Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 3. behandling af lovforslag nr. L 149:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 26.02.2025. 1. behandling 22.04.2025. Betænkning 14.05.2025. Omtrykt. 2. behandling 20.05.2025. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag, men der er flere, der ønsker at udtale sig.

Først er det hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet, formand. Ligesom en fodboldkamp aldrig er slut før sidste fløjt, skal man jo heller ikke konkludere på en debat her i Folketinget, før der er trykket på knapperne. Alligevel tror jeg godt, at jeg tør gætte på, at et flertal her i salen lige om lidt stemmer for at hæve pensionsalderen til 70 år. Nogle gør det næsten med glæde, eller i hvert fald har det lydt, at man mere skulle stemme om det i stilhed i stedet for at tage debatten. For andre har det været lidt svært at forstå, hvorfor de stemmer for i dag.

Fra Socialdemokratiet har det lydt, at der kommer en god løsning i morgen, hvor man vil kigge på urimelighederne i pensionssystemet for dem, der er mest nedslidte. I morgen er så ikke helt i morgen. Det er inden 2030, altså inden for de næste 5 år. Så har det lydt, at man vil stemme for på grund af velfærdsforliget – et forlig, som vel nærmest er blevet brudt uafbrudt, siden det blev indgået i 2006, et forlig, som 3F's formand i går i Information kaldte løftebruddet over løftebrud.

I forliget står der tre afgørende forudsætninger: Pengene fra den højere pensionsalder skulle investeres i velfærden, deraf navnet velfærdsforliget; efterlønsperioden var på 5 år; og man ville lave en fond til at forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning. Det er så blevet til tre løftebrud på de tre forudsætninger siden. Velfærden er siden 2006 underfinansieret med mere end 50 mia. kr., mens man har brugt mere end 84 mia. kr. på skattelettelser. Efterlønnen blev afskaffet af VK-regeringen i 2011, hvormed muligheden for at gå fra før tid for dem, der var mest nedslidt, forsvandt. Og fonden til at forebygge fysisk og psykisk nedslidning blev helt afskaffet i 2017. Det er tre løftebrud, og så mener jeg, at så må forliget jo være brudt. Alligevel hører man stadig væk folk sige, at de vil stemme for af respekt for velfærdsforliget. Det lyder som et noget usundt arbejdsfællesskab. Forliget bliver brudt gang på gang, man bliver snydt gang på gang, men alligevel holder man krampagtigt fast.

Men det her handler jo ikke kun om forligsteknik og christiansborgpalaver. Det vil have stor betydning for mange menneskers arbejdsliv. 86 pct. svarer allerede i dag, at de er bekymret for, om deres helbred kan holde helt til pensionsalderen. Allerede i dag stopper to ud af tre med at arbejde, før de når pensionsalderen, og mange på grund af nedslidning enten psykisk eller fysisk. Pensionsalderen skaber en ulighed i vores samfund. Tag min kammerat Kim. Vi gik på efterskole sammen. Da vi stoppede på efterskole, gik jeg 3 år i gymnasiet og så 6 år på universitetet. Han gik ud og arbejdede i Føtex, og mens mit arbejdsliv primært har budt på excelark og hæve-sænke-borde, har han båret på kasser, løftet ting på plads, fyldt op og er blevet mødt af nogle lidt for sure kunder, som ikke har kunnet finde de rigtige varer på hylderne. Han har et hårdere arbejdsliv og også et meget længere arbejdsliv. Alligevel er vores pensionsalder den samme, og det er jo ikke rimeligt.

Når vi hæver pensionsalderen i dag, forstærker det den ulighed, for det betyder et længere arbejdsliv, men ikke for alle. Når pensionsalderen stiger, rammer det jo ikke dem, som selv har råd til at trække sig og gå på pension. De kan være helt ligeglade, de bestemmer selv. En tredjedel af danskerne pensionerer sig selv, når det passer dem, uafhængigt af pensionsalderen. Det forstår jeg godt, man vil have gode år også på pension. Men den luksus har man ikke, hvis man ikke selv har haft et godt lønnet job. Så er man afhængig af det, vi beslutter herinde.

For den tredjedel af danskerne, som arbejder til pensionsalderen, er afstemningen i dag et klokkeklart tab af frihed – friheden til at være sammen med børnebørn eller få mere tid i haven eller dyrke sine interesser. Den frihed forsvinder i livets efterår. Det er ulige, det rammer skævt i vores samfund, og i SF er vi dybt imod, at man i dag hæver pensionsalderen uden at have sikret ordentlige ordninger for dem, som har de hårdeste liv. Rækkefølgen er simpelt hen forkert. Tak for ordet.

Tak for det. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning. Hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Tak. Og tak til ordføreren. Jeg undrer mig over, at ordføreren siger, at der mangler 50 mia. kr. i velfærdssystemet, men jeg vil nu alligevel gerne stille et spørgsmål til det, for tænk nu, hvis det var rigtigt. Hvor skulle de penge så komme fra? Hvis man følger SF's tankegang, skulle de være opkrævet i skat, altså 50 mia. kr. ekstra i skat fra danskerne. Hvordan skulle det ske? Kan jeg få et svar på det?

Ordføreren.

Det kan du helt klart. Det var jo den forudsætning, der lå i velfærdsforliget, altså at pengene, der kom fra, at man skulle arbejde længere, skulle bruges på velfærden. Men det, vi kan se, er, at der, siden man indgik velfærdsforliget, mangler 50 mia. kr. i velfærden. Samtidig er der givet 84 mia. kr. i skattelettelser.

Det er jo den skævhed, jeg bare siger om, at den har man ikke været ærlig omkring, da man indgik velfærdsforliget. Der sagde man til danskerne: I skal arbejde længere, så vi kan investere i velfærden og fremtidssikre velfærden. Det har man ikke gjort. I stedet har man brugt pengene på skattelettelser.

Ordføreren.

Det er bare for at være hundrede procent sikker: Så SF siger, at de 50 mia. kr. i stedet for skulle være opkrævet i skat?

Ordføreren.

De skulle ikke være gået til skattelettelser. Det er jo det, vi siger. Det er jo det, vi har været imod hele vejen igennem. Det er, at man har brugt pengene fra, at folk arbejder længere, til at give flere skattelettelser.

Så måske ligger der i spørgsmålet, om vi kan ændre det i morgen, altså sådan at vi får hentet det efterslæb, der er i velfærden på 50 mia. kr. Det kan man ikke fra den ene dag til den anden. Det kommer til at tage tid. Men det, der har været uærligt her, er, at man har kaldt det et velfærdsforlig. Man har bedt danskerne arbejde længere for at investere i velfærden, og så har man brugt det på skattelettelser.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det her er en meget, meget vigtig debat, og jeg forstår sådan set godt, at ordføreren er meget, meget bekymret for alle de mennesker, der går på arbejde, bliver slidt ned af det og ikke har en ordentlig mulighed for at trække sig tilbage. Det er vi også i Socialdemokratiet.

Der er to grunde til, at vi i dag holder fast i det, vi har sagt. Den ene grund er, at vi ikke løber fra vores aftaler, før vi har et andet system, der er mere retfærdigt, samtidig med at det er økonomisk ansvarligt. Den anden grund er, at vi vil sikre os at lave en model, der er så præcis, at den faktisk gør en forskel for de 3F'ere, som ikke kan holde et helt arbejdsliv.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren om SF's position på det her, for SF har været imod velfærdsforliget fra starten af. Det er fair nok, men man har jo været med til at bruge alle de penge, som den stigende pensionsalder har skabt. Hvorfor har SF ikke i deres modstand mod velfærdsforliget haft et princip om, at man ikke ville bruge alle de penge, som det velfærdsforlig har skabt, i de politiske forhandlinger?

Ordføreren.

Det er ikke rigtigt. SF har jo ikke været med til alle de skattelettelser for 84 mia. kr., der er givet siden. Det har SF jo ikke stemt for; vi har stemt imod langt de fleste af dem. Det er så rigtigt, at vi har prøvet at holde forligspartierne på det spor, man lagde ud i velfærdsforliget, nemlig at pengene skulle investeres i velfærden, og derfor er vi kommet med forslag til, hvordan man investerer pengene i velfærden. Så det er simpelt hen ikke rigtigt, at SF skulle have været for, at man gav skattelettelser for 84 mia. kr.

Det, jeg prøvede sige i min tale, var, at det argument, der kommer fra Socialdemokratiet om, at man har lavet et velfærdsforlig, og at man nu vil leve op til det, synes jeg er noget hullet. Når grundforudsætningerne for forliget er brudt utallige gange og man bliver ved med at sige, at man af respekt for forliget vil stemme for det, så forstår jeg simpelt hen ikke, at man ikke er gået tilbage i forligskredsen og har sagt, at forliget er blevet brudt, det er blevet brudt flere gange. Vi har ikke været med til at dele størstedelen af de skattelettelser på 84 mia. kr. ud, så der må vi melde hus forbi.

Hr. Frederik Vad.

Det, ordføreren siger, er forkert. Der er blevet brugt milliarder og milliarder af kroner på velfærd. Jeg synes ikke, at det er nok, vi synes ikke, at det er nok, men det er forkert, når ordføreren siger, at det hele bare er blevet brugt på skattelettelser. SF var jo med, da vi havde den tidligere socialdemokratiske regering. Da kom SF med minimumsnormeringer, med en dyr miljøpolitik, med gratis psykologhjælp til unge og alt muligt, som kom ind, og som vi endte med at bruge penge på, og mange af de penge er jo blevet genereret, fordi vi har haft velfærdsforliget. Derfor hænger det jo ikke sammen, når SF på den ene side siger, at de har været imod alt, hvad der er sket siden 2006 på det her område, men på den anden side har brugt alle de penge, der er blevet genereret.

Ordføreren.

Det, jeg svarer, er jo, at vi ikke har brugt alle de penge, der er blevet genereret. Men det er rigtigt, at da vi sad sammen og forhandlede finanslov med den socialdemokratiske regering tidligere, har vi finansieret nogle forslag. Vi finansierede f.eks. Arnepensionen, og noget af den finansiering, vi pegede på, var, at man skulle sætte en skat på ejendomsspekulanter. Det har den her regering så valgt ikke at gøre alligevel, men vi kom jo med finansieringsforslag, og det er jo SF's politik, at vi fremlægger finansieringsforslag.

Jeg synes simpelt hen ikke, at det er en rigtig kritik af SF, at vi bare bruger og bruger penge, for vi kommer jo med en masse forslag. Derfor siger vi også meget ærligt, at mange af de skattelettelser, der er gået til de rigeste, vil vi gerne rulle tilbage.

Fru Ida Auken, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg skal bare lige forstå, om SF ønsker at hæve skatten med 84 mia. kr.

Ordføreren.

Nej, og det tror jeg heller ikke der et behov for i dansk økonomi, som det ser ud lige nu. Vi ved det jo ikke. Finansministeren har ikke villet sige, hvad råderummet er, ud over at der kommer en meget stor opjustering lige om lidt. Men som partier kan vi jo ikke præsentere en sammenhængende økonomisk plan, før vi får at vide, hvad udgangspunktet er. Vi siger, at nogle af de skattelettelser, som er gået primært til den rigeste tredjedel, vil vi gerne rulle tilbage på. Vi vil gerne finde nogle skattestigninger, som rammer dem, som også har fået skattelettelser af den her regering. Det synes vi kun er fair, hvis der er en regning til forsvar og til velfærd i vores samfund.

Spørgeren.

Så falder SF's argumentation jo fuldstændig til jorden. Så har man selv brudt aftalen. Så den er faldet fuldstændig fra hinanden, medmindre man faktisk vil hæve skatten med 84 mia. kr. Ellers er man jo bare på lige fod med os andre. Så er det bare et tal eller et andet tal, og så har man samme opgave med at skaffe penge til det, vi gerne vil lave i de her år. Og der har SF ikke noget svar. I vil bare bruge penge.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke SF, der er en del af velfærdsforliget. Det er jo Socialdemokratiet. Og det er Socialdemokratiet, der siger, at af respekt for forliget stemmer man nu for at hæve pensionsalderen, fordi pengene skal bruges på velfærd. Det, jeg siger, er, at den automatik bare ikke har holdt. I har jo brugt pengene i høj grad også på skattelettelser. SF har foreslået ret mange skattestigninger. Jeg tror, man de sidste par dage har kunnet læse i pressen, at nogle har sagt: Det bliver voldsomt, hvis man skal hæve skatten så meget. Og vi siger, at det skal man jo ikke fra den ene dag til den anden, men vi skal hen på et andet spor, hvor vi bruger pengene i det danske samfund på at styrke vores fælles velfærdssamfund i stedet for at give skæve skattelettelser.

Hr. Lasse Haugaard Pedersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg stiller mig lidt uforstående over for, at ordføreren prøver at sige, at SF ikke har været med til de her store skattelettelser. Så vidt jeg husker, var den største enkeltstående skattereform siden velfærdsforliget i 2012. Derfor vil jeg bare gerne lige høre fra ordføreren, hvilket parti der havde skatteministerposten i 2012.

Ordføreren.

Det mener jeg var SF. Der blev lavet en del ting i den regeringsperiode, som ikke var den rigtige økonomiske politik. Det blev bl.a. besluttet, at man skulle videreføre den borgerlige økonomiske politik i bredest mulige forstand. Det mener jeg var en fejl. Jeg mener også, det har gjort, at vi har stået med et efterslæb i velfærden.

De skattelettelser, som den her regering har gennemført, har vi jo ikke stemt for, fordi vi mener, at de er skæve, og at de bare øger uligheden i samfundet, samtidig med at vi ikke prioriterer velfærden.

