Tak for det, og tak for alle de indlæg, vi har hørt i salen her i dag. Det lovforslag, som flere jo har været inde på, og som vi behandler, har til formål at styrke forbrugerbeskyttelsen og nærmere bestemt forbrugerbeskyttelsen, når danskerne køber finansielle tjenesteydelser på nettet eller over telefonen. Det kan f.eks. være, når man optager et lån online, tegner en forsikring via en app eller bliver kontaktet af en virksomhed med et tilbud om at investere.
Lovforslaget handler om noget helt grundlæggende, nemlig at man som forbruger skal kunne tage et oplyst valg og også kunne ombestemme sig, hvis man fortryder. Lovforslaget gennemfører et EU-direktiv, der skal forenkle reglerne om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser i hele EU. Målet med direktivet er at skabe et mere velfungerende indre marked og samtidig sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, uanset om man handler i Danmark eller i et andet EU-land.
Langt de fleste regler i direktivet er allerede i dag implementeret i dansk ret, nemlig i forbrugeraftaleloven og i forsikringsaftaleloven. Det gælder f.eks. reglerne om oplysningspligt og mange af reglerne om forbrugerens fortrydelsesret. Men EU-direktivet indeholder også nogle nye regler, som har til formål at øge forbrugerbeskyttelsen på markedet for finansielle tjenesteydelser.
Direktivet er et såkaldt totalharmoniseringsdirektiv, og det betyder, at Danmark kun på få punkter har mulighed for at fravige direktivets krav. Lovforslaget lægger derfor op til en direktivnær implementering, dvs. at vi ikke indfører strengere regler end nødvendigt med enkelte undtagelser, hvor vi vurderer, at det har en særlig værdi. Det gælder særlig i forhold til sprogkrav, hvor der lægges op til, at forbrugeren som udgangspunkt har krav på at modtage oplysninger fra virksomhederne på dansk.
Forbrugeren har i mange tilfælde i dag en fortrydelsesret på 14 dage, når aftaler indgås ved fjernsalg. Det ændres der ikke ved med lovforslaget. Men det kan somme tider være vanskeligt for forbrugeren at finde ud af, hvordan den her helt grundlæggende ret til at fortryde anvendes i praksis. Så med lovforslaget vil der blive stillet krav om, at den erhvervsdrivende skal stille en synlig og lettilgængelig fortrydelsesfunktion til rådighed for forbrugeren på sin online grænseflade; det kan f.eks. være på virksomhedens hjemmeside eller app. Det synes jeg er rigtig godt, ikke mindst fordi funktionen ikke bare skal kunne bruges på finansielle tjenesteydelser; den skal også kunne bruges, når man køber almindelige varer på internettet.
Derudover bliver der indført nye krav til, hvad virksomhederne skal oplyse ved fjernsalg. Det gælder bl.a. oplysninger om, hvordan virksomheden kan kontaktes, miljømål og brug af automatiske beslutningssystemer.
Endelig kan det nævnes, at lovforslaget indfører regler om, at virksomheden skal kunne levere såkaldte fyldestgørende redegørelser, når der indgås aftaler om finansielle tjenesteydelser. Redegørelserne skal gøre det muligt for forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale er tilpasset vedkommendes behov og finansielle situation.
Ifølge direktivet skal reglerne være implementeret senest den 19. december 2025 og træde i kraft den 19. juni 2026. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget, og jeg står som altid naturligvis til rådighed for at besvare de spørgsmål, der måtte opstå undervejs. Tak for ordet.