Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 27:

Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren om konsekvenserne af den manglende orientering af Folketinget i sagen om Energinets anlægsprojekter.

Hvilke konsekvenser vil ministeren drage på baggrund af den manglende orientering af Folketinget i sagen om fordyrelse og forsinkelse af Energinets anlægsprojekter?

Af Peter Skaarup (DD), Theresa Berg Andersen (SF), Mona Juul (KF), Peder Hvelplund (EL), Peter Kofod (DF), Martin Lidegaard (RV), Helene Brydensholt (ALT), Lars Boje Mathiesen (BP) og Jeppe Søe (UFG).

(Anmeldelse 22.04.2025. Fremme 22.04.2025).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 24. april 2025.

Den første, jeg byder velkommen til, er ordføreren for forespørgerne, fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil kort indlede og motivere hasteforespørgslen.

Vi har indkaldt til hasteforespørgsel om mistillid til klimaministeren i dag, fordi et flertal i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har udtrykt mistillid til ministeren. Ministeren har fortiet og tilbageholdt central information om forsinkelser og fordyrelse af Energinets anlægsprojekter over for Folketinget og ikke givet en fyldestgørende klimaredegørelse for Folketinget den 4. december 2024.

På baggrund af samrådet den 7. april har et flertal i udvalget draget den konklusion, at vi ikke mener, at ministeren har levet op til sit ansvar under ministeransvarlighedsloven og klimaloven, og vi mener, at de partier, der fortsat ønsker at holde hånden over en minister, som har et flertal imod sig i sit eget udvalg, må forklare sig her i Folketinget. Det er derfor, vi har valgt at tage sagen og spørgsmålet om tillid til klimaministeren ned i Folketingssalen i dag. Og så er det jo netop Folketinget, som ministeren har tilbageholdt oplysningerne for.

Vi har noteret os, at nogle stemmer kalder debatten i dag et stunt eller dril. Der vil jeg gerne understrege, at det er det meget langtfra. Det er en dybt seriøs aktivering af vores demokrati, når vi har brug for det. Tak for ordet.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren for forespørgerne, fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Til besvarelse af hasteforespørgslen giver jeg nu ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak. Jeg vil gerne indlede med at gentage min uforbeholdne undskyldning for det forløb og den manglende orientering af Folketinget og relevante forligskredse, som denne debat udspringer af. Energiordførerne har ikke fået den rette viden om en række af Energinets anlægsprojekter i forbindelse med de politiske forhandlinger om elnettet i slutningen af 2024. Jeg tager jeres kritik til mig, og jeg vil huske den i mit videre arbejde. Ministeriet har beklaget over for mig og Folketinget, og jeg har indskærpet over for mit ministerium, at der på alle områder skal være styrket fokus på informationsdeling med både de relevante forligskredse og Folketinget.

Nu til den konkrete sag. Det danske eltransmissionsnet består af ca. 2.800 km luftledninger, 4.500 km søkabler og landkabler i jorden og mere end 200 transformerstationer og flere tusinde kabelskabe. Der investeres årligt milliarder i både vedligehold og udbygning af nettet. Det danske elnet er i verdensklasse og sikrer danskerne strøm i kontakten i et omfang, som andre lande vil misunde os.

Det danske elnet er da også under forandring. Flere skal bruge el til mere, og der skal tilsluttes flere solceller og vindmøller. Vi er således i gang med en markant stigning i både elforbruget og den grønne elproduktion frem mod 2035. Investeringsbehovet er historisk stort, og det medfører kapacitetspres på både Energinet, distributionsselskaberne og deres underleverandører og hos myndighederne.

Den konkrete sag handler om nye prognoser og længere tidshorisonter for Energinets udbygning af elnettet. Jeg vil gerne fremhæve, hvordan ministeriet har oplyst, at de følger op. Energistyrelsen har i efteråret 2024 igangsat et intensiveret tilsyn med Energinets udbygning af elnettet. Ministeriet vil oversende et konsolideret resultat af tilsynsarbejdet, når det foreligger. Ministeriet har noteret sig, at Energinet som det første tog fat i relevante kunder, der ville blive påvirket af forsinkelserne, og iværksatte mitigerende tiltag som f.eks. midlertidige tilslutninger. Ministeriet har derudover også internt indskærpet behovet for fyldestgørende og rettidig orientering af Folketinget. Endelig er ministeriet gået i gang med at se på, hvordan man i fremtiden kan justere arbejdsgange og procedurer, så man kan minimere risikoen for manglende orientering af Folketinget om væsentlige udviklinger i elnettet.

Igennem de seneste 2 år har jeg oplevet et flertal af Folketingets partier, der på trods af vores forskelligheder har været optaget af den grønne omstilling, herunder at vi har et elnet, der er i stand til at understøtte elektrificering af Danmark. Vores samarbejde har indtil nu resulteret i 14 politiske aftaler, som vi sammen kan være stolte af. Vi har stået sammen om at skabe grøn handling, der virker.

Der venter fortsat store opgaver forude i vores klima- og energipolitik. Europa står i en svær situation. Vi er presset på mange fronter. Vi skal kunne mere selv, vi skal kunne forsvare bedre, og vi skal have højere forsyningssikkerhed. Samtidig skal vi sikre fremdrift mod et grønnere Europa, og vi skal nå det klimamål, vi har sat, og se frem mod det næste. Opgaven bliver yderligere kompliceret af, at de grønne forsyningskæder er presset, priserne på de komponenter, vi skal bruge, er i mange tilfælde blevet flere gange dyrere end for få år siden, og for en del af de kritiske komponenter er leveringstiden øget.

På trods af at vi alle sammen er utålmodige, er der fremdrift i den grønne omstilling. Sidste år blev mere end 80 pct. af vores elforbrug dækket af vedvarende energi, otte ud af ti nye biler kører på el, kapaciteten af solceller på tage er steget med 95 pct. siden 2020, vi har igangsat et ambitiøst spor for fangst og lagring af CO2. Flere af os har aftalt verdens første CO2-afgift på landbruget, og senest har vi indgået en aftale om brintinfrastruktur.

Her for nylig har Klimarådet anerkendt, at denne regering som den første har anskueliggjort, at vi når vores klimamål for 2030. Det er nu inden for rækkevidde, selv om meget af implementeringsarbejdet udestår. Og vi skal videre. Derfor ser jeg også frem til de forhandlinger, der ligger foran os. Først for ligger et forbrugerudspil, og dernæst handler det om havvind. Vi skal have justeret udbudsbetingelserne, så vi kan få mere havvind op. Jeg ved, at mange af Folketingets partier deler den ambition.

Vi kommer også til at se nærmere på de anbefalinger fra energikrisestaben NEKST, som vi ikke har fået implementeret endnu. Jeg er optaget af, at vi gør mere for at strømline og afkorte processerne for udbygning af elnettet og sikrer bedre samarbejde mellem de mange forskellige aktører, der bidrager til udbygningen, ligesom vi i år skal sætte et nyt dansk klimamål for 2035 og løbende sikre og følge op på de klimaaftaler, vi allerede har besluttet, så vi ikke blot har anskueliggjort, at vi kan nå 2030-målet; vi skal i mål med sikkerhed.

Til sommer overtager Danmark formandskabet for EU's Ministerråd. Formandskabet finder sted i en tid med store geopolitiske forandringer – en tid, hvor det europæiske samarbejde er vigtigere end nogen sinde. På COP 30 skal Danmark sammen med Kommissionen repræsentere EU-landene, når det skal besluttes, hvordan vi holder vinduet åbent for 1,5-gradersmålsætningen. Det er Danmark, der forinden skal sikre et stærkt europæisk forhandlingsmandat. EU-formandskabet og de forpligtelser, der følger med, er en stor og vigtig opgave – en opgave, som kommer med en pris, nemlig at det skal prioriteres tid og ressourcer i den kommende tid. Jeg håber på Folketingets opbakning hertil.

Leveringssikkerhed, konkurrencedygtige priser og opfyldelse af vores klimamål kalder på bredt samarbejde, da konsekvenserne af de beslutninger, vi træffer, vil påvirke vores land mange år ud i fremtiden. Opgaverne er store, og vi har et ansvar for at tage dem på os. Vi skal videre med at skabe gode vilkår for grøn omstilling og konkret politik, der styrker vores energisikkerhed, herunder elnettet. Vi har indtil nu indgået 14 aftaler, og stod det til mig indgik vi mindst yderligere 14 aftaler i den kommende tid, for vi er ikke i mål, og jeg håber, at alle partier vil bidrage. Og jeg vil, som jeg sagde lige efter samrådet, gøre mit til, at der kommer god tillid mellem mig og Folketingets partier. Tak for ordet.

Tak for det. Der er nu adgang til en kort bemærkning til ordførerne. Den første, jeg giver ordet til, er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg vil gerne stille et spørgsmål, som jeg også stillede på samrådet, men som jeg ikke synes vi fik svar på. Havde Folketinget fået oplysningerne om forsinkelserne fordyrelse hos Energinet, hvis ikke Zetland havde afsløret dem?

Ministeren.

Ja, det havde de, for Energinet har offentliggjort dem, og dermed har de været frit tilgængelige. Som jeg forklarede på samrådet, så har Energistyrelsen på toppen af det sat et udvidet tilsyn i gang. Resultatet af det tilsyn ville være blevet oversendt til Folketinget, når det er færdigt, så det er både analysen fra Energinet, som Energinet har offentliggjort, men også det opfølgende tilsyn, som ville være blevet sendt til Folketinget.

Der er ingen opfølgende bemærkninger til den her runde. Nu går vi over til de almindelige regler for korte bemærkninger efter første runde. Så den næste, jeg byder velkommen til, er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak formand, og tak for talen. Jeg forstår, at ministeren på et tidligt tidspunkt rådførte sig med regeringens grønne udvalg, et magtfuldt udvalg i regeringen, hvor finansminister hr. Nikolai Wammen sidder for bordenden. Var nogen i det udvalg, der på et tidligt tidspunkt sagde til klimaministeren, at ministeren hellere må skynde sig hen til Folketinget og fortælle de oplysninger, som er tilbageholdt, og som hele den her sag handler om?

Ministeren.

Hr. Torsten Gejl har stillet et lignende spørgsmål et antal gange under samrådet, så det vil jeg henvise til. Der refereres normalt ikke fra interne regeringsmøder, og det er mig, der har ansvaret. Vi har ministerialstyre i det her land, så det er mig og mit ministerium, der har ansvaret for, hvordan den her sag er håndteret, og jeg har beklaget, at aftalepartierne ikke fik den orientering, I skulle have haft i forbindelse med forhandlingsforløbet. Og ellers vil jeg henvise til samrådet.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg havde egentlig tænkt mig at stille et andet spørgsmål, men efter den tale, som ministeren nu stillede sig op og kom med, bliver jeg bare nødt til at spørge, om ministeren egentlig er klar over, at det, når et flertal i et udvalg har mistillid til en minister, jo så er lidt underforstået, at det så er ret svært at se os komme til de der konstruktive, gode forhandlinger og lave gode aftaler. For vi har ikke tillid til ministeren. Vi har ikke købt ministerens svanesange på samrådet. Vi har ikke tillid til ministeren.

Hvordan det i ministerens hjerne så kommer til at blive, at man lige hokuspokus kan ryste posen med venner, og så laver vi gode aftaler, ved jeg ikke. Hvordan opfatter ministeren ordet mistillid? Betyder det, at så stoler vi på hinanden, eller betyder det det modsatte, som det gør i Nordjylland, altså at vi ikke stoler på ministeren?

Ministeren.

Jeg har noteret mig, at der er et flertal i Folketinget for regeringen såvel som dens ministre. Jeg har respekt for Folketingets arbejde. Jeg har respekt for forligskredsen, og jeg har undskyldt. Jeg har indskærpet over for mit ministerium, at vi skal have skærpet fokus på at orientere Folketinget og forligskredsene korrekt.

Så glæder jeg mig til at tage fat på de mange arbejdsopgaver, der ligger foran, og jeg er sikker på – Danmarksdemokraterne er så ikke med i ret mange af de aftaler – at der hos alle er en opmærksomhed på, at vi skal have fremdrift i den grønne omstilling, og det vil jeg gøre mit til at vi fortsat kan have.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for talen. Ministeren udtrykker, at han vil gøre sit til, at vi får et godt samarbejde fremover. Kan ministeren sætte lidt ord på, hvordan han ønsker at gøre det?

Ministeren.

Det ligger jo bl.a. i det, som jeg har sagt i forhold til at have et skærpet fokus på, at viden om bl.a. udvikling af elnettet vil tilflyde Folketinget. Det er sådan, tror jeg, på alle ministerområder, at ens ministerium løbende foretager nogle vurderinger af, hvordan Folketinget skal orienteres, og der har vi internt hos mig indskærpet, at der skal være en øget opmærksomhed på, at Folketinget bliver informeret korrekt i de forhandlingsforløb, vi har, og at der generelt, når der sker noget på elnettet, skal ske en korrekt orientering. Så det er den ene del af svaret.

Den anden er, at selvfølgelig vil jeg, og det har jeg allerede gjort, række ud til partiernes ordførere med henblik på at drøfte de forhandlinger, der ligger fremadrettet. Så det er vel de to elementer, der er i det.

Fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil lige følge op på fru Leila Stockmarrs spørgsmål, for ministeren svarede til hende, at Folketinget ville være blevet orienteret om forsinkelserne, men det blev vi jo, først en uge efter at samrådet, som blev holdt før påske, blev indkaldt. Så er det ikke rigtigt, at oplysningen er nået frem til Folketinget, fordi Zetland skrev sine artikler, og fordi vi var en gruppe partier, der indkaldte til et samråd?

Ministeren.

Nej, jeg tror også, der er den nuance, at det er nået hurtigere frem til Folketinget. Men det er Energinet, der vælger, hvornår analysen skulle offentliggøres, og det har jeg ikke blandet mig i. Det har de så gjort i forbindelse med deres årsrapport. Den er jo offentligt tilgængelig og i øvrigt en spændende publikation, der på mange måder beskriver nogle af de udfordringer, der er i den tid, vi lever i, hvor vi skal accelerere grøn omstilling. Så det handler mere om timingen.

Og spørgsmålet var, om den viden ville være kommet til Folketinget, og det var det, jeg svarede på.

Tak for det. Der er ikke flere af ordførerne, der har trykket sig ind, og derfor siger vi nu tak til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Vi går over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Og den første, jeg byder velkommen til, er fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten som ordfører for forespørgerne. Værsgo.

Den her sag er alvorlig og principiel, fordi det er en essentiel del af vores demokrati og vores folkestyre, at ministre skal overholde ministeransvarlighedsloven – og at klimaministeren i særdeleshed skal overholde klimaloven. Klimaministeren har i den her sag ikke levet op til sine forpligtelser. Den her sag handler om manglende inddragelse af og fortielse af oplysninger over for Folketinget, men det er også en sag, der potentielt set kan have store konsekvenser for den grønne omstilling.

Den grønne omstilling kræver store beslutninger, rugbrødsarbejde, justeringer og kompromiser. Alt det kan vi ikke tage ansvar for at sikre som Folketing, hvis vi ikke ved, hvad de reelle forhold er ude i samfundet, når det kommer til fremdriften af den grønne omstilling. Vi er som Folketing helt afhængige af at have tillid til, at vi får den viden, vi skal have, for at træffe de nødvendige beslutninger. Det handler ikke bare os; det handler om vores klima, og det handler om alle de mennesker, der regner med os derude – dem, der har betroet os ansvaret for at gennemføre den grønne omstilling. Og den grønne omstilling afhænger ikke kun af udrulning af grøn strøm; den afhænger også af, at vi har et sundt demokrati, at vi har et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem partier og ministre, også selv om vi kan være uenige.

