Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 180:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love. (Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 27.03.2025).

Forhandlingen er nu åben, og den første ordfører er Socialdemokratiets ordfører, og det er hr. Frederik Vad. Værsgo.

Tak for det, formand. Det er en virkelig god dag i dag. Med det her lovforslag lever vi nemlig op til noget, vi lovede i regeringsgrundlaget at levere på, nemlig at udvise flere kriminelle udlændinge. Vi afskaffer den sidste del af det, der hedder trappestigemodellen, som er et levn fra udlændingeloven af 1983, og som indtil nu har givet rabatter til kriminelle udlændinge, hvis de har begået bestemte former for kriminalitet. Det afskaffer vi nu.

Det betyder, at alle udlændinge, der begår noget kriminelt, som giver en ubetinget fængselsstraf, vil blive udvist, uanset hvor lang den ubetingede fængselsstraf er, og uanset hvor længe de har været i Danmark. Det er virkelig, virkelig godt., og det er et meget, meget stort skridt i retning af at skabe et samfund, hvor færre kriminelle udlændinge får lov at blive her i landet. Det styrker lov og orden, det styrker ofre for hårde forbrydelsers retsfølelse, og det sikrer på sigt den kulturelle sammenhængskraft i Danmark.

Vi gør også noget andet i dagens lovforslag. Vi strammer reglerne vedrørende indrejseforbud. Med det her lovforslag siger vi, at hvis man har fået en ubetinget fængselsstraf og man bliver udvist af Danmark, så skal man have et indrejseforbud til Danmark på mindst 6 år – på mindst 6 år. Derudover sikrer vi at klarlægge nogle regler, der gør, at det her også gælder EU-borgere, men det er mere af teknisk karakter.

Det væsentligste at sige om det her lovforslag er: Flere kriminelle udlændinge vil blive udvist i fremtiden. Færre kriminelle udlændinge vil hurtigt kunne komme ind i Danmark igen, og vi sender et skarpt signal om, at i Danmark gælder lov og orden.

Så Socialdemokratiet kan med meget, meget stor glæde støtte det her lovforslag, og jeg skulle hilse fra Moderaterne og sige, at det kan de også. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jamen jeg synes jo, det er glimrende, når der bliver lavet tekniske stramninger på udvisnings- og udlændingeområdet, men jeg synes mildest talt, at det er grænsende til skandaløst, at Socialdemokratiets ordfører og regeringen generelt – og med stor succes – også lykkes med at få solgt en fortælling til medierne om, at det her citat, ordføreren selv brugte i talen lige før, betyder, at alle udlændinge, der får en ubetinget dom, nu bliver udvist, for det er jo notorisk forkert. Hvis de internationale konventioner, hvad de ofte gør, står i vejen for udvisning, så vil det stadig efter vedtagelsen af det her lovforslag betyde, at folk ikke bliver udvist. Jeg synes, det er meget vigtigt at være ærlig om, at det her selvfølgelig er en fin stramning, men det er af teknisk karakter, og det er ikke noget, der kommer til at betyde, at alle udlændinge, der får en ubetinget dom, nu udvises konsekvent og betingelsesløst.

Ordføreren.

Hvad skal der dog til for at få smilet frem på hr. Mikkel Bjørns læber? Med det her forslag går vi helt til grænsen af, hvad vi kan i Danmark i forhold til at smide kriminelle udlændinge ud. Ja, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er uenige om, hvordan vi skal håndtere de internationale konventioner lige nu, så hr. Mikkel Bjørn har jo ret i, at hvis de internationale konventioner forhindrer os i at sende nogen ud af landet, så vil det jo ske. Men det her lovforslag fjerner alle de danske barrierer for at sende folk ud. Det vil sige, at man ikke får nogen rabat i den danske lovgivning, hvis man f.eks. har været lang tid i Danmark, eller hvis man har en forholdsvis kort ubetinget fængselsstraf; man får ingen rabat i forhold til udvisning. Det er virkelig et godt skridt i den rigtige retning, og det vil betyde, at flere bliver udvist. Hvis man ser på den samlede gruppe af mennesker, der bliver udvist hvert år, er det faktisk en signifikant forøgelse af det tal.

Så vær nu glad, hr. Mikkel Bjørn, vi udviser kriminelle udlændinge. Kom nu, lad os nu gå på påskeferie med et smil på læben.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren spørger, hvad der skal til for at få smilet frem på mine læber. Svaret er sådan set meget simpelt: Ærlighed. Altså at vi er ærlige om, hvilke konsekvenser den lovgivning, vi vedtager, har. Når ordføreren siger, og jeg citerer direkte, at alle udlændinge, der efter vedtagelsen af det her lovforslag får en ubetinget dom, bliver udvist, så er det jo bare forkert. Jeg foretrækker bare ærlighed. Sådan er Dansk Folkeparti indrettet i dansk politik. Jeg synes, det er fint, og at det er godt at lave gode tekniske stramninger af udvisningsreglerne og dansk udlændingepolitik, men jeg synes, det er uærligt, hvis man sælger det, som at nu får vi endeligt gjort op med, at der ikke bliver udvist konsekvent og betingelsesløst, for det kommer det her lovforslag ikke til at ændre noget som helst ved.

Ordføreren.

Hvis man vil se uærlighed i dansk politik, skal man gå ind på Dansk Folkepartis facebookprofil. Det flyder med producerede videoer hernede fra salen og alle mulige andre steder med krydsklipning og med en fjer, der bliver til fem høns, og med stramninger af alt det, kollegerne herinde i Folketingssalen siger. Det er det, der er sandheden.

Det her er signifikante forbedringer, der sikrer, at vi inden for dansk ret nu siger, at alle udlændinge, der har begået noget kriminelt og får en ubetinget fængselsstraf, efter dansk ret vil blive udvist. Det er positivt, det er rigtig godt. Flere mennesker vil blive sendt ud af landet, hr. Mikkel Bjørn.

Så er det fru Zenia Stampe.

Det er i forlængelse af hr. Mikkel Bjørns indlæg. På en eller anden måde er det her jo for godt til at være sandt, for nu har vi i 10 år fået at vide, at vi ikke kunne stramme yderligere. Er der egentlig ikke tale om, at den der trappestigemodel på en eller anden måde var en pædagogisk måde at udlægge konventionerne på? Og det, man gør nu, er, at man ligesom fjerner udlægningen af teksten, og så siger man bare: Vi går ind for konventionerne. Men vil der rent faktisk blive udvist flere? Derfor er mit spørgsmål: Hvad er regeringens vurdering, i forhold til hvor mange flere udlændinge der vil blive udvist med de her stramninger?

Ordføreren.

Der ligger et konkret tal – det tror jeg også ministeren kan komme ind på – som jeg mener er på mellem 50 og 100 mere om året. Jeg mener, der ligger en eller anden vurdering af det, men det vil jeg ikke blive helt præcis på. Men der er flere, der vil blive udvist. Der er typer af kriminalitet nu, som kommer til at give udvisning i forbindelse med ubetinget fængselsstraf, og som ikke gør det i dag. Altså, der er konkrete typer af kriminalitet, som i dag ikke giver udvisning, men som vil give udvisning, når det her lovforslag er gennemført. Og indrejseforbuddet på minimum 6 år er heller ikke kosmetik, det er realpolitik.

Fru Zenia Stampe.

Jeg havde faktisk forstået det sådan med hensyn til indrejseforbuddet, at vi normalt udviste i 6-12 år. Jeg havde faktisk ikke hørt om nogen, der havde et kortere indrejseforbud, men det er der så, og det tager jeg til efterretning.

Men kunne jeg så få at vide: Hvad er det for nogle konkrete forbrydelser, som man så kan blive udvist for nu, og som man ikke kunne tidligere, altså helt konkrete eksempler på det?

Ordføreren.

Noget af det, der har været undtaget i den her trappestigemodel og de trin, der er tilbage, er bl.a. forskellige former for økonomisk kriminalitet. Det har vi jo set eksempler på i dagspressen gennem flere år, hvidvask og lignende. Så der er typer af kriminalitet på det område, som vil blive omfattet af de her regler om udvisning.

Så er det hr. Mads Olsen.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at vi i SF generelt synes, at det her er et fint stykke lovgivning. Så det er ikke så meget til lovens indhold; det er nærmere, hvad der i mit perspektiv mangler. For mens vi står her og diskuterer det her, ser vi jo også politiet rundtomkring, der desværre vasker sager, ikke bare om cykeltyverier, men også rimelig alvorlige forbrydelser. Vi ser i TV 2's dokumentar »Ghetto« de her shariapatruljer, der jo ikke bliver efterforsket nok, fordi politiet mangler ressourcer. Det her lovforslag kommer jo til at kræve yderligere ressourcer i politiet og hos domstolene. Det siger de meget direkte i høringssvarene. Men alligevel sætter man ikke penge af til det. Frygter hr. Frederik Vad ikke, at man kan ende med at forværre den situation, vi har?

Ordføreren.

