Det næste punkt på dagsordenen er:

27) 1. behandling af lovforslag nr. L 196:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og danskuddannelsesloven. (Ændring af regler om bevarelse af opholdstilladelse som følge af partnervold m.v., undtagelse af statsudsendte og deres medfølgende familie fra bortfaldsreglerne, kodificering af EU-retspraksis på familiesammenføringsområdet, gennemførelse af EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet og API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 10.04.2025).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Det er et rigtig, rigtig dejligt lovforslag, vi skal behandle i dag. Det indeholder mange forskellige slags elementer, og nogle er mere kedelige og tekniske end andre, men det er det væsentlige, jeg vil starte med først.

Siden vi fik en effektiv voldsbestemmelse på udlændingeområdet, kan vi se, at kvinder, der ellers stod til at miste deres opholdstilladelse, fordi de forlader en voldelig mand, har kunnet få lov til at blive i Danmark, efter de har godtgjort, at der har været vold. Vi kan se, at vi med de ændringer har hjulpet en meget, meget stor gruppe af især kvinder i Danmark, og nu tager vi det næste skridt.

I dag er det sådan, at voldsbestemmelsen specielt omfatter ægtefæller til andre, der er her i Danmark. Men det, vi gør nu, er, at vi siger, at udenlandske studerende, udenlandske arbejdstagere og udenlandsdanskere også er omfattet af voldsbestemmelsen.

Det vil sige, at hvis de kan godtgøre, at der har fundet vold sted i deres ægteskab, i forbindelse med at de bliver skilt, så vil udlændingemyndighederne tage meget, meget stærkt hensyn til det i vurderingen af inddragelses- og opholdssager. Derudover gør vi det nu sådan, at vi sikrer, at i forhold til de sårbare kvinder, som de oftest vil være, som bryder ud af ægteskaber og kan godtgøre, at der har fundet vold sted, kommer vi fra myndighedernes side nu til at lægge til grund, at det er volden, der er skyld i ægteskabets opløsning.

Ofte er det jo desværre sådan på en lang række områder i den offentlige sektor – jeg stod faktisk ude i kaffestuen lige før og diskuterede i forhold til kræftpatienter – at man skal være ufattelig stærk som sårbar person i den offentlige sektor, hvis man skal kunne argumentere for sin sag, og det er jo også tilfældet her. Det at skulle argumentere for, at det er volden, der er skyld i, at et ægteskab bliver opløst, er en ret stor byrde at lægge på mennesker, som har været udsat for vold i deres ægteskab, og som er et sårbart sted. Med det her tager vi den argumentationsopgave væk fra den person, og vi lægger som udgangspunkt til grund i Danmark, at hvis et ægteskab er blevet opløst og det kan godtgøres, at der har været vold i det, så er det volden, der er årsagen til, at ægteskabet bliver opløst.

Det, vi også gør i den del af lovforslaget, er, at vi siger, at de mennesker, som får lov at blive i Danmark, efter de er brudt ud af et voldeligt ægteskab, skal kunne forsørge sig selv efter 5 år. Man får en 5-årig periode, hvor man har mulighed for at komme til hægterne og få den hjælp man skal have, og derefter er der et selvforsørgelseskrav, sådan så vi bevarer balancen mellem at tage hensyn til mennesker, som har udenlandsk baggrund og står i en ekstremt sårbar situation, samtidig med at vi med den anden hånd sikrer, at når man er i Danmark, skal man altså integrere sig, og man skal bidrage til det her samfund. Den balance er rigtig, rigtig fin.

Vi sørger også for, at de mennesker, der er kommet hertil, og hvis ægtefælle dør, og som dermed er i fare for at blive ramt på selvforsørgelseskravet, også får et helle fra de her krav på de fem 5 år. Og sidst, men ikke mindst, så sørger vi for med det her lovforslag, i den substantielle ende, at de mennesker, der måtte være udsendt på vegne af den danske stat, ligesom kan få lov at beholde deres opholdsgrundlag i Danmark, selv om de er bortrejst fra Danmark i en lang periode. Det kunne være på ambassader eller lignende,

Så er der nogle tekniske ting i lovforslaget om EES-forordningen og alt muligt andet, som har en teknisk karakter. De ting vil jeg sådan set ikke gå så meget i dybden med, men blot sige, at det her er fornuftig udlændingepolitik. Vi bevarer grundsøjlerne, der handler om, at er man i Danmark, eller kommer man til Danmark, skal man forsørge sig selv. Man skal leve op til nogle integrationskrav, og man skal gøre sig umage for at blive en del af det her samfund. Men ender man i nogle meget sårbare situationer på grund af vold, altså på grund af en ægtefælle, som ødelægger ens liv, så har vi ikke et firkantet dansk samfund, som spænder ben for ens muligheder for at blive her. Så har vi faktisk den ordentlighed og den fleksibilitet i forhold til at sikre, at man har mulighed for faktisk at få sit liv til at hænge sammen på trods af det. Det var ordene her til en start. Det er et godt lovforslag, og Socialdemokratiet kan støtte det.

Jeg kigger lige hurtigt rundt, og der er ikke nogen, der har indtegnet sig, så jeg siger tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Jeg ser ikke, at Venstres ordfører er til stede, så den næste i talerrækken bliver ordføreren fra Danmarksdemokraterne, hr. Peter Skaarup.

Det her lovforslag er jo sådan lidt et bunkeforslag, kan man godt kalde det. Som indledning vil jeg sige, at vi synes, at det er lidt en uskik, at regeringen og måske også nogle gange tidligere regeringer, men i hvert fald den her regering kommer med lovforslag, hvor alt muligt forskelligt er samlet, og hvor man med fordel kunne tage enkeltelementer ud og så behandle dem for sig. Men det er sådan, det er, og så må vi jo tage stilling til forslaget, som det ligger.

Man kan sige, at det mest markante indhold i lovforslaget omhandler en væsentlig ændring af udlændingelovens § 19, stk. 7, nemlig reglerne for, hvornår en ægtefællesammenført udlænding kan få selvstændigt opholdsgrundlag i Danmark efter at have forladt et forhold præget af vold. Konkret lægges der op til, at bevisbyrden vendes. Hidtil har det været et krav, at kvinden eller manden selv skal kunne dokumentere baggrunden for, at hun eller han har forladt forholdet på grund af vold. Med det her lovforslag indfører man så en formodning om, at vold er årsagen, hvis volden er godtgjort, og det vil så i praksis sige, at det vil være langt lettere at opnå selvstændigt ophold i Danmark på den baggrund.

Derudover foreslår man fra regeringens side, at den negative sociale kontrol fremover skal sidestilles med vold, samtidig med at personkredsen ud over personen, der er omfattet, udvides til også at inkludere medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og studerende. Hvis vi skal kigge på det, bliver det sådan med en vis bekymring, og det er simpelt hen, fordi vi i Danmarksdemokraterne er optaget af, at vi skal have stramme regler på udlændingeområdet. Derfor ser vi med bekymring på det forslag, der ligger her.

Vi har selvfølgelig stor forståelse for, at kvinder og mænd i voldelige forhold ikke skal tvinges til at bo hos en partner af frygt for at miste opholdstilladelsen og af frygt for vold i det hele taget, men vi mener, at det kniber med balancen i det her lovforslag. Den er ikke rigtig. For man lemper jo altså dokumentationskravet, og man vender bevisbyrden, så man åbner for risiko for misbrug af de her regler. Det kan godt være, at det ikke sker, men det kan også godt være, at det sker, altså at der forekommer misbrug, og det vil jo i praksis sige, at man gør det langt lettere at opnå ophold i Danmark, uden at der nødvendigvis er tale om voldstilfælde, der er meldt til politiet, eller som er dømt ved en domstol. Det er specielt det, der gør, at vi er bekymrede.

Vi skal selvfølgelig hjælpe dem, der er voldsramte, og det gør vi også i dag med den gældende lovgivning. Det kan være, man kan ændre nogle ting og justere nogle ting, som gør, at man endnu bedre kan hjælpe nogle, der er voldsramte, men det må ikke ende sådan, at en familiesammenført uden videre kan opnå selvstændigt ophold i Danmark uden en grundig vurdering og reel dokumentation. Der lemper man altså ved den her omvendte bevisbyrde på en måde, som kan være problematisk.