Det siger sig selv, at man ikke kan lave grøn omstilling i mørke. Derfor er den her sag alvorlig – ikke kun for vores demokrati, men også for den grønne omstilling. Vi står midt i en buldrende klimakrise, og vi ved, at den grønne omstilling er udfordret. Klimarådet har for nylig fastslået, at der er betydelige risici forbundet med opnåelsen af vores klimamål, og at der nemt kan gå meget galt ved implementeringen af de aftaler, vi har vedtaget, for at vi kan nå vores klimamål. Det er jo netop det, der er sket her, uden at vi har vidst det – og måske endda, mens vi har været betrygget ved, at vi nu endelig var på rette vej. Og det er jo kernen i den her sag. Vi kan ikke løse de udfordringer, den grønne omstilling støder på, hvis vi ikke kender til de udfordringer.

De fleste af de partier, der er her i dag, har sammen bundet sig til masten og forpligtet os selv og hinanden til at leve op til klimaloven. Her er det en forudsætning, at vi har tillid til ministerens inddragelse af os; ellers kan vi jo ikke vide, om vi er på rette vej eller på vej ud af kurs, hvor vi svigter vores grønne løfter og juridiske forpligtelser over for hinanden, over for klimaet og over for danskerne. Derfor er den her sag så alvorlig. Det er helt afgørende for os og for den grønne omstilling, at vi har en minister, vi har tillid til og kan samarbejde med – ikke mindst nu, hvor vi har en magtfuld flertalsregering, men en klimalov, der forpligter os bredt, og et stort behov for god parlamentarisk kontrol.

Derfor går det bare ikke, at vi har en minister, som i den her sag hverken har levet op til ministeransvarlighedsloven eller klimaloven. Den grønne omstilling, vores demokrati og Folketinget fortjener mere og bedre. Tak for ordet.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for talen. Jeg har et enkelt spørgsmål, som egentlig er lidt en følge af mit spørgsmål til ministeren. Hvad ligger fru Leila Stockmarr i at have et godt samarbejde? Er det at blive orienteret, eller ligger der andet og mere i at have et godt samarbejde med en minister?

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål. Man kan sige: At sætte barren lavt er jo at sige, at vi selvfølgelig skal have helt centrale oplysninger om, hvordan det går med fremdriften i den grønne omstilling, og om de udfordringer der er. Men det er jo ikke løst ved, vi får mails sendt over med lange rapporter om, hvordan det går med det og det. Vi har jo også brug for at have en minister og en regering, der aktivt inddrager Folketinget i politiske debatter, spørger os til råds, inviterer til dialog og er nysgerrig på, hvor vi som partier hver især står, i forhold til hvordan vi ser den grønne omstilling, og hvor vi mener den skal bevæge sig hen. Kun på den måde kan vi have den her sunde og konstruktive kobling mellem et sundt demokrati og en grøn omstilling, der går i den rigtige retning i forhold til at opnå klimamålene.

Ønsker spørgeren et andet spørgsmål? Nej. Så går vi videre i køen til hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare efter have hørt fru Leila Stockmarrs indlæg spørge og bede fru Leila Stockmarr om at bekræfte, at det ikke har nogen konsekvens for de klimafremskrivninger, vi kigger på, og at vi er på rette spor med hensyn til vores klimapolitik i forhold til de målsætninger, vi har – altså at den sag, vi taler om her, ikke har nogen betydning for dem.

Ordføreren.

Det kan jeg faktisk ikke stå her og bekræfte. Det, vi jo har fået at vide via Zetland, er jo bl.a. også, at der var et udkast til en pressemeddelelse, hvori Energinet tilbage i august anfører, at der er en risiko for, at de her forsinkelser vil påvirke robustheden i opnåelse af VE-delen af vores klimamål. Vi har flere gange spurgt ministeriet og ministeren, om man kan bekræfte det, og der siger man: Nej, det har ikke nogen konsekvenser. Så har vi spurgt tilbage: Hvad så, hvis man inddrager de flere hundrede projekter, der ligger i modningsfasen, altså hele pipelinen af projekter, for det er det, Energinet peger på? Det har vi simpelt hen ikke kunnet få svar på, og derfor kan jeg ikke bekræfte ordførerens vurdering af, at det ikke har betydning for opnåelsen af vores klimamål. Tværtimod.

Hr. Christian Friis Bach, Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare spørge, om fru Leila Stockmarr og forligskredsen på det tidspunkt, da der blev indkaldt til forhandlinger i december om at fjerne en række af de barrierer, der gjorde, at der var store forsinkelser i elnettet, ikke var klar over, at der var en række forsinkelser i udbygningen elnettet?

Ordføreren.

Det er klart, at det jo har været alment kendt, at der var udfordringer i forhold til implementeringen, men den samlede vurdering af så mange projekter i sådan en skala, som en samlet analyse er, havde vi jo ikke en jordisk chance for at vide. Det gælder ikke kun om forsinkelser; det handler også om risiko for strømnedbrud, altså udfordringer med forsyningssikkerhed, og muligvis også om en ekstraregning til danskerne i forhold til elregningen. Så nej, det samlede billede havde vi ikke. Jeg har også kunnet notere mig efterfølgende, at NEKST-gruppen, som jo dannede grundlaget for de her forhandlinger i december, heller ikke har fået oplysningerne om forsinkelserne hos Energinet. Så det materiale, der lå til grund for de forhandlinger, der var i slutningen af november-december, har de her forsinkelser samlet set ikke være en del af.

Hr. Christian Friis Bach.

Men det er rigtigt forstået, at alle, der gik ind i det lokale, var fuldstændig klar over, at der var en række alvorlige forsinkelser i udbygningen af elnettet. Det var derfor, man var indkaldt til forhandlinger, og det var derfor, man tog nogle beslutninger om at fremrykke udbygningen. Det er en rigtig måde at beskrive det på, ikke?

Ordføreren.

Jeg vil gerne gentage mig selv: Nej. Jeg var i hvert fald ikke, og nu skal jeg jo ikke tale på vegne af min kollegaer her i salen i dag, klar over skalaen og omfanget af forsinkelserne.

Hr. Henrik Frandsen, Moderaterne. Værsgo.

Nu tegner ordføreren jo sådan et billede af dyb mistillid og af, at man ikke kan stole på klimaministeren osv. – et billede, jeg i øvrigt er meget, meget uenig i. Men vil ordføreren ikke bekræfte mig i, at der er lavet rigtig, rigtig mange gode aftaler i den her regeringsperiode, hvor man i tillid til hinanden har kunnet samarbejde om at finde de gode aftaler? Vil ordføreren ikke bekræfte mig i det?

Ordføreren.

Jo, men det er jo lidt ironisk, for jeg kan godt være enig med ordføreren i, at der er lavet gode aftaler. Men det er jo implementeringen af de aftaler, hvor vi ikke får det at vide, når de så støder på grund. Det er jo de aftaler, vi har lavet bl.a. om at firedoble den vedvarende energi på land og om at sikre mere grøn strøm, som jo støder på grund med de her forsinkelser. Det er jo det, vi skal vide. Så jeg vil gerne være enig i, at det er en positiv ting for vores folkestyre, at vi har brede forlig på energiområdet. Men netop fordi det er brede forlig og vi hylder dem som en sejr for demokratiet, fortjener Folketinget også at få det at vide, når de aftaler støder på grund.

Hr. Henrik Frandsen.

Jeg må bare sige, at jeg ikke synes, jeg fik svar på mit spørgsmål. Jeg spurgte egentlig bare – det var et meget simpelt spørgsmål – om ikke ordføreren kan bekræfte, at vi generelt har et godt samarbejde mellem ordførerne og klimaministeren, at vi har lavet rigtig mange gode aftaler indtil nu – at vi i tillid til hinanden har kunnet lave nogle virkelig gode gennemgribende aftaler. Vil ordføreren ikke bekræfte mig i, at det er det billede, der har været indtil nu?

Ordføreren.

Jeg må være ærlig og sige, at det billede deler jeg ikke helt. Nu handler den her forespørgsel i dag og den her sag jo om et meget konkret forløb, og det er jo det, vi diskuterer. Men det er klart, at fra Enhedslistens side havde vi jo godt set, at vi havde haft en klimaminister, der var mere inviterende og interesseret i dialog, ikke kun når det kommer til energipolitik, men også klimapolitikken og en genforhandling af klimaloven og andre spørgsmål. Så nej, det kan jeg ikke bekræfte ordføreren i.

Tak for det. Nu er der ikke flere spørgsmål til ordføreren for forespørgerne, fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Vi starter nu på ordførerrækken, og jeg giver først ordet til hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til ministeren for besvarelsen her i dag. Den lægger sig i forlængelse af den skriftlige redegørelse, der er oversendt til Folketinget, og som jo kom forud for det 3 timer lange samråd for 2 uger siden, hvor ministeren redegjorde for sagens forløb og svarede på spørgsmål fra Folketingets partier.

Som parlamentariker, også selv om jeg er fra et regeringsparti, synes jeg, det er på sin plads, at ministeren har givet en undskyldning for, at Folketinget ikke fik relevant information om forsinkelser i Energinet og om den såkaldte replanlægning. Informationerne skulle være tilgået Folketinget, som ministeren og ministeriet også har erkendt. På den baggrund lover ministeren jo også igen i dag at følge op på ministeriets procedure for orienteringer til Folketinget.

Jeg vil samtidig sige, at jeg synes, det er svært at få øje på nogen ond tro eller et gedulgt motiv hos ministeren. Ministeren kan ikke siges at have været ansvarlig for de forsinkelser hos Energinet, der er tale om, og i de politiske forhandlinger, der kom, nogle måneder efter at forsinkelserne stod klart og et udkast til en pressemeddelelse altså blev forfattet, men ikke udsendt, ville ministerens forslag kun fremstå endnu mere berettiget i de forhandlinger, hvis forsinkelserne havde været kendt i detaljer.

Socialdemokratiet kunne godt have været med på at diskutere en form for næse, altså en formuleret, vedtaget skriftlig kritik af ministeren i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Partierne bag hasteforespørgslen i dag havde dog et andet ærinde, men har altså ikke flertal i Folketinget for at udtrykke den mistillid til ministeren her i Folketinget, som man forsøgte at nå frem til.

Jeg skal på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Jon Stephensen (UFG) fremsætte følgende forslag til vedtagelse:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager ministerens redegørelse og undskyldning for den manglende orientering om Energinets replanlægning til efterretning og noterer, at ministeren vil skærpe procedurer for orientering af Folketinget.

Folketinget konstaterer, at der er vedtaget lovgivning m.v., der styrker udbygningen af elnettet, og opfordrer ministeren til at fastholde fokus herpå.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 49).

Så vil jeg slutte min tale med at sige, at når vi er ovre debatten i dag og afstemningen i morgen, er den klima- og energipolitiske situationen den samme, nemlig at der trods mange fremskridt og politiske aftaler de seneste år – var det 30 lovforslag og 14 politiske aftaler, ministeren nævnte der var blevet indgået i perioden? – og at der fortsat er masser af arbejde forud for Folketinget på området. Vi skal bl.a. diskutere og vedtage rammerne for et nyt udbud af havvindmølleparker, der skal sikre store mængder yderligere grøn strøm. Partierne skal forhandle om en revision af klimaloven med nye mål for nedbringelse af Danmarks CO2-udslip i 2035 og perspektiver længere frem. Der forestår forhandlinger om et mere gennemskueligt elmarked, hvor fuskere og plattenslagere skal ud af elmarkedet og forbrugerne sikres bedre, for nu at tage nogle eksempler på opgaver, der står foran os. Det ser jeg frem til at samarbejde med ministeren om og med alle de engagerede ordførere, partierne har på området. Tak for ordet og for debatten i dag.

Tak for det, og forslaget til vedtagelse vil indgå i forhandlingerne. Der er to, der nu får ordet, og den første er hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren, og jeg roser jo altid en socialdemokrat, når man siger noget rigtigt. For klimaet i morgen er jo det samme som i dag. Der er mistillid til ministeren. Fra et stort flertal i udvalget er der mistillid til ministeren, så når Socialdemokraterne rammer rent, så rammer de rent. For det er der jo, og det er der også i morgen, til trods for at man så har lavet det her politiske spil, hvor man sørger for, at der er et flertal i Folketingssalen.

Men det, jeg gerne vil spørge hr. Jesper Petersen om – for han er jo en erfaren politiker – er, om vi, når man nu laver en forhandling, når man nu sådan mand til mand laver en aftale, så ikke er enige om, at det så kræver, at man har en vis tillid til hinanden, og at man, hvis man ikke har tillid til hinanden, så ikke kan lave en aftale. Er det ikke bare sådan, som livet nu engang er?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at det, der er afgørende for, om en regering eller en minister kan blive siddende, også selv om der er partier, der er uenige eller ligefrem ikke har tillid til dem, ikke er et spørgsmål om sammensætningen af udvalgene, som også på grund af lidt tilfældigheder har ændret sig undervejs i den her folketingssamling, men at det jo er et spørgsmål om, hvorvidt der er et flertal imod regeringen eller ministeren i Folketinget. Og der er jo, som jeg lige kan vurdere sagens stilling, for vi har jo ikke stemt endnu, ikke et flertal, der vil udtrykke mistillid til ministeren, og dermed kan ministeren jo blive siddende.

Så jeg synes egentlig også, at man, når vi med et forløb på 2½ år bag os i den her valgperiode, har 14 aftaler og 30 lovforslag, ikke kan bruge det til at underbygge et billede af, at man ikke kan have tillid til, at man også kan forhandle og indgå aftaler med mange partier bag med den siddende klimaminister, og sådan tror jeg også det vil fortsætte med at være.

Spørgeren.

Det er jo meget sjovt, at man bliver ved med at tage de aftaler op, der er blevet lavet, før vi fandt ud af, at ministeren ikke rigtig fortalte os alting. For kan ordføreren garantere, at det ikke er sådan, ministeren plejer at arbejde, og at han nu så bare er blevet fanget med hånden i kagedåsen? Kan vi stole på de aftaler, der er lavet, og har vi vidst alting? For det kan godt være, at det er gode aftaler, men det kunne være, at det kunne være bedre aftaler. Det kunne også være, at det er dårligere aftale.

Så jeg vil bare gerne høre fra Socialdemokraternes ordfører, om man i forhold til regeringen kan garantere, at det er den eneste gang i 6 måneder i træk, han lige har glemt at fortælle os sandheden, for de 14 aftaler er o.k.?

Ordføreren.

Man kan jo godt bruge sine muligheder til at slynge mistillid og mistro ud, men som jeg sagde, synes jeg ikke, at der er noget som helst belæg for at sige, at man ikke generelt skulle kunne have en tillid til de aftaler og de forløb, der er mellem partierne og ministeren. Som jeg også sagde i min tale, synes jeg også, det er meget svært at se, at der er nogen form for motiv eller bagtanke, der skulle tilsige, at der ikke var en oprigtig interesse i, at Folketinget skulle have de her informationer. Det fik Folketinget ikke, og det har ministeren undskyldt for, og det burde han også gøre, men det er så der, sagen nu står.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil godt følge op på lige præcis det, ordføreren siger her om at have givet oplysningerne om forsinkelsen. For en ting er, at ministeren blev oplyst om, at der var en forsinkelse. En anden ting er, at der gik nogle måneder, hvorefter vi så havde en forhandling, hvor det ville have været relevant at vi havde fået de oplysninger. Vi havde forskellige typer af spørgsmål – jeg har selv haft et onsdagsspørgsmål omkring Energinet – og vi havde en forhandling om brint, hvor et presset Energinet også skulle til at planlægge for det. Hvornår synes ordføreren egentlig at ministeren burde have orienteret om det her, og synes ordføreren, at det er okay, at ministeren gentagne gange ikke har givet den oplysning, selv om det var relevant?

Ordføreren.