Nej. Jeg har hørt justitsministeren være meget skarp over for de eksempler, man har på sager, der bliver vasket, eller hvad terminologien er. Det hører jo under et andet ressort end det, jeg har ansvaret for. Men der har været en klar melding fra regeringens justitsminister, hr. Peter Hummelgaard. Det er vi meget fokuseret på.

Jeg håber, at SF bakker op om det her lovforslag, og det hilser vi velkommen. SF har jo en politik, der sikrer, at der kommer flere udlændinge ind i landet. Så det kunne være rart, hvis SF bakkede op om en politik, der sender flere udlændinge ud af landet.

Hr. Mads Olsen.

Nu er det jo den her regering, der har udvidet fasttrackordningen og sænket beløbsgrænsen i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Men lad nu den diskussion lige ligge.

Altså, vi bakker op om det her lovforslag, men jeg synes bare, at det er bekymrende, at vi har set de her meget grove sager, der bliver vasket og henlagt. Jeg er med på, at Socialdemokratiet har været meget klar om, at det ikke skal foregå, og det er vi jo helt enige i. Men man er også nødt til at give politiet nogle flere ressourcer. Når man nu kommer med en opgave, der kræver flere ressourcer hos politiet og domstolene, og ikke sætter pengene af til det, bliver jeg bare bekymret for, at vi ser en forværring inden for det område.

Ordføreren.

Det har jo ikke noget med det her lovforslag at gøre. Det er noget, der hører under Justitsministeriet. Jeg ved, at regeringen er i gang med at lave en strafreform. Der er blevet sat masser af penge af til kriminalforsorgen. Det hører bare under en anden diskussion.

Men jeg vil lige sige noget til hr. Mads Olsens kommentar om regeringens politik i forhold til udlændinge, der kommer ind i landet. SF vil, så vidt jeg er orienteret, som minimum fordoble antallet af kvoteflygtninge, i forhold til hvad Danmark tager i dag. Det vil ikke gavne integrationen specielt meget, specielt ikke hvis de kommer fra Mellemøsten.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg må starte med at gøre det helt klart: Venstre støtter det her lovforslag. Vi kommer til at stemme for det, og det gør vi også med stor overbevisning. For os i Venstre handler det her først og fremmest om tryghed. Det handler om at sikre, at mennesker, der vælger at begå alvorlig kriminalitet i Danmark, og som ikke er danske statsborgere, ikke skal have lov til at blive her. Det er en helt rimelig forventning fra danskernes side, at udvisning af kriminelle udlændinge sker konsekvent og med fast hånd.

Med det her lovforslag lægger vi op til at afskaffe den såkaldte trappestigeordning i sager om ubetinget fængselsstraf. Det er helt rigtigt set. I dag betyder trappestigen, at jo længere en udlænding har opholdt sig i Danmark, desto grovere kriminalitet skal der til, før vedkommende kan udvises. Det er ikke rimeligt over for helt almindelige lovlydige danskere. Lovforslaget lægger nu op til, at udlændinge som udgangspunkt vil kunne udvises, så snart de idømmes en ubetinget fængselsstraf, uanset hvor længe de har opholdt i landet og uanset straflængden. Det er en nødvendig stramning. Vi er nødt til at sende det tydelige signal, at kriminalitet har konsekvenser, og at man ikke kan gemme sig bag opholdslængde, når man bryder loven.

Lovforslaget indeholder også en skærpelse af reglerne om indrejseforbud. Det mener vi er den helt rigtige vej at gå. For hvis man en gang er blevet udvist som følge af kriminalitet, skal det ikke være let at komme tilbage. Et indrejseforbud på minimum 6 år sender et klart signal om, at hvis man begår kriminalitet i Danmark, bliver det værst for en selv.

I Venstre mener vi ikke, at det er nok at tale om konsekvens og retfærdighed. Vi skal også handle. Derfor ønsker vi i Venstre også at gå til grænsen af konventionerne for at sikre, at flest mulige bliver udvist. På den baggrund skal jeg meddele, at Venstre støtter beslutningsforslaget.

Mange tak for det. Så er det hr. Mikkel Bjørn.

Jeg vil bare bede Venstres ordfører om at bekræfte, at det er forkert, når der for nylig blev sagt fra talerstolen, at det her lovforslag vil medføre, at alle udlændinge, der får en ubetinget dom, fremadrettet udvises. Det er notorisk forkert. For hvis konventionerne, det kunne være menneskerettighedskonventionens artikel 8 eller 2 eller andre paragraffer, står i vejen for udvisning, ville de som altid stå i vejen for en udvisning, og det er under halvdelen af udlændinge, der dømmes for kriminalitet i dag, som også bliver idømt en udvisning, og det kommer formentlig ikke til at ændre det store ved det tal.

Ordføreren.

Jeg har lyttet mig til, at Socialdemokratiets ordfører sender det samme budskab, som jeg også sender, og det er, at nu skærper vi udvisningsreglerne, vi fjerner trappestigen, vi sikrer, at flere udlændinge, som begår kriminalitet, bliver udvist af landet. Det er sådan set det, jeg tager ned, og det er også det, jeg lytte mig til den socialdemokratiske ordfører sagde. Jeg er sådan lidt forundret, for jeg tænker, at Dansk Folkeparti da sådan en fredag formiddag må kvittere for, at regeringen faktisk flytter sig her og siger, at nu er vi nødt til at handle. Men det gør Dansk Folkeparti ikke, eller hvordan skal jeg forstå det? Er der ikke opbakning fra Dansk Folkepartis side?

Hr. Mikkel Bjørn.

Ordføreren skal bare forstå det sådan, at Dansk Folkeparti bakker op om tekniske stramninger, men vi bakker jo ikke op om en formulering og et budskab til pressen og offentligheden om, at nu udviser vi konsekvent alle udlændinge, der får en ubetinget dom, fordi man laver en teknisk ændring på udvisningsområdet, som formentlig ikke får den store betydning for antallet af udvisninger. Det er jo en uærlig måde at føre politik på. Vi bakker op om tanken her, men vi bakker ikke op om at sælge det som noget andet, end det rent faktisk er.

Ordføreren.

Men der er jo ikke tale om en teknisk ændring. Der er tale om en skærpelse af reglerne, der fører til, at flere udlændinge, som begår kriminalitet, bliver udvist af Danmark. Derfor er jeg bare forundret over Dansk Folkeparti. Egentlig burde Dansk Folkeparti tage det ned som en kæmpesejr, at vi i dag ændrer reglerne, og ikke stå og sige, at der er tale om en teknisk ændring. Der er her en substansændring af lovgivningen, der fører til, at flere udlændinge, der begår kriminalitet, bliver udvist af landet. Det er det, der er tale om.

Så er det fru Zenia Stampe.

Undskyld, at jeg farede sådan ind, og at jeg til det spørgsmål, jeg stillede, ikke lige havde fundet det dokument, der var anledningen til, at jeg stillede det. Nu har jeg fundet høringsnotatet, hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet på side 3 selv skriver:

»Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at afskaffelsen af trappestigeordningen ved ubetinget fængselsstraf ikke vil føre til markant flere udviste i praksis. Det kan ikke forudses nøjagtigt, hvor mange ekstra sager, forslaget vil afføde. Det skyldes, at de danske domstole i alle udvisningssager skal foretage en afvejning mellem på den ene side kriminalitetens art og grovhed og på den anden side graden af udlændingens tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet.«

Så fortsætter de med at skrive noget med, at de jo ikke kan forudse, hvilken tilknytning fremtidige dømte vil have. Men det står altså sort på hvidt: Man ikke forventer, at den her stramning vil føre til markant flere udvisninger.

Anerkender Venstres ordfører det?

Ordføreren.

Altså, jeg synes, at der er tale om en væsentlig skærpelse. Vi afvikler en trappestige. Det fører til – nu har der været nævnt et tal, men altså, det tror jeg ikke der er hemmelighed omkring – måske hvert år ekstra 50, der nu vil blive udvist. Det synes vi sådan set er den helt rigtige vej at gå, og vi synes sådan set, at det er et rigtig godt tiltag.

Så derfor er jeg sådan set en meget glad og tilfreds udlændingeordfører for Venstre i dag.

Fru Zenia Stampe.

Jamen altså, jeg er sådan set lidt ligeglad med det her tiltag. Jeg ved, det har meget stor symbolsk betydning for regeringen at sige, at man strammer i forhold til konventionerne. Jeg kan egentlig godt forstå, hvorfor Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne gerne vil kalde bluffet, for det er ikke så markant en stramning – for vi har jo strammet i forhold til konventionerne de sidste 10-15 år. Så det, man efterhånden kan finde, er jo noget, der i praksis ingenting betyder.

Jeg tror måske bare, at vi her på hver vores side af den her interessekløft eller holdningskløft er enige om at kalde bluffet i den forstand, at det her jo ikke er en kæmpestor stramning, for det er simpelt hen ikke muligt. Trappestigen er der jo stadig væk i praksis; man har bare ikke skrevet, hvordan den fungerer, men den er jo derude og vil være der ved domstolene.

