Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 206:

Forslag til lov om én indgang for produktionsvirksomheder og statslig udpegning af industriparker.

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 23.04.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Mon ikke alle os, der er her i salen i dag, deler den stolthed, det er at leve i et land med et driftigt og knaldhamrende dygtigt erhvervsliv og i Produktionsdanmark, hvor ikke mindst de danske produktionsvirksomheder som fyrtårne lyser op. Lovforslaget, vi skal førstebehandle i dag, består af to dele, dels etableringen af én indgang, også kaldet one stop-shop – og nu siger jeg det, som det står i lovforslaget, for egentlig må vi jo ikke bruge engelske udtryk her i salen – dels rammerne for udpegningen af de fem industriparker.

Hvert år bidrager danske produktionsvirksomheder til at gå forrest i at udvikle dansk produktion. Danske produktionsvirksomheder bidrager til udviklingen af arbejdspladser, til handel, til samarbejde med verden omkring os og til at sikre, at Danmark har et fantastisk ry som en driftig nation, der er i førertrøjen på en lang række områder.

Men de danske produktionsvirksomheder er ligesom produktioner i andre europæiske lande også presset af store nationer, der ikke går så højt op i regler og retningslinjer, som vi gør i EU. Derfor er det også sund fornuft og helt nødvendigt, at vi hjælper produktionsvirksomhederne og fjerner nogle af de barrierer, som forsinker dem i forhold til muligheden for at udvide produktionen og starte nye projekter op. Det handler om den balance, hvor vi i Danmark selvfølgelig aldrig skal gå på kompromis med miljø eller sundhed, men hvor vi samtidig skal hjælpe produktionsvirksomhederne med at sætte skub i processen.

Det er lige præcis det, vi gør med det her lovforslag. Med nogle enkelte kriterier, hvoraf bare et skal være opfyldt, kan både store, små og mellemstore virksomheder, der vil udvide eller påbegynde ny produktion, hurtigere og mindre omkostningstungt nu få en enkelt indgang og få tilladelse hurtigere. Hvor det før var den enkelte produktionsvirksomheds opgave at navigere mellem forskellige myndigheder, får Erhvervsstyrelsen nu den opgave at koordinere én indgang, så virksomhederne sparer tid og ressourcer på bureaukrati. Det hele åbner allerede i maj. Ikke mindst sikres danske produktionsvirksomheder i denne sammenhæng, at de har ret til at have en forventning om, at alle relevante godkendelser skal være udstedt inden for 18 måneder og ned til 12 måneder i enkelte godkendelsesforløb.

Men hvad der er mindst lige så vigtigt, er jo, at produktionsvirksomhederne ikke skal bruge ressourcer på at være i kontakt med mange forskellige myndigheder, men får tilknyttet én kontaktperson, der sikrer den løbende koordination og overblikket over fremdriften i ansøgningen. I den bedste af alle verdener var alt jo overstået i løbet af nul komma fem, men i et regelbaseret samfund kerer vi os altså også om det omgivende samfund rundt om produktionsvirksomhederne og om konsekvenserne af vores industriproduktion, og derfor skal vi selvfølgelig lade ønsket om fremdrift gå hånd i hånd med ansvaret for det omgivende samfund.

Den anden del af det her lovforslag omhandler etableringen af industriparker forskellige steder i Danmark. Det er et stort politisk ønske for Socialdemokratiet, at det skal være endnu nemmere for virksomheder at finde egnede arealer med adgang til nødvendig infrastruktur som el, vand, transport og spildevandsløsninger, altså arealer, der kan imødekomme virksomhedernes behov og sikre hurtigere investeringsbeslutninger.

Med dette lovforslag, vi behandler i dag, besluttes det, at der inden udgangen af 2025 udpeges placering af fem industriparker, der har kommunal opbakning og imødekommer erhvervsinteresser, god infrastruktur og behovet for at placere det på steder, hvor der ikke er beskyttet natur. Målet er selvfølgelig, at vi styrker vækst og arbejdspladser i hele landet, også i landdistrikter, hvor vi jo meget ofte har mange af produktionsarbejdspladser.

De to dele af dette forslag vil være med til at sikre hurtig etablering og udvikling i dansk produktion. I en verden, hvor konkurrenceevnen trues, og hvor den geopolitiske situation mildest talt er ustabil, er det uhyre vigtigt for Danmark, for danske arbejdspladser og for dansk erhvervsliv, at vi vedtager dette lovforslag.

Derfor kan Socialdemokratiet selvfølgelig helhjertet bakke op om forslaget. Jeg siger tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Vi går videre i ordførerrækken til fru Louise Elholm som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg har måske lyst til at indlede med at sige, at jeg som erhvervsordfører og som formand for Erhvervsudvalget har det store privilegie nogle gange at komme rundt i verden og hilse på de danske virksomheder. Jeg synes jo, det er imponerende, hvor godt de danske virksomheder klarer sig. Trods alle de mørke skyer i horisonten og trods alle de risici, der er, har danske virksomheder igennem en årrække klaret sig utrolig godt. Det er jeg stolt af.

Men vi må jo ikke hvile på laurbærrene. Det er vigtigt, at vi hele tiden har fokus på at forbedre dansk konkurrenceevne. Det her lovforslag er et af de elementer, som skal styrke dansk konkurrenceevne. For det skal være lettere at etablere produktionsvirksomheder, og det skal være lettere at komme igennem administrationen med det. Derfor vil der, som den tidligere ordfører nævnte, være mulighed for én samlet myndighedsindgang, så der er én kontakt ét sted og én plan, så virksomhederne ikke skal rende fra myndighed til myndighed, men får et samlet overblik og én fast kontaktperson. Det skaber en større effektivitet og kan tiltrække flere virksomheder, hvis man har den mulighed.

