg sådan set, at det er rimeligt, at det er folkets repræsentanter – os, der er valgt til det danske Folketing – der varetager interesserne, når det handler om grundlovsbestemmelser. Det er også det, vi skriver under på, altså at vi vil overholde grundloven.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Rosa Lund om to helt konkrete ting. Fru Rosa Lund siger, at vi giver for få statsborgerskaber i Danmark. Hvor mange skal vi give statsborgerskab, før Enhedslisten er tilfreds? Og er der nogen, som Enhedslisten vil sige nej til, eller er det bare som at trække et statsborgerskab i en automat?

Ordføreren.

Altså, det er jo rigtigt nok, hr. Anders Kronborg, at det er os herinde i Folketinget, der laver lovgivningen. Det synes jeg sådan set at det skal blive ved med at være. Men i Enhedslisten har vi tillid til, at embedsværket godt kan læse, hvad der står i loven, og så administrere statsborgerskabsansøgningerne derefter.

Jeg må bare minde om, at vi er et af de eneste lande i verden, hvor folketingsmedlemmers dyrebare tid, som vi skulle bruge på netop at varetage folkets interesser, går med at sidde og lave sagsbehandling. Jeg synes ikke, at det burde være sådan. Jeg synes, at det burde være sådan, at der var klare, rimelige kriterier for at opnå statsborgerskab, som embedsværket så administrerede. Sådan fungerer det i de fleste andre lande, uden at parlamentarikerne så er holdt op med at repræsentere det folk, de nu engang repræsenterer. Så jeg synes, at det er en lidt falsk modsætning.

Så er det ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vil lave reglerne om, sådan at man f.eks. opnår automatisk ret til statsborgerskab, hvis man er født her i landet.

Spørgeren.

Det vil jo med andre ord sige, at man bare sender en ansøgning, og så bliver den trukket i en automat, og så får man bare fuldstændig automatisk statsborgerskab, uanset om man har kørt 130 km/t. foran en skole, uanset om man er sigtet for drab, uanset om man har røvet en bank, og uanset om man kan tale dansk eller ej. Synes fru Rosa Lund ikke, at der er nogen undtagelser i forhold til at give et dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Som jeg sagde før, mener jeg, at man skal leve op til de af Folketinget fastsatte kriterier, for det er os herinde, som fastsætter de kriterier. Der mener vi bare i Enhedslisten, at de kriterier skal være anderledes. Hvis man f.eks. er født her i landet, burde man automatisk få statsborgerskab, ligesom alle andre, som er født her i landet af forældre, der har dansk statsborgerskab, får dansk statsborgerskab.

Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Fru Rosa Lund nævner klare, rimelige kriterier og krav, og det er der, jeg er nysgerrig på, hvad klare og rimelige krav er for Enhedslisten. Er der nogen krav, som Enhedslisten mener at man bør stille til kommende statsborgere? Skal eksempelvis en voldtægtsforbryder, der har voldtaget en 14-15-årig pige, kunne få dansk statsborgerskab på et eller andet tidspunkt? Skal en person, der har tæsket en ung dreng halvt ihjel eksempelvis kunne få dansk statsborgerskab på et eller andet tidspunkt? Det er jeg nysgerrig på om ordføreren mener, for det synes jeg tidligere der har været antydning af faktisk er det, der er Enhedslistens politik på det her område.

Ordføreren.

Jeg synes, at et rimeligt krav at stille ville være, at man har bestået prøve i dansk 2, altså at man kan tale sproget. Det synes jeg er et rimeligt krav for at opnå dansk statsborgerskab. Så synes jeg, det er et rimeligt krav at sige, at hvis man er født her, bliver man automatisk dansk statsborger.

Jeg har jo lyst til at spørge Mikkel Bjørn om det omvendte: Mener hr. Mikkel Bjørn, at man skal fratages sit rødbedefarvede pas, også hvis man er født her i landet, hvis man har været involveret i et slagsmål eller i de eksempler, som hr. Mikkel Bjørn kommer frem med? Hvis man er dømt for voldtægt og er dansk statsborger, skal man så fratages sit danske statsborgerskab? Eller er hr. Mikkel Bjørn ikke helt så konsekvent, når det kommer til rettigheder?

Spørgeren.