Ordføreren.

Det står jo sort på hvidt, at trappestigen bliver fjernet. Det er jo det, der er bundlinjen på det her lovforslag, og det fører til flere udvisninger. Det er jeg meget tilfreds med, og det blev jeg klar over at Radikale Venstre ikke er, men det er også der, hvor vandene deles. Det er jo helt rigtigt. Vi er bare i Venstre meget optagede af, at vi laver stramningen, og at vi så sikrer, at flere udlændinge bliver udvist, hvis de begår kriminalitet.

Så er det hr. Frederik Vad.

Den her debat bliver jo mere og mere afsporet. Altså, fru Zenia Stampe og hr. Mikkel Bjørn har jo åbenbart besluttet sig for at køre den her debat fuldstændig af sporet. Nu vil jeg spørge ordføreren ind til, om han ikke er enig med mig i, at det er ret vigtigt og godt, når ROCKWOOL Fonden i en analyse fra januar 2025 – og nu skal de to ordførere høre efter dernede – siger:

»Trappestigemodellen, som begrænser muligheden for at udvise kriminelle udlændinge, der har været i Danmark i mindst fem år, har siden år 2017 forhindret udvisning af et sted mellem 103 og 225 udlændinge.«

Er det ikke godt, hr. Hans Andersen, hvis 50 flere kriminelle udlændinge smides ud om året? Er det ikke godt, hvis 30 flere kriminelle udlændinge smides ud om året? Er det ikke godt, i forhold til hvordan situationen er i dag?

Ordføreren.

Jeg er her meget enig med Socialdemokratiets ordfører, der jo også lige ridser historikken op. Den synes jeg sådan set er vigtig at få ind i debatten. Der er jo en årsag til, at vi laver tiltaget. Vi synes ikke, at man skal have rabat, når man begår kriminalitet og får en ubetinget straf. Så skal man ikke kunne påberåbe sig, at man har boet her i Danmark x antal år; så skal man sådan set udvises. Og det er sådan set det, vi nu vedtager med det her lovforslag.

Så jeg er meget tilfreds med, at vi nu handler. Det er det, vi har skrevet i regeringsgrundlaget, og det er også det, vi gør. Og så er jeg forundret over, at Dansk Folkeparti ikke synes, at det her er en god ting, men bare kalder det en teknisk ændring, hvad det jo givetvis helt ærligt ikke er.

Så er det fru Sólbjørg Jakobsen.

Tak. Nu er jeg meget pludseligt blevet vikar, og jeg må sige, at der er noget mere gang i udlændingedebatterne, end der er på mange andre områder. Det er hyggeligt.

Men jeg sidder faktisk og er lidt forundret over den her debat, for jeg har jo skyndt mig at læse det her lovforslag, da jeg skulle træde til for min kollega, der er blevet syg, og der er noget, jeg undrer mig over. Man er glad for tiltaget – det har jeg forstået; det er vi også i Liberal Alliance, og det hører jeg også at Dansk Folkeparti er – men jeg leder egentlig bare efter en erkendelse af, hvad I selv skriver, nemlig at en skærpelse af udvisningsreglerne ikke vil føre til markant flere udviste udlændinge i praksis, og at hindringen er de internationale konventioner og ikke dansk lovgivning. Hvorfor vil man ikke erkende, at det her ikke er en markant stramning? Jeg er enig i, at det er et godt tiltag, men hvorfor står man og lader, som om det er større, end det er?

Ordføreren.

Hele diskussionen udspringer af, at Dansk Folkeparti siger, at det er en teknisk ændring. Det er ikke en teknisk ændring – det er en ændring i substansen af vores udlændingepolitik. Det her er en skærpelse af udvisningsreglerne. Hvis du fremadrettet begår kriminalitet og får en ubetinget dom, bliver du smidt ud. Det er sådan set det, det handler om. Derfor er jeg forundret over, at der nu skal være en diskussion, der går på, at det blot er en teknisk ændring, som Dansk Folkeparti siger. Og nu kan jeg så høre at Liberal Alliance – hvis jeg har forstået det rigtigt – synes, at det er lidt lige meget. Jeg synes, det er vigtigt, og jeg håber på, at Dansk Folkeparti og Liberal Alliance støtter op om det. Jeg er klar over, at Radikale Venstre vil stemme imod.

Fru Sólbjørg Jakobsen.

Nej, det synes jeg overhovedet ikke at det er. Jeg synes også, det er vigtigt, at vi får strammet loven så meget, vi kan. Det handler bare om, at vi efterspørger en erkendelse af, at de fleste af de udvisninger, som ikke sker, har baggrund i internationale konventioner og ikke vores lovgivning i Danmark. Den her ændring kommer til at medføre, at der bliver lavet en vurdering, i stedet for at man gør brug af den her trappestigeordning. Men I skriver det jo selv, så det handler ikke om, at vi ikke synes, det er vigtigt, og det handler ikke om, at vi ikke støtter det. Det handler bare om, at vi ikke gider gøre det til en større ting, end det er. Det er egentlig bare det, vi efterspørger en erkendelse af.

Vi skal lige huske ikke at bruge direkte tiltale. Så er det ordføreren.

Men det er en skærpelse. Der vil være flere kriminelle udlændinge, der bliver smidt ud. Der vil være – og det jo svært at vurdere – omkring 50 ekstra på grund af den her specifikke lovændring. Jeg synes, det er det rigtige at gøre. Det er et godt skridt, vi tager. Som med så meget andet kan man jo se, at det, vi skriver i regeringsgrundlaget, sådan set også er det, regeringen gennemfører i praksis, og jeg håber på, at den blå opposition også vil støtte op om dette tiltag.

Så er det fru Betina Kastbjerg.

Tak for det. Vi er jo også fortalere for at afskaffe trappestigeordningen – ingen tvivl om det. Men det er jo rigtigt, som de andre ordførere her i salen også påpeger, at det er internationale konventioner, der står i vejen for, at vi kan udvise kriminelle. Så det her er jo de facto bare et teknisk lovforslag, som ikke vil komme til at betyde udvisning af flere. Det står også i forslaget selv.

Men jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører: Hvis vi faktisk skulle udvise flere kriminelle udlændinge, skal vi jo prøve at kigge på konventionerne. Der stod i regeringsgrundlaget, at man skulle ansætte en ambassadør for konventionerne. Det har man så gjort efter 2½ år. Altså, hvorfor har det ikke har førsteprioritet for regeringen, så vi kunne komme i gang med det her arbejde, for vi ved jo, at det er konventionen, der står i vejen for, at vi ikke kan udvise.

Ordføreren.

Vi er i gang med arbejdet. Der er ansat en konventionsambassadør. Jeg håber også på, at Danmarksdemokraterne støtter op omkring det her lovforslag, for det er den vej, vi skal. Vi skal både skærpe reglerne, få udvist flere kriminelle udlændinge og udfordre konventionerne – og det er jo det, vi gør. Det er jo det konkrete arbejde, vi har sat i gang. Man kan jo sige, at til forskel fra tidligere regeringer, handler den her regering jo og gennemfører faktisk det regeringsgrundlag, den har lavet. Så jeg er sådan set meget tilfreds med, at det her, der blot er et blandt mange tiltag, handler om at skærpe vores udlændingepolitik.

Fru Betina Kastbjerg.

Jamen det er jo helt korrekt, at ambassadøren ansat den 1. april – så det er 11 dage siden. Hvorfor har det taget 2½ år at ansætte en, hvis det er så vigtigt for regeringen at udfordre konventionerne? Det svarede ordføreren ikke på.

Ordføreren.

Jamen det har taget lang tid; efter min egen opfattelse har det også taget for lang tid, men vi er i gang nu. Konventionsambassadøren er ansat. Vi arbejder jo hele tiden med at udfordre de konventioner, der gør, at vi med det her lovforslag ikke kommer hele vejen, men en del af vejen, men bundlinjen på det her er, at vi i dag skærper reglerne. Flere udlændinge vil blive udvist, hvis de begår kriminalitet, og det er vi i Venstre sådan set meget, meget tilfredse med.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er fru Betina Kastbjerg. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg skal starte med at sige, at jeg er afløser for vores sædvanlige ordfører i dag. Med det her lovforslag vil regeringen stramme udvisningsreglerne ved at fjerne trappestigeordningen i den danske udlændingelov. Dermed bygger regeringen videre på de udlændingestramninger, som Folketinget vedtog under den borgerlige regering i 2016 og i 2018, hvor det blev skrevet ind i udlændingeloven, at kriminelle udlændinge skulle udvises, og nu citerer jeg, »med mindre det med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser«.

Med lovforslaget vil udlændinge, der idømmes en ubetinget fængselsstraf, kunne udvises uanset opholdets varighed i Danmark, længden af den idømte straf, kriminalitetens art samt eventuelt tidligere kriminalitet. På den baggrund er det alene Danmarks internationale forpligtelser, der udgør den retlige grænse for, hvornår udvisning kan finde sted ved idømmelse af ubetinget fængselsstraf.