Derudover foreslås det også at lave deciderede industriparker. Der foreslås at lave fem industriparker. Kommunerne kan få mulighed for enten i et samarbejde eller alene at udpege et område, hvor kommunen er interesseret i, at der skal være en erhvervsudvikling, hvor erhvervslivet er interesseret i at være, og hvor man har den fornødne infrastruktur, f.eks. i forhold til vand, el og andet. Så får man muligheden for at få en udpegning som en industripark. Det sikrer, at man allerede her har løst en række af de udfordringer, der er i forhold til at få etableret virksomheder i fremtiden, så det kan ske mere effektivt, og det er også et konkurrenceparameter.

Så på den måde gør vi det med det her lovforslag lettere at etablere produktion i Danmark. Vi styrker konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv, og det mener vi er en af løsningerne for fremtiden. Så vi har store forhåbninger til, at vi med det her lovforslag kan styrke virksomhederne, og at vi kan sikre, at Danmark også i fremtiden har en god konkurrenceevne, en stærk vækst i det private erhvervsliv til gavn for velstanden i Danmark og til gavn for velfærden.

Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for den tale. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Louise Elholm fra Venstre. Vi går videre i ordførerrækken, og nu er det fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget, vi behandler i dag, har til formål at etablere en såkaldt én indgangs-ordning, onestopshop, for etablering og udvidelse af produktionsvirksomheder i Danmark. Samtidig giver forslaget mulighed for statslig udpegning af industriparker, som skal være forbeholdt produktionserhverv. Initiativet udspringer af den politiske aftale »Rød løber for produktionsvirksomheder«, som vi i Danmarksdemokraterne også er med i. Med aftalen er det hensigten at styrke Danmarks konkurrenceevne og gøre det mere attraktivt for både danske og udenlandske virksomheder at investere i ny produktion her i landet. Det er et erklæret mål at gøre tilladelsesprocesserne mere smidige, mere forudsigelige og hurtigere. Det er vigtigt, hvis Danmark skal kunne tiltrække investeringer og sikre fremtidens arbejdspladser ikke mindst i de dele af landet, hvor nye produktionsarbejdspladser kan gøre en mærkbar forskel.

Forslaget rummer desuden bestemmelser om tværkommunalt samarbejde og enkelte elementer af EU's Net-Zero Industry Act, men vi noterer os, at netop disse dele, herunder forhold vedrørende olie- og gasselskaber, ikke er omfattet af den politiske aftale.

I Danmarksdemokraterne går vi naturligvis ind for at skabe bedre ramme for produktionserhvervene i Danmark. Det er vigtigt, at vi gør det lettere at etablere og udvide produktionen uden unødvendigt bureaukrati. Samtidig er det også vigtigt for os at sikre, at der er balance med industriens udviklingsmuligheder og hensynet til lokalsamfund, natur og arealanvendelse. I den forbindelse kommer vi til at spørge lidt nærmere ind til, hvordan lovforslaget konkret vil blive administreret i forhold til arealanvendelse, når det f.eks. gælder energiinfrastruktur. Det er vigtigt for os, at forslaget ikke indirekte åbner for eksempelvis mere vedvarende energi på land, uden at det i givet fald er klart og tydeligt politisk besluttet. Så det ser vi frem til at få afklaret i udvalgsarbejdet.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne. Vi går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF som ordfører. Værsgo.

Med det her lovforslag bliver et af flere initiativer, som skal gøre det nemmere og bedre at drive virksomhed i Danmark, til virkelighed. Den overordnede diskussion fik jo et ordentligt skub fremad i forbindelse med det, vi kalder Draghirapporten fra sensommeren 2024, hvor det blev fastslået, at vi i Europa bliver nødt til at forsimple nogle procedurer, prioritere vores virksomheder mere, også strategisk, og egentlig stramme op på en række områder.

Før i tiden var konkurrenceevne og erhvervsliv og sikkerhedspolitik og forsvarspolitik isolerede søjler; de havde ikke ret meget med hinanden at gøre. Sådan er det ikke længere. Det ved vi alt sammen. Konkurrenceevne handler i dag også om sikkerhedspolitik, om autonomi, at kunne stå mere på egne ben, og dermed er alle de før adskilte sektorer af vores samfund nu blevet blandet godt og grundigt sammen.

Derfor synes jeg også, det er værd at sige i dag, at det her ikke alene handler om én indgang for produktionsvirksomheder, som vil gøre det nemmere for dem, og om udpegning af industripakker; det handler også om at sikre Danmarks rolle i EU og Europa, men egentlig også om at bidrage til det fælleseuropæiske projekt, der handler om, at vi i højere grad kan stå på egne ben, og at vi kan konkurrere i egen ret mod eksempelvis Kina, USA og andre stormagter. Derfor synes jeg også, der er grund til at komme op på den lidt høje klinge her. SF er med i aftalen og støtter selvfølgelig lovforslaget. Jeg skulle også hilse fra Radikale Venstre og sige, det gør de også.

Tak for den melding, og tak til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF for den tale. Der var ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken. Det er fru Pernille Vermund som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance vil vi rigtig gerne gøre det lettere både at drive virksomhed i Danmark, men også at etablere virksomhed i Danmark, og hensigten med lovforslaget og hensigten med den aftale, som ligger bag lovforslaget, er sådan set også positiv, altså at man vil gøre det lettere for virksomheder – produktionsvirksomheder – at etablere produktion i op til fem industriområder, som skal udpeges, og at man vil lave en såkaldt one stop-ordning. Når jeg kigger til højre mod formanden her, er det jo, fordi vi ikke må tale engelsk her på talerstolen, men det hedder det i forslaget, så jeg tænker, at det er okay i dagens anledning. Det lyder alt sammen meget fint. Når vi alligevel er kritiske, og når vi ikke er med i aftalen, er det, fordi vi er vanvittig bekymrede for, at det her bliver ikke bare et tomt slag i luften, men faktisk også mere bureaukrati og spildte skattekroner, som ikke har den reelle effekt, som man ønsker.

