Spm. nr. S 408

5) Til justitsministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Er ministeren enig med Dansk Folkeparti i, at straffen for falsk anmeldelse af voldtægt bør være lige så alvorlig som straffen for at blive dømt for voldtægt?

(Talen er under udarbejdelse)

Spm. nr. S 408

5) Til justitsministeren af:

Mikkel Bjørn (DF):

Er ministeren enig med Dansk Folkeparti i, at straffen for falsk anmeldelse af voldtægt bør være lige så alvorlig som straffen for at blive dømt for voldtægt?

Værsgo.

Tak for det. Vi har valgt at spørge justitsministeren, om ministeren er enig med Dansk Folkeparti i, at straffen for falsk anmeldelse af voldtægt bør være lige så alvorlig som straffen for at blive dømt for voldtægt?

Justitsministeren.

Tak for ordet. Også tak til hr. Mikkel Bjørn for spørgsmålet. Det er klart, at falsk anklage kan straffes, når en person med forsæt afgiver urigtige oplysninger til en offentlig myndighed, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold. Straffen for det er fængsel indtil 6 år. Ved fastsættelse af straffen for falsk anklage skal der lægges vægt på karakteren af det strafbare forhold, som de urigtige oplysninger vedrører, på omstændighederne ved afgivelsen af oplysningerne og på den krænkelse, der er forbundet med afgivelse af oplysningerne. Straffen for falsk anklage om voldtægt blev faktisk i 2016 skærpet med 50 pct. i forhold til den straf, der indtil da havde været fastsat af domstolene. Det skete bl.a. på grund af den særlige krænkelse, der er forbundet med en sådan anklage.

Voldtægt er en forfærdelig forbrydelse, en forbrydelse, som ofte mærker ofrene resten af deres liv. De mennesker, der begår voldtægt, skal også mærke en konsekvens, som afspejler, hvor grov en forbrydelse der er tale om. At blive anklaget for at have begået en voldtægt er selvsagt meget alvorligt, men jeg vil gerne understrege, at det forhold, at den pågældende ikke ender med at blive dømt for voldtægt, ikke er ensbetydende med, at der er sket en falsk anklage. Så sort-hvide er voldtægtssager sjældent, særlig når det handler om passivitetssituationer og påstand mod påstand.

Jeg mener, at vi i den gældende lovgivning har ramt den rette balance, når strafferammen for falsk anklage for voldtægt er 6 år og strafferammen for voldtægt er 8 eller 12 år afhængig af sagens omstændigheder. Det er alt andet lige en større krænkelse rent faktisk at blive udsat for en voldtægt end at blive uretmæssigt anklaget for det. Det betyder ikke, at falsk anklage for voldtægt ikke er en alvorlig forbrydelse, for det er det selvfølgelig, og jeg har tiltro til, at politiet og anklagemyndigheden i forbindelse med behandlingen af en voldtægtssag rejser sigtelse eller tiltale for falsk anklage, hvis der er grundlag for det, for sådan skal det naturligvis være. Tak for ordet.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, om jeg nødvendigvis er enig med ministeren i, at det altid er værre at blive udsat for en voldtægt end at blive anklaget for at have begået en. Det kommer selvfølgelig an på de forhold, der gør sig gældende i den enkelte sag, men jeg tør love ministeren, at det at blive udsat for en anklage er næsten lige så slemt. Det anser jeg det for at være. Altså, det er livsødelæggende at have sådan en anklage hængende på sig resten af sit liv. Det er ikke sjovt at være vidne til, at der er drenge og mænd, der bliver udsat for det, altså hvor det er dokumenterbart en falsk anklage.

Grunden til, at vi spørger ind til det, er jo, at 24syv og også Weekendavisen for nylig har afdækket, at selv i tilfælde, hvor pigens forklaring falder fuldstændig fra hinanden, undlader politiet ofte at rejse sigtelse for falsk anmeldelse. Så nævner ministeren strafferammen på 6 år, men strafferammen er jo én ting, hvis retspraksis er en anden, og selv om strafferammen er op til 6 års fængsel, er tidligere domme altså på højst 1 måneds betinget fængsel. Der var en pige i Odense, som i et meget sjældent tilfælde blev dømt for falsk anklage om voldtægt her for nylig, og hun endte med at få 10 dages betinget fængsel. Det er altså i praksis en meget, meget lav straf, der bliver udmålt for falsk anklage om voldtægt.

