Betænkning afgivet af Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget den 4. juni 2025
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, LA, M og DF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse ved 2. (sidste)
behandling.
Et mindretal i
udvalget (DD, SF, KF, EL, RV og ALT) indstiller
beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit
Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Liberal
Alliance og Moderaterne
Partiernes medlemmer af udvalget bakker op
om intentionen bag beslutningsforslag nr. B 109 om at forbedre
mulighederne for opsætning af solceller på offentlige
bygninger. Det er essentielt, at arbejdet med at sikre gode rammer
for solceller på tage fortsætter. Der er dog ikke
anvist den nødvendige finansiering i beslutningsforslaget,
hvorfor forslaget ikke kan støttes. Derudover bemærkes
det, at regeringen allerede arbejder på at implementere nye
EU-krav til solceller på offentlige bygninger. Der er
opbakning til, at ministeren indkalder Folketingets partier til
drøftelse af tiltag, der kan fremme udbygningen af sol
på offentlige tage.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget
anerkender og deler ambitionen om at fremme anvendelsen af
solceller på offentlige tage.
DF kan imidlertid ikke støtte
beslutningsforslaget i sin helhed, idet forslagets anden del
omhandler, hvordan Danmark hurtigst muligt kan leve op til nye
EU-krav om at udnytte solenergi på offentlige bygninger.
DF kan ikke støtte en yderligere
EU-regulering, da partiet mener, det bør være en
national beslutning, hvordan energipolitikken i Danmark skal
tilrettelægges.
Det skal dog bemærkes, at DF
ønsker at indgå i forhandlinger med henblik på
at finde en formulering af beslutningsforslaget, der udelader en
sådan EU-regulering.
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget
bemærker, at der er brug for flere politiske beslutninger for
at give bedre muligheder for opsætning af solceller i byerne,
herunder på offentlige bygninger. De fleste kommuner har
klimaplaner og vil gerne benytte kommunale tage til solceller.
Det fremgår af svar på B 109 -
spørgsmål 5, at afgiftsindtægterne fra fossil
gas er faldet fra 2.125 mio. kr. i 2019 til 1.450 mio. kr. i 2024
som følge af beslutninger om at udfase gas til
boligopvarmning. Samtidig er Finansministeriet modstander af at
ændre på vilkårene for solceller for ikke at
miste afgifter til statskassen. Dette modvirker omstillingen til
mere vedvarende energi fra solceller, og den høje elafgift
og kravet om et kommunalt energiselskab modvirker udbredelsen af
solceller.
Men måske er der en lillebitte
åbning, som kan ses i ministerens svar på B 109 -
spørgsmål 8, hvor der henvises til bedre muligheder
for leasede solceller »på erhvervsbygninger mv.,
herunder kommunalt ejede bygninger der anvendes til eksempelvis
kontor, undervisning eller idrætsformål«, jf. L
168 A om forslag til lov om mulighed for forbehold af
særskilt ret over solcelleanlæg på
erhvervsbygninger m.v.
Kravet om, at kommuner skal oprette et
energiselskab til investeringer i solceller, medfører
dårligere lånemuligheder, hvor der kun kan opnås
kommunegaranti til 80 pct. af investeringen, jf. svar på B
109 - spørgsmål 16. Ministeren skriver i svar på
B 109 - spørgsmål 17 og 18, at »regeringen
løbende arbejder på at skabe gode rammer for sol
på tage«, og »Regeringen arbejder desuden
løbende på at fjerne barrierer for sol på
tage«. I den virkelige verden ses det mere som en
fodslæbende gangart uden fremdrift. Regeringen formår
ikke at skabe rammer for solceller på offentlige bygninger og
skader dermed klimakampen.
Enhedslisten ser frem til, at nye EU-krav
om solenergi på offentlige bygninger bliver implementeret
hurtigst muligt.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5.
februar 2025 og var til 1. behandling den 3. april 2025.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag
på beslutningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse om beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
18 spørgsmål til klima-, energi- og
forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S)
Jesper Petersen (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted
(S) Malte Larsen (S) fmd. Bjarne
Laustsen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Linea Søgaard-Lidell
(V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Christian Friis
Bach (V) Karin Liltorp (ALT) Henrik Frandsen (M) Mads Fuglede (DD)
Kristian Bøgsted (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen
Larsen (LA) Frederik Bloch Münster (KF) Dina Raabjerg (KF) Kim
Edberg Andersen (DD) Nick Zimmermann (DF) Marianne Bigum (SF) Carl
Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Søren Egge
Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Torsten Gejl (ALT) nfmd.
Borgernes Parti, Naleraq, Inuit
Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 12 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Radikale Venstre (RV) | 6 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen
(BP) | 1 | |
Naleraq (N) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |