Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 185:

Forslag til lov om ændring af lov om forbrugeraftaler og lov om forsikringsaftaler. (Øget forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 28.03.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Maria Durhuus fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Efterhånden som vores hverdag bliver mere og mere digital, træffes flere og flere af vores økonomiske beslutninger også online. Det gælder ikke mindst aftaler om finansielle tjenesteydelser som f.eks. lån og forsikringer, hvor mange i dag klikker sig igennem en aftale uden nogen sinde at møde en rådgiver ansigt til ansigt. Det stiller store krav til både gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse.

Med dette lovforslag får vi en opdateret og tidssvarende ramme for, hvordan aftaler om finansielle ydelser kan indgås digitalt på en måde, der beskytter forbrugerne og styrker tilliden til markedet. Lovforslaget gennemfører et EU-direktiv fra 2023 til dansk lov og indebærer en vigtig modernisering af reglerne for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Kort sagt betyder det, at forbrugerne får en bedre mulighed for at fortryde aftaler, der indgås online. Oplysningerne forud for aftalen bliver tydeligere og mere gennemskuelige, og virksomheder forhindres i at oplyse utilstrækkeligt, så de skubber forbrugeren i en bestemt retning.

Forbrugeren skal kunne træffe et informeret valg og samtidig have mulighed for at ombestemme sig. Det mener Socialdemokratiet at lovforslaget lægger op til. Socialdemokratiet støtter derfor lovforslaget, da det lægger op til mere gennemsigtighed og flere forbrugerrettigheder.

Derudover støtter Socialdemokratiet, at der stilles krav til sproget, så forbrugeren kan modtage nødvendige oplysninger på dansk, og med dette forslag skaber vi derfor bedre balance mellem den digitale virkelighed og det høje forbrugerbeskyttelsesniveau, som vi ønsker i både Danmark og EU. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke stillet spørgsmål, og vi fortsætter talerrækken. Den næste på talerstolen er hr. Preben Bang Henriksen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi har tidligere, for 40 år siden, fået det, der hed dørsalgsloven, der introducerede en fortrydelsesret, hvis man købte noget uden for sælgerens faste forretningssted. Hvis man f.eks. er på en bustur til grænsen og kommer hjem med et køleskab, så er der altså mulighed for at fortryde det. Det blev der allerede dengang. Senere fik vi en nok så vigtig fortrydelsesret, nemlig den, der er skjult i lov om forbrugerkøb af fast ejendom. Der er der en 7-dagesfortrydelsesret.

Så det er ikke noget nyt i dansk ret, at vi taler om fortrydelse. Med det her forslag udvider vi sådan set problematikken. Nu sikrer vi beskyttelse af forbrugeren ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser. Det kan jo komme til at lyde indviklet, men tegner man en forsikring eller optager et banklån på computer eller på telefon, ja, så skal der også være mulighed for at fortryde det. Jeg havde nær sagt, at det næsten er vigtigere end noget andet sted. Det er beslutninger, der hurtigt kan få økonomiske konsekvenser, og derfor er det en fornøjelse at gennemføre det her EU-direktiv.

Mange af direktivets bestemmelser finder allerede anvendelse i dag, men vi udvider dog på forskellig vis, bl.a. med et centralt element, der handler om en digital forkyndelsesfunktion – også det lyder fint, men det vil altså sige, at forbrugerne ikke skal lede længe efter at finde den knap, man skal trykke på for at fortryde det. Det er sådan set det, det går ud på.

Vi har desværre inden for forbrugeraftaler masser af andre tilfælde, hvor vi hylder forbrugeraftaler, og samtidig gør vi det fuldstændig umuligt for forbrugeren at reagere på noget. Tænk bare på den, der vil klage over en parkeringsbøde. Der er jo hverken telefonnumre eller adresse eller mailadresser eller noget som helst, man kan henvende sig til. Det er en jungle, og så får man en eller anden kontaktformular, der har plads til 25 anslag eller sådan noget. Vi kan gå til flyerstatninger; det er såmænd ikke meget bedre.

Så derfor er det superfint, at der her bliver en såkaldt digital fortrydelsesfunktion, altså en rimelig nem adgang til at gå ind og fortryde det. Jeg kan helt generelt sige om forslaget, at Venstre kan støtte det.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter med talerrækken. Den næste er fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, fru formand. Som det allerede er blevet sagt af de foregående ordførere, handler L 185 om at gennemføre et EU-direktiv, som opdaterer og samler reglerne om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser i forbrugerrettighedsdirektivet. Det gamle direktiv fra 2002 ophæves samtidig.

Der er nogle centrale punkter i forslaget. For det første skal forbrugerne kunne afbryde aftaler, der er indgået online, via en let tilgængelig fortrydelsesfunktion på den erhvervsdrivendes platform. For det andet skal virksomhederne kunne give forbrugerne klare og fyldestgørende oplysninger, som gør det muligt at vurdere, om en finansiel tjenesteydelse passer til deres behov og økonomiske situation. For det tredje skal informationerne gives på dansk, hvis produktet er markedsført på dansk, medmindre forbrugeren selv samtykker til at få dem på et andet sprog. For det fjerde må onlinegrænsefladerne ikke designes, så bestemte valg som f.eks. det at acceptere nogle vilkår fremstår mere tydelige end andre. Det skal sikre et frit og informeret valg.

Formålet er at sikre en balanceret og moderne forbrugerbeskyttelse, som samtidig giver virksomhederne forudsigelige og ensartede rammer på tværs af EU. I Danmarksdemokraterne finder vi det positivt, at man forenkler og moderniserer lovgivningen på området og dermed sikrer en større forbrugerbeskyttelse. Men samtidig er jeg nødt til at understrege, at det er vigtigt, at det, når vi gennemfører EU-direktiver i dansk lovgivning, skal ske på den mindst indgribende måde for at undgå unødige byrder for vores danske virksomheder. Det er vigtigt for os i Danmarksdemokraterne at undgå overimplementering af EU-direktiver, da det ellers skaber ulige konkurrencevilkår for danske virksomheder. Derfor kommer jeg også til at stille nogle spørgsmål om implementeringen under udvalgsbehandlingen. Men som udgangspunkt støtter vi forslaget.

Tak til Danmarksdemokraternes ordfører. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Værsgo.

Tak. Forbrugerbeskyttelse er afgørende for velfungerende markeder. Det er det, der sikrer, at ingen forbrugere misledes til køb, kommer til at sidde fast i en aftale eller i værste fald snydes. Det er godt for alle forbrugere, men i særdeleshed selvfølgelig for nogle af de mest sårbare grupper, hvad enten det er mennesker med sindslidelse, udsatte eller for den sags skyld dem, som bare ikke formår at navigere på internettet med samme snilde som de yngre generationer. Det er derfor kærkomment, at man med det her lovforslag vil implementere et EU-direktiv, der styrker forbrugerbeskyttelsen særlig for finansielle ydelser, og som desuden moderniserer den eksisterende lovgivning, så den passer til nutidens verden, hvor mange køb foregår over internettet.

Særlig introduktionen af et lovkrav om nem brug af fortrydelsesretten ved onlinekøb kan ventes sig gøre en håndgribelig positiv forskel i mange danskeres liv. Dog er det vigtigt, at vi er opmærksomme på, at lovforslaget også i implementeringen afspejler lovens og direktivets ånd. Finans Danmark skriver i deres høringssvar, at de forstår lovforslaget sådan, at det vil tillade onlineerhvervsdrivende at kræve stærk kundeautentifikation ved fortrydelse, hvis stærk autentifikation også var påkrævet ved det oprindelige køb. En sådan fortolkning mener vi både er uhensigtsmæssig og i åbenlys strid med direktivets ånd. Man kan sågar argumentere for, at sådan en fortolkning er i strid med ikke kun direktivets ånd, men også ordlyden. Her mener jeg præambelbetragtning nr. 37 i direktivet, hvor der står, at forbrugeren bør have mulighed for at fremsætte en fortrydelseserklæring og give eller bekræfte de oplysninger, der er nødvendige for at identificere aftalen. F.eks. bør en forbruger, der allerede har identificeret sig selv f.eks. ved at logge ind, kunne fortryde aftalen igen uden at skulle identificere sig eller, hvor det er relevant, identificere den aftale, som vedkommende ønsker at fortryde. Derfor opfordrer vi i SF til, at man enten skriver eksplicit ind i lovforslaget, at en stærk kundeautentifikation ved køb ikke giver sælgeren carte blanche til at kræve stærk kundeautentifikation ved fortrydelse, eller at man i implementeringen sikrer, at loven fortolkes på en måde, der ikke pålægger forbrugerne unødigt besvær ved brug af deres fortrydelsesret.