Derudover kan jeg sige, at for os i Danmarksdemokraterne er det også et grundlæggende princip, at man skal vende hjem, hvis man ikke længere har et beskyttelsesbehov. Der frygter vi, at det her forslag kan udvande det princip, og at man reelt gør Danmark til en mere attraktiv asyldestination. Jeg behøver nok næsten ikke at sige det, men det er i hvert fald ikke Danmarksdemokraternes politik, at vi begynder at lempe på reglerne, sådan at man ikke vender hjem, hvis man ikke længere har et beskyttelsesbehov. Vi anerkender som sagt intentionerne med lovforslaget, men vi mener, at balancen er uheldig, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Så er der nogle andre ting i det her lovforslag, som jeg ikke når at komme meget ind på. I det store hele er det, man gennemfører på en række andre områder, fornuftige tiltag. Havde jeg dobbelt taletid eller noget i den stil, kunne jeg godt lige fortælle lidt mere om det, men gør jeg det, tror jeg, at formanden lige pludselig rejser sig op eller gør et eller andet, der betyder, at jeg ikke bør fortsætte. Så jeg stopper her.

Det er inden for tidsgrænsen med et sekund, fantastisk. Så er det hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Jeg vil bare spørge Danmarksdemokraternes ordfører, hvorfor han mener, at det her åbner op for en mulighed for misbrug, for i lovforslaget står der jo, at volden skal godtgøres. Men hvis volden er godtgjort, lægger vi til grund som samfund, at det er volden, der er skyld i, at et ægteskab er blevet opløst. Så man kan jo ikke komme og sige: Jeg er blevet smadret af min ægtefælle. Og så får man opholdstilladelse eller kan få lov til at blive i landet. Det skal jo ligesom godtgøres. Og først dér formoder vi, at det er volden, der lægger til grund for et ægteskabs opløsning. Kan ordføreren ikke sætte lidt flere ord på? Når vi bevarer integrationskravet, og når vi har nogle ret skrappe regler i forhold til selvforsørgelse, hvordan kan ordføreren så frygte, at det her fører til misbrug?

Ordføreren.

Altså, det er jo historien om vores udlændingepolitik, at man har haft de bedste intentioner. Det var der sikkert også nogle, der havde, dengang 1983 da man lempede udlændingeloven markant, men realiteterne har jo så bare på nogle punkter vist sig at være, at folk misbruger sådan noget. Der findes jo industrier, specielt i Afrika og Mellemøsten, som netop har til formål at sikre folk ophold i, ja, hele Vesten, man nok ikke mindst i de skandinaviske lande og Tyskland og Frankrig og lignende. Det betyder jo bare, at vi skal være på vagt over for ændringer. Det er vi her, og det skulle man kalde for rettidig omhu. Det er klart, at hvis man ikke har sikkerhed for, at man har meldt det til politiet, at man er dømt ved domstole og lignende, så er vi i et farvand, hvor det ikke er det samme som i dag. Det er der, jeg mener at kæden hopper af for regeringen.

Spørgeren.

Både ordføreren og jeg var jo til et udlændingeudvalgsmøde i går, hvor vi bl.a. havde en deputation fra Institut for Menneskerettigheder, som synes, at det her lovforslag ikke går vidt nok, altså som synes, at det skal være endnu mere lempeligt. Det er bare for at sige til ordføreren, at dem, der arbejder med det her derude, jo egentlig synes, at det, vi foreslår i dag, i forvejen er for stramt. Derfor jeg har svært ved at ligesom se, at det her skulle kunne føre til misbrug. Det er jo meget svært at fake – undskyld, det er engelsk (Fjerde næstformand (Lars-Christian Brask): Snyde) med dokumentation for vold, altså det er jo svært.

Ordføreren.

Ja, det er svært at snyde, især ved domstolene, for der har man rigtig mange ting ind i billedet – forsvarsadvokater, anklagemyndighed og alle mulige ting og sager – men her, hvor man laver omvendt bevisbyrde, for det er det, regeringen gør, så kan vi skabe et problem. Ja, det er rigtigt, at vi havde en fin deputation, hvor også Institut for Menneskerettigheder var med, men regeringen skal jo ikke sige, at der nogen, der ikke vil gøre noget, og så er der nogen, der vil gå meget vidt, og så laver vi et gennemsnit af det og siger: midtimellem. Så gør vi noget, der laver omvendt bevisbyrde. Det er jo ikke en regering. Så er det jo en regering, der lemper på noget, som er hjerteblod. Derfor er det en uheldig balance, der er fundet her.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Den her gang var det ikke en fejl. Jeg skal bare spørge Danmarksdemokraternes ordfører til også det her med misbrug også, fordi det der med at være voldsudsat er meget tabubelagt, og det er i den grad ikke noget, man lyver om. Derfor har jeg så svært ved at forstå, hvorfor det i den bekymring, Danmarksdemokraterne har ved det her lovforslag, altså at man er bekymret for, at det bliver misbrugt. Man kunne også lægge en anden vinkel på det og sige, at man faktisk er glad for, at regeringen nu gerne vil gå lidt tættere på at tage et opgør med negativ social kontrol, som Danmarksdemokraterne ellers egentlig plejer at være optaget af.

Ordføreren.

Man kan jo altid gå forskellige veje. Vi har så valgt at fokusere på det, som vi synes er et skråplan eller en forkert balance, men som jeg også sagde, er der også fornuftige tiltag i det her lovforslag på en række andre områder. Nu tror jeg sådan set, fru Rosa Lund og jeg er enige om, at man måske burde dele sådan nogle forslag noget op, så man ikke havde sådan en bunkelovforslag med tusind forskellige ting mast ned i et forslag, og så kan vi kun fokusere på ét område.

Det, der står fast for Danmarksdemokraterne, er jo bare, at vi risikerer lynhurtigt, når vi lemper reglerne, og regeringen gør det jo på en række områder, som fru Rosa Lund måske kan være glad for – inspirationen er måske kommet derfra. Fru Rosa Lund har jo selv fremsat forslag på det her område, som regeringen nærmer sig, så det er da godt arbejde. Men det ændrer bare ikke ved, at når regeringen lemper udlændingepolitikken på område efter område, så risikerer vi at sætte hjemsendelsespolitikken og den stramme udlændingepolitik over styr. Det er der, vi er, og det er den balance, vi synes er forkert.

Spørgeren.

Jeg undrer mig bare, hr. Peter Skaarup, fordi det er anden gang i dag, at Danmarksdemokraterne har mulighed for at give kvinder og piger flere rettigheder, som jo er en ret vigtig del af det at tage et opgør med negativ social kontrol. Og for anden gang i dag bruger Danmarksdemokraterne med et eller andet mærkeligt processuelt argument. Altså, jeg har sådan set helt enig i kritikken af bunkelovforslag – det bryder vi os heller ikke om i Enhedslisten. Hvis Danmarksdemokraterne stiller forslag i udvalget om, at det her lovforslag skal deles op, så skal vi da nok støtte det. Men til det indholdsmæssige, vil jeg bare sige til hr. Peter Skaarup, at der ikke er nogen, der lyver om, at de har været udsat for vold.

Ordføreren.

Altså, det er ikke i et eller andet mærkeligt processuelt argument, vi kommer med her. Vi er optaget af, at Danmark ikke bliver en asyldestination og ikke bliver et attraktivt land igen for menneskesmuglere og alle dem, som sikkert gerne vil det gode, men bare ender med at placere en række mennesker i Danmark, som ikke kan integreres. Det er vi meget optaget af. Og hvis vi så er et af de sidste partier – regeringen er jo tydeligvis ikke, Enhedslisten heller ikke – så er det, hvad det er. Det har ikke noget med processuelle argumenter at gøre. Det handler om vores nation, vores værdier, vores land.

Hr. Mohammad Rona, Moderaterne.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg lige gøre opmærksom på, at vi jo sådan set har de laveste asyltal i 40 år, bl.a. også takket være den her regering, der har styr på antallet.

Der er noget, der undrer mig lidt her. Ordførerens egen formand har jo selv haft fodlænke på for netop at bevise, at man er på pigernes side, og nu har Danmarksdemokraterne sådan set en gylden chance for at vise, at man er på pigernes side. Jeg synes, det her er meget, meget mærkværdigt. Når man gang på gang slår sig op på, at man vil hjælpe de her muslimske piger, så synes jeg virkelig, at man, når man så har chancen for at sige ja til at hjælpe nogle muslimske piger, der kan havne i en – for at sige det på godt jysk – virkelig træls situation, skal stemme for her.

