Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 220:

Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksomhed, straffeloven, lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og forskellige andre love. (Styrket indsats mod utryghedsskabende adfærd og kriminalisering af stealthing).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 25.04.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. I januar måned besøgte jeg Keld og kollegerne i Nyborg svømmehal. I en længere periode havde svømmehallen været nødsaget til at ansætte vagter, fordi grupper af indvandrerdrenge havde skabt utryghed og truet personalet og kaldt dem for racister, når de bad dem om at opføre sig ordentligt og vaske sig. Året før var det Odense Kommune, der måtte tilbyde ansatte i en af deres svømmehaller psykologhjælp, fordi grupper af indvandrerdrenge skabte så mange problemer, at politiet måtte rykke ud med hundepatruljer for at få styr på situationen. Personalet blev truet, og flere var bange for at gå hjem efter arbejde af frygt for at blive overfaldet. I dag har de her svømmehaller så ansat permanente sikkerhedsvagter – i svømmehaller!

Historier som dem er så groteske, at man næsten ikke ved, hvad man skal sige. For Keld og kollegerne er det helt urimelige arbejdsvilkår. Tænk, at blive kaldt racist, fordi man beder nogen om at vaske sig og opføre sig ordentligt. Tænk, at være bange for at gå hjem fra sit arbejde af frygt for at blive overfaldet. Det er så grotesk.

Men det er også helt urimeligt, at kommuner og borgere skal bruge skattekroner, som skulle være gået til velfærd i daginstitutioner og ældreplejen, på at finansiere vagter, fordi der er nogle få mennesker, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Historier som dem handler desværre om meget mere end bare nogle grupper på Fyn. Det handler om en udvikling, hvor for mange indvandrerdrenge og -mænd har en adfærd og en opførsel, der er meget langt fra normal og er enormt grænseoverskridende. Det handler om en dominanskultur, hvor de ødelægger det offentlige rum for alle andre med deres adfærd. Hvis ikke det er i svømmehallen, er det i et socialt udsat boligområde, på S-togsstationen eller i nattelivet osv. Jeg tror, de fleste danskere har et ret godt billede af, hvad det er, jeg mener.

I dag førstebehandler vi så et rigtig godt lovforslag, som giver politiet mulighed for at give de her personer et opholdsforbud. Det betyder kort sagt, at hvis personer skaber utryghed i en svømmehal på Fyn, på et grønt område i et socialt boligområde eller på en S-togsstation, får politiet nu mulighed for at give de her personer et forbud mod at måtte komme der igen. Overholder de det ikke, vil de i førstegangstilfælde blive idømt en bøde, i andengangstilfælde som udgangspunkt en fængselsstraf. Kan man ikke opføre sig ordentligt, skal man ikke have mulighed for at være der. Det har vi i Socialdemokratiet kæmpet for i mange år, og det er ingen hemmelighed, at vi, hvad angår opholdsforbud, også var klar til at gå længere. For tryghed og sikkerhed er vores førsteprioritet.

Tryghedspakken indeholder også flere andre gode forslag, som jeg ikke har tid til at tale lige så længe og udtømmende om, men som selvfølgelig også fortjener noget opmærksomhed. Det gælder bl.a. muligheden for, at boligforeninger og kommuner får nemmere ved at opsætte tryghedsskabende kameraer. Lovforslaget vil udvide opholdsforbuddet i nattelivet til også at gælde voldtægtsforbrydere, der skal indsættes flere tryghedsvagter på togstationer, og så skærper vi bl.a. også straffen for graffitihærværk.

Der er ingen, der skal være bange for at gå i svømmehallen, på gaden eller noget som helst andet sted i det offentlige rum, fordi der er nogle grupper, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt – aldrig. Det handler om danskernes tryghed, og derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig det her lovforslag. Tak for ordet.

Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg blev bare nysgerrig, fordi ordføreren sagde, at Socialdemokratiet var villige til at gå længere. Hvad var det, Socialdemokratiet så ikke fik lov til af resten af regeringen eller menneskerettighederne, eller hvad det nu end kunne være, og som man måske kan oplyse os om?

Ordføreren.

Det er jo ingen hemmelighed, at vi også tidligere har diskuteret muligheden for at lave et opholdsforbud, hvor Socialdemokratiets oprindelige forslag var at lave et opholdsforbud, som ikke var for bestemte personer, men for et område. Det er jo det, der er forskellen her. Nu har man mulighed for at give det for en person i stedet for på et geografisk område. Det er jeg sådan set fint tilfreds med.

Spørgeren.

Det forstår jeg bare ikke lige. Man giver vel ikke et område et forbud mod opholde sig på et område. Kan jeg bare ikke lige få en forklaring på, hvad det handler om? Det er vel altid konkrete personer, der får et opholdsforbud, eller hvad?

Ordføreren.

Det er jo fair nok, at ordføreren ikke har været med i de diskussioner – og vi har så haft dem et par gange – om opholdsforbud. Forskellen er, at den oprindelige diskussion, der var om et opholdsforbud, handlede om at sige, at på et område – f.eks. kunne det være en S-togsstation, hvor vi desværre har set, at der er rigtig mange grupper, som skaber utryghed og gør, at det er en ubehagelig oplevelse for folk at være der, og der er også nogle, der begår overfald – er der i en periode ingen, der må færdes på S-togsstationen, medmindre man skal af eller på et tog. Det er jo at sige, at det er på et område. Forskellen er, at vi her siger, at det er for personer. Det er selvfølgelig lidt mere krævende, for når det er grupper, man har med at gøre, er det jo flere personer, der skal idømmes et forbud. Men det vigtigste for os er jo sådan set bare, at vi får mulighed for at få de her personer væk fra det offentlige rum, hvor de skaber utryghed.