I SF støtter vi forslaget, men vil opfordre til, at vi sammen sørger for, at det implementeres i overensstemmelse med direktivets hensigt om at gøre det nemmere for forbrugeren at gøre brug af sin fortrydelsesret.

Tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Der er ingen spørgsmål, og vi går videre i talerrækken. Den næste på talerstolen er hr. Carl Andersen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Jeg er her som substitut for Steffen Larsen, der er blevet lagt ned af sine børn, der er startet i daginstitution, så det er jo et bevis på, hvordan man kan lægge en fuldvoksen viking ned. Jeg har fået en lille tale. Forbrugerbeskyttelse på det indre marked er et vigtigt emne, da det her faktisk er et af de steder, hvor borgerne får nogle helt konkrete goder ud af at være med i Den Europæiske Union. Derfor er det vigtigt, at det er fleksibelt og ordentligt. Vi bemærker i Liberal Alliance, at Dansk Erhverv og Finans Danmark omtaler forslaget som en meget direktivnær implementering, og de krav, der stilles til forsikringer, garantier og lignende ved nethandel inden for EU's grænser, vil blive harmoniseret, hvilket øger trygheden for forbrugerne, og alt i alt er det positivt. Derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål, og den næste på talerstolen er fru Nanna W. Gotfredsen for Moderaterne. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Vi behandler her et lovforslag, der i dansk ret implementerer et ændringsdirektiv, en ændring af forbrugerdirektivet, og vi ophæver direktivet om fjernsalg. Vi i Moderaterne ser forslaget her som udtryk for engagement i forbrugerbeskyttelse og derudover som en fornuftig og balanceret implementering af EU-ret i dansk ret. Moderaterne bakker op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til Moderaternes ordfører. Vi fortsætter talerrækken, og den næste er fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget handler om at styrke forbrugerbeskyttelsen ved køb af finansielle tjenester gennem fjernsalg. Finansielle tjenester er eksempelvis bank- og forsikringsydelser, og fjernsalg er, når en aftale indgås, uden at forbrugeren og banken eller forsikringsselskabet mødes fysisk. Lovforslaget er et direktiv fra EU, som skal sikre, at forbrugerne får klar og forståelig information, nem adgang til deres rettigheder og en enkel måde at fortryde aftaler på. Det omfatter bl.a., at der er krav om, at oplysninger gives på dansk, hvis tjenesten er markedsført på dansk, medmindre forbrugeren giver samtykke til et andet sprog. Det giver en pligt for erhvervsdrivende til at give forbrugeren fyldestgørende redegørelser om de foreslåede aftaler og deres konsekvenser for forbrugeren, herunder om den foreslåede aftale så også er tilpasset forbrugerens behov og finansielle situation, og også indførelse af en online fortrydelsesfunktion, hvor erhvervsdrivende altså skal sikre, at forbrugeren kan bekræfte og modtage en kvittering ved fortrydelse. Høringssvarene er grundlæggende positive, og der er ikke meget kritik at spore, og Konservative kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter talerrækken, og den næste er Enhedslistens ordfører, hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. I lighed med de tidligere ordførere kan jeg jo konstatere, at det her er implementering af noget EU-lovgivning, som primært handler om at styrke forbrugerbeskyttelsen ved fjernsalgsaftaler, og i Enhedslisten har vi ikke nogen indvendinger i forhold til det her. Vi bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Vi fortsætter talerrækken, og den næste på talerstolen er fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Som udgangspunkt er jeg altid skeptisk over for, hvad der kommer fra Bruxelles, hvor man som bekendt ikke kan høre dig skrige, og derfor skal man altid være særlig opmærksom, når vi modtager de her lovforslag, som er udløbere af direktiver fra Europa-Parlamentet. Ud over at vi i Danmark har en tendens til at overimplementere, ret voldsomt faktisk, så er det jo ikke altid, at det, som på papiret ser ud til at være godt, faktisk ender med også at være det.