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Mohammad Rona sammenligner æbler og pærer. Altså, det her handler ikke om, at vi skal skille nogle barnebrude fra nogle langt ældre mænd. Det her handler om, om vi i Danmark vil lempe vores udlændingepolitik, om vi vil gøre det mere attraktivt at komme til Danmark eller ej. Der er vi nok forskellige. Vi har det sådan i Danmarksdemokraterne, at vi ikke vil gøre det mere attraktivt for folk, der kommer fra Afrika eller Mellemøsten, at komme til Danmark ved at stemme for et forslag fra regeringen, der lemper reglerne.

Vi er bekymret for, at regeringen, inspireret af hr. Mohammad Rona fra Moderaterne, også på andre områder – og mange bække små gør jo som bekendt en stor å – lemper vores udlændingepolitik, så vi gør Danmark til en mere attraktiv asyldestination og ikke hjemsender folk, der ikke hører til i Danmark. Så er den sådan set ikke længere.

Spørgeren.

Der er ingen af de lovforslag, vi har fremsat og lovbehandlet, som gør Danmark til en asyldestination. Det er der jo ingen lovforslag der har gjort. Tværtimod har vi en markant strammere udlændingepolitik end dengang, hr. Peter Skaarup sad i et andet parti.

Når det så er sagt, er faktum – det kan jeg se, når jeg kigger mig lidt omkring her – jo bare, at man holder meget øje med, hvad Dansk Folkeparti stemmer. Man skal jo helst ikke være slappere end dem. Det er jo det, det handler om med her lovforslag. Det er jo, fordi Dansk Folkeparti højst sandsynligt vil gå op og sige, at de ikke vil stemme for, at man ikke stemmer for.

Ordføreren.

Altså, jeg ved ikke, hvad andre partier stemmer; jeg ved, hvad vi selv giver udtryk for her på talerstolen, og det er en bekymring for den udlændingepolitik, som vi kan se regeringen gøre slappere. Det gælder familiesammenføringsreglerne, som hr. Mohammad Rona har været med til at lempe, mens den her regering har siddet, og det kan man være glad for eller ikke – vi er ikke glade for det. Og det gælder så i det her tilfælde vores regler for opholdstilladelser. Vi har også set, at der kommer folk fra Islamisk Stat til Danmark, som regeringen har accepteret. Altså, det er da lempelser. Hvis Danmarksdemokraterne havde haft noget at skulle have sagt, var det da ikke noget, vi havde gennemført. Tværtimod.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Vi går tilbage til talerrækken, og så er det ordføreren for Venstre, hr. Hans Andersen.

Tak for det, formand, og tak for at give mig mulighed for at fremføre min ordførertale, selv om jeg ikke nåede det til tiden i første omgang. Vi i Venstre støtter det her lovforslag. Det er både rimeligt og nødvendigt. For det første sender det et klart signal om, at ingen skal føle sig fanget i et voldeligt forhold, bare fordi deres opholdstilladelse er knyttet til samlivet med en voldelig partner. Det er en grundlæggende menneskerettighed at kunne sige fra over for vold, også for dem, der er kommet hertil som medfølgende ægtefælle eller samlever.

Vi er særlig tilfredse med, at der i vurderingen af ophold fremover skal tages højde for, om samlivet er ophørt som følge af vold, og at der indføres en formodning for, at det netop er volden, der er årsagen, hvis volden er godtgjort. Det skaber en tryghed for ofrene og en mere retfærdig behandling i systemet.

Samtidig hilser vi det velkommen, at lovforslaget sætter en grænse. Det er rigtigt og rimeligt, at vi giver mennesker, der har været udsat for vold, mulighed for at blive i Danmark og komme på fode igen. Men det skal også være klart, at der følger forventninger med. Derfor er vi glade for, at lovforslaget indeholder en naturlig bagkant. Modtager man ydelser efter aktivloven, 5 år efter at opholdstilladelsen er bevaret på grund af vold eller dødsfald, så skal opholdstilladelsen ikke forlænges. Det handler om at sige: Vi hjælper dig på fode igen, men vi forventer også, at du tager del i det samfund, du har fået mulighed for at blive en del af.

På baggrund af det kan jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren for Venstre. Den næste i talerrækken bliver fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vores udlændinge- og integrationsordfører kunne desværre ikke være til stede i Folketingssalen i dag. Derfor er jeg tiltrådt som vikar. Lovforslaget er jo lidt en pærevælling af mange forskellige elementer, så jeg vil fokusere på det, der i Liberal Alliances øjne er det væsentligste, nemlig at man nu giver kvinder, der udsat for negativ social kontrol, mulighed for at blive i Danmark, selv om deres samliv er ophørt. Det vil selvfølgelig føre til, at nogle flere udlændinge bliver i Danmark, men for os er det vigtigt, at vi får sat foden ned over for negativ social kontrol i indvandrermiljøer. Her er det her forslag med til at sende et klart signal om, at det danske samfund er klar til at hjælpe de kvinder, der lykkes med at bryde ud. For os er det vigtigt, at man med den foreslåede ordning foretager en individuel vurdering af den enkeltes sag, så vi sikrer os, at tingene går rigtigt for sig.

Derudover indeholder lovforslaget også en forenkling af reglerne, herunder nogle forenklinger for udlændinge, der er udsendt for den danske stat, f.eks. i udenrigstjenesten, hvor der har været problemer med, at deres udenlandske ægtefæller har mistet deres opholdstilladelse, hvis de er rejst med dem. Man skal naturligvis ikke stilles dårligere, fordi man gør tjeneste for Danmark, så derfor er vi også rigtig glade for, at man får gjort noget ved denne problematik.

Derfor kan Liberal Alliance støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Liberal Alliance. Ordføreren fra SF, hr. Mads Olsen, er i salen og klar.

Jeg beklager. Tak for ordet, formand. Med den her lovændring tager vi nogle vigtige skridt, og det er ikke de sidste skridt, og det er ikke nogen skridt, der er helt perfekte, men de er vigtige. For det første sender for det her et klart signal til alle dem, der har levet i skyggerne af vold, frygt og social kontrol, nemlig at du ikke er alene, og at du ikke skal blive i et voldeligt forhold af frygt for at miste dit opholdsgrundlag. Det her forslag har en konkret betydning og en konkret forbedring, hvor man ikke bare ændrer rundt på nogle paragraffer, men man ændrer nogle liv.

For SF er det afgørende, at vi styrker beskyttelsen af dem, der lever med konsekvenserne af social kontrol, både dem, der lever i frygt for den, og dem, der har haft modet til at bryde fri af den. Vi har længe presset på for at få en klarere og mere retfærdig praksis, og med det her forslag får vi nu en formodningsregel. Hvis volden er dokumenteret, skal man ikke også slås med en umenneskelig bevisbyrde, og det er rimeligt, og det er retfærdigt. Samtidig siger vi også, at du ikke skal miste din opholdstilladelse, bare fordi din partner, du er sammenført med, er død. Der er sorg nok, og vi skal ikke lade juraen trampe på mennesker i deres mest sårbare øjeblikke.

Lovforslaget indeholder, som andre ordførere også har været inde på, også en række tekniske, men nødvendige tilpasninger af EU-reglerne, bl.a. om grænsekontrol. SF står fast på, at sikkerhed og retssikkerhed skal gå hånd i hånd, og vi støtter, at Danmark lever op til sine EU-forpligtigelser. Endelig er vi glade for, at de statsudsendte og deres familier nu får en rimelig undtagelse fra bortfaldsreglerne. Det har været en mærkelig og urimelig praksis, at de har kunnet miste retten til ophold, alene fordi de har tjent Danmark i udlandet. Det er et meget vigtigt offer, man foretager sig for Danmark, når man kommer til at tjene Danmark i udlandet, og det får vi nu rettet op på.