Ja, ordføreren svarer ikke rigtig på spørgsmålet. Men jo, hvis man har fået dansk statsborgerskab og så siden begår en voldtægt, er det Dansk Folkepartis holdning, at man skal have det taget fra sig. Men jeg synes ikke rigtig, at ordføreren svarer på spørgsmålet. Hun nævner prøve i dansk 2, men svarer ikke på spørgsmålet om, om en person, der har voldtaget en ung pige eksempelvis eller tæsket en anden halvt ihjel, kunne få et dansk statsborgerskab, eller mener Enhedslisten trods alt, at det bør udelukke den person?

Ordføreren.

Hr. Mikkel Bjørn, jeg kommer simpelt hen ikke til at stå her på Folketingets talerstol og lave fiktiv sagsbehandling. Det kommer jeg simpelt hen ikke til. Jeg mener ikke, at det er talerstolen eller et retssamfund værdigt, hr. Mikkel Bjørn. Der har vi to jo så vidt forskellige holdninger, også til hvordan et retssamfund bør fungere.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Der er i hvert fald én ting, vi er enige med hr. Mikkel Bjørn og Dansk Folkeparti i, og det er, at det her område ikke fungerer særlig godt. Vi har længe været kritiske over for den måde, statsborgerskaber bliver tildelt på i Danmark, måske navnlig sagsbehandlingen af dispensationer. Vi mener også, at kravene generelt er for skrappe, om end vi nu er enige i, at man skal stille en række krav. Vi er enige om, at der skal stilles krav om, at vedkommende har tidsubegrænset opholdstilladelse, at man ikke har begået alvorlig kriminalitet, at man ikke må have meget gæld til det offentlige, at man skal bestå en danskprøve, og at man i øvrigt også skal bestå en indfødsretsprøve. Det er vi enige i.

Men de mange stramninger, der har gjort det sværere og sværere de sidste 10-20 år, er vi ikke tilhængere af. Så synes vi især, at der er en gruppe, som burde tilgodeses, det er børn og unge, der er født og opvokset i Danmark. Det vil jeg fremhæve som den allervigtigste sag på det her område. Altså, mennesker, som hører til i Danmark, som er danskere også i deres egen selvforståelse, og som ikke hører hjemme i noget andet land, mener vi at vi skal tildele statsborgerskab, efter at de har afsluttet folkeskolens afgangseksamen, eller når de fylder 18 år.

I forhold til dispensationssagerne, som jeg nævnte før, mener vi også, at det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at ansøgerne, der søger om dispensation fra de her almene krav, ikke får en begrundelse, ikke bliver behandlet ligeligt så at sige, fordi det jo netop er politikere, der sidder og efter forgodtbefindende og personlige kæpheste og humør på dagen afgør, hvem der skal have dispensation, og hvem der ikke skal. Der er vi helt på linje med Enhedslisten.

Vi mener, at det er noget, der skal sagsbehandles i ministeriet med udgangspunkt i objektive kriterier, for det kan man jo godt stille. Når man f.eks. kommer med en lægeerklæring på en bestemt psykisk diagnose, som der jo ofte er tale om som begrundelse for, at man f.eks. ikke kan bestå en danskeksamen, er det jo noget, man godt kan få en ekspert, i dette tilfælde en læge, til at vurdere, i stedet for at det er os, der skal sidde og vurdere rimeligheden og validiteten af en diagnose og en lægeerklæring. Så med de ord – ja, nu er der jo ikke noget, vi som sådan skal forholde os til – vil jeg i hvert fald bare sige, at vi er enige i, at det her område bestemt ikke er, som vi kunne ønske os, men vores ønsker går så i en helt anden retning end Dansk Folkepartis.

Tak til ordføreren. Der er indtil videre en enkelt kort bemærkning, og det er fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Ordføreren nævner et punkt, hvor hun er enig med Enhedslisten, og det gør mig lidt nysgerrig, med hensyn til om Radikale Venstre er enige med Enhedslisten i, at voldtægtsforbrydere, bandekriminelle osv. skal kunne få statsborgerskab på et eller andet tidspunkt. Eller mener Radikale Venstre, at det bør udelukke folk fra at kunne få et dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Jeg kan ikke på stående fod huske, hvor lang tid de har karens for statsborgerskab. Jeg mener nu nok, at når man er oppe i så alvorlige forbrydelser, så er det i hvert fald ikke noget, man kan få med det samme. Jeg kan ikke huske, hvad karenstiden er for så alvorlige forbrydelser, men de her mennesker får jo ikke statsborgerskab, dagen efter at de har begået en alvorlig voldtægt; hvis de overhovedet får det, er det jo først efter mange, mange år.