Så før jeg overhovedet kan tilkendegive, om vi støtter det her forslag, vil jeg egentlig stille et spørgsmål i forhold til forslaget her, for jeg er simpelt hen nødt til at vide, om det her reelt set giver nogen øgede rettigheder for borgerne, eller om det egentlig bare kommer til at betyde mere bureaukrati. For det er jo desværre det, vi kommer til at se igen og igen, altså at man gør det mere besværligt for virksomheder og for borgere, i stedet for at man egentlig gør det, der står i de her lovforslag og direktiver. Så jeg kigger over på sekretæren her, for det spørgsmål vil jeg gerne have stillet i udvalget og så tage i udvalgsbehandlingen, i forhold til om det her reelt kommer til at have en betydning for danskerne, eller om det bare kommer til at øge bureaukratiet for både danskere og virksomheder. Så lad det være ordene herfra.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter talerrækken, og den næste er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Radikale Venstre kan også støtte forslaget, og jeg skulle hilse fra Alternativet og sige, at det kan de også.

Tak for det. Vi er igennem talerrækken, og den næste, jeg byder velkommen, er justitsministeren. Det går hurtigt. Værsgo.

Tak for det, og tak for alle de indlæg, vi har hørt i salen her i dag. Det lovforslag, som flere jo har været inde på, og som vi behandler, har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen og nærmere bestemt forbrugerbeskyttelsen, når danskerne køber finansielle tjenesteydelser på nettet eller over telefonen. Det kan f.eks. være, når man optager et lån online, tegner en forsikring via en app eller bliver kontaktet af en virksomhed med et tilbud om at investere.

Lovforslaget handler om noget helt grundlæggende, nemlig at man som forbruger skal kunne tage et oplyst valg og også kunne ombestemme sig, hvis man fortryder. Lovforslaget gennemfører et EU-direktiv, der skal forenkle reglerne om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser i hele EU. Målet med direktivet er at skabe et mere velfungerende indre marked og samtidig sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, uanset om man handler i Danmark eller i et andet EU-land.

Langt de fleste regler i direktivet er allerede i dag implementeret i dansk ret, nemlig i forbrugeraftaleloven og i forsikringsaftaleloven. Det gælder f.eks. reglerne om oplysningspligt og mange af reglerne om forbrugerens fortrydelsesret. Men EU-direktivet indeholder også nogle nye regler, som har til formål at øge forbrugerbeskyttelsen på markedet for finansielle tjenesteydelser.

Direktivet er et såkaldt totalharmoniseringsdirektiv, og det betyder, at Danmark kun på få punkter har mulighed for at fravige direktivets krav. Lovforslaget lægger derfor op til en direktivnær implementering, dvs. at vi ikke indfører strengere regler end nødvendigt med enkelte undtagelser, hvor vi vurderer, at det har en særlig værdi. Det gælder særlig i forhold til sprogkrav, hvor der lægges op til, at forbrugeren som udgangspunkt har krav på at modtage oplysninger fra virksomhederne på dansk.

Forbrugeren har i mange tilfælde i dag en fortrydelsesret på 14 dage, når aftaler indgås ved fjernsalg. Det ændres der ikke ved med lovforslaget. Men det kan somme tider være vanskeligt for forbrugeren at finde ud af, hvordan den her helt grundlæggende ret til at fortryde anvendes i praksis. Så med lovforslaget vil der blive stillet krav om, at den erhvervsdrivende skal stille en synlig og lettilgængelig fortrydelsesfunktion til rådighed for forbrugeren på sin online grænseflade; det kan f.eks. være på virksomhedens hjemmeside eller app. Det synes jeg er rigtig godt, ikke mindst fordi funktionen ikke bare skal kunne bruges på finansielle tjenesteydelser; den skal også kunne bruges, når man køber almindelige varer på internettet.

Derudover bliver der indført nye krav til, hvad virksomhederne skal oplyse ved fjernsalg. Det gælder bl.a. oplysninger om, hvordan virksomheden kan kontaktes, miljømål og brug af automatiske beslutningssystemer.

Endelig kan det nævnes, at lovforslaget indfører regler om, at virksomheden skal kunne levere såkaldte fyldestgørende redegørelser, når der indgås aftaler om finansielle tjenesteydelser. Redegørelserne skal gøre det muligt for forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale er tilpasset vedkommendes behov og finansielle situation.

Ifølge direktivet skal reglerne være implementeret senest den 19. december 2025 og træde i kraft den 19. juni 2026. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg står som altid naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Tak for ordet.

Tak til justitsministeren. Der er ingen spørgsmål. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelser, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.