Det, fru Dina Raabjerg spørger om, er jo virkeligheden det samme, som der blev spurgt om, da vi startede: Burde Folketinget have fået de her specifikke informationer tidligere? Det er svaret jo ja på. Det burde Folketinget have fået. Det har ministeren erkendt. Det har ministeren undskyldt for. Der er givet en meget grundig redegørelse. Der blev holdt et 3 timer langt samråd.

Som sagt synes jeg ikke, at man på nogen måde kan underbygge, at det skulle være et udtryk for hverken ond tro eller for, at der skulle være et særligt motiv i det, eller at ministeren skjuler noget, han selv ansvarlig for ikke er gået, som det skulle. Man har lavet den fejl, at Folketinget ikke fik de informationer. Det er der undskyldt for. Vi kender dem alle sammen nu, og så må vi jo arbejde videre på det grundlag.

Jeg synes som sagt ikke, at der er yderligere underbygning af, at man ikke skulle kunne have et godt samarbejde og fortsætte med at lave de mange aftaler og løse de store opgaver, der er på området. Min appel vil også være, at når vi har stemt imod, må arbejdet gå videre. Det skal det.

Spørgeren.

Jeg hører ordføreren sige, at nu har ministeren sagt undskyld og beklaget, og så er det okay nu, men mener ordføreren virkelig, at bare man siger undskyld for en forseelse, så har man også taget et ansvar?

Ordføreren.

Nej, jeg sagde vel netop ikke, at det så var okay. Der er en grund til, at den undskyldning er givet, men jeg synes også, at man skal være i stand til at kunne modtage en undskyldning. Som sagt har man jo ikke belæg for, at der ikke skulle kunne være grundlag for at have et godt samarbejde fortsat og fortsætte den strøm af aftaler på et vigtigt politisk område, som vi får foran os. Så består ansvaret jo ikke kun i at kunne erkende en fejl, men også at rette op på det, og det ligger vel også meget tydeligt i både ministerens redegørelse og i de tilsagn, der er kommet fra ministeren i dag, og med hensyn til dem skal man selvfølgelig tage ham på ordet.

Fru Leila Stockmarr, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Ét er, at ministeren har undskyldt, at man ikke gav Folketinget oplysningerne. Men nogle af de andre elementer i den her sag er jo også, at selv da det kommer frem i Zetland, at vi ikke har fået oplysningerne, bliver vi inviteret til et møde ovre i ministeriet, hvor vi får en redegørelse, hvor det ikke bliver sagt, at ministeren var med til at beslutte at tilbageholde en pressemeddelelse. Hvad mener ordføreren om det?

Det blev heller ikke sagt fra ministeriets side, at det her havde været drøftet i Grønt Udvalg. Zetland finder ud af det via en aktindsigt, hvor ministeren ikke bekræfter, vil bekræfte, at det har været i Grønt Udvalg.

Mener ordføreren på det grundlag, at en undskyldning er nok, når ministeren, selv efter at det blev afsløret, at man har tilbageholdt oplysninger for Folketinget, fortsætter en kurs, hvor man giver upræcise og i værste fald misvisende oplysninger til Folketinget?

Ordføreren.

Der synes jeg måske også, at det sidste her er en stramning, der går ud over det rimelige. Det er jo rigtigt, at da dækningen kommer, bliver der indkaldt til et møde i ministeriet, og der bliver der redegjort for det. Jeg synes også, det fremgår af redegørelsen, at det jo sådan set har været ministerens intention, at de informationer skulle tilgå Folketinget. Fejlen består jo så i, at de ikke gjorde det.

Ikke desto mindre er det stadig sådan, at i de forhandlinger, vi havde i december, ville det kun have gavnet ministerens sag, hvis de oplysninger havde været kendt. Derfor synes jeg også, at der er troværdighed i den undskyldning. Det er ikke noget, der har gavnet ministeren på nogen måde. Det er ikke en sag, han er ansvarlig for, hvor noget er gået dårligt, som man helst ikke vil have frem, eller hvad det nu måtte være, man prøver at antyde.

Det er en fejl, at de informationer ikke er givet til Folketinget. Det har ministeren erkendt og undskyldt for, og sådan en undskyldning mener jeg også at man skal kunne modtage.

Spørgeren.

To dage efter samrådet den 9. april er ordføreren på vegne af regeringen ude at sige, at man fra regeringens side eller de regeringsbærende partiers side er klar til at give klimaministeren en næse. Den næse hører jeg ikke noget om i dag.

Er den næse faldet bort, fordi det ikke var nok til at få os i oppositionen til at trække vores mistillid i den beretning, vi har fremsat i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget?

Ordføreren.

Jeg står her med den tale, jeg holdt for lidt siden, og i den gentager jeg, at jeg synes, det er på sin plads, at ministeren har givet en undskyldning. I det ligger der jo også, at jeg synes, det er en berettiget kritik, når man siger, at de informationer burde være tilgået Folketinget. Det burde de.

Derfor gjorde vi jo også klart som parti, og der fornemmede jeg også at andre regeringspartier stod, at vi godt kunne have været med til at vedtage en næse i udvalget. Men det var jo ikke det, der var et ønske om, og derfor har vi debatten her i dag, og derfor er der lavet en anden beretning i udvalget end det, der kunne have været. Det er jo det valg, man har i udvalgsarbejdet om, hvordan man vil gå frem, og der blev der truffet et andet valg.

Hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Tak for talen. Der er ingen partier uden om regeringen, der har tillid til klimaministeren. Hvad tænker ordføreren om at tvinge hele oppositionen til at samarbejde med en klimaminister, som vi ikke har tillid til?

Ordføreren.

Jeg vil vende tilbage til de grundlæggende forhold i den form for parlamentarisme, vi har. Det centrale er, om der i Folketinget og ikke i et ressortudvalg er et flertal bag regeringen – eller der ikke er flertal imod den eller imod en specifik minister, hvilket der ikke er i det her tilfælde.

Så vil jeg bare appellere til, at man også lidt ser på den del af forhistorien til debatten i dag, der handler om de 2½ år, der er gået forud. Her synes jeg ikke, man kan finde andre eksempler på, at der ikke skulle være vilje til at have et godt og tillidsfuldt samarbejde og lade informationer tilgå Folketinget, og det kan heller ikke påvises, at det skulle være i ministerens interesse, eller at han aktivt har gjort noget for, at Folketinget ikke skulle have de informationer. Det burde Folketinget have haft, og det er der så blevet undskyldt for, men jeg synes ikke, man har meget andet at bygge det, at man generelt ikke skulle kunne have tillid til ministeren, på.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det, formand. Vi står midt i en historisk grøn omstilling, og det kræver mod, det kræver samarbejde, og det kræver, at vi hele tiden lærer og bliver bedre. Lad mig begynde med det, der har fyldt mest. Det er beklageligt, at Folketinget ikke fik de nødvendige oplysninger om forsinkelserne i Energinets projekter, da vi forhandlede om elnettet i efteråret, og det har klimaministeren været ude både at beklage og undskylde, og det er på sin plads. Det må ikke ske igen, og det er godt og nødvendigt, at ministeren har taget ansvaret på sig og styrker procedurerne for, hvordan og hvornår Folketinget bliver orienteret.

Danmark har sat ambitiøse klimamål. Det kræver, at vi har et elnet, der kan følge med udviklingen – et elnet, som kan transportere strømmen rundt fra de mange vindmøller og solceller ud til danskere og virksomheder i hele landet. Det skal vi gøre mere for. Vi skal fjerne barriererne, og det er der blevet forhandlet om, og det har ministeren haft fokus på. Vi har indgået de 14 grønne aftaler, vi behandler striber af lovforslag her i salen, og vi skal bruge de erfaringer, vi har; de fejl, der er begået, til at skabe endnu bedre rammer for den grønne omstilling. Vi skal gennemføre anbefalingerne fra den nationale energikrisestab, NEKST, vi skal forkorte sagsbehandlingstiderne, sikre, at myndighederne arbejder bedre sammen og give Energinet og andre aktører mere forudsigelighed og klare rammer, så projekterne bliver til virkelighed.

Det skal vi gøre for Danmarks skyld og for klimaets skyld, og det vil vi gerne bidrage til i Venstre. Jeg kan i hvert fald sige fra talerstolen her, at vi i Venstre vil gøre vores bedste for at sikre, at vi får et godt samarbejde i Folketinget og med regeringen for den grønne omstilling. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to, der har ønsket korte bemærkninger. Først er det hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Jeg vil godt følge lidt op på det spørgsmål, som fru Leila Stockmarr stillede tidligere til hr. Jesper Petersen, om, at der i den vedtagelsestekst, som regeringspartierne har fremsat, ikke bliver udtalt en decideret kritik af klimaministeren. For det her handler jo grundlæggende også om forholdet mellem Folketing og regering, og derfor vil jeg bare gerne høre hr. Christian Friis Bach som medlem af Folketinget og som en, der også skal varetage Folketingets interesser, også i forhold til hvordan regeringen udøver sin magt, hvorfor den kritik ikke fremgår af den vedtagelsestekst. For det er jo ikke et spørgsmål om, om man vil stemme imod et mistillidsvotum. Det er jo et spørgsmål om, at man udtaler en berettiget kritik, som man som folketingsmedlem har af den måde, som regeringen udøver sin magt på.

Det rejser jo den mistanke, at når der var tale om at rejse en kritik af ministeren, var det ikke, fordi man mente, at man ville kritisere ministeren, men så var det alene et spørgsmål om spin for at undgå, at det blev til noget værre. Så jeg vil godt høre hr. Christian Friis Bach, om regeringen stadig væk er af den opfattelse, at der bør udtales en kritik af klimaministeren.

Ordføreren.

Det, jeg kan notere, er jo, at ministeren har udtalt kritik af sig selv; beklaget, undskyldt gentagne gange offentligt, på møder og i samråd, de fejl, der er sket, den manglende orientering af Folketinget. Det er jo det, som bliver noteret og anerkendt i den tekst, altså at ministeren har undskyldt, beklaget, erkendt fejlen; udtalt kritik af sig selv, påtaget sig sit ansvar. Det bliver også i vedtagelsesteksten klart præciseret, at ja, ministeren skal skærpe opmærksomheden, når det gælder orientering af Folketinget.

Spørgeren.

Jeg forstår godt, at man, hvis man sidder i en flertalsregering, uanset om det er en skrøbelig flertalsregering eller ej, så foretrækker, at kritik er noget, man tildeler sig selv, altså at man bare laver noget selvransagelse. Men her er der jo tale om noget helt centralt, nemlig spørgsmålet om Folketingets mulighed for at kunne kontrollere regeringen, og det er derfor, jeg spørger hr. Christian Friis Bach, om det virkelig er tilfredsstillende for Venstre som medlemmer af Folketinget og som nogle, der skal udføre det hverv, at man kontrollerer regeringen, bare at sige: Jamen ministeren har selv udtalt noget kritik.

Det her handler om forholdet mellem regering og Folketing, og at Folketinget skal have muligheden for at kunne kontrollere regeringen. Er hr. Christian Friis Bach ikke enig i, at der bør man fastholde en kritik, hvis man mener, at der er saglig grund for at udtale en kritik?

Ordføreren.

Det er jeg sådan set enig i, og derfor bliver det jo også i vedtagelsen, som blev fremlagt af hr. Jesper Petersen, klart noteret, at ministeren skal skærpe procedurerne for at orientere Folketinget. Det er klart noteret i teksten, og det mener jeg vi alle står sammen om at præcisere, altså at det er ministerens ansvar at orientere Folketinget. Ministeren har erkendt, at det ikke skete, og undskyldt, beklaget det, og vil nu skærpe procedurerne for, at det sker i fremtiden.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det, og tak til ordføreren. Nu kender jeg jo ordføreren som en mand, som tidligere har været minister, og som dybest set er sådan meget ærekær om, at man opfører sig ordentligt, men jeg bliver også nødt til at sige, at nu sidder ordføreren jo så også i en regering, der har en minister, som vi alle sammen har mistillid til. Han har fortalt, at han bevidst har tilbageholdt oplysninger, og det sværter jo desværre også mit syn på ordføreren. Det er jo det, der sker, når man krampagtigt holder fast i sin taburet, når man har fortalt, at man ikke fortæller sandheden.

Men jeg vil gerne tilbage til den der lidt pseudoagtige forklaring på, at man har skærpet noget internt, men hvad er det, man har skærpet? For ministeren har vel læst ministeransvarlighedsloven, og der er en, der skal fortælle Folketinget om tingene, og det er ministeren. Så når undskyldningen fra regeringspartierne er, at man har skærpet det, hvad er det så, man har haft behov for at skærpe? Har man virkelig ministre i regeringen siddende på et eller andet pseudomandat, som man bliver nødt til at fortælle, at der findes en lov om, at man skal fortælle Folketinget sandheden?

Ordføreren.

Først vil jeg præcisere over for hr. Kim Edberg Andersen, at jeg ikke sidder i regeringen. Jeg sidder i Folketinget sammen med hr. Kim Edberg Andersen og sætter pris på vores mange gode diskussioner her i salen.

Det er entydigt en ministers ansvar at orientere Folketinget. Det er det, ministeransvarlighedsloven handler om, og det ansvar har ministeren erkendt, og det ansvar har ministeren nu også indskærpet over for selv og ministeriet skal varetages fuldt ud i fremtiden. Det er sådan, jeg lytter til den undskyldning, beklagelse, ministeren har givet, og det mener jeg er på sin plads, og det er vigtigt, at det er der, vi er i dag.

Spørgeren.

Der var engang en mand, der sagde til mig, at i virksomhedsledelse skulle man må sørge for, at det var den bedste mand på jobbet. Der er jeg bare ked af at sige, at der står en ordfører, som jeg har set som minister før, og som ikke er blevet fanget i at tilbageholde oplysninger. Så man har jo muligheder i regeringen, hvis man vil lave en udskiftning. Det er muligt at sætte den bedste mand på jobbet, og der er jo i hvert fald en mulighed nu.

Men der sker jo det der med at tilsværte andres renommé. Sådan som vi blev orienteret på samråddet, var Grønt Udvalg også orienteret. Ergo var der andre ministre, der åbenbart også har siddet med viden, som vi ikke har fået noget at vide om. Er det super givende, også internt i et regeringsparti, selv om man er medlem af Folketinget, at man ikke aner, hvem man kan stole på?

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at nu trådte jeg til som ordfører her i januar, og jeg er her jo som barselsvikar, men sådan som jeg fulgte debatten om Energinet og udrulningen af elnettet sidste år, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at der var store forsinkelser. Den orientering skulle være givet mere systematisk og strukturelt og samlet i den rapport og analyse, der var, og i den pressemeddelelse og det indhold, der var i den, men der var jo ingen, der var i tvivl, og derfor tror jeg heller ikke, at man i Grønt Udvalg sådan blinkede af, at der var en særlig rapport eller noget. Alle var klar over, at det her ikke gik, som det skulle, og at det var derfor, der blev indkaldt til forhandlinger.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ordføreren taler rigtig meget om det her med at orientere, altså at man ikke er blevet orienteret, og det er blevet indskærpet, at det skal man sørge for. Men er det i ordførerens øjne et samarbejde alene at orientere? Er det godt samarbejde?

Ordføreren.

Nej, det er bestemt ikke tilstrækkeligt at orientere. Derfor skal man jo også løse de problemer, man har orienteret om, og det mener jeg at ministeren har sat sig for. Der er blevet indkaldt til forhandlinger, og der er blevet vedtaget nye initiativer omkring fremskyndelsesområderne, som skal styrke den grønne udvikling, og en præcisering af reglerne omkring ekspropriation, som kan styrke udrulningen af elnettet og den grønne omstilling. Derfor er ministerens pligt ikke at orientere. Ministerens pligt er at handle på den viden, ministeren har, og det mener jeg ikke at man kan klandre ministeren for ikke at have gjort i den her sag. Der blev handlet på den viden, ministeren havde, og Folketingets partier mødte op, vel vidende at der var brug for at gøre noget, og man tog en række initiativer for at styrke udrulningen af elnettet.

