Jeg synes, at vi har været vidne til mange ting igennem de senere år. Vi har både prøvet at lave politiske aftaler, hvor nogle af aftalepartierne er gået uden for døren, og så har man kun været kritisk over for den aftale, man selv har indgået. Det tror jeg faktisk ikke at vi har oplevet med Alternativet, så nu taler jeg bare sådan generelt. Det har da medført noget refleksion hos os i regeringen. Vi bestræber os på ofte at lave brede aftaler, og så er der partier, der er med for i virkeligheden bare at kunne kritisere indholdet af aftalen eller de andre politiske partier. Det synes jeg i sig selv er en lidt besynderlig ting. Men jeg tror ikke, at Alternativet har gjort det, vil jeg gerne understrege. Jeg synes kun, at vi har et godt samarbejde med Alternativet, så jeg har ikke noget at udsætte på det.
Jeg er ikke helt sikker på, hvor de her forhandlinger om den nye ungdomsuddannelse lander, men jeg har dog forståelsen af, at ud over regeringen er der fortsat flere partier med i forhandlingerne. Og så er det jo en bred aftale. Hvis en politisk aftale indeholder 3, 4, 5 eller 6 partier i Folketinget, er det da en bred politisk aftale. Jeg synes ikke, at en bred aftale defineres af, om alle 12 partier er med. Det efterstræber vi jo engang imellem, altså at have fuld enighed i Folketinget. Men ofte vil der jo være partier, der af forskellige årsager ikke er med. Det var egentlig bare for at sige, at jeg ikke helt anerkender den der præmis om, hvornår noget er bredt, og hvornår noget ikke er bredt. Regeringen tilrettelægger jo sine forhandlingsforløb, som vi synes at vi gerne vil gøre det, og jeg ved, at Folketingets partier gør det samme. Men vi skal selvfølgelig bestræbe os på at behandle alle ordentligt; det er klart.