Med denne lovændring er vi ikke i mål. Der er stadig for mange kvinder og børn i Danmark, der lever med vold og kontrol i hjemmet, men i dag tager vi startskuddet på et skridt i den rigtige retning, og igen er det jo noget, vi på venstrefløjen har kæmpet for i lang tid, hvor både vi, Enhedslisten og andre har haft fokus på det her i mange år. For knap 4 år siden indkaldte fru Halime Oguz til et samråd om netop det her emne, og senere har forskellige ligestillings- og integrationsordførere fra SF kæmpet videre for at gøre det nemmere for voldsramte kvinder at forlade deres mænd og også omvendt, og nu sker det, og det er jeg utrolig glad for. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra SF. Den næste i talerrækken er ordføreren fra Moderaterne, hr. Mohammad Rona.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg gerne lige rose Liberal Alliance for at støtte op om det her forslag. Det har været det første blå parti, indtil videre i hvert fald, som støtter forslaget. Det er vi sådan set rigtig glade for. Det viser jo også, at hvis det var en rent blå regering, var det her så ikke blevet til noget.

Det her forslag rummer jo flere vigtige elementer, og det element, jeg sådan set også selv vil holde fast i, er elementet i forhold til negativ social kontrol. Vi gik til valg på en stram udlændingepolitik, men ikke skør udlændingepolitik, og vi har jo været med til at luge forskellige tidsler ud i udlændingepolitikken. Det er vores position, og det er jeg sådan set rigtig glad for at vi med den her regering netop kan justere.

Centralt i forslaget står ønsket om at beskytte personer, der lever i voldelige forhold, og som risikerer at miste deres opholdstilladelse, hvis de forlader deres partnere. Jeg har jo mødt nogle af de her kvinder. Det ved jeg også at der er flere af jer der har. Og de her historier er ret vilde. Med det her forslag rammer vi direkte og konsekvent i hjertet af negativ social kontrol, og jeg tror, det er her, kernen ligger. Lovforslaget er dermed også en udmøntning af den del af regeringens handleplan mod partnervold og partnerdrab.

Når vi taler udlændingepolitik, er det jo også hele tiden vigtigt at være obs på, hvordan og hvor vi justerer. Det er helt afgørende for os, at ingen skal føle sig tvunget til at blive i et voldeligt forhold af frygt for at miste retten til at blive i Danmark. Det er ikke værdigt, og det er godt, at vi nu udvider den her beskyttelse til også at omfatte medfølgende familier fra f.eks. udenlandske arbejdstagere og udlandsdanskere og studerende. Forslaget indeholder også andre elementer, som mine ordførerkollegaer har været inde på. Men det centrale i lovforslaget er, at vi nu beskytter kvinder mod negativ social kontrol på en helt anden måde.

Jeg vil også gerne stå her og så sige tak til Enhedslisten, som for et års tid siden var med til at skabe en debat her i salen i forhold til et par beslutningsforslag, som jeg kan huske at jeg dengang faktisk syntes var ret gode, for det var et område, som mit eget parti, som er et nyt parti, ikke havde opdaget. Da vi så opdagede det under den behandling, var planen så, at vi ville indarbejde det i regeringen, og det er vi jo sådan set lykkedes med. Så alt i alt er det et rigtig godt lovforslag, og det bakker vi op om.

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Næste i talerrækken er ordføreren fra Det Konservative Folkeparti, fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Mange tak. Det her lovforslag er jo et forslag, hvor man har bunket en masse sammen, og en del af det er jo af teknisk karakter. Det vil jeg ikke uddybe nærmere, da flere af mine kollegaer allerede har været inde på det.

Det, jeg dog er lidt optaget af, er den lempelse af udlændingeområdet, som der også ligger i lovforslaget her, nemlig den del, hvor regeringen vil udvide persongruppen omfattet af voldsbestemmelsen. I forhold til det har jeg brug for at få afdækket, hvad der ligger i det, at volden skal godtgøres. Hvordan skal det ligesom godtgøres? Det vil jeg gerne høre ministeren om, for det synes jeg var svært at finde noget om i lovforslaget.

Alt efter hvad ministeren svarer i den henseende, kommer vi muligvis med et ændringsforslag i forhold til det, nemlig at volden skal meldes til politiet, så man på den måde ligesom får det ind i de rette instanser.

Summa summarum er, at vi godt kan støtte lovforslaget, men at vi nok kommer med et ændringsforslag om, at volden skal anmeldes til politiet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Fru Rosa Lund fra Enhedslisten er den næste på talerstolen.

Tak for det. Jeg synes, at tidligere ordførere har gjort fint rede for det her lovforslags indhold. Jeg er sådan set enig med hr. Peter Skaarup i, at det er et bunkelovforslag, men jeg vil så sige, at for en sjælden gangs skyld er det et godt et af slagsen, som kommer fra udlændingeministeren.

I dag er faktisk i det hele taget en god dag for ligestillingen herinde i Folketingssalen, for vi taler jo med det her lovforslag bl.a. om den undtagelsesbestemmelse, der har til hensigt at give voldsramte familiesammenførte mulighed for at forlade deres ægtefælle uden at få inddraget deres opholdstilladelse. Det er jeg enormt glad for, og jeg er glad for, at ministeren, selv om ministeren måske ikke vil indrømme det, har lyttet til Enhedslisten og lyttet til de mange organisationer og krisecentre, som længe har kæmpet for forbedringer på det her område, så vi kan sikre, at voldsudsatte, som har et usikkert opholdsgrundlag, får lov til at blive her i landet i landet sammen med deres familie, sammen med deres børn, og hvad man nu ellers har omkring sig.

Med det her lovforslag bliver det sådan, at der nu kommer en formodning om, at den, der har været udsat for vold, forlader sin ægtefælle på grund af volden. Det vil altså sige, at den voldsudsatte ikke længere skal kunne dokumentere, at samlivsbruddet skyldes volden. Man skal altså kun – i gåseøjne – dokumentere volden. Det er vi glade for i Enhedslisten, for vi ser det som et skridt i den rigtige retning.

Når det er sagt, synes vi jo også, at man godt kunne tage et opgør i det hele taget med dokumentationskravet. For det er svært at dokumentere, når man har været voldsudsat. Det er svært at dokumentere, især hvis man har et usikkert opholdsgrundlag. Det er jo præcis derfor, at vi er glade for, at man tager et skridt i den rigtige retning med det her lovforslag.

Som flere også har været inde på allerede i debatten her, hvilket jeg da gerne vil kvittere for, har vi i Enhedslisten brugt ret lang tid på at kæmpe for at sikre de her primært kvinder ordentligt opholdsgrundlag senest med vores beslutningsforslag, som lige er blevet førstebehandlet her i salen også. Vi fremsatte også et forslag, der handlede meget om det her, nemlig det, der hedder B 121.

Vi håber jo så også, at det, når regeringen nu imødekommer os på det, så betyder, at vi i den næste tid kan se en række lovforslag, hvor Enhedslistens øvrige beslutningsforslag på det her område også bliver imødekommet. Det ville vi i hvert fald synes ville klæde regeringen.

Ministeren har tidligere sagt, at man i forhold til integrationskravet allerede ser på, hvorvidt isolation f.eks. har været en del af volden. Hvorfor så ikke lave en strømlinet indsats, så alle voldsudsatte tør forlade deres voldelige ægtefælle? For ud over reglerne om opholdstilladelse til mennesker, der er ofre for partnervold, indeholder det her lovforslag forskellige andre elementer. Og Enhedslisten kan simpelt hen støtte alle elementerne i det her bunkelovforslag. Det kan jeg faktisk personligt ikke huske hvornår sidst er sket. Ikke desto mindre kan vi støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Den næste i talerrækken er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Vi drøfter i dag endnu et af regeringens mange tekniske puljeforslag, som på papiret fremhæves som et administrativt og nødvendigt tiltag, men som i virkeligheden er endnu en søvngængeragtig afgivelse af dansk suverænitet og en udvanding af de grundlæggende principper, som vores udlændingepolitik burde hvile på. Hvis man kradser lidt i overfladen på dette lovforslag, viser det sig at være et sammensurium af undtagelser, EU-tilpasninger og vage hensyn, der skubber Danmark endnu længere væk fra en stram, konsekvent og danskstyret udlændingelovgivning.

Lovforslaget indeholder enkelte tiltag, som vi i Dansk Folkeparti principielt ikke er imod, herunder brugen af EES- og API-systemerne, der kan styrke kontrollen med, hvem der rejser ind og ud af Danmark. Det er fornuftigt nok, at vi får bedre data og kan dele dem med vores nabolande, men det er ikke løsningen. Vi har længe sagt i Dansk Folkeparti, at det ikke er EU's centraliserede systemer, der skal beskytte Danmark. Det skal en intelligent dansk grænsekontrol – en kontrol, som vi selv styrer, og som vi selv sætter rammerne for. For vi ved bedst selv, hvad der tjener danskernes tryghed.