Spørgeren.

Her vil jeg jo så sige, at hr. Kim Edberg Andersen har ret: Her har vi godt nok en gammel, garvet minister, der står på talerstolen, for en værre forflytning af fokus har jeg sjældent set. Vi gik til forhandlinger om fremskyndelsesområder, fordi der var et elnet, der skulle styrkes, og ikke fordi vi på noget tidspunkt var blevet orienteret om, at man var forsinket med over halvdelen af Energinets projekter. Mit spørgsmål er: Kan ordføreren ikke bekræfte, at det rigtige at gøre, hvis der er så stor en forsinkelse, ville være, at man så indkalder til forhandlinger og en drøftelse af, hvad man gør ved lige præcis den problemstilling, som man dér fremlægger for sin forligskreds?

Ordføreren.

Nu sad jeg ikke som ordfører i den periode, så derfor kan jeg jo ikke udtale om de præcise stemninger, fornemmelser og forhandlinger. Men jeg har dog orienteret mig hos den tidligere klima- og energiordfører for Venstre, og jeg mener, at der var et relativt klart billede af, at der var forsinkelser, og det var derfor, at man mødte op til de forhandlinger. Jeg kan jo ikke citere fra de forhandlinger, men jeg tænker, at hvis der var nogen, der var i tvivl om, hvorfor man sad der, så havde man jo nok rakt hånden op og sagt: Hvorfor sidder vi her og skal tage en række initiativer for at styrke udbygningen af elnettet, hvis der ikke er noget problem – hvorfor er vi så blevet indkaldt? Alle vidste, at der var problemer. Jeg har fulgt forløbet om bl.a. Energiø Bornholm, og dimserne er blevet markant dyrere, transformerstationer koster kassen, og stik, net og kabler og alting er steget i pris. Og vi har jo fulgt de mange sager fra rundtomkring i landet, hvor lokale borgere måske også gør indsigelser og dermed forsinker den grønne omstilling og udbygningen af elnettet. Så de problemstillinger var kendt, men de var ikke blevet formidlet til Folketinget tilpas struktureret og samlet, og det var en fejl.

Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Nu har ordføreren igen og igen sagt, at ordføreren godt vidste, at der var forsinkelser. Det kunne alle regne ud. Når ordføreren bliver ved med at sige det, vil jeg høre, om ordføreren vidste noget, vi ikke vidste. Burde ordføreren selv have sagt noget til Folketinget? Var der en intern orientering? For nu har jeg hørt rigtig, rigtig mange gange, at ordføreren åbenbart udmærket var klar over, at der var så mange forsinkelser. Var der noget, ordføreren vidste, som ordføreren ikke fortalte?

Ordføreren.

Nej, det var der ikke, for ordføreren var ikke ordfører på det tidspunkt, men jeg fulgte bare den almindelige dagspresse, og jeg vidste jo f.eks. godt, hvorfor hele Energiø Bornholm så ud til at løbe ind i problemer. Det var jo en markant fordyrelse af de anlægsprojekter, der lå omkring bl.a elinfrastrukturen til energiøen. Det var en almindelig kendt historie, som jeg mener blev dækket i pressen allerede i efteråret, og derfor har vi jo godt vidst, at man har kendt til en række projekter derude, hvor der var forsinkelser. Det har ikke været skjult. Det har været alment kendt, og som sagt var alle klar over, da der blev indkaldt til forhandlinger, at her er der brug for at gøre noget, fordi det går for langsomt med udbygningen af elnettet. Det er derfor, vi møder op, og det er derfor, vi laver en aftale, men jeg erkender fuldt ud, at det samlede billede skulle have været givet til Folketinget, hundrede procent. Det har ministeren undskyldt for og beklaget. Det skulle have været struktureret. Problemets omfang var større, end forligskredsen var bekendt med, da de mødte op til forhandlingerne, og det billede skulle have været kendt.

Hr. Torsten Gejl.

Nu har ordføreren jo også sagt, at en undskyldning var på sin plads. Ordføreren har mange steder beklaget den her sag og bekræftet, at de oplysninger skulle have været lagt frem. På den anden side siger ordføreren, at det kunne vi bare have regnet ud. Hvad er det, ordføreren mener, altså at det er en alvorlig sag, som skal undskyldes over for Folketinget, eller det sådan, som ordføreren har sagt en del andre gange nu, at det kunne vi bare have regnet ud, og at det burde vi have vidst?

Ordføreren.

Det er da en alvorlig sag, at det samlede billede ikke blev tilvejebragt for Folketinget, og det er derfor, ministeren undskylder og beklager. Men min pointe er bare, at der blev handlet på den information, ministeriet og ministeren havde, om, at elnettet var forsinket. Der blev indkaldt til forhandlinger. Alle forligsparter mødte op og anerkendte, at der var et problem, der skulle løses, og det er jo det, man også må holde en minister op på. Hvis ministeren ikke havde handlet på den her viden, men havde skjult den og undgået at handle på den, så havde vi stået med et problem af en anden karakter, men der blev jo ageret på den viden, ministeren havde.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, ordføreren bevæger sig så langt ud på dybt vand, at der er risiko for, at han drukner. Når ordføreren så erkender, at han ikke deltog i de forhandlinger, som vi omtaler, synes jeg, det er lidt mærkeligt. Jeg deltog i de forhandlinger, alle møder. Jeg var med til at indgå den aftale om at lave sådan tre fremskyndelsesområder, hvor vi så kan lave en netudbygning, der går lidt hurtigere.

Men vi vidste jo intet om, hvad det var, vi skulle tage hensyn til. Vi vidste ikke noget om den der forståelse, som ordføreren italesætter, om, at der åbenbart skulle være en stor mængde af store projekter, der var forsinkede. Havde vi vidst det, kan det da være, der ikke var så stor en grund til at lave de her tre fremskyndelsesområder. Så var der måske mindre grund til at lave en aftale. Jeg ved faktisk ikke, om det er en god aftale, jeg har lavet. Det kan godt være, at vi i fremtiden får brug for den der netforstærkning, vi har aftalt, for jeg håber da selvfølgelig, at der kommer den udbygning. Men vi sad og forhandlede i blinde, og det bryder jeg mig ikke om. Det er milliarddyre investeringer, som forbrugerne kommer til at betale. Så jeg synes, at ordføreren skulle svømme lidt længere ind på lavere vand.

Ordføreren.

Nu har jeg aldrig været sådan helt god til at svømme i det hele taget, men jeg anerkender jo 100 pct., at man sad og forhandlede uden at have det nødvendige samlede billede. Det mener jeg at ministeren har erkendt. Det skulle have været overdraget til Folketinget, struktureret, samlet i en rapport. Det var en klar fejl. Derfor kan jeg jo ikke tage fra ordføreren, at ordføreren føler eller sidder med en fornemmelse af, at der blev forhandlet i en proces, hvor den information havde været vigtigt at have til rådighed.

Min pointe er bare, at det generelle billede, og det bekræftede fru Leila Stockmarr også fra talerstolen, af, at der var et elnet, som var presset og forsinket og fordyret, var kendt. Det var ikke noget, som man behøvede at slå op i rapporter for at vide. Men omfanget, det samlede omfang skulle have været tilvejebragt Folketinget. Det var en fejl.

Spørgeren.

Det, vi forhandlede om, var jo, at NEKST-gruppen var kommet med 32 anbefalinger, og så lavede ministeriet en eller anden sortering af dem og lagde op til en forhandling. NEKST-gruppen har heller ikke haft kendskab til, at der var de her forsinkelser. Så vi har egentlig et forhandlingsudgangspunkt, hvor dem, der kommer med nogle udspil til os – NEKST-gruppen – ikke har haft kendskab til, hvad det var for nogle forsinkelser, og hvilken betydning det har, men ministeren har haft et kendskab til dem. Så jeg synes, det her virkelig er en dårlig sag politisk.

Ordføreren.

Nu var jeg jo med til at forhandle om det regeringsgrundlag, hvor etableringen af NEKST-gruppen kom med. Der kan jeg sige med ret stor sikkerhed, at NEKST-gruppens etablering og grundlaget for den etablering var, at den grønne omstilling og udrulningen af den grønne omstilling gik for langsomt, og at man udmærket vidste og erkendte, at der var en række barrierer derude – når man prøvede at udrulle alt fra vindmøller og solceller til elnet – som man stødte ind i, i form af for langsomme procedurer, for mange barrierer og en række ting, der gjorde, at projekterne blev forsinkede. Det var hele grundlaget eller fundamentet for etableringen af NEKST-gruppen, bare for at tage det med i den her historie. Derfor agerer man jo på det.

Men de konkrete forsinkelser var Folketinget ikke bekendt med, og det har ministeren undskyldt for.

Hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, at hr. Christian Friis Bach ret tydeligt siger, at det er et problem, at de her oplysninger blev tilbageholdt. Derfor vil jeg bare gerne høre ordføreren, om det, han egentlig siger, er, at under Folketingets behandling af den her sag er der blevet fortiet nogle oplysninger, som har haft væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af sagen.

Ordføreren.

Jeg kan bare notere, hvad ministeren har sagt. Ministeren har sagt: Ja, den viden skulle have været til rådighed for Folketinget entydigt. Det har ministeren beklaget og undskyldt. Jeg kan jo ikke, kan man sige, skrive kontrafaktisk historieskrivning om, hvordan alting var gået, hvis den viden var stillet til rådighed for Folketinget – det kan jeg ikke. Men jeg kan notere, at ministeren har undskyldt og beklaget, at den information ikke blev givet til Folketinget.

Spørgeren.

Det har jeg også noteret mig, men jeg vil bare lige gøre opmærksom på, at man jo bryder ministeransvarlighedsloven, hvis man under Folketingets behandling er en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for Tingets bedømmelse af sagen. Det er også derfor, vi tager det en lille smule alvorligt herinde. I virkeligheden synes jeg, at den måde, som ordføreren lige svarede på mit spørgsmål fra før på, var, at han sagde, at det har ministeren faktisk gjort. Kan man så ikke godt forstå, hvorfor oppositionen er lidt oprevet over det her?

Ordføreren.

Jeg forstår til fulde, hvorfor vi står her. Det forstår ministeren jo også, og det redegjorde ministeren også for i sin tale. Det er derfor, at der er behov for, at ministeren skærper sin opmærksomhed på orientering af Folketinget. Så jo, det er entydig klart, at det er en sag, som Folketinget tager alvorligt. Det kan man jo se i den beretning, der er blevet givet fra samrådet, og med den debat, vi har her i dag, at det er vigtigt, at Folketinget får de rette oplysninger.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg byder nu velkommen til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne.

I en sag, hvor en minister skal være i Folketingssalen, fordi der er et flertal i udvalget, der har mistillid til ham, synes jeg, det er topmålet af arrogance, at man lige sidder og arbejder videre imens; man har mapperne på bordet, og hovedet dybt begravet. Man behøver ikke at lytte, for man har sikret sig 90 mandater, og det er vel en udstrakt pegemand til resten.

Det, der er problemet, minister, er, at den arrogance, man nogle gange har i erhvervslivet, er man kommet til at slæbe med ind i Folketinget. Man tænker: Jeg står bedst i forhandlingssituationen, hvis jeg ikke fortæller det hele. Jeg har selv siddet i erhvervslivet, og der er det jo godt. Det er bare ikke måden, det fungerer i Folketinget på. Ministeren har stillet sig ind i Folketingssalen og vidst, at der var nogle informationer, der var vigtige for folketingsmedlemmerne. Men det skal man ikke fortælle til nogen, for man kunne jo tælle til 90.

Nu står ministerens ministerkolleger fra de andre partier så febrilsk og forsøger at redde sådan bare lidt værdighed ved at sige, at man også godt kan se, at det er galt osv. Hr. Jesper Petersen var også ude og sige til mig: Kim, du ved jo godt, man skal kunne tælle til 90, og så sidder regeringen stadig væk. Det er jeg fuldstændig enig. Men problemet er, at hver gang de skal redde ministeren, som så har travlt med at sidde og arbejde med noget andet, så sværter de sig selv til.

Egentlig havde det jo nok klædt ministeren ikke at være kommet i dag og gøre det, som voksne mænd nu gør, når man bliver taget med bukserne nede, nemlig at tage ansvaret på sig og gå. Det havde været den gode stil og den gode måde at skrive historien på. Det har ministeren ikke valgt at gøre.

Jeg købte ikke den der lidt halvkvalte undskyldning, jeg fik på samrådet, om, at der aldrig sådan rigtig var et godt tidspunkt, hvor man kunne fortælle folk sandheden; det kom ligesom bare ikke op. Hvis du bruger det i nogen som helst andre forhold i livet, bliver du en single mand, der bor helt alene, for din kone ville ikke have fundet sig i det. Din arbejdsgiver ville heller ikke. Men ministeren har arrogancen til at tro, at det vil Folketinget, for ministeren har nogle rigtig, rigtig dygtige parlamentariske kolleger, der lige nu tilsværter sig selv for at redde ministeren, der ikke valgte at gå.

Jeg er ked af at sige, at det her jo ikke handler om forsinkelserne, selv om det er alvorligt nok i sig selv. Ja, vi havde fået at vide, at der var nogle forsinkelser, og vi havde så ikke fået det hele at vide. Det her handler jo om, hvornår man gør det næste gang. For jeg nægter at tro på, at man bliver så garvet i at lade være med fortælle sandheden, at man kan gøre det i 6 til 8 måneder, og at det så er første gang, man gør sådan noget.

Det er jo dejligt, når ministeren siger, at man har lavet rigtig mange aftaler, som Danmarksdemokraterne rigtigt nok ikke er med i. Det virker jo så som sådan en boomerang, for da ministeren sagde det, blev jeg helt glad i maven og tænkte, at det da var heldigt, at Danmarksdemokraterne ikke var med i de aftaler. For hvornår har man så ellers lige valgt proceduren med, at man fortæller dem det, som man gider, og resten fortæller man ikke, for man kan jo tælle til 90, så hvad kan I gøre?

Det er simpelt hen vildt. Ministeren er jo ikke blevet valgt til Folketinget, og jeg tror, det er det, der er gået galt. For når man i sin kamp for at komme i Folketinget og være det fineste sted, der faktisk findes i Danmark, så læser man på et eller andet tidspunkt, mens man er kandidat, op på de her ting. Der er nogle specielle regler, og hvad skal man gøre? En af dem, der falder allerførst for, er ministeransvarsloven i forhold til at sige: Jeg skal huske at fortælle tingene, og jeg skal fortælle sandheden. Det er vigtigt. Det er faktisk det vigtigste.

Når jeg så hører ministeren i dag fortsætte med det her med, at han også har indprentet over for alle andre end sig selv, at det skal gøres bedre i fremtiden, så viser det mig, at ministeren ikke har forstået, hvad det her går ud på. Mistillid er det værste; det er det grimmeste ord, det største ord.

Jeg kan forstå, at ministeren har vigtigere ting at give sig til. Det forklarer lidt det hele, og Danmarksdemokraterne kommer ikke til at have tillid til ministeren fremadrettet.

Jeg vil på vegne af Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liber,al Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Borgernes Parti og Jeppe Søe, uden for folketingsgrupperne, gerne læse følgende

Forslag til vedtagelse:

»Folketinget konstaterer, at ministeren har fortiet og tilbageholdt central information om forsinkelser og fordyrelser af Energinets anlægsprojekter over for Folketinget, herunder ikke delt Energinets analyse med Folketinget og ikke givet en fyldestgørende klimaredegørelse for Folketinget den 4. december 2024. På den baggrund udtaler Folketinget sin mistillid til ministeren.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 50)

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti.

