Tak. Det er jo ikke så tit, vi er enige her i Folketinget – heldigvis, kan man jo sige – men jeg tror, at der er et meget, meget bredt flertal, der mener, at intentionerne med det her lovforslag er gode, men at indholdet ikke er særlig hensigtsmæssigt. Det er ikke, fordi regeringen har lavet et uhensigtsmæssigt indhold; det er, fordi det er en forordning, der skal implementeres i dansk ret, og den måde, forordningen er formuleret på, giver en lang række praktiske vanskeligheder og betyder en masse bureaukrati. Nu er de fleste folketingsmedlemmer gået, men det er jo noget, der omfatter, hvordan kommunalvalget bliver gennemført. Det er noget, der kommer til at omfatte alle partiers kommunalvalgskandidater, altså flere tusinde formentlig, op til det kommende valg, og det er noget, der gør, at kandidater i givet fald kan blive straffet. Så det er en relativt alvorlig sag, som vi snakker om her.
Det faktum, at kandidater, hvis ikke de lever op til reglerne i den her lovgivning, kan blive straffet, har ministeren forsøgt at tage højde for. Det er sket i et brev til Kulturudvalget, hvor ministeren skriver, at man i forlængelse af de drøftelser, der har været, vil udsætte straffebestemmelsen; man vil altså udsætte den bestemmelse, der hjelmer straf, til efter kommunevalget. Man skriver direkte: »At sætte sanktionsbestemmelserne i kraft den 1. januar 2026 betyder dog, at der ikke vil kunne straffes for overtrædelser af forordningen foretaget før den 1. januar 2026.«
Det lyder jo meget godt. Deri ligger jo, at kandidaterne til kommunalbestyrelsen kan lave alle de fejl i forhold til det her, men de bliver ikke straffet, fordi straffebestemmelsen først træder i kraft i januar 2026. Den lyder som sagt smart, men måske lidt for smart. Da jeg havde spekuleret lidt over det, var der i hvert fald to ting, der ligesom kom frem i mit hoved.
Det ene var, at hvis vi bare kan udskyde den dag, man sætter straffen i kraft, så kan andre lande vel også gøre det. Den her lovgivning er i høj grad rettet mod Orbán. Kan han så udskyde ikrafttrædelsen af straffebestemmelser i 10 år eller i 5 år eller i 2 år? Kan han sige til sine venner nede i Ungarn: I kan roligt snyde, der er ikke noget problem; vi venter bare med at sætte det her i kraft? Kan det virkelig være rigtigt? tænkte jeg.
Den anden ting, jeg tænkte var: Er det nu smart, at vi vedtager en lovgivning, hvor vi går ud og siger til flere tusinde kandidater til det kommende kommunalvalg, at det egentlig ikke er afgørende, om de overholder loven, for de kan ikke straffes? Er det noget, der skaber respekt for lovgivningen i Danmark, at vi har lovgivning, som man på papiret skal overholde, men hvor man ikke kan straffes for ikke at overholde den? Jeg synes, det er et meget uklart signal at sende til borgerne i det her land. Derfor har jeg jo personligt stillet et forslag om, at man i stedet for skal udskyde hele ikrafttrædelsen af loven til efter kommunevalget.
Men jeg anerkender jo, at den løsning, som er fremlagt af ministeren, kunne være en løsning – med de indvendinger, jeg kom med ovenfor. Det kunne jo være en løsning. Man så har vi bare indhentet en redegørelse fra nogle juridiske eksperter, og deres vurdering siger, at ministerens løsning ikke er en løsning. De skriver til os i et papir :
»EU-forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame finder anvendelse den 10. oktober 2025. Fra den dato vil brud på forordningen være ulovlige ... uanset om de danske sanktionsbestemmelser først træder i på et senere tidspunkt.«
De bemærker i papiret: »... at denne løsning«, altså ministerens løsning, »ikke er i overensstemmelse med EU-retten, idet forordningen ikke rummer mulighed for, at de nationale sanktionsbestemmelser kan træde i kraft på et senere tidspunkt end EU-forordningens anvendelsesdato den 10. oktober 2025.«
Så er det jo, at alle må gøre op med sig selv, om man her, hvis det her er rigtigt – og det har vi jo så fået en juridisk vurdering af – vil stemme for en lovgivning, som repræsenterer et brud med EU-retten, men hvor man altså samtidig har de bivirkninger, der består i, at man lægger op til, at man fremover kan udskyde straffebestemmelsen i forhold til lovens ikrafttræden, og at man skal gå ud og meddele sine kommunalbestyrelsesmedlemmer, at de i øvrigt roligt kan lade være med at følge loven, for der vil ikke ske dem noget. Det må enhver jo overveje med sig selv.
Men jeg tænker: Har vi ikke alle sammen et behov for at få regeringens, ministeriets vurdering af den juridiske redegørelse, jeg her har læst op? Har vi ikke behov for det, sådan at alle ved tredjebehandlingen i hvert fald helt sikkert ved, hvad det er, de stemmer om, og ved, hvad det er for et brud, de laver med EU-retten, og hvorfor de laver det? Jeg erkender, at det også vil være et brud med EU-retten at udskyde ikrafttrædelsen til den 1. januar. Der ligger så bare vurderinger af, at det ikke vil påføre noget ansvar, for det første fordi der vil være mange andre, der gør det, og for det andet fordi det vil være så kort en periode, og så undgår man jo altså det problem, som jeg i øvrigt har skitseret.
Derfor er mit forslag, at den her sag kommer tilbage til udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen, og at vi i den forbindelse beder ministeren om at komme med sin vurdering af den juridiske redegørelse, som udvalget har fået indhentet. Tak.