Dansk Folkeparti fastholder desuden, at sociale ydelser bør være målrettet danske statsborgere og personer med statsborgerskab i Danmark. Det handler ikke om at vende ryggen til mennesker i svære livssituationer. Tværtimod. Men når man med dette lovforslag åbner for, at udlændinge, der har bevaret deres opholdstilladelseefter partnervold, kan modtage sociale ydelser i op til 5 år uden konsekvenser for deres opholdsstatus, så skubber man ved et grundlæggende princip, nemlig at adgangen til velfærd bør følges af en stærk og dokumenteret tilknytning til Danmark i form af et dansk statsborgerskab.

Noget andet, der burde få alarmklokkerne til at bimle, er den systematiske kodificering af EU-Domstolens praksis i dansk ret. Regeringen lægger op til, at vi ikke blot følger EU-retten, men at vi skriver den ind i dansk lov med næsten blind lydighed. Der skal nu gives ophold til tredjelandsborgere, uden at de almindelige krav til familiesammenføring om alder, økonomi og danskkundskaber skal gøres gældende. Det er ikke retfærdigt. Det er en undergravning af dansk myndighed. Ikke nok med det giver lovforslaget også regeringen bemyndigelse til fremover at tilslutte sig nye EU-forordninger uden om Folketinget, hvis blot de vurderes ikke at have vidtrækkende karakter. Det er ikke teknik. Det er suverænitetsafgivelse i skjul.

Så kommer noget af det mest foruroligende i hele lovforslaget, nemlig at der i bemærkningerne til lovforslaget sort på hvidt fremgår, at overgreb mod børn ikke behøver at være anmeldt til politiet for at give grundlag for bevarelse af opholdstilladelse. Lad mig være helt klar i den forbindelse: I Dansk Folkeparti mener vi, at overgreb mod børn og vold i det hele taget altid skal anmeldes til politiet. Det skal behandles i retssystemet, og det sender et dybt forkert signal, hvis man som stat accepterer, at den slags kan håndteres uden om politiet og domstolene. Det er et svigt, ikke mindst over for børnene.

Danmark har brug for færre smuthuller, ikke flere. Vi har brug for en udlændingelov, der hænger sammen, og som prioriterer tryghed, retfærdighed og suverænitet, og det gør L 196 ikke. Tværtimod flytter det magten væk fra Folketinget og ud til embedsmænd og EU-bureaukrater. Det svækker kontrollen med, hvem der opholder sig i Danmark, og det øger risikoen for misbrug og pres på vores velfærd. Derfor kan vi i Dansk Folkeparti ikke støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Hvis man er blevet totalt smadret igennem mange år, hvor lang tid mener hr. Mikkel Bjørn så at der skal gå, før vi mener, at det menneske ligesom er kommet over sine men eller har fået styr på de psykiske dæmoner, det medfører, så vedkommende kan forsørge sig selv? Hvis man synes, den her grænse, der er lagt i det her lovforslag, er for slap, hvor lang tid mener Dansk Folkeparti så at man skal give de her mennesker? Er det 1 uge? Er det 5 måneder? Er det 1 år? Er det 2 år? Hvor lang tid skal man kunne få lov at bruge på at komme til hægterne igen, mener hr. Mikkel Bjørn?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti har det grundlæggende og meget principielle synspunkt, at udenlandske statsborgere i Danmark skal finansiere deres eget underhold. Det er ikke danske skatteydere, der skal finansiere offentlige og sociale ydelser til folk med udenlandsk statsborgerskab. Det er vores helt principielle udgangspunkt, og det gælder alle borgere, der kommer til Danmark.

Spørgeren.

Det er jo her, hvor det igen går fuldstændig galt for Dansk Folkeparti. For hvad nu, hvis der er tale om en kvinde, som er blevet tvunget ind i et islamisk helvede, hun ikke selv har valgt, altså er blevet tvunget ind i et islamisk ægteskab? Hun tror måske ikke engang på Allah og tror overhovedet ikke på sharia eller alt det andet, det ægteskab ligesom har givet hende med, og hun er blevet smadret og gerne vil ud af det. Så kan hun ikke kan få plads til ligesom at komme til hægterne igen, før hun skal forlade Danmark. Det er jo Omvendtslev. Altså, det giver ikke nogen mening, hr. Mikkel Bjørn. Hvad nu, hvis det er en, der gerne vil ud af et islamisk helvede, altså væk fra et islamisk ægteskab og væk fra volden?

Ordføreren.

Det er jo hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet, der har lukket alle de fænomener ind i Danmark. Det er den udlændingepolitik, som Socialdemokratiet har været bannerførere for i efterhånden flere årtier, og som har medført, at vi overhovedet har de problemer i Danmark i første omgang. Så det bliver jo lidt en meget kontrafaktisk diskussion at stå og skulle forholde sig til, hvordan Danmark havde set ud, hvis man havde ført en anden udlændingepolitik, end Socialdemokratiet har ført de sidste mange årtier. Så havde vi ikke haft de problemer i første omgang, og så havde vi slet ikke haft den diskussion.

Tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti. Næste ordfører i talerrækken er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak. I Alternativet er vi glade for, at det her lovforslag har til formål at beskytte voldsudsatte, som risikerer at miste deres opholdstilladelse, fordi de vælger at forlade en voldelig partner. Det er afgørende, at vores lovgivning ikke presser nogen til at blive i et farligt og voldeligt forhold af frygt for at miste deres opholdstilladelse. Så det bakker vi selvfølgelig op om, men det er for os også vigtigt, at beskyttelsen ikke kun findes på papiret, men at den også kan mærkes ude i den virkelige verden. Derfor vil vi særlig fremhæve to centrale kritikpunkter fra høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder, som vi mener bør indarbejdes i det videre arbejde.

For det første er det afgørende, at der ikke er strenge dokumentationskrav, som spænder ben for, at voldsudsatte kan få den beskyttelse, som de har ret til. Mange af de kvinder, der flygter fra vold, har været isoleret og har været under stærk social kontrol og uden adgang til relevante myndigheder. Det betyder, at de ofte ikke har skriftlig dokumentation for den vold, de er blevet udsat for, og derfor bør det fremgå af lovbemærkningerne, at der ved vurdering af kravet om godtgørelse for volden fremadrettet vil skulle gælde en formodning om, at kvindens forklaring om vold lægges til grund, medmindre, selvfølgelig, forklaringen fremstår helt utroværdig. Det vil gøre en konkret forskel for mange og sikre, at hjælpen ikke kun er til dem, der har haft mulighed for at dokumentere volden.

For det andet foreslås det i lovudkastet, at opholdstilladelsen som udgangspunkt skal inddrages, hvis kvinden stadig modtager offentlig hjælp 5 år efter tidspunktet for bevarelsen af opholdstilladelsen. Ligesom flere i høringssvaret også har påpeget, tager det ikke højde for den virkelighed, som mange voldsudsatte står i. Efter år med vold, isolation og kontrol er det ikke ualmindeligt at kæmpe med ptsd, angst og depression, og at kunne forsørge sig selv kræver ro, stabilitet og støtte og ikke et urimeligt tidspres, som der for nogens vedkommende lægges op til her. Derfor støtter vi forslaget om en undtagelsesbestemmelse, så kvinder, der stadig er i en sårbar situation efter 5 år, ikke mister deres opholdstilladelse.

Men overordnet set hilser vi lovforslaget meget velkommen, og vi ser frem til at arbejde videre med det i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren fra Alternativet. Den næste i talerrækken er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for ordet, formand, og tak til Folketingets partier for debatten om det her lovforslag, der navnlig har til formål at udmønte den del af regeringens handlingsplan om partnervold og partnerdrab, der handler om at udvide udlændingelovens voldsbestemmelse.

Den nuværende voldsbestemmelsen gør det muligt for udlændingemyndighederne at tage hensyn til det, hvis der er familiesammenførte udlændinge, som er endt i et voldeligt forhold. Det er en bestemmelse, som muliggør en lempeligere vurdering i inddragelses- og forlængelsessager, end der ellers ville have været for familiesammenførte udlændinge, der er udsat for vold. Tallene viser, at reglen bliver brugt, og at langt størstedelen af dem, der påberåber sig at være udsat for vold, også ender med at kunne blive i Danmark.