Når vi er bekymrede, er det på grund af noget af det, vi spurgte om, da vi forhandlede, og som vi også kan se der er sat spørgsmålstegn ved i høringssvarene. Det er: Hvad er sagsbehandlingstiden i dag? En del af lovforslaget er en sagsbehandlingstid på 18 måneder. Det er, ud over hvad der måtte komme af miljøsager, godkendelser, planarbejde osv., men altså en sagsbehandlingsgaranti på 18 måneder. Ministeren kunne i forhandlingerne ikke svare på, og ministeriet kan i lovforslagets høringssvar heller ikke svare på, hvad sagsbehandlingstiden er i dag. Ergo bruger man penge på at lave en garanti, som man i virkeligheden ikke ved om er en forbedring eller en forværring, og vi kan jo også se i høringssvarene, at der er flere af organisationerne, som mener, at det her må kunne gøres hurtigere.

Det næste er, at der jo heller ikke er nogen sanktioner, hvis den her sagsbehandlingsgaranti ikke overholdes. Så kan man sige: Nå ja, men det kan jo være en intention. Det er alt sammen meget fint, men det er altså en intention, som vi bruger flere administrative medarbejdere og op mod 30 mio. kr. om året på at indføre. Det er flere administrative ansatte i Miljøstyrelsen, i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, i Plan- og Landdistriktsstyrelsen, i Energistyrelsen og ikke mindst i Erhvervsstyrelsen – det er altså Erhvervsstyrelsen, som jo er vokset enormt i antallet af administrative medarbejdere i fru Mette Frederiksens tid som statsminister. Det burde være muligt inden for det område at finde nogle mennesker, som ikke længere laver det, de i sin tid blev ansat til, og enten bede dem om at finde et andet arbejde eller sørge for, at de brugte ressourcerne på det her, hvis de ellers har kompetencerne. Så det her er potentielt flere offentlige midler, altså flere skattekroner, og flere bureaukrater til noget, som vi ikke ved om reelt virker.

Der er også i høringssvarene et ret tydeligt svar, som handler om, at man har en forventning om, at det her vil frigive nogle ressourcer ude i kommunerne, når man nu får en sagsbehandler til at hjælpe virksomhederne. Men den her forventning har vi jo også læst om, da vi lavede en affaldshåndteringsaftale, og vi har kendt den fra alle mulige andre områder, og det, der ofte sker, og som jo også er risikoen her, er, at vi ansætter nogle flere bureaukrater i staten, men at der ikke bliver luget tilsvarende ud i bureaukraterne ude i kommunerne; man finder bare på noget andet arbejde, som de skal lave, og så er vi lige vidt.

Så alt i alt har vi en bekymring om, at vi ikke har nogen garantier for, at de enormt fine intentioner om at gøre det lettere både at etablere og drive virksomhed i Danmark bliver opfyldt. Til gengæld kan vi se, at der afsættes 30 mio. kr. om året, og vi kan også se, at der bliver ansat et antal nye bureaukrater, og det er bestemt ikke vand på Liberal Alliances mølle. Så med de bemærkninger kan jeg meddele, at Liberal Alliance ikke støtter forslaget.

Tak for den tale. Der er lige en kort bemærkning fra fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tusind tak til ordføreren for talen. Det kommer selvfølgelig ikke bag på mig, at ordføreren har den her holdning. Det har sådan set været meget klart hele vejen igennem forhandlingsforløbet. Jeg skal lige høre ordføreren, om ordføreren anerkender, at både Dansk Industri og Dansk Erhverv faktisk hilser det her lovforslag velkommen.

Værsgo til ordføreren.

Ja, men jeg noterer mig jo også, at både Dansk Industri og Dansk Erhverv er usikkre på, hvad det er for typer af virksomheder – og det nåede jeg ikke at nævne i min tale – der er omfattet af det her. Og kan vi være sikre på, at det her er en forbedring af sagsbehandlingstiden for virksomhederne, og at organisationerne anbefaler, at man sætter den her sagsbehandlingstidsgaranti ned, så det ikke er 18 måneder, men eksempelvis 12 måneders sagsbehandlingstidsgaranti? Så ja, selvfølgelig er man for organisationernes vedkommende positive over for intentionerne i det, men jeg hører også eller læser også kritik i de høringssvar, der er kommet.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Nu skal vi jo i gang med en udvalgsbehandling, og der er stadig væk mulighed for at stille spørgsmål, og vi kan komme tættere på. Vi må også erkende, at vi nogle gange herinde må håbe på det bedste. Vi ved jo ikke, hvordan det her kommer til at ende med at se ud. Anerkender ordføreren, at der også i det her lovforslag rent faktisk står, at den her ordning skal evalueres allerede i 2027, så vi faktisk kan lave nogle justeringer, og kan det ikke få ordføreren til at overveje en ekstra gang, om ikke Liberal Alliance godt kunne være med til at prøve det her af?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg vil jo sige, at det er at gamble med skatteborgernes penge, og det er en fortsat udvikling, som fru Mette Frederiksen som statsminister har styret så klart mod fra første dag, nemlig en udvikling – jeg vil næsten sige afvikling – mod flere statslige administrative medarbejdere. Det er en reel bekymring for os i Liberal Alliance, at det her ender som en masse andre forslag, hvor man har gode intentioner. Lån på landet-ordningen er et godt eksempel, hvor man indfører en ordning, som er enormt tung administrativt at håndtere. Der er to, der har benyttet sig af ordningen de sidste 2½ år, så man har nærmest brugt flere penge, end det ville koste at give de to familier deres huse frem for at give dem en lånegaranti, og alligevel permanentgør man nu ordningen. Vi er bare ikke lige så glade for statslige bureaukrater, som man er i Socialdemokratiet.