I Danmarksdemokraterne mener vi, det er positivt, at Socialdemokratiet og regeringen endelig har fremsat et lovforslag med det formål at afskaffe trappestigeordningen, som den tidligere socialdemokratiske etpartiregering foreslog at afskaffe allerede for snart 3 år siden i august 2022. I Danmarksdemokraterne mener vi, at kriminelle udlændinge ikke har noget at gøre i Danmark. Derfor skal flest mulige kriminelle udlændinge udvises, og dansk lovgivning bør derfor gå helt til grænsen af, hvad konventionerne tillader.

Når det nu alene er de internationale konventioner, der sætter grænserne for Danmarks muligheder for at udvise kriminel udlændinge, så mener vi, det er dybt problematisk, at regeringen ikke tager udfordringerne med disse konventioner seriøst. Regeringen med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har brugt over 2 år på at ansætte en konventionsambassadør, som så tilmed er på deltid. Hvis regeringen virkelig mente, at dette var et tungt og vigtigt arbejde, så havde man ikke nøjes med at ansætte en ambassadør på deltid. Regeringen bør tage arbejdet med at ændre konventionerne langt mere seriøst, så vi får mulighed for at udvise flere kriminelle udlændinge. På den baggrund mener vi ikke, at regeringen har levet op til sit løfte til vælgerne om at udfordre konventionerne.

I Danmarksdemokraterne tager vi godt imod det her lovforslag om at fjerne trappestigeordningen og foretage visse andre ændringer af udlændingeloven og relaterede love. Men grundlæggende mener vi, at det ikke er nok bare at ændre i dansk lovgivning. Regeringen skal også til at arbejde med de internationale konventioner langt mere seriøst, end regeringen gør i dag.

På den baggrund vil jeg sige tak for ordet, og Danmarksdemokraterne støtter lovforslaget. Og så har jeg lovet at hilse fra Det Konservative Folkeparti at sige, at de også støtter forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi kan gå videre til SF's ordfører, og det er hr. Mads Olsen.

Tak for ordet. I SF er vi åbne for ethvert forslag, der sikrer udvisning af flere kriminelle udlændinge, så længe det overholder Danmarks internationale forpligtelser. Det er ikke en ny linje for os; det har i mange år været en konsekvent linje for SF, at vi både skal beskytte retssikkerheden og beskytte vores fællesskab imod personer, der begår alvorlig kriminalitet. Derfor ser vi grundlæggende med positive øjne på regeringens forslag, som tager et opgør med den såkaldte trappestigeordning – en ordning, der i praksis har betydet, at selv når en udlænding har begået alvorlige lovovertrædelser og fået ubetinget fængsel, har anklagemyndigheden i visse tilfælde være tilbageholdende med at rejse påstand om udvisning, fordi man har vurderet, at sandsynligheden for medhold var for lav. Det ændrer lovforslaget på. Anklagemyndigheden forpligtes nu til at rejse udvisningspåstand i flere sager. Det er ganske vist ikke en garanti for udvisning, det er ikke en automatreaktion, men det er en vigtig forskydning, og det betyder, at det fortsat er domstolene, der træffer den endelige beslutning, og sådan skal det fortsat være.

Vi støtter den tilgang, for i SF står vi vagt om retssikkerheden. Vi ønsker en konventionssikker praksis, hvor vi ikke laver om på spillereglerne i kampens hede, men holder fast i, at det er domstolene, der træffer afgørelsen med respekt for både den enkelte sag og vores internationale forpligtelser. Vi er især tilfredse med, at forslaget omfatter alvorlige former for kriminalitet som menneskeudnyttelse og social dumping. Det er forbrydelser, der ikke bare skader individer, men også undergraver vores samfundsmodel. For at være helt ærlig, man lærer tit en masse nye ting som udlændingeordfører, og jeg havde egentlig den tro, at når man begik de her meget alvorlige lovovertrædelser, var der altid påstand om udvisning, men sådan er det åbenbart ikke, og det er jeg glad for vi laver om. Hvis vi med det her forslag kan sikre, at personer, som groft udnytter andre, faktisk skal udvises, har vi taget et vigtigt skridt.

Samtidig er det vigtigt for SF at sige, at vi tager høringssvarene alvorligt. Der har i høringsnotatet været rejst bekymringer for, om ændringen reelt vil presse domstolene til at dømme anderledes, fordi forventningen om udvisning skærpes, og andre har peget på, at forslaget måske vil føre til flere sager, hvor udvisninger alligevel ikke kan ske, fordi konventionerne sætter en grænse. Begge dele vil vi selvfølgelig følge nøje i det videre udvalgsarbejde. Det handler i sidste ende om balance. Danmark skal være et land, hvor vi stiller krav og viser konsekvens, men også et land, hvor vi aldrig går på kompromis med vores retsstatsprincipper, hvor retssikkerhed ikke bare er en floskel, men en grundpille. Derfor støtter SF forslaget med en klar forventning om, at domstolene fortsat spiller en afgørende rolle, og at vi i udvalgsarbejdet har øje for relevante retssikkerhedshensyn.

Vi kan godt både være konsekvente og humane, vi kan godt stille krav og vise respekt, og vi kan samtidig godt stå fast på konventionerne. Og det er også vigtigt for SF. Nu stiller man jo nogle flere krav til politiet, til domstolene, til anklagemyndigheden, og det kommer til at lægge pres på ressourcerne. Jeg fik så lige snakket med vores retsordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt, der lige kunne oversætte noget af det, der stod i lovforslaget, til et mere letforståeligt sprog for mig. Jeg skal så sige, at der er sat visse ressourcer af til at håndtere det spørgsmål, og det er glad for, for det er vigtigt, at vi ikke stiller øgede krav til vores politi og domstole, uden vi også giver dem ressourcerne til at håndtere det, så vi ikke får unødige lange ventetider i vores domstolssystem. Det er i forvejen for lange ventetider, vi ser, og det har konsekvenser. Det så vi i TV 2's dokumentar »Ghetto«. Når der kan gå lang tid, fra der bliver rejst en sag, til der bliver dømt, er det ikke kun retssikkerhedsmæssigt problematisk, så er det også noget, der helt konkret kan gøre det svært at få folk vist ud af deres lejligheder, som vi jo har aftalt.

Men vi kommer til at følge, at de øgede krav, der nu bliver stillet, og at den kompensation, der så bliver givet, også står mål med det, for det er vigtigt for os, at vi fortsat også bekæmper de sager, vi så i politiet, og der er det selvfølgelig vigtigt, at vi alle sammen tager afstand fra det. Men vi er også nødt til at sikre, at politiet har de ressourcer til at følge med de politiske prioriteringer og mål, vi sætter herinde i Folketinget, for ellers bliver konsekvensen det, vi ser, hvor man vasker sager og ikke efterforsker sager i nøje nok omfang, og det går ud over de svageste i vores samfund, som vi så med TV 2's dokumentar »Ghetto«. Så det kommer vi til at følge, for det er vigtigt for SF. Men vi ser grundlæggende positivt på forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad.

Det her forslag er jo finansieret som et led i regeringens finanslovsforslag. Nu sagde ordføreren noget om fasttrackordninger og beløbsgrænser, og hvad der var finansieret, og hvad der ikke var finansieret. Jeg kunne godt tænke mig at spørge om det med, at SF vil fordoble antallet af flygtninge i Danmark, som kommer ind via kvotesystemet. Hvordan har SF finansieret det?

Ordføreren.

Grunden til, at jeg nævnte det der med fasttrackordningen og beløbsgrænsen, er den diskussion, jeg havde med hr. Frederik Vad, og der må jeg lige minde om, at det jo er noget, regeringen har vedtaget. I forhold til hvordan vi skal finansiere det, har vi en masse gode bud. Vi kunne f.eks. rulle nogle af de meget skæve skattelettelser tilbage. Jeg tror, det var i den her uge, i tirsdags mener jeg det var, at vi – og ikke »vi« forstået som SF, men et flertal i Folketinget – desværre gav virksomhedsarvinger, der ligger i den absolutte top, den ene procent i toppen, en skattelettelse på 900 mio. kr. om året, og det er jo en reform, der er mere skæv end nogen anden skattereform i danmarkshistorien. Ikke engang reformen i forhold til det her luksusjetset, hvor man gjorde det billigere at flyve i privatfly, er mere skæv end den skattelettelse, man gav i tirsdags. Så man kunne jo starte der.

Så er det hr. Frederik Vad.

Godt, så de 10-15 mia. kr., som vi taler om her, er det, som SF vil finansiere forsvar, klima, miljø, velfærd, lavere pensionsalder og nu også flere flygtninge med. Det er noteret på listen. Man kan få meget for 10-15 mia. kr. – eller måske ikke.

Ordføreren.