På baggrund af den debat, vi havde før påske, synes jeg, det er relevant at nævne, at der er få udlændinge, som vurderes ikke at være omfattet af voldsbestemmelsen, typisk fordi de ikke har godtgjort volden. Det er altså ikke integrationskravet, der normalt hindrer, at en udlænding kan blive i Danmark.

Voldsbestemmelsen er en god og vigtig regel, der er med til at understøtte, at udlændinge, hvis opholdsgrundlag er betinget af samliv med ægtefælle eller partner, ikke fastholdes i et voldeligt forhold på grund af frygt for at miste opholdstilladelse. I dag omfatter voldsbestemmelsen ikke medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, studerende og udlandsdanskere. Det ønsker vi med lovforslaget at lave om på, så der altså er flere, som vil blive beskyttet.

Lovforslaget indeholder også nogle forslag til øvrige ændringer af voldsbestemmelsen. For det første foreslås det at lempe kravet om, at det skal være volden, der er årsag til samlivsophør. Med lempelsen vil der fremadrettet gælde en formodning om, at det er volden, der er årsag til samlivsophævelsen, hvis først volden er godtgjort. Dette er gjort, fordi regeringen anerkender, at voldsramte kvinder er en særlig sårbar gruppe, og at det for nogle er vanskeligt at godtgøre, at det er volden, der er årsag til samlivsophævelsen. Det gælder især for udlændinge, der har levet med vold i en længere periode og ikke tidligere har haft en reel mulighed for at ophæve samlivet.

På den anden side synes jeg også, det er rimeligt, at bestemmelsen ikke finder anvendelse, hvis man vælger at ophæve et samliv af andre årsager end vold. Så kravet bliver altså ikke fjernet, men det bliver det klare udgangspunkt, at kravet om årsagssammenhæng er opfyldt, hvis hvis volden er godtgjort.

Med lovforslaget foreslås det for det andet at indføre et nyt selvforsørgelseskrav, der bliver aktuelt, 5 år efter at udlændingen har bevaret opholdstilladelsen på grund af vold. Dette forslag skal ses, i lyset af at det for mig grundlæggende er, at alle, der kan, skal arbejde og forsørge sig selv. Det er både rimeligt for samfundet og også for den enkelte borger.

Når det er sagt, mener jeg også, der er behov for at understøtte formålet med den særlige adgang til at bevare en opholdstilladelse på grund af vold, og derfor er det nødvendigt, at de voldsramte udlændinge får en periode til at komme på fode igen, inden der stilles krav om selvforsørgelse. En periode på 5 år er efter min mening rimelig tid til at skabe sig en selvstændig tilværelse, hvor man er selvforsørgende. Det skal også ses i sammenhæng med den helt nødvendige hjælp og støtte, som voldsramte heldigvis tilbydes for at komme på fode igen. Personer udsat for vold i nære relationer har ret til ophold på krisecenter, de må tage deres børn med, og de modtager omsorg og støtte under opholdet.

Jeg ved, at der er nogle, der er kritiske over for kravet om, at udlændinge skal godtgøre volden, og det foreslåede selvforsørgelseskrav og gerne havde set, at regeringen var gået endnu længere med det fremsatte lovforslag. Omvendt mener jeg ikke, vi kan have en retsstilling, hvor man kan blive i Danmark, selv om man ikke længere opfylder betingelserne for sin opholdstilladelse, blot ved at sige, at man har været udsat for vold. For mig at se er det afgørende, at vi rammer den rigtige balance mellem de to hensyn, som voldsbestemmelsen skal varetage: på den ene side hensynet til at beskytte voldsudsatte udlændinge mod at blive i et voldsramt forhold og få lov til at blive i Danmark og på den anden side hensynet til at sikre, at reglen ikke misbruges med det formål at bevare opholdstilladelsen i Danmark, selv om der ikke er grundlag for den.

Med de foreslåede ændringer synes jeg vi rammer balancen i reglen. I den forbindelse er det også vigtigt at huske udlændingelovens generelle udgangspunkt om, at udlændinge, der ikke længere opfylder betingelserne for deres opholdstilladelse, altid får vurderet, om opholdstilladelsen alligevel skal bevares. Det vil selvfølgelig også gælde for udlændinge, der efter 5 år ikke opfylder det nye selvforsørgelseskrav.

Lovforslaget indeholder også en række forslag om at udvide udlændingelovens bestemmelser om bevarelse af opholdstilladelse efter den herboende ægtefælles eller samlevers død. Med forslaget vil medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, studerende og udlandsdanskere også bliver omfattet. Vi foreslår samtidig, at udlændinge, der bevarer opholdstilladelse på grund af den herboende ægtefælles eller samlevers død, også skal omfattes af et nyt selvforsørgelseskrav, der bliver aktuelt, 5 år efter at udlændingen har bevaret opholdstilladelsen.

Lovforslaget indeholder også forslag om, at reglerne om bortfald af opholdstilladelse i forbindelse med længerevarende ophold uden for Danmark ikke skal gælde for statsudsendte og deres medfølgende familie. Der gælder allerede en særlig praksis i forhold til at give dispensation for bortfald til statsudsendte og deres familie. Forslaget betyder, at de ikke længere skal ansøge om dispensation. I stedet vil det ifølge loven være sådan, at opholdstilladelsen ikke bortfalder som følge af udsendelsen.

Lovforslaget indeholder også et forslag om at indsætte en ny bestemmelse i udlændingeloven, der kodificerer EU-Domstolens retspraksis i sager, hvor tredjelandsfamiliemedlemmer til danske statsborgere i visse situationer kan blive familiesammenført i henhold til artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Forslaget indebærer ikke ændringer af gældende ret.

Endelig indeholder lovforslaget forslag om at gennemføre de nødvendige ændringer af udlændingeloven, for at Danmark kan tilslutte sig og gennemføre EES-forordningen om gradvis idriftsættelse af ind- og udrejsesystemet samt API-forordningen om indsamling og overførsel af forhåndsoplysninger om passagerer med henblik på at forbedre og lette ind- og udrejsekontrollen ved de ydre grænser.

Så var der et spørgsmål fra den konservative ordfører vedrørende dokumentation af volden. Det er ikke sådan, at der er krav om en specifik dokumentation. Det behøver ikke at være en politianmeldelse. Det behøver heller ikke nødvendigvis være en krisecentererklæring. Det er jo nogle af de ting, som gælder som dokumentation, eksempelvis hvis nogen har udtalt sig – det kunne være læger eller sygeplejersker på en akutmodtagelse, det kunne være en medarbejder på et kvindekrisecenter. Men det kan også være eksempelvis en sms-korrespondance med voldsøveren i forhold til at dokumentere eksempelvis psykisk vold eller for så vidt fysisk vold.

Så det er de former for dokumentation, der kan understøtte en forklaring, som gælder, og som kan dokumentere, at der har været vold i forholdet. Vi synes, det er vigtigt, at der er en eller anden form for dokumentationskrav efterfølgende, og det er der, hvor vi måske også er uenige med nogle af dem, som har været i deputation i udvalget, og som foreslår, at man helt fjerner kravet. Det mener vi er for vidtgående. Men det, at man har en form for dokumentation, mener vi er en fornuftig balance. Tak for ordet.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Tak for svaret fra ministeren. Det er jo sådan, at fysisk og psykisk vold er strafbart, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at det her ligesom kommer ind i det rette system, altså at det bliver anmeldt til politiet, så man ligesom kan undersøge det her, og at vedkommende selvfølgelig kan blive stillet for en dommer, hvis vedkommende har udøvet vold. Derfor bekymrer det mig lidt, at regeringen ikke er interesseret i, at det her skal anmeldes til politiet, for min frygt kunne jo være, at det måske lige pludselig bliver en eller anden imam, der kommer til at skulle afgøre en eller anden form for strafferetlig del efter Koranen, og det er vi jo ikke interesseret i, altså at der er den slags parallelsamfund i Danmark.

Så kan ministeren ikke uddybe, hvorfor man ikke mener, at det skal meldes til politiet?

Ministeren.

