Spm. nr. S 195

7) Til justitsministeren af:

Peter Kofod (DF):

Hvad vil ministeren gøre, for at det hurtigst muligt bliver muligt at anvende genetisk slægtsforskning til opklaring af drab og grov personfarlig kriminalitet?

Værsgo.

Tak for det, formand. Hvad vil ministeren gøre, for at det hurtigst muligt bliver muligt at anvende genetisk slægtsforskning til opklaring af drab og grov personfarlig kriminalitet?

Ministeren.

Mange tak til hr. Peter Kofod for spørgsmålet. Som jeg flere gange også har sagt, er det en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til at opklare grov personfarlig kriminalitet. Det er også baggrunden for, at regeringen i foråret 2023 med visse forbehold støttede et beslutningsforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen af sager om drab og grov personfarlig kriminalitet. Regeringens forbehold skyldes navnlig, at det skal afklares, om politiet i overensstemmelse med Danmarks databeskyttelsesretlige forpligtelser kan anvende og videregive dna-profiler som led i genetisk slægtsforskning. Det arbejde er Justitsministeriet og Rigspolitiet i gang med, og det er et vigtigt arbejde, der selvfølgelig også kræver grundige overvejelser. Det forventes, at man vil være færdig med de overvejelser i løbet af foråret 2024.

I arbejdet bliver der bl.a. inddraget erfaringer fra Sverige, der kort før sommerferien fremlagde en større udredning om anvendelse af biometri i forbindelse med retshåndhævelse. Udredningen indeholder bl.a. en undersøgelse af mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i svensk politi.

Genetisk slægtsforskning var desuden på dansk initiativ på dagsordenen for det nordiske justitsministermøde i september 2023, hvor jeg havde anledning til at drøfte emnet med mine nordiske kollegaer. Der skal således ikke herske nogen tvivl om, at arbejdet har en høj prioritet for regeringen. Tak for ordet.

Spørgeren.

Tak for besvarelsen. Jeg er enormt optaget af lige præcis det her spørgsmål og det forslag, som Folketinget jo har behandlet, og som der var meget stor opbakning til, da Folketinget behandlede det, inklusive fra regeringen, der jo sagde, den havde nogle forbehold. De forbehold havde vi jo på ingen måde i Dansk Folkeparti. Når man kigger på erfaringer fra andre lande, kan man jo se, at det her er et rigtig godt redskab til at slå ned på den måske allerallerhårdeste kriminalitet, der er i et samfund, hvor man ikke kan komme videre ad de traditionelle kanaler, hvor efterforskningen er gået i stå, og hvor der er familiemedlemmer, der har ventet i mange, mange år på at finde ud af, hvad der er sket med deres kære. Derfor er vi også enormt utålmodige, for det har taget lang tid, siden store dele af Folketinget sagde, at nu skulle vi bare ud over stepperne og af sted med det her. Vi behandlede det altså i starten af året, og vi venter stadig væk.

Nu siger ministeren så, at der måske kommer noget i 2024. Der skulle man være færdig med at kigge på, hvad man gør andre steder. Jeg vil gerne spørge ministeren: Kan vi blive mere konkrete end det? For jeg synes jo egentlig, at når vi kigger på, hvad det er for nogle sager, man f.eks. kan opklare med det her, så er der grund til, at vi sætter det lange ben foran. Så kan ministeren være lidt mere konkret, med hensyn til hvornår vi kan regne med at kunne rulle det her ud? Hvornår kan vi forvente at der er et lovforslag fra regeringen, hvis det kræver, at Folketinget skal lovgive?

Ministeren.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at jeg sådan set grundlæggende deler hr. Peter Kofods opfattelse af, at det her kunne være et nyttigt redskab. Det er sådan set heller ikke, fordi regeringen nøler, at det tager tid, men det er jo selvfølgelig, fordi anvendelse af genetisk slægtsforskning i efterforskningssammenhæng giver anledning til nogle juridiske overvejelser, som der naturligvis skal være styr på, inden det tages i brug. Dna-profiler er jo såkaldte følsomme personoplysninger, og de følsomme personoplysninger nyder et særligt beskyttelseshensyn, og derfor gælder der også strengere krav til behandlingen af de oplysninger.

Spørgeren.

Jeg forstår måske bare ikke, hvorfor det, når andre lande har gjort det her – for jeg forstår jo, at det er tilfældet, at man i andre lande har erfaring med det her – så kan tage så lang tid for danske myndigheder at overveje, om det her nødvendigvis er en god idé.

Så, minister, jeg ved ikke, om jeg kan gøre det mere klart. For vi kan jo også have sådan en diskussion, hvor jeg kan stå og sige, at det skulle gå hurtigere, og hvor ministeren så siger, at man skynder sig, og så kommer der ikke rigtig noget ud af det. Jeg tror egentlig bare, det væsentlige for mig her er at sige, at det her er et rigtig godt redskab, og at jeg ikke kan forstå det, når det udefra set ser ud, som om Justitsministeriet har rigtig, rigtig god tid i den her sag.

Ministeren.

Jamen man må ikke lægge til grund, at fordi det tager tid at afklare, hvordan dna-profiler, som er personfølsomme oplysninger, bedst skal håndteres for at kunne rulle det her redskab ud og gøre det brugbart i dansk politi, hvilket regeringen jo er enige med Dansk Folkeparti i, så er det et udtryk for nøleri eller indirekte modstand eller lignende. Det er mest af alt bare et udtryk for, at regeringen gør sig umage med at sikre sig, at det retlige grundlag er på plads, for at man så også kan tage det her nyttige værktøj, hvad det jo umiddelbart ser ud til at være, i brug til at efterforske grov kriminalitet.

Spørgeren for den sidste runde.

Men vi er vel enige om, minister, at der er andre lande, der har brugt det her, og hvor der eksempelvis må have været de samme internationale konventioner, som vanskeliggør det her, eller de samme etiske spørgsmål, som skal besvares, f.eks. om, hvordan man opbevarer, og hvordan man bruger dna, osv. osv. Så den diskussion er vel ikke så afsondret fra det, der er foregået andre steder. Så jeg forstår ikke, hvorfor det skal tage et år, fra man vedtager et borgerforslag, til regeringen måske kommer med noget engang i 2024.

Ministeren.

Altså, nu tror jeg også, man skal huske, at det jo heller ikke er, fordi der er så forfærdelig mange lande, der har taget det her værktøj i brug, og det vil jo sige, at erfaringerne stadig væk kun er ganske få og ganske små. Men det er jo af den samme årsag, at Justitsministeriet gør sig umage med at indhente erfaringer og gøre de erfaringer, der trods alt er brugbare, altså for også at skabe et ordentligt beslutningsgrundlag for at rulle det her efterforskningsværktøj ud, bl.a. hos dansk politi.

Og begge de herrer bliver stående til spørgsmål nr. 8, som også er til justitsministeren af hr. Peter Kofod.