Tak, formand, og tak til en meget bred gruppe af Folketingets partier for samarbejdet i den her sag. Jeg synes, det er en meget alvorlig sag, vi står med. Der er tale om forsinkelser og fordyrelser af den grønne omstilling. Energinet melder om forsinkelser på mere end 1 år og en milliardregning til forbrugerne med betydning for klimaet og øget risiko for blackouts, altså perioder uden strøm.

I en tid med klimaforandringer og vandstigninger på den ene side, og en geopolitisk situation med Putin og Trump på den anden side, er det jo alvorligt nok i sig selv. Men forsinkelserne alene er ikke årsagen til, at vi står her i dag.

Årsagen er, at klimaministeren til trods for i månedsvis at have haft fuldt kendskab til Energinets forsinkelser og konsekvenserne for den grønne omstilling, har valgt ikke at indvie hverken Folketinget eller offentligheden i sagen. Og det er altså ikke fordi, at ministeren ikke har haft rig mulighed for det.

Siden ministeren allerede på et møde med Energinet i august 2024 fik besked om forsinkelserne, har der været et væld af møder, hvor man nemt kunne have taget ordet og sagt det, som det er, nemlig at udbygningen af det elnet, der sørger for, at vi alle sammen har strøm i stikkontakten, og som er en grundsten i den grønne omstilling, desværre er blevet forsinket.

Faktisk har der hele efteråret kørt et forhandlingsforløb som opfølgning på arbejdet i NEKST, om netop udbygningen af elnettet. Hvordan ministeren ikke på bare ét af de møder har tænkt, at han hellere måtte fortælle præcist om de omfattende forsinkelser af selvsamme elnet, når det så åbenlyst er relevant for sammenhængen, er mig en gåde.

Samtidig har der tilsyneladende kørt en lang række sager rundt i embedsværket og op til regeringen. Mere præcist har der i månederne efter august 2024 kørt knap 200 sager om Energinets forsinkelser rundt i Klimaministeriets system, og det er sager, der er blevet drøftet i regeringen, i Grønt Udvalg, på tværs af ministerier og med andre statslige enheder. Helt konkret har der været afholdt et møde om forsinkelserne og den politiske håndtering af dem blandt ministrene i regeringens grønne udvalg få uger før de afsluttende forhandlinger om udbygningen af elnettet. Alligevel valgte ministeren ikke at orientere os, altså hverken energiforligskredsen, Folketinget eller offentligheden. Det er kernen i den her sag, nemlig at ministeren skulle have informeret Folketinget, og ministeren havde rig mulighed for at informere Folketinget, men at ministeren alligevel valgte ikke at gøre netop det.

Til samrådet spurgte vi i SF, om ministeren selv mente, at han havde brudt ministeransvarlighedsloven, for det er der jo nogle eksperter der mener at han har. Det synes jeg ikke ministeren kunne svare på, og da jeg før brugte formuleringerne om ministeransvarlighed over for Venstres ordfører, hr. Christian Friis Bach, lød det næsten, som om Venstre faktisk synes, at man havde gjort det, som der står i ministeransvarlighedsloven at man ikke må, bare formuleret på en lidt anden måde. Og det giver da lidt stof til eftertanke.

Men uanset om den lov er brudt eller ej, må man jo i hvert fald konstatere, hvad alle partier uden om regeringen jo har gjort, at ministeren har fortiet og tilbageholdt central information om den grønne omstilling for Folketingets partier.

Tilbage sidder danskerne med en minister, som oppositionen ikke kan stole på, og som jeg ikke er sikker på at befolkningen kan stole på videregiver centrale informationer om den grønne omstilling. Og det er jo ikke bare sådan et personspørgsmål, som nogle kommentatorer gerne vil have det til at lyde som om det her er. Det er det slet ikke.

Det er et spørgsmål om, at når centrale informationer bliver fortiet, træffer vi dårligere beslutninger herinde på et uoplyst grundlag. Og det synes jeg ikke vi som folkevalgte kan sidde overhørig. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Tak for ordet. Sagen, vi drøfter i dag, er alvorlig. Vi har at gøre med en minister, som har tilbageholdt oplysninger for Folketinget, oplysninger, som ikke bare var væsentlige for de politiske forhandlinger, der i efteråret fandt sted mellem ministeren og Folketingets partier, men kritiske oplysninger om selve den grønne omstilling hertillands, og det er alvorligt. For i de oplysninger, som ministeren og regeringen valgte at holde tilbage for folkestyret, blev der fortalt os, at vi slet ikke var så langt med udbygningen af elnettet, som regeringen ville have os til at tro at vi var, og at den elektrificering af samfundet, som skal bære os væk fra fossile brændstoffer, i virkeligheden ikke er godt nok på vej. Oplysningerne ville have fortalt os, at den grønne omstilling halter efter, hvad den i virkeligheden kunne have været, og det er virkeligheden, som vi må forholde os til. Men det kunne vi ikke forholde os til, og den virkelighed er ubelejlig for ministeren, og den er ubelejlig for SVM-regeringen. For den passer ikke ind i den hovedfortælling, de forsøger at prakke befolkningen på, om, hvor grøn regeringen er.

Kigger man nærmere på resultaterne, har regeringens grønne prestigeprojekter været fiaskoer på stribe. Prestigedelen er SVM-regeringen rigtig god til. De holder nogle gode pressemøder – det skal de have – men selve projekterne er alt for ofte maveplaskere. Først var der den grønne indenrigsflyvning, som skulle flyve på 100 pct. bæredygtigt brændstof, og ambitionerne var skyhøje, men projektet blev opgivet, før det første fly overhovedet var lettet. Så var der energiøerne i Nordsøen og på Bornholm, som var så ringe forretninger, at de er blevet sat på pause – fantasiøer kan man nu kalde dem – der var udbuddet af 6 GW havvind med statsligt medejerskab, som var en storartet plan på tegnebrættet, men ingen private aktører bød på det. Det var simpelt hen for dårlig en forretning. På land har man også gjort det for dyrt og for skørt for opstillingerne, og så gik det i stå, og oven i det er der så nu også elnettet.

Hvis regeringen havde udvist rettidig omhu ligesom LA og støttet vores beslutningsforslag om at lade nettilslutninger komme i udbud, så var udbygningen af elnettet måske gået bedre. Det er næsten, som om det eneste i regeringens grønne politik, der aldrig bliver sat på pause, er de endeløse lanceringer af nye store projekter. Vi kan ikke have tillid til en minister, der tilbageholder kritisk information for Folketinget under en politisk forhandling, og derfor vil Liberal Alliance stemme for mistillid til ministeren. Det er ultimativt hans ansvar. Det vil dog være en fejl at tro, at det vil gå bedre med den grønne omstilling og energipolitikken, hvis bare der kommer en ny SVM-minister til. For vi har ikke tillid til, at regeringen kan levere på den grønne omstilling. Deres energipolitik vil forblive en fiasko, uanset hvem de skubber frem. Selv om sagen om elnettet blev holdt tilbage for Folketinget, blev den forelagt for regeringens såkaldte grønne udvalg, og hvis der sad bare en eneste i det udvalg, som gik mere op i den grønne omstilling end i regeringens image, så havde vedkommende nok sagt fra, men her står vi så, uden tillid, uden handling, og uden en god energipolitik. Fremtidens energiforsyning har ikke brug for prestigeprojekter, men for en ren og stabil produktion af strøm til stabile priser. Samfundet har brug for en teknologineutral energipolitik, som kan forsyne os uafhængigt af fremmede stater og skiftende vejr, ligesom vi har brug for en udbygning af elnettet.

Vi har brug for politikere, som træffer beslutninger ud fra fornuft, og som viser, at man godt kan være grøn uden at være rød, vi har brug for en regering, som er åben – åben for atomkraft og åben for den grønne omstillings udfordringer, når vi møder dem – og vi har brug for en bedre energipolitik, og så har vi sidst, men ikke også mindst brug for tillid i forholdet mellem folkestyret og ministerrollen, og det har vi desværre ikke i dag. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det lykkedes jo også i dag hr. Steffen W. Frølund, selv om vi faktisk har en debat om a-kraft senere i dag, også at få det puttet ind i den her debat. Det er vist efterhånden blevet sådan en ting, der skal være i hr. Steffen W. Frølunds taler.

Men jeg vil tilbage til sagen her om regeringens sammensætning, ministre osv., og jeg sidder med en artikel her fra tv2.dk fra for en måned siden; jeg tror, det er den 24. marts, der er datoen på den. Ordføreren bliver refereret for at sige:

»Aagaard er en fin fyr, men LA vil vælte de ministre i regeringen, vi kan.«

Så jeg må forstå, det er sådan et princip, Liberal Alliance har, at uanset hvilken minister, der er tale om, uanset hvad der er foregået, og uanset hvad sagen er, så vil man vælte den pågældende minister. Og jeg kan måske forstå det som oppositionsparti, når man har at gøre med regeringen som sådan, men at man sådan som udgangspunkt, når nu regeringen er dannet, så bare altid vil vælte ministre, uanset hvad de foretager sig, er det en god måde at arbejde på sådan i forholdet mellem Folketinget og regeringen?

Ordføreren.

Der er vel to ting at sige til den sag. Den ene er, at der ikke er en eneste SVM-minister, der sidder på nogen LA-mandater, og det er jo allerede udtryk for, at det ikke er dem, vi peger på. Så det er den ene ting at sige.

Den anden ting at sige er, at der jo i min udtalelse ligger et ord, der hedder kan. Og »kan« kan man jo referere tilbage til på mange måder, men jeg læser ind i det, og det er det, jeg har ment med det, at det selvfølgelig er, når der er kød på en sag, og når der er noget at gribe fat i. Når der er noget, der er blevet tilbageholdt fra folkestyret, f.eks. informationer som her, så er det en ting, som vi vil mene kvalificerer sig som et »kan« i den henseende.

Spørgeren.

Jeg vil sige, at det er et meget lille halmstrå for at redde sig ud af den her formulering, som ikke er god. Selve det at være imod regeringen som sådan, når man er oppositionsparti og gerne så, der var en anden, er jo velkendt, og jeg synes, det er fuldstændig fair, at man så går efter, at der skulle komme en anden. Måske kan man vælte den samlet, fremtvinge et valg, hvad har vi? Det er jo en fair del af det politiske spil.

Men når regeringen nu engang er dannet, er det jo ikke smart, at vi sådan går og skal bytte ministre konstant, hvis Liberal Alliance kunne få sin vilje. Det er ikke godt. Så jeg synes, hr. Steffen W. Frølund og Liberal Alliance skulle genoverveje den her tilgang til ministeren.

Ordføreren.

Det har jeg ikke nogen kommentarer til.

Fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Og tak for den måde, som ordføreren valgte at lave sin tale på. For den her op oplistning af de mange projekter, som jo faktisk ikke er lykkedes, er jo humlen i, hvorfor vi har problemer med den grønne omstilling. Jeg har jo lidt en skjult mistanke om, og det kom jeg også til at sige på en lidt uheldig måde ved samrådet – og nu siger jeg det ikke igen, selv om jeg har lyst – at det nok ikke var den rigtig gode historie at komme ud med på toppen af alt muligt andet, altså at man havde den her kæmpe forsinkelse. Kunne ordføreren dele min mistanke om, at det var derfor, den ikke helt kom ud på den måde, som den måske i virkeligheden burde, eller i hvert fald dele min holdning til, at det ville være møgsagen, der er toppede flere sager.

Ordføreren.

Jeg vil meget nødig gå ned og motivfortolke, for jeg er ikke inde i hovedet på ministeren, og jeg ved ikke, hvad der er foregået, altså hvordan fejlen eller den bevidste udelukkelse af information er sket. Men jeg har hørt andre regeringsordførere sige, at der er et totalt fravær af et muligt motiv. Her er der jo i hvert fald et muligt motiv. Om det så er det motiv, der har ligget til grund for det, ved jeg ikke, men det er i hvert fald ikke sådan, at der er et fravær af motiv; her er der, som ordføreren rigtigt nok peger på,

en mulighed for et motiv.

Hr. Henrik Frandsen, Moderaterne. Værsgo.

Nu nævner ordføreren jo en hel række projekter og bruger endda udtrykket fantasiprojekter om dem, bl.a. om energiøer osv. Kan ordføreren ikke bekræfte, at Liberal Alliance selv været en del af de aftaler om de projekter, der ligger der? Betyder det også, at Liberal Alliance har levet i en fantasiverden og i virkeligheden har mistet jordforbindelsen på daværende tidspunkt, og at de så er kommet til en eller anden, ikke en tredje erkendelse, men en ny erkendelse på det her tidspunkt?

Ordføreren.

Ja, man skal jo passe på, hvad man siger, men jeg vil være den første til at sige, at i alle de forhandlingsforløb, jeg har siddet med i, har jeg med den viden, jeg har i dag, stået på den side af beslutningerne, som er trukket i retning af, at de ville kunne realiseres; nu snakker jeg bl.a. havvind. Og så er det fantasiøer, jeg refererer til, ikke fantasiprojekter som et lille ordspil på energiøer.

Spørgeren.

Jeg tænker også, at ordføreren vil give mig ret i, at når der så sker nogle fundamentale ændringer i markedsvilkår, i økonomi osv. i forhold til de projekter, som så åbenbart alligevel ikke er fantasiprojekter, så reagerer man også på det og tilretter projekterne eller udskyder dem eller sætter den på pause, hvis det er det, der skal til. Er det ikke sådan ganske almindelig sund fornuft et eller andet sted?

Ordføreren.

Jo. Og derfor synes jeg ikke, at man skal presse alle mulige projekter ud til det yderste med alle mulige krav og fordyrelser. I første omgang skal der altid være luft til, at ting kan ændre sig undervejs i projekterne, og det har vi så set nu. Så det vil vi igen stå for, også i et eventuelt nyt forhandlingsforløb, nemlig at man skal sørge for, at der er luft til, at tingene kan ændre sig, og at de stadig bliver realiseret.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Og jeg byder nu velkommen til hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Vi er alle bekendt med redegørelsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren sendte til os forud for samrådet lige her inden påske. Vi har ikke bare hørt om den, men også sat os ind i indholdet og forholdt os til den, for det er vigtigt, at vi forholder os til hele forløbet med åbne øjne, men også med fokus på nuancerne og det ansvar, der er blevet taget.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg er glad for redegørelsen. Den giver et klart billede af, hvad der er sket, og den beskriver fint forløbet. Den bekræfter i øvrigt også det, som ministeren tidligere har gjort rede for, både mundtligt og skriftligt, men også gjort rede for over for udvalget. Derfor vil jeg gerne sige, at jeg føler mig fuldt betrygget.

Det blev også gjort klart allerede til samrådet, hvor sagen blev gennemgået grundigt med alle de nuancer, der er vigtige at få med. Ministeren har ved flere lejligheder givet en uforbeholden undskyldning og gentaget den så sent som i den tale, som ministeren holdt her ved mødets start. Ministerens undskyldning er blevet fremført klart og tydeligt, og den er blevet fremført utallige gange, og det er netop det, at ministeren står ved sit ansvar her, der viser, at det er en minister med stor ansvarlighed, vi har med at gøre. Det vidner i virkeligheden om en meget stor ansvarlighed i forhold til ministergerningen.

Men i det hele taget mener jeg, at det nu er på tide, at vi ser fremad og fokuserer på det arbejde, der ligger foran os. Vi kan alle være enige om, at der er store opgaver, vi mangler at løse. Jeg tror, at vi alle, uanset partifarve, gerne vil tilbage til at udvikle og til at styrke den grønne omstilling. Det vil vi i hvert fald meget, meget gerne i Moderaterne. For det her handler ikke kun om tekniske redegørelser eller enkeltstående kommunikationsforløb; det handler om at sikre fremtidens energiforsyning, om at opbygge et elnet, der kan følge med den grønne udvikling, og om at skabe et samfund, der står stærkt, også for de kommende generationer.