Jamen det mener jeg da i allerhøjeste grad også at det skal. Der ligger ikke nogen forventning om eller noget ønske om, overhovedet ikke, at vi skulle have nogen religiøse myndigheder blandet ind i det her. Men der kan jo være situationer – Dansk Folkepartis ordfører var også inde på det i sin ordførertale – hvor man har været udsat for vold, men hvor man ikke har anmeldt det til politiet. Det kan være, det er i en intim relation; det kan være, at man, netop fordi man måske ikke har fuld indsigt i den lovgivning, der gælder, ikke på det tidspunkt har turdet politianmelde det af frygt for repressalier fra familien eller af frygt for at miste rettigheder i det danske samfund.

Jeg har bare den grundindstilling, at fordi man som en borger med en relativt begrænset indsigt i lovgivningen ikke har anmeldt det til politiet på det tidspunkt, hvor man skulle, skal det ikke stille en dårligere, i forhold til at man er offer for en forbrydelse, som man så senere gerne vil opretholde et opholdsgrundlag på baggrund af. Hvis man med udtalelser fra eksempelvis en akutmodtagelse kan påvise, at man har været udsat for vold, mener jeg, at det er en rimelig dokumentation for, at det at det, der er foregået.

Spørgeren.

Ja, og den dokumentation kan jo så netop også indgå – det er det, den også altid gør – i politiets arbejde i de her sager. Vi lever i et retssamfund, og jeg synes bare, det er vigtigt, at hvis du har udøvet vold, hvad enten det er fysisk eller psykisk vold, er det strafbart, og så skal du selvfølgelig straffes. Og det kommer jo ikke til at ske, når det så ligesom ikke er et krav, at det skal anmeldes til politiet. Vi synes, det er vigtigt, at vi stiller det krav, altså at hvis du har været udsat for vold, må du anmelde det til politiet. På den måde ligger der jo også en dokumentation i det, idet politiet jo så går i gang med at efterforske det her.

Altså, vi lever i Danmark, og derfor er det vigtigt, at de her ting, der er foregår, kommer ind i vores retssystem, og det synes jeg man kommer lidt udenom på den her måde.

Ministeren.

Nej, jeg synes, man lægger en præmis ned, som ikke er rimelig, også når ordføreren i det første indlæg siger, at vi fra regeringens side ikke skulle ønske, at folk anmelder det til politiet. Det er jo bare ikke rigtigt. Selvfølgelig ønsker vi, at folk anmelder det til politiet, hvis de bliver udsat for en forbrydelse. Det står overalt i lovforslaget. Så man kunne fjerne polemikken og spørge, om vi kan acceptere, at man på baggrund af forbrydelser – og det kan være forbrydelser, der er forældede – kan sige: Jeg er i en årrække blevet udsat for fysisk eller psykisk vold, men jeg har ikke haft indsigt nok og ikke haft mulighed for på grund af frygt for repressalier på det tidspunkt, hvor det blev begået, at politianmelde det. Det mener jeg ikke skal stille folk dårligere, hvis man har levet et liv, hvor man har været så presset undervejs.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Som ministeren også siger, er det helt utroligt, så enig jeg er med ministeren i dag. Men som ministeren også siger, kan der jo være rigtig mange årsager til, at man ikke politianmelder, når man har været voldsudsat af sin partner. Det ser vi også i forbindelse med vold i parforhold hos folk, som er født og opvokset i Danmark, så det synes jeg ikke der er noget odiøst i. Det handler om nogle andre ting, når man ikke melder det. Så vi er i hvert fald ikke i Enhedslisten bekymret for, at der skulle opstå et eller andet parallelt retssystem i de her sager.

Jeg vil gerne spørge ministeren, hvad ministeren egentlig tænker om de forslag, som jo er ret konkrete, og som Institut for Menneskerettigheder kommer med. Nu kan jeg forstå, at de også har været i foretræde i udvalget. Jeg sidder desværre ikke længere selv i udvalget, så jeg var ikke deltagende til det foretræde, men jeg vil gerne høre, hvad ministeren tænker om deres konkrete forslag om at efterligne den norske model, hvor man ikke har set, at det ført til misbrug, som også har været lidt oppe i debatten i dag.

Ministeren.

Jeg synes, det er en svær diskussion, for på den ene side er jeg enig med ordføreren i, at det ikke har ført til misbrug i den norske udgave, man har lavet loven på, men på den anden side vil jeg omvendt også sige, at det i forvejen er meget få, som ikke kan bevare en opholdstilladelse, og det vil så blive endnu færre. Det argument, jeg har hørt, for, at man skulle indføre en norsk model, er, at der er et mørketal i forhold til det. Jeg havde selv mulighed for at snakke med de organisationer, der var i deputation, fordi jeg havde været i samråd her den anden dag, og de siger samtidig, at der ikke er sket en stigning i antallet af sager, efter man har ændret loven. Og jeg mener jo, at hvis argumentet er, at der er et mørketal, burde der jo ske en stor stigning, når man så ændrer loven, for så ville folk ligesom komme ud af busken. Men det er ikke sket, og det synes jeg tyder på, at det i hvert fald ikke er mørketal, der er det bærende argument, men måske en grundlæggende uenighed om, hvorvidt de allersidste få personer så skal have mulighed for at bevare deres opholdstilladelse eller ej.

Spørgeren.

Det er så det, vi i Enhedslisten mener de sidste få personer skal have mulighed for. Så det var egentlig også bare for at få ministerens kommentar. Vi vil i hvert fald i Enhedslisten nok i forbindelse med lovbehandlingen af det her komme med et ændringsforslag, som lægger sig op ad det, som Institut for Menneskerettigheder foreslår, og som også tager nogle af de ting med, som vi har stillet i Enhedslisten i nogle andre beslutningsforslag. For det bliver jo stadig ved med at være svært at dokumentere volden, selv om vi vedtager det her lovforslag.

Ministeren.

Jeg tror, at det vil være relativt nemmere at dokumentere den, og jeg mener, at de fleste i forvejen også får opholdstilladelsen forlænget, men jeg vil gerne også anerkende Enhedslistens arbejde i den her sammenhæng og den langvarige indsats, som også ordføreren selv har lagt i det. Det synes jeg også som minister er dejligt at opleve.

Tak til ministeren. Jeg synes, jeg var meget fair med taletiden, men jeg kan forstå, at hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet, har bedt om ordet, og det får hr. Frederik Vad i 3 minutter.

Jeg skal gøre det meget kort, men jeg har bare brug for at reagere på noget af det, jeg hørte fra Dansk Folkepartis side heroppefra som forklaring på, at man vil afvise det her lovforslag. De største kritikere af islamisme, jeg nogen sinde har mødt i mit liv, sidder ikke i Dansk Folkepartis gruppeværelse, de sidder ikke hos andre partier herinde i Folketinget, de sidder ikke på X eller på Facebook. De største kritikere af islamisme, jeg nogen sinde er stødt på i min tid som politisk aktiv, sidder på kvindekrisecentrene. Det er der, de sidder. Og nogle af de allervigtigste stemmer i den kamp, der handler om at bekæmpe islamisme i samfundet, sidder på kvindekrisecentrene eller har siddet der og er kommet ud efterfølgende. Og ikke nok med det, de stemmer har også den mest værdifulde viden om, hvordan de her miljøer fungerer – en viden, som jeg, hr. Mikkel Bjørn, ministeren ikke har, fordi vi ikke lever i de miljøer eller har oplevet de miljøer.

Jeg ville være meget ked af det, hvis de største kritikere af islamisme i Danmark ikke kunne få lov til at være her, fordi de er så uheldige at blive født ind i en familie, der har tvunget dem ind i et islamistisk shariaægteskab. Derfor forstår jeg ikke, at alle dem, der ønsker, at den kultur skal fylde så lidt som muligt i Danmark, ikke kan støtte det her lovforslag. Tak for ordet.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Så lykkedes det alligevel, hr. Frederik Vad, i dag. For jeg er fuldstændig enig i det, som hr. Frederik Vad siger fra talerstolen, og derfor vil jeg bare gerne spørge Socialdemokratiet, om ikke vi så skulle gå hele vejen og gøre alt det, som kvindekrisecentrene foreslår.

De her meget islamkritiske kvinder, som hr. Frederik Vad står på talerstolen og snakker om, foreslår jo, at vi faktisk går skridtet videre, sparker bolden helt i mål og fjerner dokumentationskravene.

Ordføreren.

Jeg er kritisk over for den norske model, for vi bliver nødt til at bevare noget balance i vores samlede politik, men jeg ser meget frem til udvalgsbehandlingen. Vi havde en spændende deputation i går, og jeg er altid frisk på at diskutere de her ting, men der skal være en balance i tingene.