Spørgeren.

Jeg har ikke yderligere spørgsmål.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Tak. I går havde vi sådan en lille Venstre-SF-battle om SF's sikkerhedsskat, som man kalder det. SF var lidt knotne over, at der var blevet regnet på, hvad sådan en sikkerhedsskat ville koste den almindelige dansker.

Kan hr. Sigurd Agersnap svare mig på dette: Hvis en skat skal ramme alle, altså pædagoger, sygeplejersker osv., hvilket SF jo har været ude at udtale at man ikke kan udelukke at den vil komme til, er der så et andet sted at tage fat på bundskatten? Hvad er det for andre skatter, der rammer alle?

Hvis nu de tal, som er kommet frem fra Finansministeriets side, er forkerte, kan SF så ikke oplyse, hvad de rigtige tal så er? Hvad skal sikkerhedsskatten være på? Hvad er det, SF mener at danskerne skal betale ekstra?

Ordføreren.

Jeg kan forstå, i hvert fald når jeg læser i pressen nu, at det skulle være Venstre, der har stillet det spørgsmål, og det spørgsmål, man har stillet til finansministeren, er, om man antager, at SF vil hæve bundskatten med 1 pct. Det har vi aldrig sagt.

Vi har sagt, at man skal lave en progressiv sikkerhedsskat, som rammer dem, der har fået den største skattelettelse de sidste 10 år, og det vil sige, at den skal være højest i toppen. Hvis en skat skal ramme alle, kan det godt være, at der er en lille del, der skal ligge på bundskatten, men aldrig i nærheden af 1 pct. Det er blevet sagt meget tydeligt.

Så det der spørgsmål svarer jo til, at vi bare antager et eller andet om hinandens politik, og bagefter bruger man så svaret til at skræmme danskerne. Det har simpelt hen ikke noget på sig.

Spørgeren.

Ordføreren siger »aldrig i nærheden af 1 pct«. Nu er det jo svært at forestille sig en procentsats, der er lavere end 1. Så vi er altså nede i promille. Kan SF så ikke fortælle, hvor mange promille den her sikkerhed skat så skal være på – 5 promille, 7 promille?

Ordføreren.

Det bliver en lidt speciel debat, fordi vi jo ikke kan få at vide af finansministeren, hvad råderummet er. Det er jo nøgletallet for at have en økonomisk diskussion.

Det er en uge siden, at finansministeren sagde: Modellen rammer så skævt, at den må sendes på værksted. Så kan vi jo ikke som et andet parti stå og fremlægge en meget, meget konkret politisk og økonomisk plan. Når vi ikke kender regningen og vi ikke ved, hvor mange penge der er i kassen, så ved vi jo ikke, hvad gabet er, og hvad der skal finansieres. Det må simpelt hen ligge på regeringens bord først at få styr på, hvor mange penge der er, før man indkalder til forhandlinger.

Vi har modsat regeringen peget på, at hvis der er en stor regning til forsvaret, mener vi, at man bør kigge på en skat. Regeringen har ikke præsenteret noget.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ordføreren for, synes jeg, en rigtig, rigtig god tale. Det var jo en tale, som henvender sig direkte til sådan en som mig, før jeg blev valgt herind, dvs. tillidsrepræsentanter og folk, der går rundt og passer deres arbejde og synes, at det her med pensionsalder er rigtig, rigtig vigtigt. Men når ordføreren nævner de her høje milliardbeløb, pynter man sig jo med lånte fjer, fordi man ikke er parat til at svare på, om SF's position er, at de vil sætte skatten op. Ellers er der ikke noget sted at finde de penge andet end i danskernes pengepung i en tid, hvor inflationen i øvrigt er ret høj.

Jeg ved godt, at der bliver sagt, at det kan være, at der på et eller andet tidspunkt kommer noget med noget råderum, men der kommer så også nogle relativt store regninger, der skal betales. Det har jeg i hvert fald hørt ordførerens partiformand sige en del gange at SF er klar til at gå med på.

Så kunne ordføreren ikke bare fortælle mig, om man rent faktisk har politik for, hvordan man så vil finde de her mange penge, man synes mangler i velfærdssamfundet, og hvad den politik er.

Ordføreren.

Positionen er, at man skal hæve skatten. Og man skal gøre det i toppen, hvor folk har fået de største skattelettelser og har de højeste lønninger. To tredjedele af de skattelettelser, der er blevet givet siden 2006, er gået til de rigeste 30 pct. af danskerne. Det mener vi skaber et ulige samfund. Så skatten skal hæves i toppen, og det er jo også at tilbagerulle nogle af de skæve skattelettelser, som den her regering har lavet. Det har vi været meget ærlige om. Det, vi nok ikke kan svare på, er med præcis hvor meget, og det er jo, fordi vi ikke kan få udgangspunktet at vide.

Så det er jo klart: Når vi har et udgangspunkt, skal vi sørge for, at pengene passer, men når vi ikke har et udgangspunkt, vi kan stole på, fra Finansministeriet, så er der jo ikke nogen herinde, der kan sige, hvor meget der mangler.

Spørgeren.

SF nævner jo et tal – et meget højt tal: 84 mia. kr. Derfor vil jeg bare spørge meget direkte: Skal skatten hæves med 84 mia. kr., hvis det står til SF?

Ordføreren.

84 mia. kr. er det, velfærdsforliget er blevet brudt med, fordi man har brugt pengene på skattelettelser i stedet for på velfærd, så det tal skal jo holdes oppe imod de 50 mia. kr., der mangler i velfærdssamfundet. Præcis hvor meget vil jeg meget gerne komme med en plan for, når vi kender Finansministeriets tal.

Hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes, at det sejler lidt her. SF beklager sig over, at der er givet skattelettelser for 84 mia. kr., men SF vil ikke hæve skatten for 84 mia. kr. Man må jo ligesom vælge et standpunkt. Ønsker SF, at der skal opkræves 84 mia. kr. ekstra eller ej? Man kan jo ikke både brokke sig over det og så ikke ville lave det om.

Ordføreren.

Det, vi brokker os over, er jo, at man i velfærdsforliget lovede danskerne, at pengene skulle bruges på velfærd og ikke på skattelettelser, og pengene er blevet brugt på skattelettelser i stedet. Vi mener, at en del af det skal rulles tilbage og bruges på velfærd i stedet for at lave skattestigninger. Præcis hvor meget må afhænge af, hvordan dansk økonomi står, og det ved hverken hr. Rasmus Jarlov eller jeg lige nu.

Spørgeren.

Så det er altså ikke forkert? Jeg må indrømme, at jeg er meget forvirret. Er det forkert, eller er det ikke forkert, at der er blevet givet skattelettelser for 84 mia. kr.? Hr. Sigurd Agersnap har nu brugt tallet igen og igen, men vi må forstå, at SF ikke ville lave det om, hvis SF havde magten. Så er det forkert, at der er givet skattelettelser for 84 mia. kr., eller er det ikke forkert? Og hvis SF har en eller anden mellemposition, hvor meget skulle skatterne så hæves, hvis det stod til SF?

Ordføreren.

Det mener vi er forkert, og det er jo også forkert, fordi man har lovet danskerne noget andet. Kan man så rulle det hele tilbage? Nej, og der er nok også nogle af skattelettelserne, der har sat sig ude i det danske samfund, og som er udgangspunkt får folks privatøkonomi. Men vi mener, at den del af skattelettelserne, som er gået til især den rigeste tredjedel, bør man kigge på og rulle tilbage.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Jeg giver nu ordet til fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten.

Det her er ret syret. Det er lidt som at være med i et gammelt afsnit af et realityprogram, hvor man tror, at der er nogle, man egentlig var på hold med. Vi skal kæmpe for værdig pensionsalder, vi skal kæmpe for retfærdighed og tryghed, særlig for arbejderklassen, som har brug for fælles løsninger. Og så er det dér, hvor man lige pludselig ser, at de er inde i et rum og skal stå over for det der valg og så tager den der check, de kan få, når de fylder 60 år, mens man beder resten af befolkningen om, at de skal holde ud, til de er 70 år.

Det her er bare ikke underholdning eller reality. Det er Folketinget. Og jeg kan virkelig godt forstå, at det her er med til at skabe politikerlede. Lige nu skal vi til at stemme om at hæve pensionsalderen til 70 år, og jeg vil gerne appellere til, at vi ikke gør det; at det ikke bliver vedtaget. Hvis det bliver vedtaget, vil det blive en historisk dag, men ikke på sådan en måde, hvor det er, at man skaber fremskridt, men fordi man tager et skridt væk fra retfærdighed, væk fra solidaritet og væk fra dem, som bærer vores samfund på deres skuldre.

Vi står her i Folketingssalen og stemmer, og knapperne kommer til at lyse grønt for mange, der kommer til at stemme. Og der vil jeg bare sige helt klart og tydeligt: Dem, der trykker ja i dag, dem, som stemmer for, kommer til at stå til ansvar for det valg – ikke over for os her, ikke over for statistikker, men over for mennesker. Det er mennesker som rengøringsassistenten Dorte, mennesker som pædagogen Sara og mennesker som Thomas Jensen, tagdækkeren fra Aalborg. Jeg kan godt forstå, at man snakker og alt muligt for at prøve at lade være med at tage alvorligt, hvad det er, der er ved at ske her. Men det her har konsekvenser for rigtige mennesker. Som tagdækkeren Thomas Jensen sagde til DR i dag, kan han ikke holde til det længere. Han har fået et nyt knæ, en ny skulder og været igennem en rygoperation. Han er 47 år og ser frem til 23 år mere på arbejdsmarkedet. Og for hvad? For at ende med at blive slidt ned uden sikkerhed og uden tryghed.

Vi sagde det ved førstebehandlingen, vi sagde det ved andenbehandlingen, og vi siger det igen i dag: En pensionsalder på 70 år er ikke bare uretfærdigt; det er virkelighedsfjernt. For den tager ikke højde for de mennesker, der arbejder psykisk eller fysisk hårdt gennem hele livet. Den rammer dem, som møder tidligt, eller som kommer sent hjem. Den rammer dem, der løfter, vasker, plejer, bygger, pakker, bærer og kører. Den rammer dem, som ikke kan tage arbejdet med hjem fleksibelt på en computer, eller som ikke bare har mulighed for at kunne trække sig tilbage før tid. Det er derfor, vi også har stillet forslag om at ændre på det. For det her rammer ikke kun folkepensionsalderen. Det rammer også seniorpensionen. Det rammer tidlig pension. Det rammer, hvornår folk kan få udbetalt de pensionsopsparinger, som de har lavet igennem deres arbejde. Det rammer dem, der har været på arbejdsmarkedet, siden de var 6 år eller 17 år. Men de ændringsforslag faldt, fordi et flertal herinde afviste dem, og jeg mener ikke, at man kan stemme den her lov igennem uden de ændringsforslag. For ellers vil Dorte blive tvunget til at blive et år længere, Sara bliver tvunget til at skulle bide tænderne sammen et år mere, og Thomas har uvished om, om der skal ske et sporskifte, fordi hans krop allerede er blevet brugt op. Men vi har jo brug for folk, der laver det, som Thomas gør i dag. Vi kan jo ikke bare sige til alle, at de skal skifte spor, og slet ikke, når man ikke har leveret det på arbejdsmiljø som lovet.

Det er, fordi der stadig er et flertal, der klamrer sig til en pensionsmodel, hvor vi i dag på forsiden af avisen kan se, at de antagelser ikke engang holder. Vil et Folketing virkelig stemme antagelser igennem her, der rammer nogle andre end dem selv, og som ikke engang holder? Det er da fuldstændig uretfærdigt og uværdigt. Det er jo en illusion, der bygger på, at alle mennesker kommer til at leve længere, og at alle mennesker kan fortsætte med at arbejde længere. Men virkeligheden siger noget andet. En ny analyse fra Akademikerne i dag viser ...

Lige et øjeblik. Jeg vil gerne bede om ro i salen.

Den her analyse vedrører mange af dem, der bare snakker, mens man forringer vilkårene for dem, som rent faktisk skaber værdierne i det her samfund og får hjulene til at køre rundt. Den analyse viser, at dem, der starter deres arbejdsliv i dag, faktisk får færre år på pension, end pensionister gør i dag. Altså, de kommer til at arbejde længere, men de kommer til at få mindre igen. Så det er fuldstændig det modsatte af et af hovedargumenterne for, hvorfor et flertal vil stemme loven igennem. Det er ikke en social kontrakt. Det er jo et brud med den samfundskontrakt, man har givet til befolkningen.

En anden, der også har kaldt det et brud, er formanden for 3F, hr. Henning Overgaard, som har sat ord på det. Han kalder det et løftebrud ud over alle grænser, og han har ret, for politikerne har ikke leveret på den balance, som de lovede i det oprindelige velfærdsforlig. Efterlønnen er blevet smadret, arbejdsmiljøet er ikke blevet forbedret markant, antallet af ulykker er det samme, velfærden er ikke fulgt med, og til gengæld har der været skatterabatter for over 80 mia. kr. siden 2006, hvor de rigeste har fået 200 pct. mere. Det er jo fuldstændig uværdigt, det er uretfærdigt, og det skaber en splittelse, ikke bare mellem os herinde, men mellem dem uden for Christiansborg.