Tak for den ordførertale. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Vi går videre i ordførerrækken, og det er nu fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne som ordfører. Værsgo.

Tak for ordet. Hold da op, hvor er det vildt! Liberal Alliance vil ikke være med til at hjælpe og støtte virksomhederne. Det kommer godt nok bag på mig, men jeg tror, jeg må have en snak med ordføreren om det senere, for jeg tror simpelt hen, jeg har hørt forkert. Der er jo ikke tale om, at det nødvendigvis tager 18 måneder at få de her godkendelser. Der er jo sådan en tretrinsraket, alt efter hvor kompleks den enkeltes sag er.

Nå, nu vil jeg gå over til talen. Der er ingen tvivl om, at verden forandrer sig, og det gør den hurtigt, både geopolitisk, teknologisk og klimamæssigt. I Danmark er det bare overordentlig vigtigt, at vi følger med. Men hvis vi vil tiltrække fremtidens arbejdspladser, fremtidens produktion, fremtidens teknologier og ikke mindst fremtidens medarbejdere, har vi simpelt hen hverken råd eller tid til at lave gode idéer og strande i lange bøvlede processer. Jeg bliver altså også nødt til at sige, at onestopshop betyder én – én – medarbejder, der er tovholder for den enkelte virksomhed og gelejder virksomheden hele vejen gennem processen. Så jeg bliver simpelt hen nødt til at gå i rette med Liberal Alliances ordfører: Det er én medarbejder – hvor man før har været oppe på at skulle have fat i 20 instanser. Det er altså ikke mere bureaukrati, i hvert fald ikke i Moderaternes virkelighed.

Vi hilser det her forslag meget velkommen. Der er ingen tvivl om, at det er et skridt i den rigtige retning. Alt for mange virksomheder i dag bruger alt for meget tid på papirarbejde i stedet for produktionsudvikling. Som jeg sagde før, taler vi om projekter, der kræver op mod 20 tilladelser, som kan tage op til 3 år at få igennem systemet. Også bare der tænker jeg at Liberal Alliance burde kunne se – hvis nu hypotesen var, at alt tog 18 måneder, og det gør det jo så ikke, for det tager mellem 9 og 18 måneder – at vi da så er et stykke hen ad vejen. Men i og med at man ikke vil gå ind og støtte det her, vil man blive ved med 3 år. Det er da ikke til hjælp for virksomhederne. Det er da en ekstra byrde for virksomhederne. Der er ingen tvivl om, at vi kan gøre det her bedre.

Nu er jeg kommet til det i min tale, som jeg startede med, fordi jeg blev sådan lidt overrasket over, at Liberal Alliance ikke vil være med til at hjælpe virksomhederne i Danmark. Men det stopper ikke her. Vi gør det også nemmere for virksomhederne at finde den rigtige adresse. Med det her lovforslag bliver det nemlig muligt at udpege fem statslige industriparker – særlige erhvervsarealer, som kommunerne selv har meldt ind alene eller sammen, og som bliver klargjort til produktion. Der er jo ingen tvivl om, og det tror jeg vi alle sammen har hørt, at der er rigtig mange virksomheder, der gerne vil byde ind på det her, og nu er der fastlagt fem. Nu må vi se, hvad ministeren tænker, og hvad Folketinget tænker – om vi skal stoppe der, eller vi måske skal give det noget mere flyvehøjde. Det giver jo både grønne og industrielle virksomheder en mulighed for at vokse, og det er især vigtigt ikke mindst i vores landdistrikter. For os i Moderaterne er et utrolig vigtigt, at vi har liv i hele Danmark – ligesom det er det for Danmarksdemokraterne. Det er ikke noget, vi skal snakke om, og det er ikke noget, man snakker om i landdistrikterne. Det er jo bare noget, man gør.

Moderaterne vil gerne skabe et Danmark i balance. Vi vil rigtig gerne hjælpe virksomhederne til at vokse, til at kunne modtage dygtige medarbejdere både fra Danmark og fra resten af verden. Vi vil også gerne gøre Danmark til et dejligt sted for investorer at investere deres penge, også uden for de store byer, og det er det her lovforslag et virkelig godt værktøj til. Derfor bakker vi af hele hjertet varmt op om det.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Helle Bonnesen som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Modsat den forrige ordfører, som var lidt overrasket over, at Liberal Alliance ikke ville være med, er jeg ikke så overrasket, for jeg mindes ikke, at Liberal Alliance var med i selve aftalen. Det var Konservative til gengæld, og tilbage i november 2024 stod en række af os jo i Erhvervsministeriet og hilste aftalen om en strategi for medicinalindustrien varmt velkommen. Dengang lagde vi som Konservative vægt på tilfredsheden med, at vi udpeget industriparker ikke blot til medicinalindustrien, men til produktionsvirksomheder generelt – produktion i Danmark, det gør jo en varm om hjertet.