Arh, men nu kommer jeg heller ikke til at stå og redegøre for hele vores økonomiske politik. Vi står jo og taler om nogle forskellige politikker, og det er rigtigt, at man kan få mange ting for de 10-15 mia. kr., man vil give skæve skattelettelser for i den her regeringsperiode. Det havde vi ikke brugt pengene på, hvis det stod til os. Så havde vi jo, som hr. Frederik Vad siger, brugt dem på nogle bedre ting. Men jeg håber da, at Socialdemokratiet også vil være med på at lave om på nogle af de ting, man har måttet spise i det her regeringsgrundlag. Det krydser jeg da fingre for.

Så er det hr. Hans Andersen.

Et godt råd til SF i denne tid kunne jo være, at når man kommer med udspil, så er de også finansieret troværdigt. Hvis man gerne vil være med i en regering, synes jeg, at man kan starte med at finansiere de forslag, man stiller, og det er jo helt åbenlyst, at der ikke er nogen finansiering, og at det overhovedet heller ikke rækker til et forslag som det her, og det er jo bare beskæmmende. Hvis man ønsker at møve sig ind i ministerbilerne, skal man jo ligesom have finansieringen på plads. Altså, det er jo en abc for et parti, der ønsker at være regeringsdueligt, og det er helt åbenlyst, at der ikke er en finansiering til det her forslag, og at det klarer regeringen.

Så derfor er det en lidt gratis omgang at stå og sige, at man støtter det, for der har ikke været en finansiering til det her fra SF's side. Men der er jo ud over, at vi taler om det her i salen, ingen journalister eller andre, der opdager, at der ikke er en finansiering til alle SF's forslag, og det synes jeg er beskæmmende.

Ordføreren.

Jeg ved ikke lige helt, hvordan vi er kommet ind på en diskussion af den økonomiske politik, og jeg forstår ikke helt det, Venstres ordfører siger om, at der ikke har været en finansiering fra SF til det her forslag. Altså, det er jo noget, regeringen har fremlagt, og så er det også dem, der skal pege på finansieringen.

Vi er da glade for, at man kompenserer domstolene, anklagemyndigheden og politiet for de ekstra opgaver, man pålægger dem, men jeg forstår ikke helt det her med, at man skal finansiere et forslag, som regeringen fremsætter. For det må jo være regeringens opgave at gøre det.

Hr. Hans Andersen.

Det er jo meget klogt, at man, når man ønsker at stemme for det her lovforslag, så også i de udspil, man laver, har taget højde for, at man stemmer for det. Ellers er det jo bare en gratis omgang. Ja, selvfølgelig har regeringen fundet en finansiering, men når SF lægger en politik frem, skal det også være finansieret, og nu kan jeg forstå, at SF stemmer for det her, og det er jo godt. Men så må det også forudsætte, at det er finansieret i SF's økonomiske plan, og den hænger jo sådan set i laser.

Ordføreren.

Jeg har lidt svært ved at se, hvordan man skulle indarbejde det. For at have indarbejdet det her forslag i SF's økonomiske politik skulle vi have kendt til konsekvenserne i noget tid, og det er jo først her for ikke så lang tid siden, efter at det her forslag blev præsenteret, vi fik præsenteret de økonomiske konsekvenser af det. Så at vi skulle have haft det med i noget, vi præsenterede for længere tid siden, og altså før det her forslag blev bragt på bane, har jeg lidt svært ved at forstå. Men SF præsenterer altid en politik, der er økonomisk sammenhængende, og i de forslag, vi stiller i Folketingssalen, peger vi også altid på en finansiering.

Mange tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Liberal Alliances ordfører, og det er fru Sólbjørg Jakobsen.

Mange tak. Forslaget her er et udmærket tiltag, og selv om regeringspartierne svinger sig helt op på den høje hest i forhold til at sælge det, så er det alligevel ikke en mulighed for udvisning, der er revolutionerede. Men vi hilser skærpelserne velkommen fra Liberal Alliances side. Det er fortsat, som forslaget også nævner, ikke på baggrund af en manglende hjemmel i dansk lovgivning, at der ikke udvises flere, men det er derimod Danmarks internationale forpligtelser, der sætter grænsen for, om der konkret kan ske udvisning. Liberal Alliance støtter derfor forslaget.

Mange tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Lovforslag L 180 indeholder en række tekniske skærpelser af udvisningsreglerne, og det hilser vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig velkommen. Enhver bevægelse, om det så bare er et skridt, i retning af at gøre det lettere at få kriminelle udlændinge ud af landet, har vores støtte. Men det ændrer ikke på, at vi står med et forslag, der endnu en gang viser, hvor dybt indlejret konventionstroen og EU-serviliteten er i dansk udlændingepolitik. Vi taler her om et forslag, hvor man med den ene hånd forsøger at give indtryk af stramninger, men hvor man med den anden fastholder et utal af forbehold, proportionalitetsvurderinger og hensyn til den såkaldte samfundsinteresse, alt sammen pålagt af internationale konventioner og EU-direktiver, som flertallet i Folketinget stadig knæfaldende underkaster sig. For i praksis har vi at gøre med endnu et forslag, hvor man i store ord og svulmende vendinger vil give danskerne indtryk af, at nu tager regeringen endelig fat, og at nu skal kriminelle udlændinge ud, men som i praksis ikke kommer til at gøre en betydelig forskel.

L 180 justerer sproglige formuleringer og præciserer grænser for udvisning og samler reglerne i færre paragraffer, men det fundamentale problem, altså at en udvisning i praksis fortsat bliver bremset af konventioner, menneskerettighedsaktivister og et embedsværk, der mere tænker på international jura end på tryghed, bliver ikke løst. Vi kan stadig ikke uden videre udvise dømte voldtægtsmænd, bandemedlemmer eller islamister, hvis de risikerer dårlige forhold i hjemlandet. Med dette lovforslag har vi i vores eget land stadig ikke en ret til at sætte egne grænser, og vi har stadig ikke lov at sige det mest selvfølgelige, et frit folk kan sige, nemlig at vi, hvis du misbruger din gæstfrihed, og hvis du forbryder dig mod det danske folk, så siger pænt farvel og tak.

Nej, vi skal stadig spørge om lov, vi skal stadig bøje nakken for konventioner, for paragraffer i Bruxelles og for domstolen i Strasbourg, som hæver sig over det danske folk og dets demokratiske vilje. Eksempelvis kan en EU-borger, der har opholdt sig i Danmark i en årrække, stort set begå hvad som helst af forbrydelser, uden at Danmark kan få lov at idømme udvisning. Regeringen siger, at udvisning ikke må ske, hvis det strider mod internationale konventioner, og det er præcis det, der er problemet med dansk udlændingepolitik i dag, altså at vi igen og igen må lægge os fladt ned for EU-regler, for konventioner og for alt muligt andet end den sunde fornuft og hensynet til danskerne.

Regeringen siger, at det her lovforslag gør det lettere at udvise kriminelle, og det er rigtigt i enkelte tilfælde, men sandheden er også, at man samtidig lægger sig fuldstændig til rette i EU's regler uden så meget som at overveje at tage et politisk opgør med dem. Man accepterer, at Danmark ikke bestemmer i Danmark, og i Dansk Folkeparti vil vi noget andet. Dansk Folkeparti ser sådan på det: Hvis du kommer til Danmark og du misbruger den tillid, danskerne viser dig, så har du forspildt din chance, og så må du rejse hjem, og det er ikke bare efter den anden, den tredje eller den syvende dom, og det er ikke bare, når betingelserne lige passer ind i EU's direktiv eller i Menneskettighedsdomstolens fortolkning. Dansk udlændingepolitik skal ikke skrives i Bruxelles. Den skal skrives her i Folketinget.

Vi stemmer for denne tekniske forbedring af de danske udvisningsregler, men vi må samtidig også sige klart og tydeligt, at det her forslag blot rykker et komma i den rigtige retning. Så længe Danmark er slavebundet til konventionerne, og så længe vi underkaster os fremmede domstole, så længe vil udlændingepolitikken være et skuespil. Vi bakker op om de justeringer, L 180 indeholder, men vi kræver langt mere. Vi kræver hjemsendelser, og vi kræver ophør af ret for folk, der modarbejder danske værdier, og vi kræver en kurs, hvor danskernes tryghed går forud for internationale hensyn. Danmark skal være dansk, også i morgen, og det kommer det her forslag ikke til at garantere. Tak for ordet.

Mange tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre til Radikale Venstres ordfører, fru Zenia Stampe.

Jeg vil sige, at jeg da har overvejet at stemme for det her forslag, fordi jeg ikke synes, det er nogen voldsom stramning af udvisningsreglerne. For det er jo fuldstændig korrekt, som flere har sagt i dag, at det er konventionerne, der sætter grænsen. Det er vi nogle der er glade for, og så er der nogle, der ikke er glade for det, men det er det, der er realiteten.