Statsministeren har sagt, at det her bliver sidste gang, at man stemmer for en automatisk stigning, men i samme åndedrag vil hun ikke afvise, at pensionsalderen kommer op over 70 år. Det er utrygt, det er usikkert, og det er også derfor, vi kommer til at stemme imod, for vi vil ikke være med til at flytte grænsen længere væk fra dem, som allerede har svært ved at nå den. Vi kommer til at stemme imod, og der er en opgave i at få rettet op på, at systemet er blevet for skævt, for kynisk og for ligeglad. Til medlemmer af det her Folketing, som kommer til at stemme for, vil jeg sige: Jeg håber inderligt, at I vil gå hen at se Dorte, Sara og Thomas i øjnene og vise dem den respekt for deres arbejde, når I tænker på at gøre det her.

Så må jeg sige, at jeg synes, det er helt vildt, at man så beder andre, som har langt hårdere arbejdsliv end en selv, om at arbejde, til de er 70 år, når man så samtidig selv har mulighed for enten at kunne gå på pension eller trække penge, når man fylder 60 år, for skatteborgernes indbetalte penge – og nej, det er måske ikke en særlig stor gruppe; måske handler det om 80 mennesker herinde, og jeg ved ikke, hvor mange uden for Folketinget, men alligevel. Så hvad er det, man siger til slut? Kampen fortsætter. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Først er det fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for en passioneret tale. Jeg hører ordføreren indikere, at vi burde skamme os, altså alle os, der sidder her, og som kan gå på pension som 60-årige. Men jeg synes, at når man kommer med så harmdirrende en tale, bør man i det mindste have styr på fakta. For lovgivningen er sådan, at hverken fru Victoria Velasquez eller jeg selv kan gå på pension fra Folketinget som 60-årige. Vi bliver ramt nøjagtig ligesådan som alle andre, når pensionsalderen stiger. Vi kan få vores folketingspension udbetalt, når vi når folkepensionsalderen.

Så nævner ordføreren rengøringsassistenter og pædagoger. Vi skal lige huske, at det faktisk er grupper, som har en pensionsordning, når de er ansat – i hvert fald i det offentlige – som ligger på over 12 pct, og at de har mulighed for at gå før folkepensionsalderen. Det er fint at have en god sag, men det ville være også være rigtig fint, at man havde styr på sine fakta.

Ordføreren.

Jeg sagde også, at det svarer til omkring 80 personer herinde i salen. Det vil så sige, at der er 99, der ikke kan. Så den del har jeg adresseret.

Den anden ting er, at man herinde fra Christiansborg ikke bare har sat folkepensionsalderen dér; man har jo også lovgivet om, hvornår folk reelt kan få deres pension udbetalt. Man har sat skatten utrolig højt op for at sikre sig, at folk ikke trækker den ud og går på pension før tid. Det er derfor, at jeg også nævner den del. For det betyder, at selv hvis du med dit arbejde har betalt ind til dine pensionsopsparinger, så vil du reelt også blive bundet af folkepensionsalderen, også selv om du har sparet op og ikke kun skal leve af folkepensionen. Så de er også afhængige af, hvad vi herinde sætter pensionsalderen til at være.

Spørgeren.

Ordføreren nævnte også i sin tale, at der ikke er nogen tryghed. Man skal holde ud. Man skal være helt nedslidt. Der er ikke nogen tryghed. Men vi har jo faktisk indført en seniorpension, som giver tryghed, sådan at hvis man ikke kan klare at være i det job, man er i, har man mulighed for at få pension. Man er ikke engang tvunget til at skulle lave et sporskifte, selv om man måske godt kunne klare sig i et andet job.

Ordføreren.

Jeg synes, at det jo egentlig ville være bedst, hvis vi slet ikke havde haft brug for seniorpensionen, men der er brug for den. Min kritik går på, at titusinder af mennesker mister retten til seniorpensionen, hvis det her lovforslag går igennem, fordi den jo også bliver skubbet 1 år op. Når din krop gør ondt eller din psyke er fuldstændig smadret, er 1 år til eller fra ikke lige meget. Det er hamrende hårdt, og det er det, jeg synes er så uretfærdigt.

Fru Lisa Perkins, fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Jeg vil også gerne sige tak for en meget passioneret tale. Jeg synes, at uanset hvad ens standpunkt er, er det fantastisk at høre nogen slynge om sig med ord for noget, de er passioneret for, og noget, de kæmper for. Ordføreren nævner nogle eksempler på nogle nedslidte og nævner også en alder på 47 år. Jeg undrer mig bare over, hvorfor det her kom op, når der skal vedtages noget om den almene pensionsalder. Foreslår Enhedslisten, at vi skal nedsætte den almene pensionsalder til 47 år, siden det tages op som et eksempel? Vi har jo allerede ordninger, som er nævnt her, som seniorpension. Er det ikke noget, man kan kæmpe for, i forhold til hvordan den ordning foregår, i stedet for at være noget, der skal tages op her, når vi skal stemme om den almene pensionsalder?

Ordføreren.

Nej, og jeg ville egentlig have ønsket, at hvis man havde respekt for folk, der går på arbejde, havde man også en forståelse for, når kroppen begynder at sige fra, når man er 47 år. Så gør det jo en forskel, hvornår du har mulighed for at kunne trække dig tilbage. Synes spørgeren ikke, det er ret vildt, når nu vi taler om en alder på 47 år, at der så er nogle herinde, der 13 år efter ville kunne gå på pension, mens man så beder de andre om, at de skal blive 23 år mere?

Spørgeren.

Nu er jeg tilfældigvis selv bare suppleant, så det, der bliver stemt i dag, kommer også til at gælde for mig personligt. Så synes jeg, det er blevet adresseret allerede, at det, man vedtager herinde, også kommer til at gælde for langt de fleste folketingsmedlemmer herinde. Men det, som jeg undrer mig over, er stadig, når det bliver brugt som argument, at man kan være nedslidt, når man er 47 år. Det her handler om den almene pensionsalder. Så det er en helt anden debat. Foreslår Enhedslisten, at den almene pensionsalder skal være der, hvor nogle mennesker risikerer at være nedslidt?

Ordføreren.

Jeg tror kun, det er i Liberal Alliance, man kan synes der er forskel på debatten om pensionsalder og så debatten omkring nedslidning. Det hænger jo fuldstændig sammen. Så synes jeg, det er mærkeligt, at spørgeren ikke vil kommentere på, at statsministeren, forsvarsministeren og udenrigsministeren har mulighed for at kunne gå på pension, når de er 60 år, men at man beder andre, bl.a. den, som ordføreren taler om, om at skulle holde ud til de er 70 år.

Hr. Thomas Skriver Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan med fuldstændig ro i maven kigge Thomas Jensen fra eksemplet i øjnene, og så kan jeg sige til ham, at det er den her regering, som har lavet en historisk god arbejdsmiljøaftale, som sikrer, at arbejdsmiljøet bliver meget bedre. Og så vil jeg sige til ham, at problemet jo ikke er, at vi hæver pensionsalderen fral 69 til 70 år, hvis man som 47-årig er fuldstændig smadret. Så er det jo nogle andre ting, fru Victoria Velasquez, man skal kigge på, der har vi jo taget skridt. Der har den her regering taget ansvar.

Så vil jeg til sidst sige til ham, at det eneste parti på den røde side, der reelt har leveret et resultat til ham i den her valgperiode, er Socialdemokratiet. Efter folketingsvalget var der jo et flertal for at afskaffe Arnepensionen. Han kan takke Socialdemokratiet og det faktum, at vi er i stand til at lave kompromiser og indgå aftaler, for, at der stadig væk vil være mulighed for at trække sig tilbage på en Arnepension, hvis man er nedslidt, når man bliver gammel nok til det. Det kan han takke Socialdemokratiet for, ikke Enhedslisten, for virkeligheden er jo bare, at Enhedslisten har tomme paroler og snak. Det er det eneste, I byder ind med. Kom med noget politik i stedet for.

Ordføreren.

Der er jo fuldstændig virkelighedsfjernt. For det første er et af de tydeligste områder, hvor du kan se forskel på, om Enhedslisten er parlamentarisk grundlag eller ej, arbejdsmiljøet. Det er jo helt vildt med den her regering. Der er helt åbenlyse ting, vi bør gøre, og man bliver ved og ved med at trække det i langdrag. Når vi er færdige her i salen, skal jeg videre til et samråd om asbest. Det er jo et af de områder, hvor regeringen prøver at tale sig op med, at der sker mange ting, og stadig væk er der sådan helt åbenlyse ting, hvor man ikke gør det, hvor der er folk, der bevidst på grund af kortsigtet profit gambler med andre menneskers liv. Det synes jeg jo er helt vildt at man ikke gør noget ved.

Så er der det med, at det skulle være tomme paroler. Nej, vi har fremlagt vores politiske forslag til det. Undskyld mig, men Socialdemokratiet ville ikke have mandaterne til at gøre de ting, hvis ikke det havde været for Enhedslisten. Så vi havde de afgørende mandater til at sikre det. Nej, tværtimod, hvad var det for et valg, Socialdemokratiet traf efter valget? Det var at tage over 0,5 mia. kr., der skulle være gået til de nedslidte lønarbejdere.

Tak for det. Så det spørgeren. Værsgo.

Tak. Ordføreren behøver ikke at belære mig om, hvordan det er at gå på en rigtig arbejdsplads. Jeg har sådan set selv været der. Der er bare en hel grundlæggende forskel på Enhedslisten, som ikke kan skabe resultater, og Socialdemokratiet, som kan skabe resultater for helt almindelige lønmodtagere, og det er, at nogle gange anerkender vi, at fremskridt i det her samfund skal tages bid for bid, og så bevæger vi os stille og roligt derhenad, hvor det bliver bedre for lønmodtagerne – stille og roligt.

Med Enhedslisten er det jo bare tomme paroler – revolution eller ingenting – hver eneste gang. Havde det stået til Enhedslisten, havde Enhedslisten været det store parti, var aldrig sket noget som helst. Det er jo det, der er virkeligheden. Så lad nu være. Så spar mig for det der.

Ordføreren.

Det er jo simpelt hen ikke rigtigt, når du kigger på, hvad det er for nogle forbedringer, der er kommet for lønarbejdere. Hvornår var det, at aftalen om tidlig pension blev vedtaget? Det blev den, da Enhedslisten var parlamentarisk grundlag. Hvad er det første, der sker, når vi ikke er parlamentarisk grundlag længere? Det er, at Socialdemokratiet tager over 0,5 mia. kr., der skulle være gået til nedslidte lønarbejdere.

Så at man ikke skal belære nogen om noget – undskyld, men det er ordføreren, der forsvarer, at kollegaer her kan gå på pension, når de er 60 år, mens ens tidligere kollegaer skal arbejde, til de er 70 år. Det er mig en gåde.

Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Enhedslisten gør meget ud af, at der er medlemmer her i Folketinget, som kan gå tidligere på pension, end man kan med de regler, der gælder for almindelige danskere. Jeg synes, det er helt fair, at man tager det op. I den konservative folketingsgruppe er der nul folketingsmedlemmer, der er kommet i Folketinget før 2007. Der er ingen af os, der kan gå på pension tidligere end efter de regler, vi laver for almindelige danskere. I Enhedslistens folketingsgruppe er der, så vidt jeg kan se, fire eller fem: Pelle Dragsted kom ind i år 2000, Rosa Lund i 2005, Søren Søndergaard i 1994 og Søren Egge Rasmussen i 1991. Så der er en hel del af Enhedslistens folketingsmedlemmer, som faktisk har nogle bedre vilkår end almindelige danskere. Kan vi så få et tilsagn i dag om, at de vil frasige sig de vilkår?

Ordføreren.

Jeg ved slet ikke, om man kan frasige sig de vilkår eller ej. Jeg er ikke selv blevet præsenteret for dem. Men jeg synes da, at det her jo rimelig tydeligt viser – til trods for hvor mange ordføreren så sagde der er i min gruppe, som har bedre vilkår – at havde det her været et gammelt afsnit i det der realityprogram, ved man godt, hvem man havde været på hold med. For de kæmper jo for, at pensionen skal være den samme herinde i Folketinget som for resten af befolkningen. Jeg forstår bare ikke, hvorfor Konservative ikke vil være med til at sikre det. Helt seriøst, det her er for mig at se en af ting, folk siger, når man spørger, hvad der giver dem politikerlede. Det er bl.a., at politikere skaber bedre vilkår for sig selv end for resten af befolkningen. Så jeg forstår det simpelt hen ikke.

Spørgeren.

Jeg tror, at noget af det, der giver politikerlede, er hykleri, at man siger én ting og man gør noget andet. Man sidder her og tordner imod, at der er nogle, der har nogle specielle vilkår, men man høster dem selv. Man har jo mulighed for at indbetale de penge. Hvis man gerne vil indbetale pengene til fagbevægelsen eller til noget andet, hvis man synes, det er så forkert, så gå dog selv foran. Det kan vel ikke være sådan, at man tordner så hårdt imod det, og så er det, hvad, halvdelen af ens egen folketingsgruppe, som sidder her og høster nogle vilkår, som er langt bedre end almindelige danskeres? Det tror jeg giver politikerlede. Vi kæmper med åbne kort hos De Konservative. Der er ingen af os, der får andre vilkår end de vilkår, vi lægger ned over almindelige danskere.

Ordføreren.

Det har vi jo så også gjort. Vi har jo konkret stillet et ændringsforslag, som skulle tage pensionen fra dem, som har bedre privilegier end resten af befolkningen. Det stemte vi så for; det valgte Konservative at stemme imod. Og så vil jeg bare takke ordføreren for muligheden for at sige: Vi går da foran. I Enhedslisten får du gennemsnitslønnen for en metalarbejder. Der er mange steder, hvor vi går foran for at sikre, at vi ikke kommer for langt væk fra befolkningen. Jeg synes, det ville klæde Folketinget at få ryddet op i det her.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare gerne have ordføreren til at bekræfte over for alle dem, der sidder derude, at den der idé, som partierne går på talerstolen og taler om, i forhold til at der er en pensionsalliance, som Socialdemokratiet kunne melde sig ind i i morgen, og så kunne vi lave et nyt og mere retfærdigt pensionssystem, simpelt hen er forkert.

