L 153 er et lovforslag, der griber ind i universiteternes uafhængighed. Universiteternes uafhængighed er afgørende for et oplyst og velfungerende demokrati, men den institution, der skal kvalitetssikre vores uddannelser, flytter nu med lovforslaget tættere på ministeriets politiske sekretariat. Under andenbehandlingen var der en opløftende opbakning til mit ændringsforslag, nemlig det, der skulle sikre, at det nye sekretariat ikke kunne placeres i ministeriets departement, men kun i en styrelse. Det ændringsforslag ville have øget armslængden. Opbakningen viser, at mange her i salen godt forstår betydningen af en organisatorisk afstand mellem det politiske niveau og så dem, der skal vurdere kvaliteten af vores videregående uddannelser. Alligevel står vi nu med et lovforslag, hvor regeringen insisterer på at bevare faglig uafhængighed, som der står, ved blot at skrive det ind i lovteksten, uden at det er bundet op af en organisatorisk uafhængighed. Men man kan altså ikke have et fagligt uafhængigt organ, der organisatorisk placeres direkte under det politiske niveau, og samtidig udformes, bemandes og ledes af det system, som det skal være uafhængigt af.
Til sagens oplysning skal de medarbejdere, der skal arbejde med det her, både arbejde i den såkaldt faglige uafhængige akkrediteringsinstitution, samtidig med at de skal arbejde direkte for styrelsen eller ministeriets departement. Det kan godt være, at regeringen mønstrer et flertal i dag i salen, men konsekvensen af lovforslaget skal vi alle sammen være bekendt med, og det er, at armslængden til universiteterne bliver kortere. Ministeren kan derfor heller ikke garantere, at Danmark som følge af den her lov yderligere vil falde i internationale målinger, og i de her målinger handler det netop om, at den organisatoriske uafhængighed vægtes højt.
Jeg har skriftligt spurgt ministeren tre gange i den her lovbehandling, om regeringen kunne svare på det her spørgsmål, og alle tre gange har hun ikke svaret. Jeg vil derfor dele mit spørgsmål og ministerens svar med jeg for at illustrere min pointe. Mit spørgsmål nr. 3 var: »Siden 2017 har EU dokumenteret, at forskningens uafhængighed er faldet i Danmark »EP Academic Freedom Monitor 2023«. Og så var spørgsmålet: »Anerkender ministeren, at uafhængigheden er svækket ift. niveauet i 2017, og kan ministeren garantere, at L 153 ikke bidrager til denne negative udvikling?« Så er ministerens svar: »Det følger af universitetsloven, at universiteterne har forskningsfrihed, og at universiteterne skal værne om deres og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken. Dette lovforslag ændrer ikke på dette.«
Ministeren undlader altså at svare på spørgsmålet og taler i stedet for om forskningen og forskningsetik. Jeg ved godt, at det er svært at arbejde i Folketinget, når vi ikke får ordentlige svar, og jeg ved, at der er mange herinde, der også har den erfaring, at vi stiller et spørgsmål og ikke får fyldestgørende svar, og det gør det svært at arbejde. Derfor har jeg tænkt mig at klage til Præsidiet i forhold til at sige, at hvis vi skal gøre vores arbejde her i Folketinget, så bliver ministrene nødt til at svare korrekt på spørgsmålene og ikke på noget andet.
Men grundlæggende er det i forhold til det her lovforslag, at ministeren ikke forholder sig til, at universiteternes organisatoriske uafhængighed er afgørende for deres mulighed for at praktisere uddannelsesfrihed og forskningsfrihed. Men igen, friheden er afgørende i det demokratiske samfund; frie universiteter er bolværket imod en tankemæssig ensretning; de er nøgleinstitutionerne for uddannelse, faglig ekspertise; og de er afgørende for, at vi kan have en åben, kritisk og progressiv samfundsdebat.
Men den gode nyhed er, at regeringen står ret alene med den holdning – det ved vi efter behandlingen her i Folketinget – og jeg ønsker, at vi en dag får en ny regering, der forsvarer demokratiske principper, og som betragter uafhængighed og armslængde som en grundpille i vores statsfinansierede demokratiske infrastruktur. Vi bør alle drømme om, at vi har en regering, som ved, at hvis vi giver afkald på principper for nemhedens og effektivitetens skyld, er de svære at få tilbage igen.