Men siden da er der sket meget, ikke med den konservative støtte til forslaget, for selvfølgelig stemmer vi for L 206, når vi nu er med i aftalen, men der er sket meget for erhvervslivets vilkår. Siden januar har handelsrestriktioner fra USA stået som en tung skygge over dansk erhvervsliv, og lige præcis medicinalindustrien holder lige nu vejret, mens vi alle venter på næste bølge af handelsrestriktioner fra Trumpadministrationen, for netop medicin og medicinsk udstyr har været holdt hen. Så lad os håbe, at det som tidligere, hvor der har været kutyme for, at man undtager branchen, bliver det samme, men det vil nok være for meget at håbe på, når man har set, hvad der ellers er sat restriktioner på og for.

Handelsrestriktioner gør livet svært for os alle, det gør os alle sammen fattigere, og derfor er aftalen om en strategi for medicinalindustrien kun blevet mere aktuel og mere relevant, end da den blev aftalt. Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at gør det nemmere og bedre at drive produktion i Danmark, og det giver aftalen her en mulighed for. Så Det Konservative Folkeparti støtter forslaget om én indgang for produktionsvirksomheder og udpegning af industriparker. Så skulle jeg hilse mange gange fra Dansk Folkeparti, fra hr. Peter Kofod, og sige, at det gør de også.

Tak for den melding og den ordførertale til fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi kan gå videre i ordførerrækken. Det er fru Rosa Lund som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag baserer sig på en aftale med et stort flertal i ryggen. I Enhedslisten var vi sådan set også inviteret med til forhandlingerne. Jeg var lige blevet erhvervsordfører faktisk, da de her forhandlinger startede. Og bedst som jeg troede, at jeg skulle over i ministeriet, blev jeg ringet op af ministeren, som på en måde afinviterede mig. Jeg fik i hvert fald at vide, at vi var for langt fra hinanden. Nu er der selvfølgelig også langt fra talerstolen og derned, hvor erhvervsministeren sidder. I hvert fald på det her tidspunkt var jeg selv lidt i tvivl om, om vi var langt fra hinanden eller ej. Men ministeren var helt overbevist om, at vi var for langt fra hinanden, og efter at have læst det her lovforslag tror jeg måske faktisk, at ministeren havde ret. Den skal han have i dag.

Produktionsvirksomheder er vigtige for Danmark. De skaber arbejdspladser, innovation og vækst, og de er en del af rygraden i mange lokalsamfund. Selv en københavner som mig er jo glad for, at man kan bo mange forskellige steder i landet og have mulighed for alle slags job, hvilket produktionsvirksomhederne i den grad skaber. Men vi må ikke glemme, at der også følger store miljømæssige og sociale udfordringer med, når vi taler om produktion i så stor en skala. Derfor er det afgørende, at vi sikrer en balance mellem erhvervslivets behov og hensynet til miljø, klima og naboer. Det er fornuftigt med en one stop-shop, der er ingen grund til unødvendig, lang og besværlig sagsbehandling, så den del af forslaget er vi sådan set for i Enhedslisten. Der en risiko for, at de naboer, der er til de kommende industriparker ikke inddrages ordentligt, når man samler al sagsbehandling ét sted. Det håber jeg man vil være særskilt opmærksom på.

I Enhedslisten er vi ikke nødvendigvis imod, at der etableres flere industriparker, men vi skal tage miljø- og klimahensyn mere alvorligt. Det hjælper ikke, at vi hælder mere cement ud over vores natur, der alligevel ligger under havets overflade om få år, hvis ikke vi passer bedre på planeten. Derfor skal vi som det første have styr på den del. Og når vi har et ordentlig regelsæt for beskyttelse af miljø, kan vi kigge på, hvor industriparkerne skal ligge. Med de regler, der er i dag, kan Enhedslisten ikke støtte det her forslag, og jeg synes også, det er helt fair, hvis flertallet bag aftalen her eller regeringen synes, at vi er blevet lidt småfornærmede i Enhedslisten over at være blevet smidt ud af nogle forhandlinger, som ikke engang rigtig var gået i gang. I hvert fald kan vi ikke støtte lovforslaget, som det ligger her.

Tak for den ordførertale. Der er ikke nogen korte bemærkninger til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Da vi har fået besked fra Konservative vedrørende DF og fra SF vedrørende Radikale Venstre, kan vi gå videre til den næste ordfører, og det er fru Karin Liltorp fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Det lyder jo umiddelbart godt: én indgang, hurtigere sagsbehandling og mere smidige processer. Og selvfølgelig vil vi i Alternativet gerne sikre, at grøn teknologi og bæredygtig produktion får optimale vilkår i Danmark. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan være modstandere af hurtig sagsbehandling. Jeg hader i hvert fald selv at vente. Men bag overskriften gemmer der sig nogle helt centrale spørgsmål, som vi savner at få svar på. Danmarks Naturfredningsforening nævner, at der er behov for en langt mere grundig og helhedsorienteret miljøvurdering ved statens udpegning af industriparker, hvis man reelt ønsker at beskytte natur og biodiversitet. Netop denne indsigelse skal vi tage meget alvorligt. Friluftsrådet skriver, at der er risiko for, at udpegningen af industriparker medfører pres på grønne arealer og naturværdier, der ikke er formelt beskyttede, men som alligevel har stor lokal betydning og biodiversitetspotentiale.

I Alternativet er vores store bekymring derfor, at lokale og naturfaglige hensyn bliver nedprioriteret. Når staten overtager dele af kommunernes kompetencer, f.eks. i forhold til miljøvurderinger, risikerer vi, at grønne lokale hensyn ikke bliver taget alvorligt nok. Det harmonerer dårligt med vores forpligtelse til at beskytte biodiversitet, grundvand og natur.