Der er fire partier herinde, som er imod velfærdsforliget. Dansk Folkeparti vil finansiere det ved at smide nogle muslimske indvandrere ud af landet. Enhedslisten vil finansiere det ved at hæve skatterne for almindelige mennesker. Hvad angår SF ved vi ikke rigtig, hvordan de vil finansiere de 86 mia. kr., som det vil koste at undlade at stå ved velfærdsforliget den her gang, og Alternativets økonomiske politik er der ikke rigtig nogen, der kan få til at hænge sammen, tror jeg.

Så jeg har bare brug for lige at få ordføreren til at bekræfte, at de partier, som mener, at det er uansvarligt, at Socialdemokratiet er gået i værkstedet for at finde en model, der både er økonomisk ansvarlig og redder bagdelen på de nedslidte – ligesom vi gjorde med Arnepensionen og lønloftet – er en alliance, som vi ikke kan melde os ind i, fordi I ikke har noget samlet bud på, hvordan vi skal finansiere det, I ønsker.

Tak for det. Så er det ordføreren. Værsgo.

Der var virkelig mange ting, der blev sagt dér, som var direkte løgn, og det ved ordføreren også godt. Men lad mig lige tage fat på den del omkring pensionsalliancen. Jeg synes faktisk, det er helt vildt, at man i Socialdemokratiet, som bygger på arbejderbevægelsen, ikke vælger at gå ind i den kamp og rent faktisk hjælpe med at sige: Hvad gør vi her? Tværtimod stemmer man imod ændringsforslagene, som skulle sørge for, at man ikke forringer seniorpensionen og den tidlige pension. Man hæver folkepensionsalderen, og så stemmer man imod ændringsforslaget, der skulle sørge for, at der ikke er nogle få politikere, der får langt bedre privilegier end resten af befolkningen. Hvorfor i alverden stiller Socialdemokratiet sig dér?

Inden jeg giver ordet til hr. Frederik Vad, henstiller jeg til, at vi ikke bruger ordet løgn. Det plejer vi ikke at bruge i Folketingssalen.

Så er det spørgeren. Værsgo.

Alle dem, der sidder ude i fagforeningskontorerne, kunne høre, at der ikke blev svaret. Der blev ikke svaret på det, jeg spurgte om. I Socialdemokratiet har vi været ærlige over for danskerne. Vi har sagt, at det her er svært. Vi vil gerne overholde de aftaler, vi indgår, når de har så stor betydning for samfundet. Derfor er vi gået i værkstedet for at prøve at finde en model – ligesom med Arnepensionen og ligesom med lønløftet – der både kan gøre en forskel i den virkelige verden og samtidig er til at betale. Og så siger vi til ordføreren i forhold til den idé om, at der er en alliance af partier her, der har fortalt Socialdemokratiet, hvad de egentlig vil gøre, og hvordan de vil finansiere det: Den alliance findes ikke, for Dansk Folkeparti og Enhedslisten er ikke enige om, hvordan man skal finansiere det her.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Til trods for alle de uenigheder, der er mellem Dansk Folkeparti og Enhedslisten, så havde vi jo fundet finansiering. Vi havde bl.a. fundet finansiering ved igen at pege på bankerne som et eksempel på nogle, der bare rager til sig. Og hvad skete der så med de penge? Det er jo ikke Dansk Folkeparti eller Enhedslisten eller SF, som er rendt fra den finansiering og de penge, vi fandt sammen. Over ½ mia. kr. kunne vi have brugt på at forbedre vilkårene for lønarbejdere, men dem tog Socialdemokratiet og bruge på skattelettelser, særlig målrettet de rigeste milliardærarvinger.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen, Venstre. Værsgo.

Jeg vil tage fat i Thomas på 47 år, som fru Victoria Velasquez står her på Folketingets talerstol og fortæller skal arbejde til han er 70 år. Det er jo ikke rigtigt. Hvis Thomas – og det har jeg ingen grund til at betvivle – er så nedslidt, som han er, allerede i en alder af 47 år, vil han jo kunne komme på seniorpension. Kunne vi ikke godt lade være med at komme med de her myter om, at seniorpensionen ikke findes? For det gør den.

Ordføreren.

Seniorpensionen findes, og det er også derfor, at vi har stillet et ændringsforslag om, at den ikke skal skubbes et år opad. For hvis ordføreren lige om lidt stemmer grønt til det her lovforslag, så vil det ikke kun ramme folkepensionsalderen; det vil ramme, med hensyn til hvornår folk kan få deres arbejdsmarkedspension udbetalt; det vil ramme, med hensyn til hvornår folk kan gå på seniorpension; og det vil også ramme den tidlige pension. De er koblet op på folkepensionsalderen, og det er derfor, at de her dele hænger sammen.

Derudover vil jeg da ønske, at Thomas ikke skal gå på seniorpension. Det er ikke en fed måde at afslutte sit arbejdsliv på – det er det virkelig ikke. Men det kan være nødvendigt, og derfor er jeg virkelig skuffet over, at Venstre, som ellers siger, at man skal have respekt for dem, der arbejder, stemte imod de ændringsforslag og nu har tænkt sig at stemme for at hæve pensionsalderen til 70 år. Det er jo ikke at have respekt for dem, der arbejder. Det er at have respekt for dem, der har kæmpe kapitalformuer og alle mulige andre ting. For hvis man havde respekt for dem, der arbejder, ville man sørge for at sikre en værdig pensionsalder.

Spørgeren.

Det er da helt ufatteligt, som fru Victoria Velasquez er i stand til ikke at svare på det, der bliver spurgt om. Altså, jeg stillede et forholdsvis enkelt, simpelt og banalt spørgsmål: Kan Thomas gå på seniorpension, før han bliver 70 år? Jeg kan godt gentage det: Vil Thomas, som i dag er 47 år og allerede nu viser tydelige tegn på nedslidning, kunne gå på pension, før han fylder 70 år? Vi kan også godt tage den en tredje gang: Vil Thomas være i stand til at gå på seniorpension, før han fylder 70 år? Svaret kan være et ja eller et nej.

Ordføreren.

Jeg synes, jeg svarede meget klart på det. Seniorpensionen er jo målrettet de allermest nedslidte, så selvfølgelig vil det kunne være en mulighed. Men nu vil man forringe den del med et år. Derudover synes jeg ikke, det er værdigt, at man så siger: Vi vil have, at du enten skal gå på en førtidspension eller seniorpension. Jeg synes faktisk, det giver mening at sige, at man gerne vil have en værdig pensionsalder, så folk ikke skal stå med hatten i hånden. Hvorfor skal han hen og visiteres til en seniorpension? Hvorfor kan han ikke få lov til at få en værdig afslutning på sit arbejdsliv? Jeg mener godt, man kan sige begge dele.

Så er det hr. Kim Valentin, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg vil bare lige henlede opmærksomheden på, at tagdækkeren jo godt kunne have nogle pensioner, som var til udbetaling ved 60 år. Det lyder, som om ordføreren ikke har sat sig ind i de regler, må jeg bare sige. Der er masser af pensioner, som kan udbetales ved 60 år, og derfor er det bare ikke rigtigt, når ordføreren anfører, at alt skal udbetales ved 70 år. Der er nogle regler, som gør, at før 2007 kunne man godt få sine pensioner udbetalt ved 60 år, og det ville tagdækkeren sandsynligvis også kunne. Så derfor bør man nok lige få fakta på plads, før man begynder at sige noget i Folketingssalen.

Må jeg ikke sige til det med velfærdsforliget, at vi i Venstre synes, at det er et meget vigtigt forlig, og jeg synes simpelt hen ikke, at ordføreren forholder sig til, hvor meget velfærd der er blevet skabt ud af velfærdsforliget. Det er et forlig, som Enhedslisten slet ikke har været med til at skabe noget som helst værdi i. I har stemt imod hver gang, og der er masser af velfærd i velfærdsforliget.

Ordføreren.

Det er helt rigtigt, at vi har stemt imod stigningen i pensionsalderen. Noget andet, der også er helt rigtigt, er, at vi hver gang har stillet et ændringsforslag om, at politikernes pension skulle følge med, som Venstre så også har stemt imod. Så man havde faktisk fin mulighed for at sikre sig, at de vilkår, der vil være for politikerne, rettidigt var fulgt med dem, der gælder for befolkningen.

Så er det helt rigtigt, at der er nogle, der har mulighed for at få udbetalt noget, når de er 60 år. Der er også andre, der er med i en efterlønsordning, som man jo egentlig med velfærdsforliget lovede at man ville bevare, men som man har smadret. Men det her handler for mig at se om noget helt grundlæggende: Hvad er det for en fremtid, vi ser ind i? Er det en, hvor der også er tryghed for dem, som er lønarbejdere, og som ikke har en kæmpe formue, en kæmpe kapitalindkomst, de bare kan trække på?

Inden jeg giver ordet til spørgeren igen, vil jeg sige, at grunden til, at vi ikke har slukket A'et for afstemning, er, at folk er en lille smule langsomme til at taste sig ind. Så hvis der nu er nogle, der ved, de brænder for at stille et spørgsmål, så bedes de taster sig ind, og så vil jeg tage stilling til, om vi kan slukke A'et. Det er derfor, vi sidder her alle sammen nu.

Så er det spørgeren, hr. Kim Valentin. Værsgo.

Mange tak for det. Mit andet spørgsmål går på, at Enhedslisten siger, at de har været med til at skaffe penge. Ja, 0,5 mia. kr., men vi snakker 84 mia. kr. Altså, det er jo overhovedet ikke nok til at finansiere det hul, et manglende velfærdsforlig ville skabe i statskassen. Så hvordan forholder Enhedslisten sig til det hul? Er løsningen bare, at så må vi opkræve flere skatter?

Ordføreren.

Vi har faktisk ikke bare fundet over 0,5 mia. kr. Vi har jo overfinansieret aftalen om tidlig pension – det var det, der blev refereret til før – for vi har ikke noget problem med at finde pengene. I forhold til de 40 mia. kr. og pensionsdebatten får jeg en lille smule flashback, for det var den samme debat, vi havde under førstebehandlingen, men det er fair nok. Jeg tager den gerne igen. Vi mener, at med hensyn til de 40 mia. kr. kan man snildt kigge på de over 80 mia. kr., der er blevet givet i skattelettelser. Der vil vi selvfølgelig rette sigtekornet imod og fokusere på nogle af dem, som har allerallermest i det her samfund, og som proportionalt ikke bidrager nok efter vores mening.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Allerførst tak for en rigtig god tale, en passioneret tale, og man kan mærke, at ordføreren brænder for det her område, og det er dejligt.

Når jeg tager ordet, er det, fordi vi i går havde en længere debat, hvor statsministeren brugte, tror jeg, meget af sin taletid på at sige, at alt i blå blok var dårligt, og at intet i blå blok kunne fungere. Når man så kommer herned i salen i dag, hører man, at Socialdemokraterne bruger al energien på at smadre løs på Socialistisk Folkeparti og smadre løs på Enhedslisten.

Så jeg har bare lyst til at spørge ordføreren: Hvordan går det egentlig ovre i rød blok? Er I bedre til det, end statsministeren beskylder os for at være det i blå blok?

Ordføreren.

Bare lige i forhold til hvordan det går i Socialdemokratiet, er det jo til at få ondt i maven over. Det er jo ikke normalt, at vi ser, at man går ind og blander sig, i hvad der sker herinde fra Christiansborg omkring folkepensionen, men det er borgmester efter borgmester, der i deres kommuner kan se, at det rammer deres ældre borgere, og at det har en betydning, om man har et trygt seniorliv. Så jeg tror helt sikkert, at toppen af Socialdemokratiet er på overarbejde.

Med hensyn til hvordan det så også går i forhold til relationen, må jeg indrømme, at jeg er ret skuffet og overrasket over, at der er flere af ordførerne, som simpelt hen vælger at positionere sig på den her side og arbejde imod, at vi skal sikre en mere værdig tilbagetrækning, og jeg forstår ikke, at der ikke er flere medlemmer af Socialdemokratiet, som tager ordet og rent faktisk siger, at de er imod den her udvikling. Så det er jeg ret skuffet over. Det er mit ærlige svar.

Spørgeren.

Men når der, som ordføreren siger det, er borgmestre, der er ude at advare, 3 F er ude at advare – og jeg vil også sige, at jeg ikke kan huske, at der nogen sinde har været nogen 3F-formand, der har brugt så kraftige vendinger om sådan en debat her – skulle man da vel også tro, at der sad nogle, der tænkte: Skulle vi ikke trække det her tilbage? Skulle vi ikke give det en runde mere? Skulle vi ikke finde ud af, om vi har udtømt alle muligheder, fordi det har så stor en betydning for mange menneskers liv?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig, og det drejer sig bare om virkelig, virkelig mange mennesker. Altså, jeg mangler at møde nogen, som synes, at det her er en god idé, og det er hele vejen rundt. Det handler både om det at forringe seniorpensionen og det at forringe en tidlig pension, det handler om det, at pensionsalderen igen skal hæves, og det er også den del, der handler om, at der er nogle få, der har skabt nogle helt andre vilkår for sig selv. Det mangler jeg til stadighed at høre nogen både kunne forklare og forsvare.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes jo, det er rigtig godt, at der er åbenhed omkring de pensionsvilkår, der kan være for folketingsmedlemmer, hvor der er nogle, der kan få en pension, når de fylder 60 år, hvis de har været medlem i mindst 1 år tilbage før 2007. Jeg noterede mig, at der var en række fejl i den liste, som hr. Rasmus Jarlov læste op. Jeg kan ikke få den pension. Jeg har været inde som stedfortræder i 5 uger inden 2007, og det gør altså ikke, at jeg er med på de der favorable pensionsvilkår, så jeg ved ikke, hvad det er for en liste, der er tale om. Jeg synes, vi skal tage fakta ind i debatten. Jeg synes, det er rigtig godt at have fokus på, at der er nogle folketingsmedlemmer, der har nogle meget gyldne pensionsvilkår. Der er de Konservative åbenbart ranke og rene, men ikke rene, når man oplister, hvad det er, der gælder for Enhedslistens nuværende folketingsgruppe.