Når jeg har stillet de spørgsmål, jeg har stillet i dag, er det jo, fordi jeg synes, vi skal være ærlige omkring det her. Altså, det er jo rigtigt, at det er en lille stramning; nu fandt jeg selv nogle af de tal frem, som jeg har spurgt efter. ROCKWOOL Fonden har vurderet, at den her trappestigemodel har forhindret mellem 103 og 225 udvisninger siden 2017, dvs. i gennemsnit mellem 17 og 38 udvisninger om året. Dem, man så i højere grad vil kunne udvise, hvis man fjerner trappestigemodellen, er dem, der er lige akkurat bliver reddet af 5-årsreglen, dvs. folk, der har haft ophold i lidt over 5 år. Og ærlig talt, det er jo ikke dem, vi har det største problem med. Dem, vi har et stort problem med at udvise, er jo dem, der er født og opvokset i Danmark og ikke rigtig har noget hjemland at blive udvist til. Det jo der, hvor vi nogle gange synes, at vi går for langt, og det er også derfor, vi har problemer med at udvise nogle af de her mennesker, altså fordi deres oprindelsesland eller hjemland faktisk ikke vil tage imod dem, fordi man ikke rigtig kan forstå, hvad de skal i Somalia f.eks., hvis disse personer aldrig har sat deres ben i Somalia. Det er jo der, det gør ondt på os, altså der, hvor man ikke anerkender folk, der er født og opvokset i Danmark – også når de begår kriminalitet; så er det lidt svært at tørre ansvaret af på andre lande, fordi de trods alt har levet hele deres liv her. Men hvad angår folk, der har boet her i en kortere årrække, er vi heller ikke specielt følsomme.

Der, hvor vi så har nogle forbehold, er jo, hvad vi betaler for, at vi kan udvise mellem 17 og 38 flere om året. Det er en regning, som er gjort op til 28,8 mio. kr. i 2025 og 57,5 mio. kr. i 2026. Det er penge, der bliver fordelt til politi, domstole, kriminalforsorg og udlændingemyndigheder, altså hele straffesagskæden plus udlændingemyndigheder, og det er der, hvor man skal gøre op med sig selv, om det er det værd. Altså, det er 50 mio. kr. og derover for at kunne udvise mellem 17 og 38 flere, som egentlig ikke har boet i Danmark særlig længe. Og vil de penge være nok til, at man ikke øger sagsbehandlingstiderne ved domstolene generelt? Vi ved jo, at lige præcis kravet om, at der så altid skal nedlægges påstand om udvisning, er noget, der forlænger sagerne ved domstolene, fordi det komplicerer selve retssagen, at der er krav om, at man altid – også der, hvor der ikke er udsigt til udvisning, fordi det klokkeklart ikke kan gøres inden for konventionerne – nedlægger påstand og forsøger at få en udvisning igennem.

Det er jo det, som vi hører fra folk med indsigt i systemet – dommere, anklagemyndighed, forsvar osv. – altså at det er det, der har forlænget sagerne, og som gør, at sager, der tidligere kunne tage rimelig kort tid, hvilket gjorde, at man kunne få mange igennem på 1 dag, nu tager meget længere tid. Det betyder så, at den enkelte sag varer længere, men jo også, at sagsbehandlingstiderne og ventetiderne på at få sin sag behandlet ved domstolene, bare er vokset og vokset de sidste år. Og der er det her hovedårsagen.

Så det her har en høj pris i kroner og øre, men jo også for de mange danskere, som også sidder og venter på at få afgjort deres sag ved en domstol og lige nu i civile sager typisk kan sidde og vente i 2 år, før deres sag kommer for en domstol. Det er prisen for det her, altså for de her udvisninger. De kan så se frem til en endnu længere sagsbehandlings- og ventetid, fordi vi gerne vil have mulighed for at kunne udvise mellem 17 og 38 flere, som egentlig har været relativt kort tid i Danmark. Så det er ikke engang alle de da bandekriminelle, vi tit snakker om, når vi snakker om udvisning af udlændinge; det er jo folk, der har været her i en relativt kort periode. Det er meget lidt sandsynligt, at det er flygtninge osv.; det er jo mere sandsynligt nogle helt andre grupper end dem, vi normalt tænker på, når vi snakker udvisning.

Så min konklusion på alt det her er, at jeg da er fristet til at stemme for. Det vil jeg gå tilbage og spørge min gruppe om, for jeg synes ikke, det her er en betydelig ændring af udvisningsreglerne. Vi siger, at vi ændrer trappestigemodellen, og ja, der er en lille ændring for dem, der har boet her i lige akkurat lidt over 5 år, men ellers er trappestigemodellen jo logikken i konventionerne, altså at der skal være en proportionalitet mellem forbrydelsens alvor og længden af opholdet i Danmark, og det fortsætter med at være praksis ude ved domstolene. Det er vi glade for, og det kan dommeren jo også godt selv finde ud af uden at behøve at kigge ned i en trappestigemodel. Så egentlig var min indstilling, at vi var imod – mest på grund af økonomi og sagsbehandlingstider, altså at vi ikke synes, det er prisen værd – men jeg overvejer da at stemme for bare for at kalde regeringens bluff, og fordi vi heller ikke har noget særligt imod at udvise de 17 til 38 flere, der har været her i lidt over 5 år.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Frederik Vad.

Det var en lidt anden pragmatisk og dejlig tone, man hørte til værdidebatten, men det var måske, fordi statsministeren var der, og man skulle sende et signal om, at man godt kunne erstatte Moderaterne i en regering – det ved jeg ikke.

Fru Zenia Stampe siger, at det her er bluff fra regeringens side, og insinuerer, at det er symbolpolitik. Radikale Venstre kaldte 24-årsreglen for symbolpolitik, Radikale Venstre kaldte parallelsamfundsaftalen for symbolpolitik, og Radikale Venstre siger, at det her også er symbolpolitik. Men det er jo summen af alt det, som skiftende regeringer har leveret af stramninger på udlændingeområdet, der samlet set gør, at vi i Danmark er nogle af de mest effektive i Europa til at få sendt folk hjem, til at dømme udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet, ved domstolene, til at holde folk, der ikke skal være her, ude af landet, og til at have styr på grænserne og vores boligområder. Det er jo summen af alt det, som Radikale Venstre gennem 25 år har kaldt symbolpolitik, der gør, at Danmark står som et af de lande i Europa, der har bedst styr på integration, grænser og kriminelle udlændinge. Så den der radikale sang om symbolpolitik har vi hørt i 25 år, men resultaterne samlet set taler jo deres tydelige sprog.

Ordføreren.

Der er symbolpolitik, som ikke har nogen praktisk betydning, og så er der symbolpolitik, som har meget stor praktisk betydning. Vi har jo nogle af de strammeste regler for at opnå indfødsret. I Tyskland kan man opnå det på 3 år på en turboordning, og det er de så ved at ændre nu, og det kan jeg godt forstå. Vi har også meget stramme regler for at få permanent ophold osv. Det er der masser af symbolik i, men der er også realpolitik i det. Det anerkender jeg fuldstændig. Og så har vi jo igennem så mange år strammet udvisningsreglerne, og det har haft stor symbolpolitisk betydning, men de er også blevet strammet reelt, og nu har vi jo de sidste år gået helt til kanten med stramningerne, og derfor er det jo marginalt, hvad vi efterhånden kan opnå ved at stramme dem yderligere. Derfor bliver de jo stærke symboler, men tømt ganske meget for indhold, fordi man i forvejen er gået til kanten af konventionerne.

Så ja, der er masser af udlændingepolitik, der har haft stor praktisk betydning – det anerkender vi fuldkommen – og der måske også noget, vi ville stemme for i dag, som vi ikke ville have stemt for for 10 eller 15 år siden, og derfor er vi også et andet sted. Jeg synes bare, der skal være lidt mere ærlighed, og her er det konventionerne, der sætter rammerne.

Hr. Frederik Vad.

Altså, hvis man kalder 24-årsreglen og parallelsamfundsaftalen for symbolpolitik, så ved jeg ikke, hvad der ligesom er op og ned i forhold til begrebet ærlighed. Fru Zenia Stampe siger, at det er bluff, fordi der stort set ikke er nogen, der bliver udvist. Jeg vil bare sige, at selv hvis man tager det meget konservativt, så har 20,30 eller 40 udvisninger om året jo konkret betydning for de mennesker, der er ofre for den kriminalitet. Hvis man tager rundt i nogle af de boligområder, hvor der er rimelig meget kriminalitet, så ved man, hvor meget enkeltpersoner kan ødelægge hele lokalsamfund med deres kriminalitet. For de mennesker er det her jo ikke bluff eller symbolpolitik.

Ordføreren.

Nej, og det er også derfor, jeg siger, at jeg ikke tror, vi har noget stort problem med at udvise de 17-38 ekstra om året, for det er egentlig ikke dem, som vi har de største betænkeligheder ved. Dem, vi har store betænkeligheder ved, er jo folk, der er født og opvokset i Danmark, som måske er tredjegenerationsindvandrere, men som ikke har fået statsborgerskab, og som man stadig væk går og drømmer om at man kan tørre af på nogle andre. Der er vi nok et andet sted end Socialdemokratiet. Men dem, vi sigter mod her, vil typisk være – nu har jeg ikke set en statistik for det, men jeg forestiller mig, at det er sådan – folk, der har været her i omkring 5 år, og der kan måske være nogle flygtninge fra Syrien, men ellers vil det måske snarere være europæere og nogle lidt andre typer end dem, vi snakker om, når vi snakker om bandekriminalitet, klankriminalitet, eller hvad det ellers kunne være.