Lovforslaget udelukker godt nok udpegning af industriparker i § 3-områder, på fredede arealer og i Natura 2000-områder, og det hilser vi meget velkommen. Men spørgsmålet er, hvad der sker med de øvrige grønne arealer, der ikke har samme beskyttelse, men som lokalt rummer stor biodiversitet og landskabsværdi og måske har en stor rekreativ betydning. Her er der ingen garanti for grøn prioritering. Vi savner desuden en præcisering af, hvordan miljøvurderinger sikres i praksis, især når frister på 12 eller 18 måneder bliver bindende, men uden at der følger en garanti med for, at den nødvendige miljøfaglighed kan følge med.

I Alternativet bakker vi op om ambitionen om at tiltrække produktion inden for nettonulteknologi og grøn omstilling, men vi stiller os kritiske over for en model, hvor centralisering og tempo risikerer at overtrumfe hensynet til miljø, natur og lokal forankring. Vi opfordrer derfor kraftigt til, at lokal viden og grøn faglighed forbliver en meget aktiv del af sagsbehandlingen, også når staten overtager opgaven. Danmark skal være et grønt foregangsland, ikke bare et hurtigt land, og grøn udvikling kræver omtanke, inddragelse og kvalitet, ikke kun effektivitet og investeringsinteresser. Vi håber derfor, at naturen får førsteprioritet, selv om vi deler ambitionen om en grøn omstilling.

Alternativet kan ikke støtte forslaget, som det ligger i den nuværende form. Tak for ordet.

Tak for den ordførertale. Der er lige en kort bemærkning fra fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne. Værsgo.

Mange tak for talen. Jeg vil lige prøve at spørge lidt ind til det med miljøhensynene, og hvem det er, der godkender det her derude. Det lyder lidt, som om ordføreren har fået den opfattelse, at det er staten, der overtager det og går ind og godkender, men jeg vil bare lige sige, at det jo stadig væk er kommunerne.

Så jeg vil gerne spørge, om Alternativet ikke tror, at de medarbejdere, der er ansat i miljø- og teknikforvaltningerne derude, gør deres arbejde ordentligt, siden man tvivler her. Der er jo sådan en ordning om, at man i byrådene kan bestemme, at man kan søge om at lave callin til staten, så de tager over, men det er jo stadig væk de samme ting, der gør sig gældende i sagsbehandlingen i kommunerne. Tror Alternativet ikke på, at de 98 kommuner løser deres opgave godt nok derude i dag, siden man ikke vælger at tilslutte sig det her?

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg er helt sikker på, at der sidder rigtig, rigtig dygtige medarbejdere ude i kommunerne, men om de har de tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaven i tilstrækkeligt omfang, og om de har mulighed for og tid til at inddrage de forskellige fagpersoner, der er brug for for at beskytte naturen, er nok det, jeg kan være i tvivl om – især når der bliver sat korte frister. Korte frister kan være gode, men de er jo kun gode, hvis man er sikker på, at man har det fagpersonale, der skal til for at lave de her vurderinger, for ellers er der jo en reel risiko for, at man giver en godkendelse, uden at man har undersøgt det grundigt nok.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg hører det jo lidt, som om Alternativet ikke tror på, at de mennesker, der sidder ude i kommunerne, kan løse den her opgave godt nok og kan finde ud af at lave en callin til staten, hvis de føler, at de har brug for hjælp. Jeg synes, det er ærgerligt, at Alternativet går imod specielt det her – også i forhold til vækst i landdistrikterne, fremtidens arbejdspladser og Produktionsdanmark. Man har en mistillid, i forhold til om kommunerne kan løse deres opgave, og så vælger man at stemme nej til udvikling i Danmark.

Tak. Værsgo til ordføreren

Tak. Jeg kan godt høre, at spørgeren prøver at pådutte mig en eller anden mistænkeliggørelse af medarbejderne i kommunerne, men det er simpelt hen ikke sandt. Jeg er sikker på, at der sidder dygtige medarbejdere. Jeg tvivler på, at de har de nødvendige ressourcer og den nødvendige tid. Jeg tror, man sætter nogle mål, de faktisk ikke kan indfri. Der er nok heller ikke nogen tvivl om, at Alternativet prioriterer naturen højere end vækst i industrien. Det faktum tror jeg ikke at der hersker nogen tvivl om i det hele taget.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Birgitte Vind fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til ordføreren for talen. Jeg bliver bare nødt til at sige, at det altså ikke kan udlægges som andet end mistillid til kommunerne. Det står meget, meget tydeligt i lovforslaget, at det stadig væk er kommunerne, der har myndighedsansvaret på en lang række områder. Så jeg vil bare lige høre, om ordføreren ikke anerkender, at det faktisk står ret tydeligt i lovforslaget, hvordan ansvarsfordelingen er.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jo, det gør det. Men jeg tror også, at det fremstår med al tydelighed for os alle sammen, at kommunerne generelt mangler ressourcer, og at vi nu pålægger dem nogle stramme tidsfrister, som man i teorien vil kunne have svært ved at nå. Det er jo det, kommunerne normalt vil gøre; hvis de ikke kan nå det inden for den tidsramme, vil de skyde det. Nu sætter vi bindende mål, og det kan betyde, at man nogen gange kan få lov til at sjuske noget igennem, fordi man simpelt hen ikke har de nødvendige ressourcer og den nødvendige tid til at gøre det, som det er påkrævet.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Jeg er lidt forvirret, for det står netop også i lovforslaget, at i og med at der laves én indgang, og at der vil være én kontaktperson, vil det netop lette kommunerne. Derfor er jeg lidt i tvivl om, om ordføreren egentlig har fået læst forslaget helt i bund, for det lyder i hvert fald ikke sådan. Så jeg vil bare lige høre, om ordføreren har læst, at der rent faktisk står i lovforslaget, at det også er en lettelse for kommunerne. Tak.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Jeg ved, at man forventer, at det er en lettelse, men nu hørte vi også fra Moderaternes ordfører, at sagsbehandlingstiden i dag er op til 3 år. Der er meget lange sagsbehandlingstider, så det kræver jo helt sikkert ekstra ressourcer, hvis man skal lave sagsbehandlingen hurtigere. Det tænker jeg ikke at der kan herske nogen tvivl om. Det kræver jo selvfølgelig, at man får de nødvendige ressourcer til det, og jeg tror ikke, der er nogen kommuner, der påstår, at de svømmer i medarbejdere eller har en masse overskud til at ansætte nye medarbejdere. Når man laver en snæver tidsramme, skal man jo et eller andet sted skære. Hvis der er tilstrækkeligt med ressourcer til det og man kan forvisse alle om det, er der jo ikke noget problem i at gøre det hurtigt, men det kræver, at man har ressourcerne.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Karin Liltorp fra Alternativet. Vi går videre. Så er det erhvervsministeren, som får ordet. Værsgo.