Ordføreren.

Jeg har ikke kendskab til den liste, men i og for sig er det ikke relevant, for alle i gruppen har jo stemt for ændringsforslaget om, at vi skulle få visket tavlen ren og sørge for, at politikerne herinde på Christiansborg alle sammen skulle have de samme vilkår, som man byder befolkningen. Jeg synes ikke, at man kan stemme det her lovforslag igennem. Vi har nu både på forsiden af avisen i dag set, at antagelserne bag hele det regnestykke er forkerte, og hørt, at man samtidig ikke retter op på sine egne vilkår og forringer tidlig pension og seniorpension. Det er uhørt.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg er helt enig i, at Enhedslisten er bedre til at lave paroler end resultater. Derfor er det jo ligegyldigt, hvad man foreslår. Jeg var med til at foreslå, at vi skulle sætte pensionsalderen ned i 1998 til 65 år. Der ville man heller ikke være med. I 2006 lavede vi velfærdsforliget, hvor man hævede pensionsalderen igen. Der ville man heller ikke være med. Så kommer Enhedslisten her i dag og begynder at tale om 47-årige. Hvad er det for en alder, pensionsalderen skal være, hvis det stod til Enhedslisten? Er det 47 år, eller hvad er det? Er det det, kommer der til at mangle rigtig meget. Det, der er interessant, er: Hvad foreslår Enhedslisten at pensionsalderen skal være? Og hvis der er nogle omkostninger ved det, ligger der så en fuldt finansieret plan for, hvordan det skal finansieres?

Ordføreren.

Vi synes, at den skal være på 67 år. Jeg må indrømme, at jeg faktisk er ret skuffet over, at spørgeren vælger at bruge sin unikke taletid herinde i salen på at arbejde imod, at vi skal skabe bedre rettigheder for lønarbejderne. For jeg kender spørgerensom en, der plejer at trække i den retning. Så det må bare indrømme at jeg virkelig er skuffet over.

Spørgeren.

Det har spørgeren og Socialdemokratiet altid gjort. Da vi lavede velfærdsforliget, var det en forudsætning, at når vi hævede pensionsalderen, skulle der være en tilbagetrækningsordning. Vi har tre ordninger i dag. Det er førtidspensionen, det er seniorpensionen, og det er Arnepensionen. De muligheder er der. De ordninger er der. Så kan man diskutere, om de er gode nok, men der er den ordning, som der står i velfærdsforliget. Der er endda tre ordninger.

I stedet for at ordføreren kritiserer spørgeren, kunne ordføreren så ikke bare for en gangs skyld her i dag i den her debat svare på de reelle spørgsmål, der kommer? Hvad synes Enhedslisten at pensionsalderen skal være, og hvordan skal den finansieres?

Ordføreren.

Det har jeg svaret på, både under førstebehandlingen og også igen nu. Den tilbagetrækningsmulighed, der var, da man lavede velfærdsforliget, er jo ikke den, der er der i dag. Førtidspensionen skaber jo ikke tryghed. Vi har haft samråd på samråd, i forhold til hvor uværdigt det er. Det er ikke trygt at få en arbejdsskade og blive ramt af sygdom. Efter 22 uger kan du ryge ud af sygedagpengeordningen. Så jeg vil bare appellere til, at vi rent faktisk kæmper for et samfund, hvor det er trygt at gå på arbejde, og hvor du ikke skal være bange for at blive ramt af en skade eller en sygdom.

Så er det fru Maria Durhuus.

Tak. Jeg har bare lige kort spørgsmål: Hvor mange penge i kroner er man blevet enige med Dansk Folkeparti om at skaffe til at kunne fastfryse den her pensionsalder? Hvor mange penge er I blevet enige om i Dansk Folkeparti og Enhedslisten?

Ordføreren.

Vi er så åbenbart nået op på et højere beløb end Socialdemokratiet, for vi var landet på, at de over 3 mia. kr., som vi havde fundet sammen, skulle investeres til at sikre lønarbejderes rettigheder. Jeg synes næsten, at det bliver for karikeret, at det, Socialdemokratiet så vælger at gøre, er at tage de penge og så sende dem til milliardærarvinger – folk, der ikke har arbejdet for deres penge. Det er da total mangel på respekt for mennesker, der går på arbejde, det er total mangel på respekt for dem, der er afhængige af, hvad det er, vi beslutter herinde, i forhold til hvilken folkepensionsalder der kommer til at være. Så jeg troede tydeligvis, at vi var på hold sammen, når det gjaldt om det her, men vi er åbenbart mere enige med Dansk Folkeparti. Det er for vildt!

Spørgeren.

Jeg skal ikke stå her og gøre mig til dommer over, hvem Enhedslisten er enige med, og hvem de ikke er enige med. Men ordføreren svarer jo ikke på mit spørgsmål. Ordføreren svarer »åbenbart mere end med Socialdemokratiet«, men det svarer jo ikke på mit spørgsmål, for kan »åbenbart mere« så finansiere, hvad det her kommer til at koste i årene fremover? Og så vil jeg egentlig gerne frabede mig ordførerens tone omkring det at gå på arbejde som noget, jeg ikke gider, eller som mange medlemmer herinde ikke gider. Jeg kender mange medlemmer herinde, der arbejder benhårdt, og som ikke er sikret en plads herinde for evigt, og som måske skal tilbage på arbejdsmarkedet. Så jeg vil gerne frabede mig den der tale om, at vi alle sammen bare lukrerer på et eller andet system.

Tak. Ordføreren.

Men det er mig en gåde, hvorfor man så ikke lægger sig i selen for rent faktisk at sikre, at de vilkår, der rammer befolkningen, der bliver ramt af den lovgivning, der bliver skabt herinde, ikke skal være bedre. Så siger jeg: Ja, vi peger på, hvordan vi kan sikre både et godt arbejdsmiljø og en retfærdig pensionsalder. Det mangler Socialdemokratiet at gøre. Siden vi diskuterede tidlig pension, har Socialdemokratiet brudt den aftale, taget over 0,5 mia. kr. og brugt på skattelettelser til de rigeste, og derfor synes jeg, at det er relevant, når vi sidder og diskuterer finansiering. Vi havde fundet pengene.

Så er den sidste, jeg har på listen indtil videre, hr. Lasse Haugaard Pedersen.

Jeg må ærligt sige, at jeg er lidt skuffet over, at fru Victoria Velasquez nægter at svare på det spørgsmål, som min gode kollega stiller. For der bliver jo spurgt: Hvor mange penge har man fundet og er blevet enige om med Dansk Folkeparti for at kunne fastfryse pensionsalderen på 70 år? Mig bekendt vil det koste omkring 86 mia. kr. at fastfryse pensionsalderen ved 70 år. 86 mia. kr. er jo et stort beløb. Der bliver talt om 0,5 mia. kr. fra Folketingets talerstol. Tidligere blev der nævnt skattelettelser for omkring 80 mia. kr. Er man blevet enige med Dansk Folkeparti om at hæve skatten med over 80 mia. kr. for at finansiere fastfrysningen af pensionsalderen på 70 år? Det kunne jeg godt tænke mig at høre.

Ordføreren.

Nej, det, jeg adresserede, var, at vi i Enhedslisten – jeg er ikke i parti med Dansk Folkeparti – er kommet med vores forslag til, hvordan et retfærdigt, trygt og værdigt seniorliv skal se ud i fremtiden. Socialdemokratiet har ikke anvist det. Jeg ved ikke, om Dansk Folkeparti har anvist det. Når vi så skal nærme os at lave en aftale, siger jeg, at det er mig en gåde, at Socialdemokratiet modarbejder os, der rent faktisk kæmper for at sikre ordentlige vilkår for lønarbejderne, og ud over det, altså ud over at bruge unik taletid på at modarbejde det, som det første simpelt hen tager over 0,5 mia. kr., som vi var blevet enige om skulle gå til at styrke rettighederne for lønarbejdere, altså de allermest nedslidte af dem, og så bruge dem på skattelettelser målrettet de rigeste. Hvordan kan ordføreren forklare, at man gør det?

Spørgeren.

Forholdene for lønarbejderne ligger os utrolig nær, og det er også derfor, jeg er så stolt over, at vi har været med til at skabe en Arnepension, og at vi nu har meldt ud, at vi vil genbesøge hele pensionsområdet for rent faktisk at sikre, at det er i overensstemmelse med de vilkår, som er derude. Men det ændrer bare ikke på, at der bliver talt om 0,5 mia. kr. fra Folketingets talerstol, men samtidig vil man bedrive udgifter for over 80 mia. kr. Og man får det til at lyde, som om der er en alliance, som Socialdemokratiet bare kan stemple ind i, og så kan man ændre det her i morgen. Men sandheden er, at man jo har anvist nul finansiering, man kan blive enige om. Kan man blive enige med Dansk Folkeparti om at finde over 80 mia. kr. til at fastfryse pensionen på 70 år?

Ordføreren.

Overholdbarheden er på over 40 mia. kr., så det er 40 mia. kr. og ikke 80 mia. kr. Det er rimelig vigtigt, i forhold til hvad det er for en diskussion, som vi har her. Derudover har regeringen ikke engang selv styr på, hvad råderummet er. Det er ikke engang sikkert, at der kommer til at blive brug for den finansieringsplan, som vi har i Enhedslisten, for vi ved ikke, hvordan råderummet ser ud. Og nu har vi i dag set, at antagelserne bag hele det her endda er forkerte. Men hvorfor er det, at Socialdemokratiet ikke vælger at gå ind i den kamp? Hvorfor er det, Socialdemokratiet ikke vælger rent faktisk at prøve at bidrage til, at vi skal finde denne her løsning?

Så er det fru Anne Paulin.

Tak for det. Hvad koster ordførerens plan om at lave en pensionsalder på 67 år for samtlige danskere?

Ordføreren.

Tak for det spørgsmål. Det er nemlig sådan i forhold til tallene – nu får vi så at vide af regeringen, at tallene er forkerte – at økonomien er overholdbar med over 40 mia. kr. Der er ikke nogen, der anbefaler, at økonomien skal være overholdbar i forhold til det. Så vi mangler at finde de resterende omkring 40 mia. kr., vi peger på. Man kan se på de skattelettelser, som er givet, at de rigeste har fået 200 pct. mere ud af dem – det er over 80 mia. kr.

Men vi er også åbne for at pege på, at finansieringen kan findes andre steder. Da lavede aftalen om tidlig pension, gjorde vi det ved at lave nedskæringer i jobcentrene og ved at kigge på bankerne og andre dele. Så det er ikke, fordi vi siger, at det skal være på den måde. For os er det så vigtigt, at vi får en retfærdig pensionsalder, så vi er åbne for at se på finansieringen, men vi har peget på, hvor vi synes pengene skal tages fra.

Spørgeren.

Har ordføreren ikke nogen konkret beregning på, hvad det koster, hvis vi ruller det tilbage til 67 år for samtlige danskere? I må jo have lavet nogle beregninger på, hvad prisen er. Så kan ordføreren ikke bare svare på det? Hvad vil det helt konkret koste? For så vil det jo være lettere at have en reel diskussion om, hvordan man skal finansiere det.

Ordføreren.

Jeg har svaret. Derudover har vi også et helt udspil om det, som jeg meget gerne vil give til spørgeren. Der er rigtig meget ud over selve pensionsalderen, som er virkelig vigtigt. Det handler om vores arbejdsmiljø og forebyggelse, og så handler det også om fleksibiliteten. For der er mange, der ønsker at blive ved med at være på arbejdet, men ikke kan arbejde fuld tid i 37 timer om ugen.

Så hvis det ikke bare er et eller andet, Socialdemokratiet siger, men at det reelt er, fordi man ønsker at løse det, så vil jeg meget gerne mødes med spørgeren om det og vise, hvad det er for nogle forslag, vi har.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Jeg har på min liste én endnu, der ønsker ordet. Er der flere, så meld jer nu, for så kan vi også bedre styre afstemnings-A'et. Men indtil videre holder vi fast, og det er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Velkommen til.

Tak for det. Der er jo blevet sagt rigtig meget, og jeg synes sådan set, at det er en god og enormt vigtig debat, der har været i dag. Men jeg mener nu alligevel, der er noget, der ikke har været nævnt fra hverken nogen ordførere eller nogen spørgere, og det er det, der er på flere forsider af aviser i dag, nemlig at pensionsalderen sådan set stiger hurtigere end pensionisternes levetid. Det betyder jo altså helt kort og godt, at forudsætningerne for den velfærdsaftale, der blev lavet tilbage i 2006, reelt ikke er der længere. For vi kan jo sådan set se på det, der bliver beskrevet i dag, at man vil skulle arbejde 2-3 år længere, end den reelle stigning i levealderen tilsiger, og det er selvfølgelig under ingen omstændigheder retfærdigt.