Og så vil jeg bare sige, jeg synes, at jeg holdt en meget pragmatisk tale i dag. Det var en meget ærlig og no bullshit-agtig tale – hvis man må sige det – men den var faktisk meget pragmatisk.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er vi nået dertil, hvor vi kan give ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og også tak til ordførerne for en, synes jeg, positiv modtagelse af det her lovforslag. Det er jo som altid sådan, at oppositionen synes, at det, regeringen laver, er for lidt, for sent og for dårligt, men ud over det, har der jo været en relativt positiv modtagelse, trods alt, af intentionerne i det her lovforslag.

Det har til formål at udmønte den del af regeringsgrundlaget, som handler om, at regeringen vil udvise flest muligt kriminelle udlændinge inden for konventionerne. De kriminelle udlændinge har selvfølgelig ikke noget at gøre i vores samfund, og heldigvis er det også sådan, at vi flere gange har strammet op, sådan at vi ikke gentager fortidens fejl. En del af det er selvfølgelig også at have en konsekvent indsats over for kriminelle udlændinge, det mener jeg er rimeligt. Som jeg også har sagt mange gange før, er det helt uacceptabelt, når udlændinge så misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet. Derfor skal skærper vi udvisningsreglerne konkret ved at afskaffe den såkaldte trappestigemodel for alle udlændinge, der bliver idømt en ubetinget fængselsstraf. Trappestigeordningen blev indført med den allerførste udlændingelov i 1983, og hensynet var dengang, at udlændinge med længerevarende ophold skulle nyde bedre beskyttelse mod udvisning. For mig at se er det et misforstået hensyn. Kriminelle udlændinge, der misbruger vores gæstfrihed til at begå kriminalitet, hører ikke hjemme her i landet, og selv om trappestigemodellen løbende er blevet suppleret af flere og flere regler, der udvider adgangen til udvisning for forskellige former for kriminalitet, er det stadig muligt at gå endnu længere inden for konventionerne.

Det er det, som regeringen gør nu. Ved at afskaffe trappestigeordningen sikrer vi, at alle udlændinge, der idømmes en ubetinget fængselsstraf, kan udvises. Det vil derefter alene være Danmarks internationale forpligtelser, der udgør den retlige grænse for, hvornår en udlænding, der idømmes en ubetinget fængselsstraf, kan udvises. Det er kun, hvis det med sikkerhed vil være i strid med vores internationale forpligtelser, at en udvisning kan undlades. Hvis udvisningen med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, vil der i stedet skulle gives en advarsel om udvisning. Det er en løftet pegefinger og et klart signal om, at vi vil udvise udlændinge, men at vi lige nu ikke kan inden for de internationale forpligtelser.

Lovforslaget indeholder også forslag om at ændre reglerne om indrejseforbud, så alle udlændinge, der idømmes ubetinget fængselsstraf, skal meddeles et indrejseforbud af mindst 6 års varighed. Der vil derefter alene meddeles et indrejseforbud af kortere varighed ved ubetinget fængselsstraf, hvis et længere indrejseforbud vil betyde, at udvisningen med sikkerhed vil være i strid med vores internationale forpligtelser. Udlændingelovens bestemmelser om udvisning finder også anvendelse for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, og i det omfang det er i overensstemmelse med EU-retten. For at tydeliggøre adgangen til at udvise udlændinge omfattet af EU-reglerne, foreslås det, at EU-opholdsdirektivets regler om ud- og afvisning, som i dag er gennemført i EU-opholdsbekendtgørelsen, indarbejdes i udlændingeloven. Dermed samles reglerne om udvisning i udlændingeloven, hvilket bidrager til at skabe større klarhed om sammenhæng i reglerne, men det indebærer ikke ændringer af gældende ret.

Lovforslaget indeholder også forslag om nogle andre ændringer, bl.a. et forslag om at tilpasse reglerne om hjælp til repatriering til de nye udvisningsregler. Det er mit håb og min forventning, at vi med de ændringer, som jeg har nævnt her, får sendt et klart signal til udlændinge i Danmark om, at man er velkommen, hvis man opfører sig ordentligt og bidrager til samfundet, men kriminalitet tolererer vi ikke.

Så vil jeg bare sige et par bemærkninger oven på debatten her i salen. Det er jo farverigt, at vi nu i nogle år har stået her i salen og lyttet til, at borgerlige politikere, især fra Danmarksdemokraterne, har fortalt os, at det eneste, vi manglede at gøre, og det vigtigste, vi skulle gøre nu, var at afskaffe trappestigeordningen, og når vi så afskaffer den, så synes man, at det nærmest er en ligegyldighed, det er en teknisk tilpasning, og det synes jeg er farverigt, at man på den måde kan være så fleksibel i sin måde at vurdere forskellige forslag på.

Så spørger fru Zenia Stampe, om det her er pengene værd. Det vil jeg sige at det i allerhøjeste grad er. Den vurdering, vi ligger til grund for det her lovforslag, er en vurdering fra Justitsministeriet, der siger, at der vil være mellem 24 og 70 udvisninger om året. Ordningen koster ca. 60 mio. kr. sammenlagt og er fuldt finansieret i vores finanslovsforslag. Hvis jeg kan få en udvisning for 1 mio. kr., vil jeg sige, at det er alle pengene værd. Hvis jeg kunne have en finanslovdebat, hvor der var en, der kom og sagde til mig, at jeg kunne få alle de udvisninger, jeg ville, de koster 1 mio. kr. stykket, ville jeg sige: Hvor mange kan jeg få? Altså, jeg ville ikke være ét sekund i tvivl om, at det var pengene værd. Tænk, at man for 1 mio. kr. kan slippe af med en person, som i årevis kan skabe utryghed i et lokalsamfund, som kan begå ny kriminalitet, som kan lave alle mulige ting, og som sandsynligvis ikke er i arbejde, og som sandsynligvis er blevet forsørget af det offentlige. Det er da på alle måder pengene værd. Der er meget få formål, jeg kan forestille mig, hvor jeg synes, at pengene er bedre brugt, end at bruge 1 mio. kr. på at udvise en kriminel udlænding.

Så siger fru Zenia Stampe, at det kun er folk, der har været mere end 5 år. Jo jo, men det er jo bl.a. folk, der kommer som arbejdstagere, som Radikale Venstre sammen med Liberal Alliance og Konservative vil åbne fuldstændig op for; bare man kender en i Danmark, der har et cvr-nummer, kan man komme uden videre. Så hvis KLAR-alliancen får sin vilje, bliver det jo altså en del mennesker, som den her ordning kommer til at gælde for, som kommer til landet som arbejdstagere uden at have nogen som helst forudsætninger for at være i det danske samfund. Men bare for at sige det: Eksempelvis nogle af de paragraffer, det her drejer sig om, i forhold til hvidvask og tyveri, er da noget, som også bliver overtrådt af folk, der er kommet på arbejds- og opholdstilladelse. Så jeg er fantastisk glad for, de penge bliver brugt. Jeg synes, det er en god dag for Danmark. Jeg er enig i – det skal jeg ikke lægge skjul på – at det her ikke kommer til at betyde, at alle kriminelle udlændinge bliver udvist, det er der heller ikke nogen, der har påstået, men det kommer til at betyde, at flere udvises end før, og jeg synes, vi får det til en god pris. Tak for ordet.

Mange tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Mikkel Bjørn.

Hvis der sidder nogle derude og sælger udvisninger, byder Dansk Folkeparti til enhver tid højere end regeringen. Men jeg vil egentlig bare selvfølgelig kvittere for den her tekniske lovændring, som givetvis godt kan betyde, at der er nogle håndfulde flere udlændinge, der bliver udvist hvert år. Det synes Dansk Folkeparti er meget positivt. Vi synes dog, det er problematisk, hvis det sælges, som om alle udlændinge, der får en ubetinget dom, nu konsekvent og betingelsesløst bliver udvist, for det er jo ikke virkeligheden efter vedtagelsen af det her lovforslag.

Men jeg vil egentlig gerne spørge ministeren, hvad ministeren mener om, at regeringen fremsætter et lovforslag, og at der så er regeringspartier, der ikke engang møder op og forsvarer deres eget lovforslag. Er det ikke en glidebane, at regeringen fremsætter lovforslag, men at visse partier regeringspartier ikke engang selv møder op for at stå på mål for de lovforslag, som man fremsætter? Det svarer jo til, at Dansk Folkeparti fremsætter beslutningsforslag og ikke møder op, eller at andre gør det, eller at man indkalder til samråd uden at møde op. Er det ikke useriøst, medmindre der er en rigtig god grund til det?

Ministeren.