Tak for det, formand. Tak for opbakningen til og den positive modtagelse af forslaget, og tak for en rigtig god aftale.

Da vi lavede aftalen, buldrede forandringerne i verden afsted, og det gør de også i voldsom grad nu, kan man roligt sige. Jeg tror, at vi alle sammen enten sidder klistret til nyhederne eller sidder med telefonen i hånden for at få seneste nyt. Der er utrolig meget på spil for dansk erhvervsliv i de her tider, og der er utrolig meget, som er i opbrud.

En ting, vi er enige om, er, at vi ikke kan læne os tilbage, og derfor – og det er uanset, om man er med i den her aftale eller ej – handler det om, at vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre fremtidens arbejdspladser, fremtidens produktion og fremtidens innovative løsninger, og så handler det ikke mindst om, at Danmark får endnu mere hånd om fremtidens nye teknologier.

I besøger mange virksomheder, og jeg besøger mange virksomheder, og de peger alle som en på behovet for mere tempo og mindre bøvl. Står man f.eks. med planer om at etablere en virksomhed eller en fabrik, eller vil man f.eks. bare foretage en udvidelse, kan der være tilfælde, hvor man skal igennem helt op til 20 forskellige myndighedstilladelser, og de er alle sammen godt begrundet i hensyn til miljø og andre forhold – det er helt sikkert rigtigt. Tidsperioden kan som sagt være helt op til 3 år, hvis der altså ikke kommer klager undervejs. Det skal retfærdigvis siges, at ikke alle projekter kræver så meget, og vi skal huske, at tilladelserne her jo selvfølgelig skal opnås af vigtige grunde, og at der skal være mulighed for at klage.

Alligevel tror jeg godt, man kan spørge sig selv, om man ikke kunne gøre det bare lidt bedre. Det kan vi, og det er jeg glad for at der er bred opbakning til blandt aftalepartierne og dermed også i Folketinget. Det var derfor, vi i efteråret indgik aftalen om en rød løber for produktionsvirksomheder, og jeg må sige, at jeg er virkelig glad for, at vi nu gør ambitionerne til virkelighed. Jeg er glad for den opbakning, der er fra erhvervslivets og fagbevægelsens side til det. Det er jeg, fordi det grundlæggende handler om, at vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre rammerne for, at Danmark ikke bare fortsætter med at være attraktiv for eksempelvis grønne investeringer, men bliver mere attraktiv for grønne investeringer. Det er der, kampen om arbejdspladserne står nu.

Det gør vi først og fremmest ved at etablere en såkaldt one stop-shop – på dansk kunne man kalde det én indgang. Det er altså én indgang for produktionsvirksomheder, og det skal forstås på den måde, at når en produktionsvirksomhed fremover vil stikke spaden i jorden, er der én indgang, hvor man kan få hjælp til at håndtere sine ofte mange tilladelser. Man får én fast kontaktperson, som tager ansvar for at tænke på tværs af forskellige myndigheder. Virksomheden skal ikke sendes rundt i et spindelvæv af processor og myndigheder, som man i dag selv skal finde vej igennem. Det sikrer hurtigere sagsbehandling, og det sikrer også mere gennemskuelighed for dem, der gerne vil investere i Danmark. One stop-shoppen, som den hedder, vil allerede åbne for de første virksomheder her i slutningen af maj.

Derudover etablerer vi, som det også har været fremme, fem nye industriparker i tæt samarbejde med kommunerne. Som det fremgår af aftalen, sigtes der efter fem nye industriparker. De seneste måneder har det været muligt for kommunerne at melde sig på banen, så at sige, og jeg tror roligt, man kan sige, at der er mange, der har vist interesse. Industriparkerne er efterspurgt. De nye industriparker bliver attraktive områder, hvor virksomheder hurtigt og nemt vil kunne rykke ind. Det vil være større sammenhængende erhvervsarealer med god adgang til det, der er godt for virksomheder, altså den rette erhvervsmæssige infrastruktur, hvilket vil sige adgang til elnet og vand og også til afledning af spildevand. Der vil selvfølgelig også være adgang og nærhed til den rette arbejdskraft; der vil være fokus på styrkepositioner og et stort kommunalt engagement, og der vil ikke mindst blive taget hensyn til natur og også beskyttede områder. Regeringen og aftalepartierne vil tage stilling til udpegningen af de nye industriparker inden udgangen af 2025.