Derfor står jeg her også i dag, nemlig fordi vi i Dansk Folkeparti kræver, at der kommer en ny undersøgelse af danskernes levealder, og at den her sag selvfølgelig har behov for at komme tilbage i udvalget, hvor den er nødt til at blive behandlet én gang til med de rigtige forudsætninger.

Når det så er sagt, synes jeg også, det er værd at huske et citat, der ikke er sådan særlig gammelt, fra statsministeren, der jo helt klokkeklart siger:

Velfærdsaftalen er på mange måder en god aftale, og den er en motor, der sikrer, at vi kan investere i velfærdssamfundet for fremtidige generationer. Men det er også en aftale, der har nogle udfordringer i sig. Derfor er tiden nu kommet til, at vi gør den endnu mere socialt retfærdig og realistisk, så vi får et bedre bud på fremtidens pensionsalder. Det, der var rigtigt for snart 20 år siden, er ikke nødvendigvis rigtigt i dag, og det er endnu mindre om 20 år. Den automatik, som pensionsalderen hæves med lige nu, tror vi ikke på længere. Citat fra statsministeren slut.

Derfor undrer det os jo i Dansk Folkeparti, at vi i dag rent faktisk står med et forslag om netop at hæve pensionsalderen automatisk. For med ét har Socialdemokraterne på den ene side ophævet den aftale, mens de med det her lovforslag på den anden side så fortsætter automatikken. Det gør også, at jeg en dag som i dag ikke kan lade være at tænke på mine gamle kollegaer hjemme på lageret. Det er jo mine gamle kollegaer, der skulle ud af dynerne allerede klokken fem om morgenen for at møde ind og løfte tunge paller hele dagen. Jeg tænker i hvert fald os på, hvordan deres kroppe er begyndt at sige fra, men alligevel bider de tænderne sammen hver evig eneste dag for at klare endnu en dag.

Jeg har også været vidne til, at mine gamle kollegaer, der har gået foroverbøjet med slidte rygge og knæ, der ikke længere kan holde til noget. Det er altså ikke realistisk at forvente, at mine kollegaer hjemme på lageret kan arbejde, indtil de er 77, 78 eller måske endda 79 år gamle. For vi ved, at der er forskel på dem, der har brugte hele deres liv bag et skrivebord, og så dem, der har arbejdet med kroppen hver eneste dag, siden de var helt unge. Vi ved også, at hvis ikke vi sætter et loft over pensionsalderen, så vil de danskere, der arbejder allerhårdest, aldrig nogen sinde kunne nå at nyde deres otium. Og det må være det, som er det absolut vigtigste. Det handler jo netop ikke kun om dem, der allerede er nedslidt til sokkeholderne i en alder af 47 år. Det handler også om dem, der har mulighed for rent faktisk at gå igennem et arbejdsliv og skal have mulighed for at trække sig tilbage og nyde deres otium.

Noget, jeg ikke kan lade være med at tænke på i dag, er, når vi hører historien om Thomas oppe fra Støvring på 47 år, der er fuldstændig nedslidt til sokkeholderne, og det så bliver nævnt, at han bare kan gå på en af de ordninger, der i forvejen er. Er der ikke nogen Socialdemokrater, der kan huske, at et af deres egne valgoplæg netop var at afskaffe seniorpensionsordningen, altså den seniorpension, som netop folk som Thomas har brug for at have som en tilbagetrækningsmulighed? Jeg mener i hvert fald, det er hovedrystende, at man kan høre historie på historie om danskere, der er fuldstændig nedslidte, om danskere, der ikke kan stå op om morgenen, fordi det gør så ondt, og alligevel er det den ordning – som de er allermest glade for, og som 30.000 danskere benytter sig af hver evig eneste dag – som er Socialdemokraternes politik at afskaffe. Det er rystende.

I øvrigt er det også værd at nævne, at Pensionskommissionen allerede i 2022 foreslog en alternativ model, hvor pensionsalderen kun stiger i takt med de sunde leveår, altså netop for at tage højde for, at flere leveår ikke nødvendigvis er gode år. Med de ord vil jeg sige tak.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er til hr. Frederik Vad

Tak for det. Det er jo i den her diskussion interessant at høre Dansk Folkeparti, som rundbarberede efterlønnen godt og grundigt, og som skabte det problem, som rigtig mange 3F'ere i dag kæmper med, nemlig at de mangler efterlønnen. Men jeg bliver simpelt hen nødt til at følge op på det spørgsmål, jeg også stillede fru Victoria Velasquez, og hvor hun dansede uden om det uden at give et svar på det.

Der bliver på Facebook, Instagram og fra talerstolen her kommunikeret ud i landet om, at der er en gruppe af partier, som er blevet enige om at fastfryse pensionsalderen, og som har fundet ud af, hvordan det skal gøres, og som bare står og råber og skriger på, at Socialdemokratiet skal komme over, og det så kan blive gennemført i morgen. Grunden til, at vi er gået i værkstedet, fordi vi gerne vil lave et mere retfærdigt pensionssystem, er, at vi kan se, at det ikke bare er ligetil.

Derfor vil jeg gerne spørge hr. Nick Zimmermann: Hvor mange penge i kroner og øre er det, SF, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er blevet enige om at skaffe til at fastfryse pensionsalderen?

Ordføreren.

Der er noget, som Frederik Vad her glemmer, og det er hele mellemregningen. For efter at man afskaffede efterlønnen, valgte man jo at genetablere den i stedet for seniorpensionsordningen, og det var jo så den, som man i 2019 lavede en fælles aftale om skulle have nogle forbedringer, og i 2022 foreslog Socialdemokraterne så, at den skulle afskaffes. Det er den ordning, som er lavet til de danskere, der beviseligt er nedslidte, enten fysisk eller psykisk, dem, der har så ringe en arbejdsevne, fordi det gør så ondt i enten krop eller sjæl, den ordning, som allerflest af de danskere, der bruger en af de her forskellige pensionsordninger, er glade for, som Socialdemokraterne har sat sig i spidsen for at afskaffe. 30.000 danskere er lykkelige for at være på seniorpensionsordningen.

Måske var det i virkeligheden i dag, Frederik Vad eller en af de andre socialkammerater skulle præsentere, hvad det er, man har lyst til at sige til de 30.000 danskere, hvis ordning man nu vil afskaffe.

Spørgeren.

Hvor mange penge i kroner og øre er SF, Alternativet, Dansk Folkeparti og Enhedslisten blevet enige om at finde og bruge på at fastfryse pensionsalderen?

Ordføreren.

Jeg bliver nødt til lige at prøve at angribe den præmis, som ordføreren nævner, og det er det her famøse tal på 80 eller 100 mia. kr. For det er jo lavet ud fra nogle tal i 2130. Det vil altså sige, at man ovre i Finansministeriet har fundet en eller anden pris, som man tror det vil koste om 100 år.

Men hvad er det, der er årsagen til, at Socialdemokraterne ikke vil svare på, hvad man har tænkt sig at sige til de 30.000 danskere, hvis ordning man nu vil afskaffe, altså den seniorpension, som 30.000 danskere er glade for at være på? Hvorfor man ikke fortælle de 30.000 danskere, hvad man har tænkt sig skal erstatte deres ordning?

Tak. Så er det fru Victoria Velasquez.

Tak for det. Jeg vil bare høre, om ordføreren ikke synes, at det ville klæde ministeren eller nogle af ordførerne, der er bag det her, at gå op på talerstolen, særlig når det er sådan, at antagelserne bag det, vi skal til at stemme igennem, jo ikke længere holder, og forudsætningerne altså er nogle andre.

Ordføreren.

Jo, helt klart. Jeg vil blive meget overrasket, hvis beskæftigelsesministeren ikke har tænkt sig at tage ordet i den her debat, og det mener jeg sådan set hun burde, især taget i betragtning, at der i dag er avisartikler, der helt klokkeklart viser, at præmissen for velfærdsforliget ikke længere er til stede. Så jo, hvis ikke beskæftigelsesministeren tager ordet og hun forklarer, hvordan hun ser på tingene, og hvad hun har tænkt sig at gøre ved det, så er det da meget overraskende.

Hr. Kim Valentin.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Jeg synes, at jeg trods alt lige vil sige fra start af, at jeg synes, at DF skulle være blevet i forliget. Det havde været nemmere at sætte sig ned og prøve at finde nogle løsninger med DF inde i forliget omkring det her, der betyder så utrolig mange ting for velfærdssituationen i Danmark. DF plejer at være et parti, som også tager sig af den side af sagen. Det gør DF slet ikke i den her udmelding, må jeg bare sige. Der er ingen finansiering til stede i den udmelding, DF laver i øjeblikket.

Lad mig så også sige, at det her jo ikke handler om dem, der er nedslidte og syge. Det handler om dem, der kan arbejde, til de er 70 år. Der mener vi i Venstre, det er fornuftigt, at de arbejder, til de er 70 år. For de andre har vi andre ordninger. Hvis man bliver nedslidt, før man når pensionsalderen, har vi førtidspension, vi har efterløn, vi har seniorpension, og vi har en tidlig pension. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Tak! Ordføreren.

Der er mange ting i det. Først og fremmest kunne jeg godt tænke mig at prøve at spørge ordføreren, om han er klar over, hvor mange omgørelser der egentlig er i Ankestyrelsen omkring folk, der prøver at søge om at komme på en seniorpension eller en Arnepension, og som får et afslag, til trods for at de bevisligt er nedslidte. Når så de får sagen ind til Ankestyrelsen, siger Ankestyrelsen, at de da selvfølgelig skulle have haft deres seniorpension eller Arnepension. Så det er ikke bare lige at komme på en af de her ordninger, og når man så samtidig har hr. Kim Valentins egen regeringsfælle ovre i Socialdemokraterne, hvis erklærede partiprogram er at afskaffe seniorpensionen, altså den ordning, som 30.000 danskere er glade for at være på, så mener jeg da, at det er dybt problematisk.

Så bliver man også bare nødt til at anerkende, at der er forskel på folk på arbejdsmarkedet. Altså, der er forskel på folk som mine gamle kollegaer, der er nedslidte på grund af fysisk arbejde, og så dem, der har siddet bag et skrivebord et helt arbejdsliv. Og i forhold til finansiering vil jeg sige: Lad nu være med at blive ved med at tale om et beløb, der er ude i år 2130, og i øvrigt har Dansk Folkeparti en fuldt finansieret plan, og vi er også i gang med at opdatere vores 2030-plan, så på den måde er der ingen problemer.

Spørgeren.

Jeg synes jo, det er grænsende til useriøst, når man siger 77, 78 og 79 år og så lige glemmer at sige, nåh ja, det er dem, der ikke engang er kommet rigtigt på arbejdsmarked endnu; at det er dem, vi snakker om her.

Vi snakker om 70 år. Vi snakker ikke om dem, der er nedslidte. Vi snakker om et velfærdsforlig, der skaber penge til rigtig mange andre ting i vores samfund. Det forholder man sig slet ikke til i DF, og så siger man: Nå, nu ønsker vi ikke at være med længere.

Ordføreren.

Nej. Så har hr. Kim Valentin ganske enkelt misforstået noget. Det er ikke en fastfrysning på 70 år, vi taler om. Det er, at regeringen vil lade pensionsalderen stige. Der er ikke sat nogen fastfrysning ind på noget som helst tidspunkt.

Det er totalt urealistisk at forvente, at folk, der går ude på byggepladser, og folk, der kører rundt ude på lageret, kan arbejde, indtil de er sidst i 70'erne. Det giver bare ganske simpelt ikke mening.

Hr. Thomas Skriver Jensen.

Bare lige for at slå det fast, inden hr. Nick Zimmermann snakker udenom, vil jeg sige, at grunden til, at hr. Nick Zimmermann skal svare, er, at hr. Nick Zimmermann har valgt at stille sig op på talerstolen til tredjebehandlingen. Både Socialdemokratiets pensionsordfører og Socialdemokratiets beskæftigelsesminister har jo været på talerstolen under førstebehandlingen. Derfor vil jeg godt stille hr. Nick Zimmermann et ret simpelt spørgsmål, som vi ikke har fået svar på endnu: Hvor mange penge i kroner og øre har Dansk Folkeparti, Alternativet, Enhedslisten og SF fundet finansieret og klar til at bruge på at fastfryse pensionsalderen? For ellers er det jo bare tågesnak, hr. Nick Zimmermann.

Ordføreren.

Den eneste, der tågesnakker her, er måske i virkeligheden spørgeren selv. Når spørgeren siger, at både ministeren, og hvem ved jeg, har været på talerstolen, har det jo været under nogle andre forudsætninger. Så når der nu i dag er en undersøgelse, der helt klokkeklart viser, at præmissen bag velfærdsforliget ikke længere er til stede, netop fordi pensionsalderen stiger hurtigere end pensionisternes levetid, så er der nye forudsætninger. Derfor bliver man da nødt til at få en ny runde på det her. Vi bliver da nødt til at kende de tal til bunds, når nu forudsætningerne for en aftale ikke længere er til stede. Det må selv spørgeren da kunne forstå.

Spørgeren.

Hvis vi regulerede pensionsalderen udelukkende efter levealderen, ville vi i år skulle stemme for at hæve pensionsalderen til 70,11 år. Det vil sige, at vi faktisk regulerer mindre, end hvad man skulle i forhold til levealderen. Så det, hr. Nick Zimmermann siger i år, er noget vrøvl, og både vores ordfører og beskæftigelsesministeren har svaret. Nu kunne det så klæde hr. Nick Zimmermann at svare for første gang i dag på: Hvor mange penge har Dansk Folkeparti, Alternativet, Enhedslisten og SF fundet til at fastfryse pensionsalderen? Eller er det bare tågesnak? Så sig det; det er også okay.

