B 118 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bederum på uddannelsesinstitutioner.

Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Samling: 2024-25
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 22-05-2025

Afgivet: 22-05-2025

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 22. maj 2025

20241_b118_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 22. maj 2025

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, ALT, M, EL og RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste behandling).

Et mindretal i udvalget (DD, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne

Socialdemokratiets og Venstres medlemmer og Moderaternes medlem af udvalget indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

S, V og M mener, at religiøs forkyndelse, kønsopdelt religionsudøvelse og negativ social kontrol er uacceptabelt på landets uddannelsesinstitutioner. Kønnenes ligestilling og borgerens ret til at leve et frit liv uden undertrykkelse er grundlæggende værdier i det danske samfund.

Det vækker bekymring, når unge i Danmark - idet der burde være frie og trygge læringsmiljøer - kan risikere at blive udsat for påvirkning, kontrol og i visse tilfælde pres af religiøs karakter. Det er afgørende, at der handles på disse problemer.

S, V og M har noteret Danske Universiteters udmelding af 27. marts 2025, hvor det slås fast, at stillerum skal holdes neutrale og fri for religiøs forkyndelse og social kontrol - og at brud herpå kan medføre permanent lukning af rummene.

S, V og M har ligeledes noteret, at Kommissionen for den glemte kvindekamp i januar 2025 afleverede sine anbefalinger til, hvordan piger og kvinder fra indvandrermiljøer bedre kan understøttes i og få mulighed for at bestemme over eget liv. S, V og M mener, at kommissionen har fremlagt en række gennemarbejdede og velovervejede anbefalinger, som fortjener grundig overvejelse.

S, V og M konstaterer, at regeringen aktuelt er i gang med at forholde sig til de samlede anbefalinger.

S, V og M finder, at et eventuelt forbud mod bederum, refleksionsrum, stillerum m.v. på landets uddannelsesinstitutioner, som foreslås med dette beslutningsforslag, rejser en række spørgsmål, herunder i forhold til de juridiske muligheder for et forbud, og hvordan det sikres, at et forbud har den ønskede effekt.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at problemerne findes - og de må ikke negligeres. S, V og M ser med bekymring på de eksempler, der har været. S, V og M mener, at der er behov for styrket fokus på udfordringer med religiøs forkyndelse, kønsopdelt religionsudøvelse og negativ social kontrol på landets uddannelsesinstitutioner.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener, at danske uddannelsesinstitutioner ikke skal understøtte islamisk æresrelateret kultur og social kontrol.

Derfor mener Danmarksdemokraterne, at der ikke skal gives plads til særskilte lokaler til bederum eller sågar refleksionsrum eller stillerum, som de også går under dække som, fordi de blander uddannelsesinstitutionerne sammen med islamiske religiøse praksisser, der ikke hører hjemme i Danmark.

Bederum bruges i Danmark af muslimske studerende til at presse muslimske medstuderende til at praktisere islam i skoletiden, fordi lokalerne kan bruges til at overvåge og presse muslimske medstuderende til at udføre islamiske bønner. Dette mener Danmarksdemokraterne aldrig må finde sted. Derfor er der behov for, at Folketinget forbyder, at offentlige uddannelsesinstitutioner sætter særskilte lokaler til rådighed, der indrettes som bederum, hvor der kan foregå religionsudøvelse som eksempelvis den islamiske bøn.

Uddannelses- og forskningsministeren spurgte til førstebehandlingen, hvor beslutningsforslaget stiller universitetspræster. Til det vil Danmarksdemokraterne gerne slå fast, at det er vigtigt at skelne mellem organiseret religionsudøvelse og samtaletilbud med eksistentielt indhold. Universitetspræster udfører ikke religiøse ritualer i institutionelle bederum, men tilbyder samtaler og støtte til studerende med personlige eller eksistentielle udfordringer. Dette arbejde foregår typisk i almindelige kontorlokaler og er ikke afhængigt af særskilte rum indrettet til bøn eller ritualer. Et forbud mod bederum rettet mod organiseret, rituelt betinget religionsudøvelse - særlig islamisk bøn - er ikke rettet mod præsters eller samtalepartneres tilstedeværelse. Dermed vil et forbud mod indretning af bederum ikke nødvendigvis berøre universitetspræsternes virke, som netop adskiller sig fra formålet med bederummene.

Udlændinge- og integrationsministeren har tidligere udtalt, at »det er fornuftigt, at man adskiller en akademisk arena fra en religiøs arena. . . Jeg går ikke ind for, at der skal være bederum. Det er en dårlig idé« (»Melder ud: Socialdemokratiet vil ikke have bederum på landets universiteter«, bt.dk, den 29. januar 2025). Imidlertid har regeringen gjort det klart under førstebehandlingen, at den ikke ønsker at støtte beslutningsforslaget. Det samme gør sig gældende for Dansk Folkepartis beslutningsforslag nr. B 116, folketingsåret 2024-25, hvor forslagsstillerne foreslår et lignende forbud mod bederum.

Danmarksdemokraterne mener, at hvis regeringen virkelig ønsker et opgør med islamiske bederum i Danmark, der bruges til negativ social kontrol, som ikke hører hjemme i Danmark, så ville regeringen stemme for dette beslutningsforslag. Det er desværre ikke tilfældet, og det tager Danmarksdemokraterne til efterretning, i forhold til hvor regeringen står i kampen mod islamisering af de akademiske og sekulære uddannelsesinstitutioner.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. februar 2025 og var til 1. behandling den 22. april 2025. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Karin Gaardsted (S) Frederik Vad (S) Jesper Petersen (S) Lasse Haugaard Pedersen (S) Matilde Powers (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S) Trine Bramsen (S) Sara Emil Baaring (S) Peter Juel-Jensen (V) Heidi Bank (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Hans Andersen (V) Karin Liltorp (ALT) Rasmus Lund-Nielsen (M) Marlene Harpsøe (DD) Susie Jessen (DD) Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Lise Bertelsen (KF) Frederik Bloch Münster (KF) Mikkel Bjørn (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Sofie Lippert (SF) nfmd. Sigurd Agersnap (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Mai Villadsen (EL) Katrine Robsøe (RV) fmd. Christina Olumeko (ALT)

Borgernes Parti, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)12
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Dansk Folkeparti (DF)7
Radikale Venstre (RV)6
Alternativet (ALT)6
Borgernes Parti - Lars Boje Mathiesen (BP)1
Naleraq (N)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5