Det her er en god dag for vores produktionsvirksomheder, der nu får nemmere både ved at investere og også ved at bygge. Og det er en god dag for Danmark, fordi vi fortsætter det, som har været det gode i dansk industris udvikling de senere år, nemlig at hvor Danmark tidligere var et land, der eksporterede produktionsarbejdspladser, er vi nu blevet et land, der importerer produktionsarbejdspladser – højteknologiske produktionsarbejdspladser – og det er grundlæggende det, det her lovforslag handler om at give endnu bedre rammer for.

Det er også en god dag for vores landdistrikter, hvor produktionsarbejdspladserne og virksomhederne er vigtige både for vækst og udvikling og jo i dag står for hver femte arbejdsplads. Vi taler om en meget, meget stor del dansk industri. Jeg vil gå så langt at sige, at Produktionsdanmark er rygraden i dansk økonomi, og det giver vi dem nu endnu bedre muligheder for at være.

Det er som sagt også en god dag for Danmark i den internationale kamp om at sidde på fremtidens løsninger og ikke mindst fremtidens vigtige teknologier, så vi kan fortsætte den fornemme fremgang, der har været for Produktionsdanmark, som vi kalder det.

Jeg vil gerne takke for opbakningen og ser frem til det videre arbejde med forslaget i Erhvervsudvalget.

Tak.

Tak for de bemærkninger. Så er der en kort bemærkning til fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi i Liberal Alliance under forhandlingerne spurgte ind til, hvad sagsbehandlingstiden er i dag, for når man laver sådan et loft for sagsbehandlingstiderne, må det jo være ud fra en forventning om, at vi generelt får kortere sagsbehandlingstider, altså at det ikke kun kommer til at gælde for en enkelt eller to ud af mange virksomheder, men at vi generelt får kortere sagsbehandlingstider. Det kunne ministeren ikke svare på, og det var også anledningen til, at vi i Liberal Alliance røg ud af de forhandlinger, og det lever vi nok med.

Men det skaber jo en reel bekymring hos os, som handler om, om det her bliver et slag i luften eller i værste fald at 30 mio. kr. bliver brugt på noget, der ikke har en reel effekt. Der er også en række organisationer, der ikke synes, at de her sagsbehandlingsgarantier er ambitiøse nok.

Kan ministeren bekræfte, at der ikke i dag er tal eller tidsangivelser på, hvad den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er, og at man derfor ikke ved, om det her loft vil være en generel forbedring? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Kan ministeren også bekræfte, at der udover de her 18 måneder, som sagsbehandlingslofterne er sat til, jo kommer den tid, det tager at lave miljøkonsekvensvurderinger, planarbejde osv., som jo i høj grad er det, der allerede tager tid i dag, og som virksomhederne har lidt udfordringer med?

Tak. Så får vi et svar fra erhvervsministeren.

Svaret på det sidste spørgsmål er ja, altså at det eksempelvis er 9 måneder plus det, der lovgivningsmæssigt er krav om på miljøområdet. Det rører vi jo ikke ved.

Vi har i andre sammenhænge lavet aftaler på miljøområdet, og der var det i hvert fald min opfattelse, at ikke mindst hensynet til beskyttet natur var vigtigt for spørgeren, og derfor gjorde vi, som man kan se, i aftalen også en hel del ud af at beskrive det meget, meget konkret. Så det er rigtigt.

Vi ændrer jo ikke ved miljølovgivningen. Tværtimod understreger vi, at der skal tages hensyn til den.

Hvad angår til sagsbehandlingstiden, så har vi jo ikke nogen registreret sagsbehandlingstid i dag. Det er jo det, der er hele pointen. Det her er med til at styrke virksomhedernes muligheder for at få spaden hurtigere i jorden, og det er derfor, vi lægger loft over sagsbehandlingstiden i forslaget her.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Hvordan kan man som minister sige, at vi har ikke nogen sagsbehandlingstid i dag, at vi ikke ved, hvad sagsbehandlingstiderne i gennemsnit eller generelt er i dag – det er også det, der står i høringssvarene – og så samtidig sige, at med et loft på 18 måneder kan virksomhederne hurtigere få spaden i jorden?

Jeg er med på, at der er enkelte virksomheder, som har oplevet længere sagsbehandlingstider; der er også enkelte virksomheder, som har oplevet kortere sagsbehandlingstider. Men kan ministeren ikke se, at der her er en risiko for, at vi i virkeligheden indfører en garanti, som er alt for uambitiøs, eller sagt på en anden måde, at vi bruger en masse penge på noget, som bare er status quo eller måske i virkeligheden værre, end det er i dag?

Værsgo til ministeren.

Hvis det var status quo eller værre, end det er i dag, forstår jeg ikke, hvorfor Dansk Industri er så glade for det, hvis jeg nu skal være helt ærlig. Det tror jeg trods alt, man må starte med at betragte som et sandhedsvidensbyrd, altså at de er utrolig glade for det, og at fagbevægelsen er utrolig glade for det. De er utrolig glade for, at de her får en hjælpende hånd til at komme igennem det, som man i dag beder dem om selv at finde vej igennem, nemlig op til 20 myndighedsgodkendelser.

Vi må desværre sige, at der er myndigheder, som ikke koordinerer og ikke samarbejder og måske ikke i fællesskab tænker på vigtigheden af ikke mindst i de her år at give virksomhederne de bedste muligheder for at gå fra idé og til, at spaden bliver stukket i jorden. Det er det, der er udfordringen, og det er derfor, at det her lovforslag er godt. Det er en hjælpende hånd til virksomhederne og til Produktionsdanmark, og jeg føler mig overbevist om, at det her er noget, der vil blive taget godt imod.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.