Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 4. juni 2025

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, M og DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (DD, SF, KF, EL, RV og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Moderaterne

Partiernes medlemmer af udvalget bakker op om intentionen bag beslutningsforslag nr. B 109 om at forbedre mulighederne for opsætning af solceller på offentlige bygninger. Det er essentielt, at arbejdet med at sikre gode rammer for solceller på tage fortsætter. Der er dog ikke anvist den nødvendige finansiering i beslutningsforslaget, hvorfor forslaget ikke kan støttes. Derudover bemærkes det, at regeringen allerede arbejder på at implementere nye EU-krav til solceller på offentlige bygninger. Der er opbakning til, at ministeren indkalder Folketingets partier til drøftelse af tiltag, der kan fremme udbygningen af sol på offentlige tage.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget anerkender og deler ambitionen om at fremme anvendelsen af solceller på offentlige tage.

DF kan imidlertid ikke støtte beslutningsforslaget i sin helhed, idet forslagets anden del omhandler, hvordan Danmark hurtigst muligt kan leve op til nye EU-krav om at udnytte solenergi på offentlige bygninger.

DF kan ikke støtte en yderligere EU-regulering, da partiet mener, det bør være en national beslutning, hvordan energipolitikken i Danmark skal tilrettelægges.

Det skal dog bemærkes, at DF ønsker at indgå i forhandlinger med henblik på at finde en formulering af beslutningsforslaget, der udelader en sådan EU-regulering.

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at der er brug for flere politiske beslutninger for at give bedre muligheder for opsætning af solceller i byerne, herunder på offentlige bygninger. De fleste kommuner har klimaplaner og vil gerne benytte kommunale tage til solceller.

Det fremgår af svar på B 109 - spørgsmål 5, at afgiftsindtægterne fra fossil gas er faldet fra 2.125 mio. kr. i 2019 til 1.450 mio. kr. i 2024 som følge af beslutninger om at udfase gas til boligopvarmning. Samtidig er Finansministeriet modstander af at ændre på vilkårene for solceller for ikke at miste afgifter til statskassen. Dette modvirker omstillingen til mere vedvarende energi fra solceller, og den høje elafgift og kravet om et kommunalt energiselskab modvirker udbredelsen af solceller.

Men måske er der en lillebitte åbning, som kan ses i ministerens svar på B 109 - spørgsmål 8, hvor der henvises til bedre muligheder for leasede solceller »på erhvervsbygninger mv., herunder kommunalt ejede bygninger der anvendes til eksempelvis kontor, undervisning eller idrætsformål«, jf. L 168 A om forslag til lov om mulighed for forbehold af særskilt ret over solcelleanlæg på erhvervsbygninger m.v.

Kravet om, at kommuner skal oprette et energiselskab til investeringer i solceller, medfører dårligere lånemuligheder, hvor der kun kan opnås kommunegaranti til 80 pct. af investeringen, jf. svar på B 109 - spørgsmål 16. Ministeren skriver i svar på B 109 - spørgsmål 17 og 18, at »regeringen løbende arbejder på at skabe gode rammer for sol på tage«, og »Regeringen arbejder desuden løbende på at fjerne barrierer for sol på tage«. I den virkelige verden ses det mere som en fodslæbende gangart uden fremdrift. Regeringen formår ikke at skabe rammer for solceller på offentlige bygninger og skader dermed klimakampen.

Enhedslisten ser frem til, at nye EU-krav om solenergi på offentlige bygninger bliver implementeret hurtigst muligt.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. februar 2025 og var til 1. behandling den 3. april 2025. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på beslutningsforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 18 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Jesper Petersen (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S) Malte Larsen (S) fmd. Bjarne Laustsen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Christian Friis Bach (V) Karin Liltorp (ALT) Henrik Frandsen (M) Mads Fuglede (DD) Kristian Bøgsted (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Nick Zimmermann (DF) Marianne Bigum (SF) Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT) nfmd. 

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.