Ordføreren.

Vi ønsker en fastfrysning af pensionsalderen. Vi ønsker at bevare seniorpensionen. Hvis der er nogen, der skylder nogle ærlige svar i dag, er det spørgerens eget parti, der har spillet ud med, at man vil lave en anden pensionsordning, men man vil bare ikke fortælle hvordan. Man vil heller ikke fortælle de 30.000 danskere, der hver evig eneste dag er glade for at benytte sig af seniorpensionen, hvad man har tænkt sig at de skal brug for en ordning i stedet for. De beviseligt allermest nedslidte danskere er dem, man vil tage retten fra. Det er dem, man vil tage ordningerne fra. Hvad med i stedet for at give nogle klare svar?

Hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvor mange penge Dansk Folkeparti sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet har fundet til at fastfryse pensionsalderen.

Ordføreren.

Forudsætningen for det spørgsmål er jo på mange måder enormt underlig. Vi er forskellige partier, der har det samme politiske mål, og skulle vi så på den baggrund også være fuldstændig enige om finansieringen? Det giver da ikke nogen mening. Vil det også være sådan, at hver gang hr. Bjørn Brandenborg er enig med nogle af de yderste fra venstrefløjen om, at det er en god idé at have illegale immigranter og kriminelle udlændinge til at rende rundt i Danmark, så skal man være fuldstændig enige med alle de andre partier, der i øvrigt også synes det, om, hvor de skal bo henne og opholde sig henne? Vil det være sådan, at hver evig eneste gang hr. Bjørn Brandenborg og en af hans kollegaer her i Folketinget fra et andet parti tilfældigvis har en eller anden politisk enighed, så er I også hundrede procent enige om finansieringen til det?

Det er da meget mærkeligt, at fordi vi er fire meget forskellige partier, skulle vi tilfældigvis være fuldstændig enige om finansieringen til det, bare fordi vi har samme holdning til et punkt. Det bliver ordføreren nødt til at forklare lidt nærmere.

Spørgeren.

Tak for det. Men nu er det jo Dansk Folkeparti, der sammen med de her partier turnerer med en kampagne, og derfor er det fair nok, hvis ordføreren vil svare. Det er faktisk derfor, jeg stiller spørgsmålet stille og roligt, som andre også har gjort. Man kan jo bare svare på spørgsmålet og sige, at man ikke har fundet en krone til at finansiere det, og det er jo helt fair, hvis det er udgangspunktet.

Jeg kan jo prøve igen, og så kan ordføreren se, om ordføreren vil svare – ordføreren kan også sige, at man ikke har fundet nogen penge. Hvor mange penge har Dansk Folkeparti sammen med de andre partier, som laver en kampagne, fundet til at fastfryse pensionsalderen?

Ordføreren.

Med al ære og respekt er der noget, som hr. Bjørn Brandenborg ikke har forstået. Vi er fire partier, der på tværs af partiskel og på tværs af at være meget forskellige partier er enige om, at vi ønsker en fair og rimelig pensionsalder for danskerne. Skulle vi så, fordi vi politisk er enige om en ting, også være fuldstændig enige om finansieringen dertil? Det lyder sådan set meget, meget mærkeligt. Betyder det så også, at hver evig eneste gang hr. Bjørn Brandenborg og eksempelvis Socialistisk Folkeparti tilfældigvis er enige om noget et sted på hele den politiske skala, så er I også hundrede procent enige om finansieringen til det? Nej, netop ikke, så det giver ikke mening at stille det spørgsmål.

Tak. Så er det fru Anne Paulin.

Tak for det. Det lyder, som om hr. Nick Zimmermann har svært ved at svare på vegne af de andre partier også. Derfor vil jeg spørge: Hvor mange penge har Dansk Folkeparti fundet i kroner og øre til at fastfryse pensionsalderen?

Ordføreren.

Prøv at høre, vi har sådan set en fuldt finansieret 2030-plan, og ud over det har vi en lang række tiltag i forhold til at få seniorer til at have lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet. For med det her er det jo sådan set meget vigtigt at huske på, at det går på to ben. Det ene er, at vi ønsker en fastfrysning af pensionsalderen for de danskere, som ikke kan mere og har brug for at trække sig tilbage og nyde deres otium efter at have været på arbejdsmarkedet i et langt liv. Men noget andet er jo også, at vi har lyst til at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt for de seniorer, som har lyst til at tage en ekstra tørn.

Jeg arbejdede selv inde på Skejby Sygehus under coronanedlukningen, og der var jeg vidne til, at nogle af mine gamle kollegaer – sygeplejere, sosu'er og læger – kom tilbage fra pensionen. Nogle arbejdede måske 20 timer om ugen, og nogle havde 3 gange 3 timer i løbet af en uge. Sådan et samfund ønsker vi i Dansk Folkeparti. Vi ønsker at indrette det, så seniorerne har lyst til og mulighed for at blive ekstra på arbejdsmarkedet. I øvrigt finder vi det meget skuffende, at det ikke har været muligt med den nuværende beskæftigelsesminister at nå til nogen som helst aftaler omkring at lave et mere fleksibelt arbejdsmarked for vores seniorer. Det synes vi er hamrende ærgerligt.

Spørgeren.

Okay, står det så i ordførerens 2030-plan, hvor mange penge Dansk Folkeparti har fundet til at fastfryse pensionsalderen?

Ordføreren.

Naturligvis står det i forhold til vores forskellige økonomiske planer, hvor vi vil finde pengene til vores forskellige økonomiske udspil. Det giver da selvfølgelig sig selv.

Jeg bliver bare nødt til en gang til at slå fast, at det beløb, som de forskellige S-ordførere har fået stukket i hånden og render og spiller fandango med, altså de her famøse 80 eller 86 mia. kr., er et beløb, som I har fundet frem ovre i Finansministeriet, og som strækker sig fra – hvad er det – 2130. Altså, I har lavet et bud på, hvad det vil koste om 100 år, hvis det er sådan, at man ikke tvinger danskerne til at arbejde, indtil de falder om.

Tak. Så er det fru Fie Hækkerup.

Tak. Hr. Nick Zimmermann, hvor mange penge i kroner og øre har I i Dansk Folkeparti sammen med SF, Enhedslisten og Alternativet så fundet til at fastfryse pensionsalderen?

Ordføreren.

Åh ha, vi prøver lige en gang til. Vi er fire partier, der er enige om, at vi skal have en fair og en rimelig pensionsalder. Nu prøver jeg lige at gøre det her pædagogisk: Vi er fire partier, fire forskellige partier, fire meget forskellige partier, der kommer fra forskellige politiske ståsteder, men vi er enige om, at vi skal have en fair og en rimelig pensionsalder. Nu tillader jeg mig at være lidt fræk, men er I med så langt, at vi er fire partier, der er enige om en politisk ting?

De her fire meget forskellige politiske partier er også forskellige på den måde, at vi ønsker at finde finansieringen ved forskellige ting, præcis ligesom når fru Fie Hækkerup og hendes partikollegaer eller hendes kollegaer her i Folketinget fra f.eks. SF eller Enhedslisten er enige om nogle andre ting, så er det heller ikke altid sådan, at man lige er enige om finansieringen.

Jeg ved ikke, om det var pædagogisk nok, men nu forsøgte jeg mig virkelig.

Spørgeren.

Jeg skal også prøve at være pædagogisk. (Nick Zimmermann (DF): Det er der behov for). Det er jo en politisk ting, der koster penge, så hvor mange penge har I fundet til at fastfryse pensionsalderen?

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg måske her er tæt på at smide håndklædet i ringen og sige, at jeg tror simpelt hen ikke, at det lykkes mig at få forklaret S-ordførerne, hvordan det her hænger sammen.

Fire politiske partier, fire meget forskellige politiske partier, er enige om, at der skal være en fair og rimelig pensionsalder, men fordi vi er fire forskellige partier, så er vi ikke nødvendigvis hundrede procent enige om, hvordan man skal finansiere det her. Det kunne jo f.eks. minde om, hvis nu ordføreren selv en dag bliver enig om noget med SF eller Enhedslisten, men man ikke er helt enige om, hvordan finansieringen skal være. Giver det på nogen som helst måde mening, hvad jeg siger?

Så er det hr. Lasse Haugaard Pedersen.

Jeg vil lige sige, at vi skal være lidt mere stille. Ellers kan man gå om bagved og snakke.

Så er det hr. Lasse Haugaard Pedersen.

Ordføreren siger, at man har finansieret sin politik i sin fuldt finansierede 2030-plan. Pensionen stiger til 70 år i 2040. Hvorfor har man så finansieret det i en 2030-plan?

Ordføreren.

Det er jo i virkeligheden et fremragende spørgsmål. Det må jeg bare ærligt tilstå. Det er det, og det er jo også det, der gør det så pokkers svært, når man sidder og laver de der 2030-planer. Er det ikke rigtigt?

Hør lige her engang, og nu husker jeg knap nok ordførerens navn, så jeg siger ordføreren, og han bliver ved med at nævne det her tal med de famøse 86 mia. kr. De 86 mia. kr. er nogle, som Finansministeriet har lavet ud fra en opgørelse om år 2130. Altså, vi tror jo på, at Danmark ser en lille smule anderledes ud om 100 år, trods alt.

Så må jeg også bare sige, at det jo ikke giver nogen mening at rende rundt med et beløb, som man siger det vil koste om 100 år. Altså, det er jo fuldstændig umuligt at lave sådan en udregning her til om 100 år. Så måske var det i stedet for bedre at lave en reel, seriøs politisk forhandling om det her, og hvad det vil koste nu, i stedet for at rende rundt, som ordføreren gør, med et tal, der så vil gælde fra om 100 år.

Spørgeren.

Men hvis det først er udgiftsdrivende fra 2040 og man har finansieret det i en 2030-plan, er det så korrekt forstået, at finansieringen er på 0 kr.?

Ordføreren.

Med ordførerens argument kunne man jo også vælge at sige: Jamen hvad nu, hvis vi bare lod danskerne arbejde, indtil de er 100 år gamle? Så må vi da for alvor virkelig hive nogle gysser ind til statskassen.

For hvis det bare er sådan, at pengene, hver evig eneste gang man sætter pensionsalderen op, simpelt hen vil ryge direkte på bogen, hvorfor så ikke bare turnere med et argument om, at danskerne da skal arbejde, indtil de er 100 år? Så vil der jo komme masser af penge ind på bogen. Det skulle jo med ordførerens eget argument ikke være noget problem. Eller man kunne også være rigtig fræk og sige: Lad danskerne arbejde, indtil de er 150 år gamle. Så får vi for alvor penge ind i statskassen.

Så måske kan man i virkeligheden også godt forvente, når der kommer en ordfører herned i salen og stiller et spørgsmål, at man så gør det på en nogenlunde seriøs baggrund.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak Jeg tror, at ordføreren vinder prisen for at være den bedste af samtlige herinde i dag til at holde på en hemmelighed. Uanset hvordan man spørger, lykkes det simpelt hen ikke at få ham til at svare. Jeg vil ikke spørge til andre partiers politik, men det er lidt underligt, at ordføreren for Dansk Folkeparti stiller sig op og ikke ved, hvad hans partis politik går ud på. Men det må vi have til gode til en anden gang.

Hvad fik Dansk Folkeparti egentlig ud af at massakrere efterlønnen fredag den 13. Juni 2011? For det er jo Dansk Folkeparti, der er skyld i, at vi står i den her situation. Når ordføreren så han siger, at man vil fastfryse folkepensionsalderen, hvad er det så præcis, man mener? Vi har lige hørt fra Enhedslisten, at de mener, den skal være på 67 år. Hvad mener Dansk Folkeparti den skal være?

Ordføreren.

Hvis vi for alvor skal begynde at sige, hvad vi mener, kunne vi så ikke starte med at høre, hvad ordføreren selv mener? Det mener jeg sådan set næsten kunne være det allermest spændende at høre i dag, for det parti, der har meldt ud, at vi skal have en diskussion om pensionsalderen, er det eneste parti, der ikke vil fortælle, hvad deres egen holdning til emnet er. Det er da for alvor interessant

Jeg har også et spørgsmål med i dag, og jeg har efterhånden stillet det til en del ordførere, og jeg vil da ikke snyde hr, Bjarne Laustsen for at få det samme spørgsmål. Socialdemokraternes politik var, at man ville afskaffe seniorpensionen – den seniorpension, som 30.000 danskere benytter sig af hver evig eneste dag, fordi de er bevisligt nedslidte, enten psykisk eller fysisk. Den ordning vil Socialdemokraterne afskaffe. Kunne vi måske i dag få ordføreren til at forklare de 30.000 danskere, der er glade for deres ordning, hvad de i stedet skal bruge fremover?

.

Spørgeren.

Jeg tror, solen kommer til at brænde ud, inden vi får et svar på de spørgsmål. Ordføreren kender ikke sit eget partis politik. Han kender heller ikke forretningsordenen i Folketinget, der handler om, at hvis man stiller sig op på den talerstol, svarer man på de spørgsmål, man bliver stillet. Det mindste, man kan gøre, hvis ikke man kender svaret, er at sige, at det beklager man, men at man vil gerne fremsende et svar, eller hvad man ellers kan finde på, i stedet for at bruge svartiden til at stille spørgsmål den anden vej.