Så hvad det virkelig handler om nu, er, at vi kommer videre og får sat fart på den grønne omstilling. Vi skal udbygge elnettet hurtigere. Det ved vi alle. Vi ved også, at der er mange faktorer, der spiller ind. De har været nævnt utallige gange i dag, men jeg vil alligevel nævne nogle af dem: stigende priser, lange myndighedsbehandlingstider, forsyningskæder, der er under pres osv. Ministeren sagde det selv meget præcist i samrådet. Elnettet er ligesom andre dele af den grønne omstilling ramt af en række ydre forhold. Der er allerede igangsat et arbejde i ministeriet for at accelerere udbygningen af den grønne omstilling, og det arbejde skal vi støtte, og vi skal have fokus på fremtiden. Vi skal sikre, at der ikke bliver spændt ben for det, vi alle sammen gerne vil opnå.

Vi i Moderaterne vil tilbage i arbejdstøjet, for klimakrisen venter ikke. Vi ønsker at styrke og udvikle den grønne omstilling, ikke bare for os selv, men for de generationer, der kommer efter os. De kommer jo efter os i en verden, der hele tiden forandrer sig, og derfor er det også vigtigt, at vi som politikere kan tage ansvar og komme videre sammen. Ministeren har gjort sit. Han har lagt redegørelsen frem, han har beklaget flere gange, og han har vist, at han tager sagen alvorligt. Nu er det på tide, at vi også kommer videre. Vi har brug for at fokusere og på at finde løsninger. Vi skal tilbage i arbejdstøjet og have luft under vingerne i den grønne omstilling. For det handler om at sikre fremtidens energiforsyning, om at opbygge et elnet, der kan følge med den grønne udvikling, og om at skabe et konkurrencedygtigt samfund, der er stærkt. Og det er ikke mindst af hensyn til de kommende generationer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig fire korte bemærkninger. Først er det fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med et kort spørgsmål. Var ordføreren som medlem af udvalget og som partikollega til ministeren orienteret om analysen fra Energinet, eller stiftede ordføreren første gang bekendtskab med den samlede vurdering fra Energinet, da oplysningerne kom frem i Zetland?

Ordføreren.

Jeg går ud fra, at spørgsmålet går på september måned 2024, altså om jeg var orienteret på det tidspunkt, da pressemeddelelsen var under udarbejdelse. På det tidspunkt kendte jeg ikke til den analyse. Det gjorde jeg ikke. Men jeg har selvfølgelig ligesom alle andre jo fulgt med i den almindelige debat, læst aviser, set, hvad der blev skrevet, og snakket med aktører udeomkring i landskabet osv. Så for mig var der jo også et billede af, at vi i hvert fald ikke var foran planen, når det gjaldt udbygningen af elnettet i Danmark.

Spørgeren.

Jeg forstår ordførerens svar, som at ordføreren ligesom det øvrige Folketing ikke har været orienteret på noget tidspunkt siden august, hvor analysen bliver sendt fra Energinet til ministeriet og til ministeren, og indtil Zetland kommer med historien i marts 2025. Der har ordføreren heller ikke været bekendt med den samlede vurdering af forsinkelserne. Det antager jeg ud fra svaret.

På den baggrund kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Mener ordføreren ikke, at det har været et problem, også for ordføreren selv, at man ikke haft den information i det klimapolitiske arbejde, ordføreren har lavet, i forhold til at kunne komme med konstruktive forslag til, hvordan vi kommer i mål med den grønne omstilling?

Ordføreren.

Der har jo været et generelt billede i samfundet af, at det hele har været udfordret. Det har jeg jo også bemærket; jeg er jo en del af samfundet og læser også aviser, snakker med aktører osv. Forsyningskæderne har været presset undervejs osv. Jeg har ikke haft nogen redegørelse i august måned eller i september måned, jeg har kunnet læne mig op ad. Jeg har også taget til efterretning og konstaterer jo, at ministeren ad flere omgange har beklaget og undskyldt, at oplysningerne ikke kom frem på et tidligere tidspunkt. Der vil jeg da selvfølgelig også gerne selv have haft det, men det er der jo ligesom gjort rede for i den redegørelse, der er fremsendt forud for samrådet, men også i det møde, vi havde i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, 14 dages tid inden vi havde samrådet.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Et eller andet sted er det jo betryggende, at det ikke kun er Folketinget, der ikke kan stole på, at ministeren fortæller tingene. Det kan Moderaterne heller ikke, for det er jo det, man hører: Moderaterne er heller ikke informeret om det. Så det er jo betryggende, at det ikke kun er over for sådan nogle simple folketingsmedlemmer. Det er faktisk også over for ens eget parti og medlemmer deri, at man ikke lige fortæller tingene. Det er jo betryggende. Så er det bare sådan en generel personlig fejl, man har.

Det, der overrasker mig lidt her, er, at vi har to regeringspartier, som begge to har sagt: Ministeren har lavet klare fejl, og vi synes faktisk måske, der skulle være en næse. Det blev ikke helt til en næse, men det blev sagt sådan nogenlunde klart, og så kommer Moderaterne op og siger, at der faktisk ikke rigtig er foregået noget, og at vi også bare skal til at komme videre.

Så har jeg bare et spørgsmål: Hvordan laver man en aftale med nogen, hvis ikke man ved, hvad aftalen indeholder? For det er jo det, der er hele essensen i det her. Vi kan jo ikke lave aftaler med en mand, hvor vi ikke ved, om vi får tingene at vide, og jeg vil gerne spørge ordføreren: Er det generelt sådan i Moderaterne, at man synes, det er måden, man laver aftaler på? For så har jeg noget, jeg gerne vil sælge til en eller anden fra Moderaterne.

Ordføreren.

Jeg vil gerne lige starte med at slå fast, at jeg stoler fuldt ud på ministeren. Jeg har fuld tillid til ministeren. Jeg vil også sige, at hvis vi havde en minister, der ligesom kom med vigtige oplysninger til regeringsordførerne, men ikke til Folketinget, som jo egentlig var det, der lå i den første del af ordførerens spørgsmål, så havde vi da i hvert fald et problem.

Jeg har ikke haft kendskab til den rapport i august eller september måned, men jeg har selvfølgelig fulgt med i debatten. Igen vil jeg sige, at jeg kan konstatere, at ministeren har redegjort for hele handlingsforløbet, og dermed kan jeg ikke se, at der fremover kan være nogen problemer i, at f.eks. hr. Kim Edberg Andersens parti kan lave rigtig gode og tillidsfulde aftaler, også med ministeren som minister.

Spørgeren.

Så er vi kun nogle medlemmer af Folketinget, der bliver orienteret, for vi ved, at dem, der var i Grønt Udvalg, blev orienteret. Så der er simpelt hen et hierarki af folketingsmedlemmer, og der er Moderaterne så på lige så lavt statusniveau som alle vi andre simple fodfolk herinde i Folketinget. Det er jo rart at vide, men man svarer bare ikke på spørgsmålet. Man svarer bare ikke på det med, at man har en minister, der sværter resten af regeringens omdømme til.

Man har jo folk siddende med ministererfaring. Det ved jeg. Havde det ikke været smartere, at ministeren havde taget sin trøje og var gået, og at man så havde sat en ny klimaminister i stolen, sådan at man rent faktisk kunne komme videre i det her? For vi kan jo ikke lave en aftale med folk, vi ikke kan stole på.

Ordføreren.

Ej, jeg vil klart opfordre ministeren til at blive. Jeg synes, vi har en meget, meget dygtig klimaminister. Vi har en klimaminister, som har været i stand til at lave 14 aftaler og 30 lovforslag, hvor man jo i et tillidsfuldt samarbejde i Folketinget har kunnet lave dem. Det kan jeg simpelt hen ikke se at vi ikke også kan fremover. Det kan vi sagtens.

For jeg håber da ikke, at den her debat kommer til at betyde, at vi i resten af den her regeringsperiode ikke kan være i stand til at rykke på den grønne dagsorden. Jeg ville da være meget, meget ked af det, hvis man ligesom satte sig i bakgear. Det er heller ikke det, jeg har hørt i den offentlige debat at man vil.

Når vi kommer på den anden side af det her, har jeg da en meget, meget klar forhåbning om og et meget, meget klart billede af, at man så vil gå i arbejdstøjet igen, og så skal vi have sikret den grønne omstilling i Danmark. Og jeg lagde godt mærke til, formand, at jeg kunne snakke lidt længere.

Det var lige et par informationer, der var vigtige her, bl.a. det, at vi er ved at løbe tør for tid. Så det kan godt være, jeg kommer til at blive lidt hårdere, sådan at vi kan nå at få ministeren med helt til slutningen. Den næste i spørgerrækken er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, og tak for en fantastisk positiv tale. Det er jo dejligt at se, at vi her i Folketinget har et parti som Moderaterne, der så grænseløst bakker hinanden op. Det er ikke altid, vi ser den type partier. Men mener ordføreren virkelig, at det ikke er alvorligt med en minister, der over mere end et halvt år og utallige anledninger ikke har delt den her massive forsinkelse med Folketinget, så selv hans egen ordfører bliver nødt til at følge med i pressen, hvis han skal have en fornemmelse af, hvordan det går med den grønne omstilling?

Ordføreren.

Jeg bakker naturligvis op om klima-, energi- og forsyningsministeren, fordi han er en dygtig minister, han er en dedikeret minister, han er en minister, der har været i stand til at levere rigtig mange aftaler, rigtig mange gode lovforslag. Så er det korrekt, at der er nogle ting, der ikke er blevet sådan, som vi alle sammen havde drømt om, på grund af nogle markedsforhold osv. Men jeg bakker under alle omstændigheder op om vores klima-, energi- og forsyningsminister, fordi vi har en særdeles dygtig klima-, energi- og forsyningsminister.

Ministeren har jo af flere omgange, jeg har efterhånden ikke tal på hvor mange gange, undskyldt forløbet, har beklaget forløbet og sagt, at det kunne have været håndteret anderledes og på en bedre måde, og det vælger jeg egentlig at tage til efterretning. Så kan fru Dina Raabjerg mene, det er alvorligt. Jeg synes, det er beklageligt, og ministeren er kommet med en undskyldning.

Spørgeren.

Jamen det med opbakningen forstod jeg godt første gang, og det er jo godt, at vi har den type partier i Folketinget. Men jeg fik faktisk ikke et svar: Mener ordføreren slet ikke, at det er alvorligt? Er det kun beklageligt, og er det slet ikke alvorligt?

Ordføreren.

Igen vil jeg sige, at ministeren jo ad flere omgange, rigtig mange omgange, har beklaget og undskyldt forløbet. Det betyder jo også, at der var ting, der kunne have været blevet gjort bedre. Så kan man diskutere, om man skal bruge ordet alvorligt, eller om man ikke skal bruge ordet alvorligt. Det er under alle omstændigheder beklageligt, når der er nogle oplysninger, som på et tidligere tidspunkt skulle have været fremme, men det er der jo redegjort for af flere omgange, altså hvorfor forløbet har været, som det har.

Vi prøver lige at få lyd på. Fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak. Nu har vi hørt ordførertaler fra tre regeringsordførere, og jeg må sige, at hr. Jesper Petersen på mig har virket som den, der tog det allermest alvorligt og faktisk anerkendte, at der er tale om en alvorlig sag. Jeg synes, at hr. Henrik Frandsen slår det hen med, at nu skal vi have luft under vingerne igen og samles glade om et fælles bord og en fælles politik for næste generation, men undskyld mig, er det ikke sådan, at den politik kan vi bedst lave, hvis vi er fuldt oplyst? Aftalernes indhold beror jo på, hvor oplyste vi er som folketingsmedlemmer, når vi forhandler forskellige ting.

Ordføreren.

Nu kan man jo altid diskutere, hvem der holder den bedste ordførertale. Jeg vil ikke påberåbe mig den ære at have gjort det i dag. Jeg har valgt at dele min ordførertale op i to afdelinger. Den første halvdel omhandlede den sag omkring de oplysninger, der var blevet forsinket osv., og den måde, ministeren håndterede det på, hvor jeg har sagt, at det synes jeg han har gjort på en rigtig måde.

Så har jeg også valgt at bruge den anden halvdel af min ordførertale på at sige: Lad os nu komme videre. Jeg synes, det er vigtigt, at vi giver hinanden håndslag på, os, der sidder her, at når vi er færdige med afstemningen i morgen, er der en hverdag derude med en klimakrise. Vi har også en grøn omstilling, der står og banker på, og vi har nogle store udfordringer omkring havvind, hvor vi skal have lavet en aftale om det, og vi skal arbejde videre med det. Det var egentlig det, der var mit budskab i min ordførertale.

Spørgeren.

Og lige præcis de pointer er jeg jo enormt enig i. Men forudsætningen for, at jeg som politiker kan gå ind og påvirke de aftaler, vi laver, i den bedst mulige retning og komme så godt igennem med mine synspunkter, er, at jeg er fuldt oplyst. Hr. Henrik Frandsen var også inde på, at ministeren har lavet de her 14 aftaler. Nu har jeg hørt det nævnt ad nogle omgange, og mener hr. Henrik Frandsen ikke, at indholdet og substansen er vigtigere end antallet af aftaler?

Ordføreren.

Jo, substansen er helt klart vigtig. At lave 14 aftaler uden indhold giver ingen mening. Jeg mener så også, der har været rigtig meget substans i de 14 aftaler og i de 30 lovforslag. Men jeg noterer mig også, og det har ministeren også sagt ad flere omgange, at der er blevet set på de interne sagsgange i ministeriet i Energinet, og det er gået ud på at se på, hvordan man sikrer sig, at man ikke står i en lignende situation fremover, for det her er jo heller ikke noget, ministeren synes er specielt spændende at stå i.

Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Jeg tror, der holdes sådan nogle ordførermøder for klima- og energiordførere i de regeringsbærende partier. Det er i hvert fald noget, jeg har hørt der er tradition for. Nu siger ordføreren, at den her rapport fra Energinets analyse havde han ikke i august-september. Så jeg vil jo gerne høre, om ordføreren så havde de oplysninger i oktober, november, december, altså forud for de forhandlinger, som vi afsluttede i december.

Ordføreren.

Det er korrekt, at når man sidder i trepartiregering, som vi jo gør i Moderaterne sammen med Venstre og Socialdemokratiet, så er det almindelig kutyme, også faktisk temmelig praktisk, at man måske ikke nødvendigvis holder ugentlige ordførermøder, men i hvert fald jævnligt holder ordførermøder mellem regeringsordførerne. Det er meget forskelligt fra minister til minister. I det her tilfælde har vi en rigtig god kontakt med vores minister.

Nu tror jeg også, hvad gangen i det her angår, at så har det jo ikke, som jeg har forstået redegørelsen, i starten været på ministerens bord; det er undervejs, det er kommet på ministerens bord. Så alene tanken om, at jeg skulle have fået den redegørelse i august-september, kan jeg jo ikke sådan helt genkende som noget, der skulle kunne have ladet sig gøre i den virkelige verden. Men jeg har ikke set nogen rapport fra Energinet, hverken i oktober, november eller december.

Spørgeren.

Der er jo ikke noget forkert i at gå til møder, man bliver indkaldt til. Det er der jo ikke, men så fik vi her konkretiseret, at ordførerne så ikke har fået de analyseresultater, der forelå. Det er så noget, som man kun har haft en studiekreds i et eller andet grønt udvalg i regeringen omkring. Det fortaber sig så i det ukendte, hvad der er foregået der. Jeg synes, der er nogle processer her, der virker mærkelige. Men det er så ikke noget, som sådan almindelige klima- og energiordførere i regeringsbærende partier har fået. Tak for den konstatering.