Spørgeren.

Tak. Nu var det bare, fordi ordføreren selv stod og sagde, at vi skulle lytte til de her kvinder, og det er jeg meget enig i. Men jeg vil så bare også gerne lytte til, hvad kan man sige, resten af deres sætning. Tak.

Ordføreren.

Så længe grundsøjlerne i vores udlændingepolitik står fast og balancen er der, er vi sådan set åbne over for det meste.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, at hr. Frederik Vad kan undre sig over, at Dansk Folkeparti ikke støtter det her lovforslag, hvis han rent faktisk har lyttet til Dansk Folkepartis tale. For det er sådan set meget simpelt. Dansk Folkeparti kan ikke støtte en lempelse af dansk udlændingepolitik. Det kan jeg så forstå at Socialdemokratiet ikke har noget problem med, men Dansk Folkeparti kan ikke bakke op om, at vi kodificerer EU-domstolens praksis i dansk ret og dermed lemper reglerne for eksempelvis familiesammenføring til Danmark uden om de almindelige kriterier som alder, økonomi og danskkundskaber, lige såvel som Dansk Folkeparti heller ikke kan bakke op om automatiske rettigheder til sociale ydelser til folk med udenlandsk statsborgerskab. Det handler ikke om kritikere af islamisme. Er der nogen, der bakker op om kritik af islamismen, så er det og har altid været Dansk Folkeparti. Men udlændingepolitik og kritik af islamismen handler jo ikke om, at hvis man er kritiker af islamismen, får man automatisk ret til ophold i Danmark.

Ordføreren.

Hvis jeg var en ekstrem shariaimam, ville jeg juble over Dansk Folkeparti i dag. Jeg troede, at Dansk Folkepartis politik handlede om at sende kriminelle ud af landet, ikke om at sende ofre for islamisme ud af landet.

Spørgeren.

Jeg ved ikke, hvad det er for et lovforslag, hr. Frederik Vad har læst, men det her lovforslag handler ikke om at sende nogen ud af landet, lige så vel som Dansk Folkepartis afvisning af forslaget ikke handler om at sende nogen ud af landet. Dansk Folkepartis afvisning af det her forslag handler om, at Dansk Folkeparti som et parti, der altid har stået på danskernes side i dansk udlændingepolitik, ikke kan bakke op om markante lempelser af dansk udlændingepolitik, eksempelvis at vi skriver EU-Domstolens praksis, som jeg ved hr. Frederik Vads egne partifæller har været arge kritikere af, ind i dansk retspraksis.

Ordføreren.

Hvis man mener, at kvinder, som er blevet banket og er blevet ydmyget i islamiske shariaægteskaber, ikke må få noget tid på offentlig forsørgelse til at komme til hægterne igen, inden vi stiller krav om selvforsørgelse, så er konsekvensen af det lige netop, at ofre for islamiske shariaægteskaber bliver smidt ud af landet.

Tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti har også bedt om ordet igen.

Det er jo egentlig ikke overraskende, at Socialdemokratiet nu igen forsøger at sminke deres egen samvittighed med følelsesladede beskyldninger mod Dansk Folkeparti, fordi vi nægter at støtte et lovforslag, der vil åbne dørene på vid gab for, at udlændinge uden varig tilknytning til Danmark skal kunne forsørges af de danske skatteydere. Så kaster man efterfølgende om sig med anklager om, at det er, fordi vi ikke vil hjælpe voldsramte kvinder. Det er både usmageligt og gennemført uredeligt. For det handler ikke om hjælp til voldsramte kvinder. Det handler om, at man med det her lovforslag med åbne øjne vil udvide retten til velfærdsydelser til udenlandske statsborgere. Det er selvfølgelig lettere at kritisere end at tage ansvar for, hvad det egentlig er, man gør, altså at Socialdemokratiet og regeringen igen og igen åbner kassen for udenlandske statsborgere uden skyggen af krav om hverken tilknytning, loyalitet eller danskhed. Man lader, som om man i kraft af nye erkendelser værner om de danske værdier, mens man systematisk undergraver dem med sin egen politik. Vi i Dansk Folkeparti har fra første dag sagt det meget klart: Velfærdsydelser er ikke en menneskeret for hele verden. De er et privilegium for dem, som har bidraget til Danmark, og som reelt hører til her.

Så er hr. Frederik Vad forarget over, at man vil stille et krav om, at udenlandske statsborgere skal forsørge sig selv, men det krav burde jo være stillet, allerede den dag de mennesker stod ved den danske grænse. Hvis de mennesker skulle være lukket ind, hvad jeg gerne vil skabe tvivl om om mange af dem overhovedet skulle have været, så skulle man da fra begyndelsen have stillet krav om, at de mennesker skulle forsørge sig selv. Det er da ikke danske skatteydere, der skal finansiere, at mennesker kommer til Danmark og beder om ophold, og så efterfølgende skal betale for, at mennesker i årevis skal have sociale ydelser af den danske stat.

Det er netop det princip, som Socialdemokratiet gang på gang har svigtet. De vil gerne spille stramme i medierne, men når de står i Folketingssalen, stemmer de igen og igen sammen med venstrefløjen og Radikale Venstre imod reelle stramninger af dansk udlændingepolitik. Man taler om tredje erkendelser, mens man stemmer for at give statsborgerskab til islamister og velfærdsydelser til mennesker, der knap nok har sat foden i landet. Det er Dansk Folkeparti, der står fast, og som ikke bøjer sig for skåltaler, EU-doktriner og humanitært spin. Vi siger det, som det er, og vi har konsekvent kæmpet for, at Danmark ikke skal være socialkontor for hele verden. Det burde Socialdemokratiet nok prøve en gang, men det kræver selvfølgelig, at man også har politisk rygrad.

Fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Jeg er ikke altid helt sikker på, at jeg ved, hvad det er, der foregår mellem hr. Frederik Vad og hr. Mikkel Bjørn. Men det, som vi diskuterer i dag, er jo et lovforslag, som bl.a. handler om, hr. Mikkel Bjørn, mennesker, der er i Danmark i forvejen – ikke alle mulige andre mennesker uden for Danmark – mennesker, der er i Danmark i forvejen, som er blevet udsat for vold af deres partner. Det er ret alvorligt, hr. Mikkel Bjørn. Det er de mennesker, som vi forsøger at hjælpe her.

Hr. Mikkel Bjørn står og snakker om teater, og hvis det ikke skal være teater, når Dansk Folkeparti snakker om, at de gerne vil stoppe negativ social kontrol, og at de gerne vil hjælpe kvinder, der bliver udsat for vold, så vil jeg bare gerne høre, hvorfor man så ikke støtter det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg vil gerne imødekomme fru Rosa Lunds bemærkning om, at det er fuldstændig frygteligt, at der lever kvinder i Danmark under social kontrol, og som bliver udsat for vold af deres ægtefælle. Men selve fænomenet er mere eller mindre opstået i kølvandet på den udlændingepolitik, Socialdemokratiet sammen med venstrefløjen, herunder Enhedslisten, har været bannerfører for. Det er jo venstrefløjen, der har lukket de her fænomener ind i Danmark i første omgang. Det er derfor, vi står og har den her debat.

Jeg ved ikke, hvor meget tid vi i Folketinget har kunnet bruge på at debattere alle mulige andre vigtige dagsordener, pensionsalder og meget andet, hvis vi ikke skulle bruge tid på igen og igen debattere konsekvensen af årtiers uansvarlige udlændingepolitik.

Spørgeren.

Det er jo altid så ejendommeligt i den her Folketingssal, at Enhedslisten både skal høre på, at vi ikke har nogen indflydelse, og at vi nu lige pludselig også har haft indflydelse på udlændingepolitikken de sidste 20 år. Det er ikke sådan, vi opfatter det i Enhedslisten. Der opfatter vi måske mere, at det er Dansk Folkeparti, der har haft indflydelse på udlændingepolitikken de sidste 20 år, men lad nu det ligge, for jeg fik ikke svar på mit spørgsmål, hr. Mikkel Bjørn.

Hvad vil Dansk Folkeparti konkret gøre for at hjælpe de kvinder, som er i landet – konkret lige nu – som bliver udsat for vold?

Ordføreren.

Man kunne jo starte med at udvise deres ægtefæller.

Der er ikke flere, der har indtegnet sig, og der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.