Socialdemokratiet har sagt, at det er sidste gang, vi stemmer for en automatisk pensionsalderforhøjelse, og at inden vi skal til stemmeurnerne, kommer Socialdemokratiet og fortæller, hvad vi mener, pensionsalderen skal være. Kan Dansk Folkeparti slå det? Kan vi få et svar? Hvad skal pensionsalderen være?

Tak. Ordføreren.

Der, hvor jeg kommer fra, ville vi jo nok kalde det der for kyllingemodellen. Kyllingemodellen er, når man kaster en debat op i luften, og man så, når man selv bliver spurgt om noget, siger: Nej nej, det er ikke rimeligt, du spørger mig, for det er ikke mig, der står, hvor du står; det er kun dig, der skal svare mig – jeg skal ikke svare dig.

Kæreste hr. Bjarne Laustsen, du er da mere end velkommen til at stille dig herop, når jeg er færdig, og så kunne jeg jo eksempelvis stillet ordføreren det spørgsmål om seniorpensionen, som jeg nu efterhånden 10-15 gange i dag har forsøgt at få svar på: Hvad vil man tilbyde de 30.000 danskere, der bevisligt er nedslidte, i stedet for den ordning, som det er Socialdemokraternes politik at man vil afskaffe?

Tak. Jeg kan lige give en oplysning til alle herinde. Der er tre på talerlisten, medmindre der er flere, der trykker sig ind. Men indtil nu er der tre på talerlisten, og hvis det bliver ved det og der ikke er nogen, der melder sig til heroppe, så skal vi stemme bagefter. Men det er jo kun Folketingets medlemmer, der bestemmer, om den liste bliver længere.

Den næste er fru Samira Nawa.

Mange tak. Jeg tog ikke ordet, da SF's ordfører eller Enhedslistens ordfører stod på talerstolen, for de var jo aldrig med i velfærdsforliget, som vi indgik i 2006. Derfor har jeg ikke nogen forventning om økonomisk ansvarlighed derfra, når det kommer til velfærdsforliget. Men Dansk Folkeparti, hr. Nick Zimmermanns parti, var jo med dengang, og det, man gør nu, er jo, at man opsiger forliget.

Derfor skylder man jo også et svar på finansieringen. Hvordan skal det, som hr. Nick Zimmermann foreslår, finansieres? Hvis man følger Pensionskommissionens rapport, som kom ud for et par år siden, så er det nogle og tyve milliarder, der skal findes. Hvis man gerne vil fastfryse pensionsalderen ved 70 år, så er det omkring 70 mia. kr., der skal findes. Og det er ikke et engangsbeløb; det er årligt. Så hr. Nick Zimmermann, der jo var en del af velfærdsforliget i 2006, skylder altså det her svar.

Ordføreren.

Det synes jeg sådan set er et helt fair spørgsmål, men jeg mener under ingen omstændigheder, at man kan argumentere for, at det er Dansk Folkeparti, der har opsagt noget som helst forlig. Dem, der har opsagt det her forlig, er jo Socialdemokraterne. Når fru Mette Frederiksen klokkeklart melder ud, at den her aftale skal genforhandles, hvad er det så overhovedet, vi stemmer om? Altså, hvad er det så for en aftale, der er? Så jeg vil overhovedet ikke købe ind på den præmis, at det på nogen som helst måde skulle være Dansk Folkeparti, der har opsagt det her forlig – på ingen som helst måde.

Men i Dansk Folkeparti synes vi, at der foregår noget dybt urimeligt omkring danskernes pension, og når fru Mette Frederiksen har åbnet døren på klem for en diskussion, så lad os tage den diskussion helt åbent og ærligt med hinanden om, hvad der skal ske med danskernes pension – især når vi kan se, at flere og flere danskere får råd til at selvpensionere, mens flere og flere danskere, eksempelvis mine gamle kollegaer, ikke har råd til det. Vi bliver nødt til at have den diskussion åbent og ærligt, og det mener jeg sådan set at Socialdemokraterne skylder os.

Jeg vil lige sige, at fru Mette Frederiksen er statsminister, så for eftertiden siger man selvfølgelig statsministeren. (Nick Zimmermann (DF): Det er modtaget).

Spørgeren.

Jeg er ikke så optaget af Socialdemokratiet her. Jeg er optaget af, at Dansk Folkeparti er ved at forlade et forlig, som er fundamentet under dansk økonomi. Det er det, der sikrer, at vi i dag har en sund økonomi. Det er det, der sikrer, at vi i dag kan investere penge i klima, børn, unge, uddannelse og forsvaret.

Det er det, som Dansk Folkeparti er ved at vende ryggen. Jeg tager det sådan set også alvorligt nok, når statsministeren siger, at hun og hendes parti ikke ønsker at fortsætte den automatiske stigning, men det, hr. Nick Zimmermann og Dansk Folkeparti siger, er jo noget andet; det er fastfrysning ved 70 år.

Ordføreren.

Jeg mener sådan set, at der er sket rigtig meget i Danmark, som vi bruger håbløse mængder penge på, alene siden 2006. Bare se, hvordan udlændingeområdet er eksploderet. Alene siden den nuværende statsminister blev statsminister, er indvandringen steget med – hvad? – over 120 pct. Det er den muslimske indvandring. Der bliver ansat djøf'ere som aldrig nogen sinde før. Alene under den nuværende regering er der blevet ansat 15.000. Vi sender penge ud til alverdens projekter rundtomkring i hele verden, og de eneste, vi ikke tager os af, er efterhånden vores egne her i Danmark.

Så der er sådan set masser af penge at tage af, og der er masser af alternativ finansiering.

Tak. Så er det fru Ida Auken.

Mange tak. Jeg tror, at jeg er blevet forvirret på et lidt højere niveau af hr. Nick Zimmermann. Han går op på talerstolen for at gøre noget klart, og så bliver vi alle sammen ligesom lidt forvirrede. For vi kan forstå, at det står i DF's plan, at det er fuldt finansieret, men så får min kollega Lasse Haugaard Pedersen at vide, at det er sådan ca. 0 kr.

Så når Dansk Folkeparti kommer med en plan, der er fuldt finansieret, er det så 0 kr.? Eller er det bare, fordi ordføreren ikke kan huske, hvad der står i DF's plan af gode finansieringsforslag?

Ordføreren.

Nej, jeg tror sådan set, at de fleste kender til Dansk Folkepartis finansiering. Der er så nogle partier herinde, der ikke bryder sig om vores finansiering, altså f.eks. Socialdemokraterne selv.

Vi mener jo, at det er dybt forkasteligt, at der hvert evigt eneste år bliver brugt så mange milliarder kroner på udlændingeområdet. Vi mener, at det er forfærdeligt med den prioritering, man har valgt i både stat, kommuner og regioner, hvor man har ansat i massevis af djøf'ere, mens man skærer ned på ren og skær kernevelfærd. Vi mener, at det er dybt problematisk, at vi sender penge ud til alverdens steder rundtomkring i verden for at kunne nyde godt af at kunne pudse glorien, mens der er danskere her i Danmark, der har det rigtig svært.

Så vores finansiering i Dansk Folkeparti er klokkeklar.

Spørgeren.

Jamen det er jo enormt overbevisende, for det er jo klart nogle forslag, som både SF og Enhedslisten bare vil købe direkte ind på. Det kan jeg bare se for mig: Ja, lad os skære ned på ulandsbistanden, lad os skære ned på alt det, ordføreren siger; ja, lad os gå hårdere til den på udlændingeområdet.

Hvordan er det lige, vi skal tro på, at Dansk Folkeparti kan finde bare 1 kr. til det her sammen med SF, Enhedslisten og de andre, man vil gøre det her sammen med?

Ordføreren.

Lige inden jeg svarer på spørgsmålet, vil jeg sige noget, for det kunne jeg forstå der var lidt forvirring om. Vi ønsker jo sagen tilbage i udvalget. Det er bare lige, så det er nævnt. Det synes jeg egentlig jeg var klar om i første omgang, men det er bare lige, for at det er helt sikkert.

Altså, forskellen på Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er jo, at vi sådan set ønsker at tage den her debat. Vi ønsker at have en åben og ærlig debat foran danskerne og til danskerne om, hvad deres pensionsalder skal være. Og det ønsker man helt tydeligvis ikke hos Socialdemokraterne. Man ønsker at lave en avisartikel og komme bombastisk ind og sige, at der skal gøres noget ved pensionsalderen. Når danskerne så har lyst til at vide, hvad det er, der skal ske, så er det: Puha, det vil vi overhovedet ikke snakke om.

Her i dag er der ikke en eneste socialdemokrat, der vil løfte sløret bare en lille smule for Socialdemokraternes pensionsplan. Det synes jeg da er hyklerisk.

Så er det fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Politik handler jo om at prioritere knappe ressourcer. Det er jo den opgave, vi alle sammen herinde har. Og jeg studsede over en artikel, jeg læste for nylig i Avisen Danmark, den 12. maj. Der havde man lavet en opgørelse over, hvilke forslag Dansk Folkeparti var kommet med i avisannoncer, på Facebook og i medierne. Der var forslag om at fjerne afgifter på benzin og diesel, halvere momsen på alle fødevarer og fjerne punktafgifter og om en total fjernelse af elafgiften. Man gjorde det op til 36 mia. kr. Deroveni kom så det her forslag om at fastfryse pensionsalderen, som koster over 80 mia. kr. i manglende indtægter.

Jeg tror bare, jeg står tilbage med det sådan helt grundlæggende spørgsmål: Hvad prioriterer Dansk Folkeparti? For at tro, at man kan det hele på en gang, samtidig med at man har store ambitioner på ældreområdet og andre ting, har jeg svært ved at se økonomisk kan lade sig gøre. Og jeg mangler at se en samlet finansiering fra Dansk Folkepartis side.

Ordføreren.

Tak. Jeg synes nu egentlig i forhold til den artikel i Avisen Danmark, at vores rigtig gode gruppeformand svarede meget åbent og ærligt om, hvordan vi så på tingene. Og en af de ting, som jeg i hvert fald hæftede mig ved i interviewet, var, at vi mener, at der er sket et skred i Danmark, og at vi mener, at der foregår en meget stor urimelighed. Rigtig mange danskere har svært ved at få enderne til at mødes lige nu.

Der er rigtig mange danskere, der er meget udfordrede af de prisstigninger, der er lige nu, hvor oksekød koster så meget, at man knap nok har råd til at købe det, hvor det er hamrende dyrt, når man skal tænde for stikkontakten, og hvor det er hamrende dyrt, når man skal have benzin eller diesel på ens bil. Og det bliver der da nødt til at blive gjort noget ved. Det kan man da ikke bare fuldstændig lukke øjnene for her på Christiansborg ved at sige: Det vil være dyrt at gøre noget ved, så det vil vi ikke røre ved med en ildtang.

Jamen der sidder nogle danskere, der har svært ved at få enderne til at mødes, og der er vi bare partiet, der repræsentere de danskere, der har svært ved at få enderne til at mødes, og det er jeg sådan set hamrende stolt over. Og som min gruppeformand siger i interviewet, kommer vi jo selvfølgelig med en fuldt finansieret økonomisk plan for det.

Spørgeren.

Den vil jeg bare se rigtig meget frem til at se. Altså, man kan sige, at april måned blev en lidt dyr måned for Dansk Folkeparti. Der er også bare nogle måneder, hvor man har et større forbrug end andre måneder. Jeg synes, at april var dyr. Jeg håber ikke, at resten af året bliver lige så dyr, for så er der noget grobund i dansk økonomi, der begynder at blive presset. Vi bliver nødt til også at have fokus på, hvordan vi tjener pengene for at finansiere alle de her ting.

Så jeg synes også, vi bør være ærlige omkring prioriteringer, for jeg har da også lyst til at fastfryse pensionsalderen. Der er da ikke nogen af os, der har lyst til at arbejde mere, end vi er nødt til. Jeg har da også lyst til at fjerne en masse afgifter fra danskerne. Jeg laver masser af spaghetti med kødsovs til tre børn derhjemme. Vi kan bare ikke det hele på en gang mere.

Ordføreren.

Nu er det slet ikke for at fremstå polemisk eller noget som helst, men der er jo netop forskel på folk, og der er netop forskel på partier. Altså, er det alene i den her uge, hvor ordførerens eget parti har været parat til at bruge op mod 60 milliarder skattekroner fra det økonomiske råderum på at opsætte vindmøller?

Altså, der ser vi bare anderledes på prioriteringen. Der mener vi måske, at sådan 60 milliarder skattekroner i stedet for kunne blive brugt på, at nogle danske familier, der virkelig lever under trange kår, kunne få en lidt bedre tilværelse, en forsødelse af tilværelsen. Så der er bare forskel på partier, og der er bare forskel på fisk; det må vi jo bare erkende. Og der kæmper vi bare for nogle andre ting.

Siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Der er nu fra hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti stillet forslag om, at behandlingen af L 149 standses, og at forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Forhandlingen om afbrydelsen foregår således, at en repræsentant for hver af grupperne kan udtale sig for eller imod en afbrydelse, og taletiden vil være 1 minut.

Jeg skal høre, om der er nogen, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning om det stillede forslag.

Forslaget lyder som sagt, at behandlingen af L 149 standses og forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 21 (SF, EL, DF og ALT), imod stemte 78 (S, V, DD, LA, M, KF, RV og Jeppe Søe (UFG)), hverken for eller imod stemte Mike Villa Fonseca (UFG).

Forslaget er forkastet, og vi genoptager herefter forhandlingen om forslaget.

[Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning.]

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse. Afstemningen starter.

Afstemningen slutter.

For stemte 81 (S, V, DD, LA, M, KF, RV, Jeppe Søe (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 21 (SF, EL, DF og ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)