Jeg vil gerne knytte en kommentar til det. For nu bliver der konkret spurgt til rapporter. Dem har jeg ikke set. Men det var jo almindelig forståelse, viden, at tingene var udfordret på det tidspunkt, med forsyningskæder, med leverancer, transformerstationer, der bliver dyrere, og alt, der bliver dyrere osv. Så der var jo sådan et billede af, at hele den grønne omstilling i virkeligheden, både når vi snakker vedvarende energi, men også når vi snakker Energiø Bornholm osv., og alle forsyningskæder var udfordret på det tidspunkt. Så jeg havde jo et billede af, at det her i hvert fald ikke var noget, der gik hurtigere, end det var planlagt.

Så nåede vi til vejs ende med de korte bemærkninger til ordføreren fra Moderaterne. Så tak for det.

Det er meldt ud, at der til den her hasteforespørgsel er afsat 2 timer og 15 minutter. Tiden skrider, og jeg har stadig væk syv ordførere plus ministeren på. Så jeg træffer den beslutning, at der ikke kan være korte bemærkninger, før vi når til ministeren, og jeg kigger rundt og ser, om der er nogen, der slår fuldstændig op i banen over det. Det er der ikke, men ellers er der jo ordførere, der ikke kan komme på talerstolen, og det synes jeg ikke er hensigtsmæssigt. Så det er den beslutning, der nu er truffet.

Den næste på talerstolen er hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Nej, vi konfererer lige. Det er fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti. Jeg beklager.

Jeg er sikker på, at hr. Peter Kofod er værd at vente på. I Danmark har vi et demokrati, ikke kun på Christiansborg, men helt nede i vores hverdag, altså når vi stemmer til generalforsamlingen nede i idrætsklubben eller vælger bestyrelse i boligforeningen, eller når vi beslutter, hvordan pengene skal bruges i spejderklubben. I Danmark bor demokratiet ikke kun i stemmeboksene. Det bor også i fællesskaberne, og demokrati i hverdagen er noget helt særligt dansk.

Tag en håndboldklub. På generalforsamlingen vedtager medlemmerne et budget, og man beslutter måske, at der skal afholdes en turnering, og det er bestyrelsens ansvar at sikre, at det sker. Men hvad hvis budgettet skrider og bestyrelsen bare dropper turneringen? Ja, så indkalder man til en ekstraordinær generalforsamling og snakker om tilliden til bestyrelsen. For det er sådan, vi gør i Danmark, fordi man skal kunne regne med dem, der har fået og har taget ansvaret, og det er præcis det samme, når vi står her i Folketinget i dag.

Vi har vedtaget planer for den grønne omstilling og lavet aftaler i tillid til, at der bliver leveret, og indkaldt, hvis noget går galt, og ligesom i foreningen udløser det et ekstraordinært møde, når det ikke sker. Vi har en aftale om en firedobling af den vedvarende energi på land, det går ikke voldsomt godt, og så kan vi læse i avisen, at regeringen har afblæst målet uden at drøfte det med sine forligsparter eller indkalde til en snak om, hvad vi så gør. Vi har en aftale om at udfase gas til opvarmning i huse, og man kunne læse i Børsen, at ministeren er tilhænger af undtagelser, f.eks. hvis der er en industrivirksomhed, der skal have noget grøn gas, og det kan ministeren have en pointe i. Men pointen her er, at ministeren ikke inddrager os andre i den snak.

For nylig havde vi en sag, hvor ministeren godkendte en budgetoverskridelse på at bygge en elstation, en overskridelse på 900 pct. og 1,9 mia. kr., hvoraf 1 mia. kr. skyldtes nye høje kvalitetskrav. Han godkendte projektet, selv om udvalget forsøgte at sige hallo, kammerat, men uden effekt. Til gengæld ser vi måned efter måned en minister hive bemyndigelser hjem fra Folketinget, så han hen over hovedet på Folketinget kan vedtage regler, og det er ikke i demokratiets ånd. På et tidspunkt er nok nok for medlemmerne af Folketinget, præcis ligesom det ville være for medlemmerne af håndboldklubben, og det var nok, da Energinet blev forsinket med over halvdelen af sine projekter om at udbygge elnettet, og ministeren havde glemt at fortælle det til Folketinget, trods utalige lejligheder, som vi har redegjort for undervejs i dag.

Som medlemmer af Folketinget har vi i sådan en situation ikke andet valg end at indkalde Folketinget til det, der er vores svar på en generalforsamling, fremlægge vores kritik og udtrykke vores utilfredshed, som vi gør nu, og jeg savner en reaktion fra regeringen og fra ministeren, som ikke kun handler om at undskylde, men som viser ansvar, og hvor man anerkender det fulde problem og man derfor kommer med en plan for, hvordan man vil genoprette tilliden og sikre et samarbejde, der kan få skuden på ret køl igen.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Så blev det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har en indrømmelse, og det er, at det der med den grønne omstilling altid har virket en lille smule overgearet på mig. Det har altid virket en lille smule panikagtigt og baseret på frygt. For det er jo ikke de små 6 millioner danskere, der udleder vel omkring 1 promille af CO2'en, der bestemmer noget som helst over verdens klima. Næsten uanset hvad regeringen gør eller ikke gør, vil det være umåleligt på klimaets tilstand, hvad nogen dansk regering foretager sig.

Men den her sag handler jo heller ikke om grøn omstilling, om Energinet, om klimaet; den handler om principper. Bevares, Dansk Folkeparti og jeg er dybt uenige med klimaministeren og regeringen om vores klima- og energipolitik. Det tror jeg ikke der er tvivl om. Regeringen elsker elafgifter – vi hader dem. Regeringen vil have solceller og vindmøller – vi vil have kernekraft. Regeringen elsker grønne afgifter og kødløse dage, og vi elsker frihed. Men ministre skal naturligvis tale sandt over for Folketinget, og ministre må ikke tilbageholde viden for Folketinget, og det er vores klare opfattelse, at det er sket i den her sag – en sag, som der jo allerede har været redegjort grundigt for af talere før mig.

Kan vi så have tillid til klimaministeren? Nej, det kan vi ikke, for vi har generelt ikke tillid til den her regering. Efter vores mening bør den her regering træde tilbage, udskrive valg og lade danskerne have mulighed for at komme til stemmeurnerne og sammensætte et nyt Folketing. Vores land er i stykker i de her år. Det har, med al respekt for klimaministeren, ikke så meget med ham at gøre, men det har noget med hele regeringen at gøre, med det politiske projekt, som regeringen repræsenterer, at gøre.

Men Christiansborg er et forunderligt sted, et sted, hvor principper nemt kan lide et knæk, og derfor er det jo også en lille smule paradoksalt at tænke på, at den person, der med det yderste af neglene redder den her regering i morgen, og som redder Lars Løkke Rasmussens minister, er en løsgænger, der ellers er blevet strittet ud af netop Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen & co. Og det fortæller måske noget om den taburetkløe, der er ved at sprede sig på de bagerste rækker blandt Lars Løkke Rasmussens løsgængere, for tænk nu, hvis det her mod forventning skulle resultere i et valg på et tidspunkt.

I morgen er clearingaftalen opsagt. Jeg kan meddele, at Dansk Folkeparti ikke kommer til at hive nogen ud af den afstemning, der vil være. Andre partier må selv vurdere, hvem der skal redde Lars Løkke Rasmussen og regeringen, men vi stiller med alle syv mand, med alt, hvad vi har.

Så står der egentlig her, at jeg skal takke for ordet, men før jeg takker for ordet, vil jeg sige – og det er måske bare en opfordring til de medlemmer, der er medlemmer af Præsidiet eller Udvalget for Forretningsordenen eller andet – at man nok bør genoverveje den her form for debat. For sagen er, at jeg også synes, at regeringsordførere skal have lov til at stille oppositionens ordførere kritiske spørgsmål til det, vi siger. Og nu er tiden så fremskreden, at det desværre ikke er muligt. Men jeg synes da, at man i al fairness burde se på det en gang i fremtiden, så vi også kan grilles. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Den næste i talerrækken er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak. Radikale Venstre er medindkalder af den her hasteforespørgsel og har været med til at lave den vedtagelsestekst, der blev læst op af Danmarksdemokraternes ordfører, fordi det er det, der må følge af, at et flertal i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har udtrykt mistillid til klima-, energi- og forsyningsministeren. Den konkrete sag, som har været anledning til, at vi nu står her, handler om, at Folketinget og forligskredsen ikke fik oplysningerne om forsinkelser og fordyrelser på elnettet i tide. Og tid var der masser af fra begyndelsen af september, hvor ministeren blev bekendt med forsinkelserne, til december, hvor vi sad i forhandlinger, og hvor netop de her informationer havde været yderst relevante at få og også ville have fået betydning for, hvilke forhandlingspositioner vi hver især ville indtage. Ministeren har undskyldt og beklaget, og ministeren vil fremover handle anderledes. Men tilliden har lidt et knæk, og det er ikke bare sådan lige at genoprette tillid.

Så må jeg også sige, at jeg er uenig i det, ordførerne for Socialdemokratiet og Venstre sagde, da de var på talerstolen og fortælle om de 2½ år med klimaministeren, som ifølge dem bare har været fryd og gammen. For behøver jeg egentlig minde om et havvindsudbud, der floppede, undsigelsen af målet om en firdobling af vedvarende energi på land og Den Grønne Fond, som bliver brugt og tømt i tide og utide, når regeringen finder mulighed til det, alt sammen uden involvering af Folketinget og forligskredsen? Generelt vidner det for mig om, at samarbejdet mellem ministeren og forligskredsen og mellem ministeren og Folketinget ikke har kørt så meget på skinner, som jeg synes ordførerne for Venstre og Socialdemokratiet gav udtryk for. Derfor kommer det her jo også som en anledning for Radikale Venstre i forlængelse af en række andre klimapolitiske sager .

Endelig vil jeg bare sige, at vi jo står i en lidt speciel situation. For de partier, der former Danmarks klimapolitik sammen med regeringen og ministeren, udtrykker mistillid, og alligevel vil afstemningen i morgen også tælle de nordatlantiske mandater. Jeg har med interesse læst hr. Sjúrður Skaales indlæg i Weekendavisen, hvor også han giver udtryk for, at det er vanskeligt at tage stilling i en sag, som vedrører klimapolitik i Danmark. For mig at se giver det mening, at de nordatlantiske mandater er med til at sætte en regering, fordi det er en regering, der har betydning for hele rigsfællesskabet. Så selvfølgelig skal de det. Men der er ikke tradition for, at nordatlantiske mandater tager stilling i de spørgsmål, der ikke vedrører Grønland og Færøerne. Jeg synes, også henset til den geopolitiske situation, at regeringen grundigt – grundigt – bør overveje, om man vil sætte både de nordatlantiske mandater og resten af Folketinget i den her situation. Jeg siger det, fordi jeg har læst og lyttet til hr. Sjúrður Skaales tale i løbet af dagen, hvor han netop udtrykker, at det ikke bare er sådan lige som nordatlantisk mandat at gå ned at stemme det ene eller det andet i den her sag. Tak for ordet, formand.

Tak til ordføreren fra Radikale Venstre. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Tillid er ikke noget, man får foræret, det er noget, man gør sig fortjent til. Tillid kan ikke købes for mandater, og tillid bliver ikke genskabt, fordi regeringen har overtalt nordatlantiske mandater til at blande sig i dansk indenrigspolitik.

I den forbindelse synes jeg også, at den debat, som Sjúrður Skaale rejser i dagens avis, er vigtig. Vi har håndteret det her med det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske flertal gennem en slags uskrevne regler, men det kan godt være, at vi er nødt til at tage en debat og se, om vi skal have skrevet det ned, så vi kan være mere tydelige på det.

Uanset hvad er tillid vigtigere end mandater, hvis en regering ønsker at forhandle med andre end sig selv. Tillid er den lim, der binder forhandlingerne sammen her i vores folkestyre. Tillid ligger bag den troværdighed, der gør, at vi stoler på hinanden. Når regeringen går fra den her debat, går den herfra med et flertal, der sikrer, at en minister bliver siddende, men tilliden efterlader regeringen i skraldespanden.

Jeg synes, at regeringen går herfra uden ære. Jeg synes, det er uværdigt, at regeringen tvinger alle partier uden om regeringen til at samarbejde med en klimaminister, vi ikke har tillid til. Det vidner ikke bare om en presset regerings desperate trang til at sikre et flertal bag en minister, der ikke har været sig sit ansvar bevidst i forhold til at give relevante oplysninger til Folketinget; det vidner også om en regering, der ikke rigtig tager klimaet alvorligt. Det eneste rigtige ville være at trække sin klimaminister, så det vil være min opfordring til regeringen.

Det har så vist sig gennem den debat, der har været i de seneste måneder, at toppen af regeringen godt vidste, at der var tilbageholdt informationer for Folketinget. Grønt Udvalg, et magtfuldt udvalg med regeringstoppen, med finansministeren for bordenden, har åbenbart været orienteret tidligt i forløbet. Hvorfor har de så ikke så hurtigt som muligt sendt klimaministeren direkte til Folketinget for at videregive den tilbageholdte viden?

Klimaministeren siger, at det var hans ansvar, men ansvaret bevæger sig jo opad i Folketinget, ligesom det f.eks. gør i det private erhvervsliv. Derfor vil Alternativet i samarbejde med Enhedslisten og andre partier, der gerne vil være med, indkalde finansministeren i samråd, så han kan få mulighed for at forklare, hvad de vidste i det Grønt Udvalg, og hvorfor de ikke reagerede på deres viden.

Tak, formand.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Så er det fru Anna Falkenberg fra SP.

Tak, formand. Grunden til, at jeg tager ordet her i dag, er jo, at det åbenbart har vakt stor opmærksomhed, at jeg sammen med fru Aaja Chemnitz og hr. Sjúrður Skaale har valgt at stemme imod oppositionens mistillidsforslag. Spørger I mig, burde det ikke være sådan. Jeg har siden regeringsdannelsen udtrykt min støtte til regeringen og egentlig betragtet mig som en del af regeringen. Jeg er valgt ind i Folketinget for at få indflydelse, og det gør jeg bedst ved at arbejde sammen med regeringen og dens ministre. Jeg ved, at det samme gør sig gældende for IA og fru Aaja Chemnitz, som jeg også har lovet at hilse fra her i dag.

Jeg er klar over, at der har været praksis om, at man som færøsk og grønlandsk folketingsmedlem som udgangspunkt ikke engagerer sig i det efter min mening opdigtede fænomen indenrigspolitiske anliggender. Det er ikke altid tilfældet, som den her situation i dag også bekræfter. Men der har været visse politikere, der mener, og det hørte vi også fra ordføreren lige før, at Færøerne og Grønland måske ikke skal være en del af Folketinget, hvis det påvirker det danske demokrati. De har sat spørgsmålstegn ved validiteten af de færøske og grønlandske valgte mandater, og det synes jeg ikke er rigtigt, og det er jeg meget uenig i.

Færøerne og Grønland er en del af rigsfællesskabet, og flere færinger og grønlændere bor i Danmark. Derfor er det naturligt, at der også vil opstå nogle indenrigspolitiske situationer, der påvirker færingerne. Endvidere kan jeg sætte fokus på, at visse anliggender jo er fællesanliggender, f.eks. hele justitsområdet; det har ikke noget med udenrigspolitik at gøre. Derfor mener jeg, det er yderst nødvendigt, at de færøske og grønlandske mandater i Folketinget er her, og at vi også er med til at træffe afgørelser ved de beslutninger, der bliver truffet herinde i det her hus.

Jeg forstår frustrationerne til en vis grad. Det skal jeg være den første til at indrømme. Men jeg har som folkevalgt fuldgyldigt mandat til at handle efter min egen overbevisning. Det kommer jeg altid til at gøre, og jeg vil advare stærkt imod, at man begynder at lave A- og B-medlemmer af det her høje Ting, som Folketinget er. Det står i grundloven, at der skal vælges to mandater fra Færøerne og to fra Grønland, og det synes jeg vi skal holde fast i.