Men det, vi synes har været problematisk de seneste år, er jo, at vi, i takt med at vi har hævet straffen for forskellige forbrydelser, så også har gjort det sværere og sværere at få dansk statsborgerskab. Hvis man nu har lavet en trafikforseelse, lå bøden måske tidligere på 3.000 kr., men er nu hævet til 5.000 kr., og lige pludselig bliver det så også en forhindring for at søge statsborgerskab. Der synes vi, det er gået for vidt, men vi er enige i, at man som udgangspunkt ikke skal få dansk statsborgerskab, hvis man har begået alvorlige forbrydelser, eller at det netop, hvis man har begået en forbrydelse, er rimeligt at indføre karens eller sige nej.

Spørgeren.

Hvad så, hvis man f.eks. ikke taler dansk? Altså, der er jo folk, der kommer på lov om indfødsrets meddelelse i dag uden om dispensationen, uden om Indfødsretsudvalget, og som eksempelvis ikke taler dansk. Hvad mener Radikale Venstre om det?

Ordføreren.

Det forstod jeg egentlig ikke. Uden om dispensationen? Altså, der er jo krav om, at man skal tale dansk. Vi synes jo så, at man skal lave nogle andre krav til de 18-årige, nemlig at de har afsluttet folkeskolens afgangseksamen. Så kan man jo nok godt tale dansk, altså hvis man har gået i folkeskole i 10 år. Og ellers er der jo krav om, at man skal bestå en danskprøve for at kunne få indfødsret.

Dem, der så får dispensation fra det, får det jo typisk, fordi de har psykiatriske diagnoser, og det er jo så der, hvor vi mener, det er en læge, der skal vurdere, om det er en valid diagnose, og ikke os.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger, og da jeg ikke kan se yderligere ordførere, går vi nu til udlændinge- og integrationsministeren. Velkommen.

Tak for det. Tak for debatten her i dag. Jeg er i al væsentlighed enig i det, som LA's ordfører, fru Sandra Elisabeth Skalvig, sagde, også i forhold til den diskussion, som der har været omkring sagsbehandlingssituationen. Som det også har været diskuteret på flere samråd, abonnerer jeg i meget høj grad på den filosofi, som også fru Sandra Elisabeth Skalvig præsenterede, nemlig at man bliver nødt til at få de fejl frem, som sker, for at kunne gøre det bedre.

Det er ikke altid muligt politisk, men i den situation, som vi er i nu i Folketinget, er det muligt på udlændingeområdet at få de fejl frem, som sker, uden at ministeren behøver at være nervøs for sin situation, og det tror jeg er et godt tidspunkt at sørge for, at vi får rettet ind på nogle af de fejl, der kan have været begået i fortiden.

Som det er blevet nævnt i debatten, er det jo nogle sager, der strækker sig mange år tilbage i tiden. Altså, for så vidt angår den somaliske børnemishandler, er det en fejl, der er blevet begået på et eller andet tidspunkt mellem 2014 og i dag. Så det kan jo være sket, mens jeg har siddet som minister, men det kan også være sket, mens det er en af de andre personer, der har haft posten. Der er det vigtige jo, at man får det frem, og at man gennemgår procedurerne og sørger for at sikre, at det ikke kan ske, eller i hvert fald sørger for, at sandsynligheden for, at det sker, er meget, meget mindre.

Så det er min generelle indstilling. Den flugter fuldstændig med det indlæg, der var fra LA's ordfører. Så vil jeg sige: Jeg synes, der er nogle forslag, som er ret vidtgående. Fru Rosa Lund foreslår f.eks., at alle, der er født i landet, skal have adgang til statsborgerskab. Det er meget vidtgående, at hvis man kommer fra, lad os sige Rusland, og holder ferie i Danmark og føder et barn, mens man er i Danmark, så har det barn tilfældigvis, fordi man føder det, mens man er i Danmark, automatisk ret til statsborgerskab. Det synes jeg er meget vidtgående at gøre det på den måde helt uden at stille nogen krav til, hvad man i øvrigt mener og gør.

Så jeg tror, at det sunde for Danmark vil være at holde fast i den fornuftige aftale, der er lavet i 2021, og så må vi jo se på, om der kan findes nogle ændringer, måske endda stramninger, i forhold til den aftale. Det vil jo heller ikke nødvendigvis være dårligt, hvis man kan få ryddet op i hjørnerne på det område her. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen, der er tegnet ind. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 29. februar 2024.