Derfor vil jeg godt spørge ministeren ind til, om han ikke er enig med Dansk Folkeparti i, at der da skal være en eller anden form for balance mellem det at udsætte nogen for en voldtægt, som er fuldstændig frygteligt – jeg tror, vi i Dansk Folkeparti er et af de eneste partier, der konsekvent kæmper for en hårdere normalstraf for at udsætte nogen for voldtægt – og så det at anklage nogen for at have udsat en for en voldtægt, som ikke er blevet begået. For det er noget, der hænger ved. Det er anklager, der hænger ved resten af ens liv, selv i de tilfælde, hvor man måtte blive frikendt.

Ministeren.

Jeg er enig i, at der naturligvis skal være en balance. Jeg synes så også, at vi har fundet den rigtige balance. Der er en høj strafferamme for indgivelse af falske anklager, ligesom der også er en høj og i grove tilfælde højere strafferamme, for så vidt angår reelle voldtægtssager, hvor der falder dom. Til syvende og sidst beror det jo altid på en afvejning af mange forskellige omstændigheder i sagen, altså hvordan domstolen ender med at vurdere sagens faktiske omstændigheder i forhold til den dom, man afsiger, også for falsk anklage.

Spørgeren.

Ministeren gentager det med strafferammen, men strafferammen er jo altså ikke særlig nyttig, hvis praksis er, at normalstraffen er på højst 1 måneds betinget fængsel, for så kan strafferammen jo være på 10 år. Men hvis det er praksis på området, er det jo en praksis, vi som politikere er nødt til at tage ansvar for at ændre, så der kommer balance i tingene.

En rapport fra Det Kriminalpræventive Råd har tidligere dokumenteret, at ca. 7 pct. af alle voldtægtsanklager er falske. Det er vi da nødt til at tage ansvar for som politikere ved at sørge for, at de anklager ikke får livsødelæggende konsekvenser fremadrettet.

Ministeren.

Altså, igen må jeg bare sige, at jeg tror, det er meget vigtigt. Det er klart, at en domstol jo altid vurderer på baggrund af de omstændigheder, der er i sagen, og jeg tror også, det er meget vigtigt at holde sig for øje, som jeg også sagde i min indledende besvarelse, at det forhold, at en anklage måske ikke nødvendigvis fører til dom, ikke er ensbetydende med, at der er tale om en falsk anklage. Det er klart, at myndighederne skal tage det alvorligt, og anklagemyndigheden skal også søge at få bragt sagen til dom, hvis det er sådan, at alle sagens omstændigheder taler i retning af, at der har været en person, som bevidst har indgivet en falsk anklage og derved bevidst også har forfalsket de beviser og de vidneudsagn, der er indgået som en del af den anklage.

Spørgeren for et afsluttende spørgsmål.

Det, at en anklage for voldtægt ikke fører til dom, er ikke ensbetydende med, at det er en falsk anklage. Det er jeg fuldstændig enig med ministeren i, men det er ikke det, vi taler om her. Det, vi taler om, er dokumenterbart falske anklager, altså tilfælde, hvor en domstol stadfæster, at her er der dokumenterbart tale om en falsk anklage. Og i sådanne tilfælde er retspraksis altså, at man får højst 1 måneds betinget fængsel – i et enkelt tilfælde var det 10 dages betinget fængsel. Synes ministeren ikke, at der er en ubalance på det her område i forhold til straffen for falsk anklage?

Ministeren.

Igen vil jeg sige, at vi jo allerede har skærpet straffene, for så vidt angår falsk anklage i voldtægtssager. Det gjorde vi i 2016. Jeg har intet imod, at vi fortsætter den her debat, men jeg tror bare, igen, at det er meget, meget vigtigt, at vi holder os for øje, at det jo altid vil bero på sagens omstændigheder. Og der er også høje strafferammer, for så vidt angår både falsk anmeldelse for voldtægt, men jo også for falske anklager om alle mulige andre forbrydelser.

Tak for det. Og det afslutter spørgsmålet. Vi siger tak til justitsministeren og tak til hr. Mikkel Bjørn.

Jeg byder nu velkommen til kulturministeren, og spørgsmålet bliver stillet af hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.