Grunden til, at jeg stillede mig op her i dag, var egentlig, at jeg så kunne tage imod nogle af jeres spørgsmål, for det ved jeg at mange af jer sidder med, og jeg syntes, at det ville være rigtigt at besvare de spørgsmål, I havde. Men jeg kan så forstå, at det ikke er muligt i dag, og det er selvfølgelig ærgerligt, men sådan er det. Tak.

Tak til ordføreren fra SP. Sjúrður Skaale fra JF er næste i talerrækken.

Tak for det. Utidig indblanding i dansk indenrigspolitik var en af meldingerne fra danske partier, da tre medlemmer af det høje Ting sagde, at vi ville stemme i denne sag: at vi blander os i dansk indenrigspolitik, er utidigt. Man siger også, at regeringen har tabt det indenrigspolitiske flertal og nu baserer sig på et udenrigspolitisk flertal. Det første flertal har demokratisk legitimitet. Det andet underminerer folkestyret. Fire af husets medlemmer er illegitime elementer.

Jeg er ikke helt uenig. Før sidste valg advarede jeg ofte om det scenarie, at rød blok vandt 87 mandater plus 3, mens de andre vandt 88 plus 1. Meget få så problemet, men da det faktisk skete, mente mange, at det var snyd. Enig! Man bør ikke vinde magten i Danmark, når man ikke vinder valget i Danmark.

Hvis jeg havde været et værre menneske, så havde jeg sat min stemme på auktion og peget på den, der bød mest, men jeg holdt fast i det, mit parti sagde før valget: Vi peger på Socialdemokratiets formand. Under forhandlingerne sagde jeg dog, at jeg helst ikke ville være mandat nr. 90 under en rød regering, der ikke havde et flertal bag sig: magten til flertallet. Sådan blev det, men sådan er det ikke altid længere. Morgendagens afstemning afgøres formentlig af det udenrigspolitiske flertal. Da oppositionen ophævede clearingerne, var det for at udstille netop dette. Vi skulle ryges ud af vore hulers komfortable anonymitet og tvinges til at trykke sådan fysisk på knappen foran rullende kameraer.

Jeg forstår det godt. Tænk, at et flertal af danske politikere i det danske parlament ikke kan få deres vilje. Der er noget galt. Jeg har sagt det længe. Jeg sidder i et parlament, som ikke lovgiver for mine vælgere; de betaler heller ikke skat i Danmark, men jeg kan bestemme, at en dansk minister skal blive siddende, selv om et flertal af danske politikere vil have ham ud. Hvis de danske vælgere er sure over det, kan de ikke fyre mig. Jeg er uden for deres demokratiske rækkevidde. Denne sag er ikke unik. Da jeg pegede på Mette Frederiksen i 2022, blandede jeg mig i dansk politik hver eneste dag 4 år frem.

Der er dog principielle enkeltsager, hvor jeg ikke har stemt. Denne lille sag hører ikke til denne kategori. Det gjorde f.eks. sagen om Claus Hjort Frederiksens immunitet, Inger Støjbergs rigsretssag, store bededag, koranloven. Flertallene i disse sager var uden mig af respekt for det indenrigspolitiske flertal.

Respekten fra danske politikere for dette flertal skifter alt efter magtens logik. Blandt dem, der på valgaftenen i 2022 var utilfredse med, at Mette Frederiksen blev kongelig undersøger, var Moderaternes formand. Han sagde: Hvis du ser på Danmark, ikke riget Danmark, men Danmark, så er der ikke et rødt flertal. At hans egen minister bliver reddet af et ikkeflertal i morgen, ser han derimod ikke som et problem.

Hvorfor den dobbeltstandard? Det er jo åbenlyst. Ingen regering har nogen sinde og ingen regering vil nogen sinde frasige sig afgørende støtte fra nordatlantiske mandater. Politik handler om at vinde magten og bevare den med alle lovlige midler. Blandt dem er nordatlanterne.

Det, jeg gør i denne sag, og det, jeg har gjort siden valget, er en konsekvens af det, mit parti lovede før sidste valg, og det vil gentage sig i forskellige varianter, lige indtil udenrigspolitikerne ikke længere er en del af regnestykket, der fører til de magiske 90. Måske bør det være målet. Morgendagens afstemning er jo et symptom på en systemfejl. Måske bør der i fremtidens rigsfællesskab ikke vælges mandater fra Færøerne. Tak.

Tak for det, tak til ordføreren fra JF. Den næste i talerrækken er fru Theresa Scavenius, uden for grupperne.

For mig handler den her sag om en informationsasymmetri mellem regeringen og Folketinget. Den er individuel, vi har som enkeltpersoner meget få ressourcer, men den er også strukturel og institutionel. Folketinget har ikke sin egen administration, og det vil sige, at vi må basere os på regeringens administration. Derfor har vi en ministeransvarlighedslov, der skal sikre, at al information er tilgængelig, når der skal træffes beslutninger. Det er den eneste måde, vi kan have et velfungerende demokrati på.

Problemet er bare, at den her vidensasymmetri ikke kun er strukturel, den er også politisk og bevidst på grund af den lukkede offentlighedslov, på grund af forligskredskulturen og på grund af den udprægede brug af bemyndigelseslovgivningen. Så hvis vi skal opretholde et velfungerende Folketing og en lovgivende forsamling, er det vigtigt, at vi som folketingsmedlemmer nidkært kæmper for at træffe de rigtige beslutninger, når vi træffer beslutninger. Og derfor er det rigtig positivt, at hele oppositionen er samlet i at trække en streg i sandet og kritisere en minister, når der bliver tilbageholdt information eller vi ikke har fået de nødvendige oplysninger til et forligskredsmøde.

Problemet er bare, at det er et generelt problem, og vi kan heller ikke få dokumentation for den forklaring, som ministeren kommer med på grund af den lukkede forligskredskultur. Vi har ikke fået dokumentation for de argumenter, han har. Men det er jo en praksis, der er generel i alle forligskredsmøder og i Folketinget generelt. Der er masser af konkrete eksempler, det er bl.a. klima- og miljøberegninger i forhold til affaldsloven, det er de økonomiske risici i forhold til havvindsprojekterne osv., og i det hele taget er klimapolitik jo blevet en kreativ øvelse i kreativ bogføring. Det er ikke kun klimaområdet, det gælder rigtig mange steder.

Den her sag og også debatten i dag har jo båret meget præg af, at det har handlet om, at forligskredsen ikke har fået nok information, og jeg forstår virkelig godt kritikken af den del. Men problemet med forligskredsen er underlagt en vidensasymmetri, og det er derfor, I skal komme ud af den. Det andet spørgsmål er så, hvad så i forhold til Folketinget? Og der er argumentet, at det skulle være i forhold til den klimapolitiske redegørelse. Og ja, hvis vi havde en klimapolitisk redegørelse på 500 sider, skulle Energinets forsinkelse selvfølgelig også have været med. Problemet er bare, at den redegørelse er kun på 5 sider; der er en opremsning af de politiske aftaler, alle partierne er med i. Så man kan jo ikke forvente, at de detaljer er med der.

Men grundlæggende vil jeg sige, at det er rigtig godt, at der bliver taget hånd om det her, og at man forsøger at fokusere på det, og vi skal bruge det som en løftestang til at fokusere på de strukturelle problemer.

Tak til fru Theresa Scavenius. Så er vi kommet til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for de mange indlæg i debatten. Jeg tager som sagt jeres berettigede kritik til mig, og jeg vil huske den i mit videre arbejde. Jeg har som nævnt indskærpet over for mit ministerium, at der på alle områder skal være fokus på informationsdeling med både de relevante aftale- og forligskredse og Folketinget. Ministeriet har internt indskærpet behovet for fyldestgørende rettidig orientering, og ministeriet er gået i gang med at se på, hvordan vi i fremtiden kan justere arbejdsgange og procedurer, så man minimerer risikoen for manglende orientering af Folketinget om væsentlige udviklinger i f.eks. elnettet. Så lad mig bare afslutningsvis igen understrege, at et godt og konstruktivt samarbejde med ordføreren og Folketinget er en hovedprioritet både for mig som minister og for ministeriet. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Så passer tiden til, at åbner vi for korte bemærkninger: en pr. ordfører, kort og præcist, hvis der er behov for det.

Det er der. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Vi sad i et samråd i 3 timer om, og nu har vi siddet her i 2 timer og 10 minutter, og ministeren går stadig væk op og siger: Det var ikke mit ansvar, og så jeg har indskærpet over for alle dem under mig, at jeg skal huske at fortælle tingene til Folketinget. Ministeren har tydeligvis endnu ikke forstået, hvad det her går ud på. Ordet mistillid glider fuldstændig hen over både ministeren og også Moderaterne.

Men hvis ikke man har tillid til en minister, der efter 5 år, næsten 6 stive timer med spørgsmål stadig væk ikke har forstået, at det ikke er hverken ministeriet eller nogen under ministeren, der ikke har gjort sit arbejde – det er ministeren; ministeren har vidst det i månedsvis og ikke informeret Folketinget – hvordan er det så, vi kan samarbejde? Altså, i Nordjylland ville man ikke kunne lave et samarbejde med ham. Du ville ikke kunne sælge en hest i Nordjylland, minister, det ville du ikke kunne. Hvordan tror ministeren at man kan lave en aftale med dem, der har mistillid til en, når man tydeligvis ikke forstår, hvad det hele går ud på?

Ministeren.

Mit fokus er på at lave grønne resultater sammen med de folketingspartier, som vil være med til det, og som er en del af de aftalekredse, der er. Det, der ligger først for, er, at vi skal have styrket forbrugerbeskyttelsen i detailmarkedet og vi skal videre med havvind. Vi skal også som efterspurgt, når vi er igennem det, hen og kigge på, hvordan perspektivet for landvind er. Vi har store opgaver på gasområdet, og så har vi i øvrigt en stor international opgave foran os i forbindelse med formandskabet. I alle de sammenhænge vil jeg søge samarbejde med Folketingets partier og gøre mit yderste for, at det bliver velfungerende.

(Kim Edberg Andersen rejser sig for at få en kort bemærkning). Jeg sagde, at der var ét spørgsmål, og det må ordføreren for Danmarksdemokraterne respektere, hvis vi skal nå de andre. Så er det fru Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

Det er et meget konkret spørgsmål, og jeg vil gerne spørge på vegne af i hvert fald Konservative, Radikale Venstre, SF, Alternativet og Enhedslisten: Vil ministeren på baggrund af den her sag og med den viden, vi nu har om forsinkelsen på udrulningen af grøn strøm, indkalde til forhandlinger, så vi sammen kan snakke om, hvordan vi accelererer udrulningen af grøn strøm, herunder hvordan vi kommer i mål med firdoblingen af VE på land?

Ministeren.

Ja, og det sagde jeg faktisk også i en tidligere debat i Folketinget. Planen er, at vi skal hen og gøre status på firdoblingen. Der kommer en opdateret klimafremskrivning i næste uge. Så er der opdaterede tal, og så har vi alle sammen et opdateret grundlag at tage den debat på. Det er også sådan, at vi skal have en rækkefølge i de ting, vi gør, og det, der ligger først for, er, at vi skal i gang med at forhandle om forbrugerudspillet. Der har jeg inviteret alle Folketingets partier, så vi kan styrke beskyttelsen af de danske elkunder på elmarkedet. Så skal vi kigge på havvind, og der er det snedige med den forhandling om havvind, at den også kan få en afledt effekt for landvind. Det mener jeg må være den rigtige rækkefølge at gøre det i. Så jeg kan betrygge ordføreren og sige, at ja, der vil blive indkaldt til den dialog, men vi skal have havvind på plads. Det haster særdeles meget.

Tak for det. Hr. Kim Valentin, SF. Undskyld, Carl Valentin.

Kim Valentin er vist fra Venstre, men det er okay. Jeg får også nogle gange nogle mails, jeg ikke skulle have. Det er sådan, det er.

Det, jeg skulle snakke om, er mere alvorligt, for da jeg spurgte hr. Christian Friis Bach fra Venstre, om hans vurdering var, at ministeren havde fortiet nogle oplysninger, som havde væsentlig betydning for Folketingets behandling af en sag, svarede han noget, der mindede ret meget om et ja. Problemet ved det er jo, at det er et brud på ministeransvarlighedsloven. Er det egentlig også ministerens vurdering, at man har fortiet nogle oplysninger, som havde væsentlig betydning for Folketingets behandling af en sag herinde i salen?

Ministeren.

Jeg har beklaget, at den information ikke tilgik forligskredsen, og det er jo, fordi jeg synes, det var en relevant information, der skulle have været tilgået forligskredsen.

Så svaret på det spørgsmål er jo: Ja, det burde være tilgået. Det har jeg beklaget og så er det op til Folketinget at afgøre, hvad konsekvensen af det er. Der kan jeg så i morgen notere mig konsekvensen, når der har været en afstemning i Folketinget.

Fru Samira Nawa fra Radikale Venstre.

Tak. Ordføreren for Moderaterne nævnte, at han i lighed med resten af forligskredsen og Folketinget ikke havde fået de her informationer, men han nævnte specifikt nogle måneder. Så jeg vil egentlig bare spørge ministeren, om der f.eks. er nogle regeringsordførere, der har fået den information, som vi andre først fik, efter at Zetland havde skrevet en artikel.

Ministeren.

Nej, ikke af mig og ministeriet.

Tiden er fremskredet. Tak til ministeren. Fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti vil afrunde.

Tak. Vi har i løbet af dagen fået en undskyldning i den konkrete sag og fået at vide, hvordan man vil følge op på at mitigere i forhold til udbygningen af elnettet fremover.

Der har fra ministerens side været en betoning af vigtigheden af den grønne omstilling, og ministeren har udtrykt, at man imødeser kommende forhandlinger og samarbejder om den grønne omstilling. Ministeren har også udtrykt ønske om opbakning til det store arbejde, der ligger foran os med EU-formandskabet. Og han har udtrykt, at han vil gøre sit til, at vi får et godt samarbejde fremover.

Han har dog gjort disse ting uden at fremlægge en plan for, hvordan det er, man vil genoprette den grundlæggende tillid i samarbejdet, og stadig uden at vi har fået viden om, hvordan det egentlig står til med udbygningen af elnettet efter de mitigerende handlinger.

Oppositionen har prøvet at beskrive, hvori mistilliden ligger, og vi er også kommet ind på, hvad vi mener et godt samarbejde er. Leila Stockmarr udtrykte, at samarbejde er at invitere, inddrage og have en dialog, så vi sammen kan løse de udfordringer og opgaver, der er. Det er ikke kun et spørgsmål om at informere.

Vi har kunnet konstatere, at regeringspartierne mener, at det er okay, at en minister overtræder ministeransvarlighedsloven, hvis blot ministeren undskylder, og at det må flertallet af partier blot acceptere, og at man må pakke sin mistillid væk og komme videre.

Vi har endda haft en ordfører fra et regeringsparti, som ovenikøbet ikke har været med til forhandlinger om fremskyndelsesområder omkring udbygningen af elnettet, der mener, at vi alle har vidst, at der var problemer, for det kunne man bare læse i pressen. Den tilgang fra regeringens ordførere og fra ministeren styrker ikke tilliden til samarbejdet på det her område.

Så jeg vil slutte af med at gentage opfordringen fra Radikales Samira Nawa i forhold til afstemningen i morgen til, at regeringen genovervejer, hvem det er, de indkalder. Og det vil jeg særlig gentage opfordringen om, efter at vi har fået de to indlæg fra de færøske mandater, hvoraf den ene så fint redegjorde for, at han ikke er valgt af de danske vælgere, at han kan afgøre dansk politik, og han ikke kan blive fyret af danskerne.

Med de ord imødeser jeg afstemningen i morgen.

Tak til forespørgselsstillernes ordfører, som jeg tror det må hedde på langt dansk, fru Dina Raabjerg fra Det Konservative Folkeparti.

Da der ikke er mere tid, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 24. april 2025.