Jo, jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er flere ordførere til stede i dag. Nu ved jeg, at fru Brigitte Klintskov Jerkel er optaget i Europaudvalget med pligter der, men ellers er der jo adskillige andre partier, som også har udlændingepolitik som en vigtig del af deres dagsorden, som ikke altid er her til vores behandlinger. Det synes jeg er ærgerligt, og jeg synes selvfølgelig også, det er ærgerligt, når det er Moderaterne.

Hr. Mikkel Bjørn.

Nu er det jo ikke fru Brigitte Klintskov Jerkel, der har fremsat lovforslaget her. Det er regeringen, og jeg tænker navnlig på Moderaterne, som jo ikke bare har været fraværende under den her udlændingedebat, men som mere eller mindre konsekvent efterhånden er fraværende under alle de udlændingepolitiske debatter og, hører jeg også, en del retspolitiske debatter, der er her i Folketinget. Jeg synes, det er bekymrende, hvis regeringspartier ikke møder op og står på mål for deres egen politik.

Ministeren.

Jeg sagde det nu for at fritage fru Brigitte Klintskov Jerkel. Men jeg vil sige, at i forbindelse med at Alternativet indførte en 4-dagesarbejdsuge, opgjorde jeg, hvor mange der kommer her i salen. Det viste sig jo, at Alternativet, efter at de har indført en 4-dagesarbejdsuge, slet ikke kommer til udlændingebehandlinger i salen. De siger altså, at man kan producere det samme på en 4-dagesarbejdsuge, men det gælder åbenbart ikke deres folketingsmedlemmer i hvert fald. De har heller ikke været her i dag. Men det er opgjort, hvor mange der møder op, og der er Moderaterne ikke i toppen over dem, der ikke møder op til lovbehandlinger og behandlinger af beslutningsforslag. Nu skal jeg nok lade være med at hænge nogen ud ud over Alternativet, men det er nogle andre partier, der er det.

Så er det fru Zenia Stampe.

Som jeg også sagde i min tale, har jeg ikke noget imod, at man udviser de her mennesker, men jeg har noget mod, at man, og det gør ministeren lidt igen, giver udtryk for, at det er sådan nogen, der kunne være blevet i Danmark, og så kunne de have begået en masse kriminalitet, og nu slipper vi af med dem. Dem, vi primært kommer til at udvise, er jo folk, der ikke har permanent opholdstilladelse. De har måske et arbejdsgrundlag. Det er ikke bandekriminelle. Det er ikke efterkommere, som vi ellers vil have svært ved at udvise. Det er en helt anden gruppe, og det er bare derfor, jeg synes, man tegner et lidt forkert billede.

Men det, jeg så gerne vil spørge ind til, er, om man har foretaget en vurdering af, hvad det vil betyde i øget sagsbehandlingstid ved domstolene, for det er jo ikke kun de ekstra udvisninger, det handler om. Det komplicerer jo alle udvisningssager, hvor man ikke længere kan slå op i en tabel, men hvor man selv må sidde og lave stort set det samme regnestykke, som man før kunne slå op i en tabel. Hvad betyder det for de generelle sagsbehandlingstider og ventelister ved domstolene?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at for mig at se er det ubetydeligt, om det er en tredjegenerationsindvandrer med baggrund i Tyrkiet f.eks., som får en dom for hvidvask og skal udvises, eller om det er en indvandrer, der er kommet på arbejdstilladelse fra Bangladesh, Pakistan eller et andet land, som skal udvises. Jeg synes, begge dele er godt, hvis man kan udvise folk, som begår voldsom kriminalitet, f.eks. hvidvask, som undergraver hele vores samfund.

I forhold til økonomien i det vil jeg sige, at det her er lavet som en del af vores finanslov, den såkaldte tryghedspakke, som indgår der, og der har vi selvfølgelig sørget for, at der også er afsat penge både til den sagsbehandling, som foregår ved udlændingemyndighederne, den, som foregår ved anklagemyndighederne, og den, der foregår ved domstolene. Det er klart, at når vi lægger et tryk på retssagskæden, tror jeg det hedder – nu er jeg ikke justitsminister – så skal vi selvfølgelig finansiere de ting, som kommer.

Fru Zenia Stampe.

Nu nævnte ministeren faktisk et andet tal, end jeg havde hørt før. Hvad var det? Det var et nyt tal for en vurdering af, hvor mange det er årligt. Jeg kunne kun finde et tal i ROCKWOOL Fondens analyse, som kom i januar. På en eller anden måde er det nogle tal, der så figurerer. Jeg kender ikke ministerens tal. Dem har jeg ikke kunnet finde noget sted. Jeg kunne finde ROCKWOOL Fondens tal. Men det eneste, regeringen i virkeligheden selv skriver om tallet, er jo i det her høringsnotat på side 3, som jeg citerede fra tidligere, hvor der står, at det ikke vil føre til markant flere udvisninger. Hvad bygger ministeren så det tal, som ministeren lige kom med, på, eller hvor kommer det fra?

Ministeren.

For mig at se er det jo lidt en diskussion om ordene »hvad er markant flere?«. Det, som jeg bygger mine tal på, er Justitsministeriets vurdering af betydningen af det her lovforslag. Det ligger på mellem 24 og 71, tror jeg det er. Der er i dag ca. 1.100-1.200 udvisninger om året. Det vil sige, at det jo er en forøgelse med, lad os sige 4 pct., måske 5 pct. på en god dag. Er det en markant forøgelse? Det er jo et begreb, man kan bruge i forskellige sammenhænge. Jeg synes, det er vigtigt, men jeg har aldrig påstået, at antallet af udvisninger blev fordoblet, fordi vi gjorde det her eksempelvis.

Så er det fru Betina Kastbjerg.

Tak for det. Jeg bliver nok nødt til lige at korrigere ministeren lidt. Jeg har ikke sagt noget om, at det var farverigt. Der er ingen tvivl om, at vi fra Danmarksdemokraternes side altid har ønsket at afskaffe trappestigeordningen, og vi er glade for, at den bliver afskaffet. Men det er jo bare stadig væk sådan, at konventionerne står i vejen for, at nogle af de her mennesker, som på papiret bliver udvist, rent faktisk bliver udvist af landet. Så kan ministeren ikke lige sætte nogle flere ord på det – og jeg spurgte også Venstres ordfører: Hvorfor har regeringen brugt over 2½ år på at få ansat den her ambassadør, som skal udfordre de her konventioner, hvis det er så vigtigt for regeringen?

Ministeren.

Det var mig, der sagde, det er farverigt, og det er det, fordi hr. Peter Skaarup har stået hernede, jeg tror ti gange, og sagt, at det her var det vigtigste i verden, altså at vi fik afskaffet trappestigeordningen. Nu kommer Danmarksdemokraternes vikarordfører og siger: Det betyder faktisk nærmest ikke noget. Der synes jeg, at der bliver nødt til hver en eller anden sammenhæng mellem, hvad man siger, før noget bliver fremsat som lovforslag, og hvad man så siger bagefter. Det tror jeg egentlig også godt at ordføreren kan give mig ret i.

Jeg har ikke hørt, at Danmarksdemokraterne vil trække sig fra konventionerne. Jeg har ikke hørt, at man vil opsige dem på Danmarks vegne. Så jeg går ud fra, at man spiller inden for de rammer, der er, og min opfattelse er grundlæggende, at regeringen går hårdt til de her konventioner på øverste niveau, og at statsministeren og alle andre ministre arbejder for at få ændret de her regler, sådan at vi kan udvise flere kriminelle udlændinge. Det mener jeg sådan set ikke at der er trukket noget som helst fra, eller at vi har modereret vores indsats. Vi er dedikerede til at få ændret de konventioner, der begrænser os i dag.

Fru Betina Kastbjerg.

Der er jo ingen tvivl om, at vi fra vores side af ønsker at udfordre de her konventioner. Det tror jeg også er blevet sagt både fra min side og også fra Peter Skaarups side og andre ordføreres side. Når man ansætter en ambassadør på deltid, synes jeg bare, det signalerer, at man ikke fra regeringens side tager det særlig alvorligt. Kan ministeren måske sætte nogle ord på, hvad forventningerne er, og hvilken tidsramme man arbejder med for at udfordre de her konventioner?

Ministeren.

Nu er jo ikke decideret overrasket over spørgsmålet. Man kan sige, at det jo efterhånden er den eneste plade, der er i jukeboksen hos Danmarksdemokraterne. Uanset hvad for en udlændingepolitisk debat, vi har, kommer hr. Kim Edberg Andersen eller fru Betina Kastbjerg eller hr. Peter Skaarup og fortæller om den her deltidsambassadør. Så det er ikke, fordi jeg ikke har hørt det før, vil jeg sige, og svaret er jo grundlæggende det samme: Der er et embedsmandsspor, hvor der selvfølgelig er nogle vigtige diskussioner, men der, hvor det for mig at se er allervigtigst, er på det politiske niveau. Det er jo blandt statslederne, hvor vores statsminister selvfølgelig arbejder for også at sørge for at få ændret de her konventioner.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.