Tak til ordføreren fra Socialdemokratiet. Hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre er den næste i talerrækken.

Tak til justitsministeren, og tak til hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet for, at vi nåede i mål. Jeg tror, jeg vil fokusere det meste af min tale på det her opholdsforbud, som hr. Bjørn Brandenborg også var inde på. Min socialdemokratiske kollega startede med at tale om nogle helt, helt urimelige situationer i nogle af landets svømmehaller. Men når sådan noget sker, lukker vi jo ikke svømmehallen. Altså, så siger vi jo ikke: Okay, der er ballade i den her svømmehal, så nu lukker vi den, og så er der ikke nogen, der kan svømme. Det var jo det, som Socialdemokratiet i sin tid foreslog med sit opholdsforbud, da vi havde en rent socialdemokratisk regering. Det var, at hvis der var ballade på Blågårds Plads eller Anker Jørgensens Plads eller Rådhuspladsen eller for den sags skyld Christiansborg Slotsplads, så kunne man lukke pladsen for alle, sådan at man ikke måtte stå og vente på en S-togsperron på at hente sin gamle mor, måske, der havde svært ved at finde rundt. Det ville være ulovligt. Man måtte ikke sidde på en bænk og spise en is. Det ville være ulovligt. Vi havde diskussioner om, hvorvidt man måtte stoppe op og binde sit snørebånd. Det måtte man så vistnok godt. Og hvis man var ude at gå tur med sin hund, måtte man vistnok også godt holde en lille pause, afhængig af hvor lang tid pausen varede. Måtte man stå og kigge på et butiksvindue? Det var heller ikke helt klart. Det måtte man nok ikke. Man måtte heller ikke stå i kø foran en butik. Det var et lovforslag, som løste et problem, men på en måde, så man skabte en række større problemer. Man skal ikke slå søm i væggen med en bazooka. Det får måske nok sømmet til at gå ind i væggen, men det skaber et kæmpestort hul, som ikke er særlig praktisk.

Nu har vi så landet en aftale, hvor vi tager fat i de problemer, der rent faktisk er, og smider dem væk, der er årsag til problemerne. Altså, vi smider ballademagerne væk; vi smider dem væk, der står og sælger hash; vi smider dem væk, der står og råber ad andre; vi smider dem væk, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt; men vi straffer altså ikke hele lokalområdet ved at sige: Nu er der så opholdsforbud her; nu får alle en bøde på 15.000 kr., hvis man sidder på en bænk, også selv om de skilte måtte være taget ned, hvor der stod, at der var opholdsforbud på den pågældende plads. Det er noget af det, jeg er allermest stolt af i min tid i Folketinget, altså at vi fik stoppet det her, for det ville have givet kæmpe ballade i de områder, hvor en række mennesker helt uretmæssigt, uden at de selv havde gjort noget som helst, ville få forbud mod adgang til bestemte områder. Det, der står i lovforslaget nu, er, at man kan få et individuelt forbud, altså ikke et generelt forbud, mod at tage ophold i et bestemt sted.

Så tager lovforslaget også fat om, at Ungdomskriminalitetsnævnet som en del af en afgørelse skal kunne forbyde et barn eller den unge, som har været for nævnet, at færdes eller opholde sig i et bestemt område i en periode. Med lovforslaget får bl.a. boligorganisationer og foreninger også bedre muligheder for at opsætte kameraovervågning, f.eks. i udsatte boligområder, hvor trygheden jo altså desværre ofte halter ganske meget. Og kommunerne får bedre muligheder for at foretage kameraovervågning i nær tilknytning til boligområder.

Vi ser jo også desværre, at der er nogle få, der ødelægger festen for de mange i nattelivet, og derfor er det også godt, at der i forslaget er flere tiltag målrettet nattelivet. Der lægges op til at skærpe straffen for bl.a. gadeuorden, voldelig optræden og uanstændig opførsel, når det sker i en nattelivszone. Og flere kriminelle skal kunne udelukkes fra nattelivet. Fremover skal bl.a. voldtægt også kunne medføre et opholdsforbud i nattelivet, hvis altså forbrydelsen er begået i nattelivet eller i tilknytning til den dømtes færden i nattelivet. Samtidig udvides opholdsforbud i nattelivet fra op til 2 år til nu at være op til 4 år. Kort sagt: Vi skal udelukke dem, der ødelægger festen for alle andre.

Som det sidste vil jeg nævne, at lovforslaget også indeholder en kriminalisering af det, der hedder stealthing – og det må man jo godt sige, for der er ikke et dansk udtryk for det – altså i praksis det, at man under samleje tager kondomet af, og det er selvfølgelig noget svineri, der skal være kriminaliseret. Det er et sympatisk forslag, og det sender et klart signal.

Men alt i alt er det altså et glimrende lovforslag. Vi havde håbet, at Socialdemokratiet havde takket for at have bragt partiet ud af den vildfarelse, man tidligere var i, men vi er glade for, at vi har nået et rigtig, rigtig godt resultat sammen.

Tak til ordføreren fra Venstre. Den næste i talerrækken er fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. Så har vi endnu en gang i dag et af regeringens bunkeforslag, hvor man har valgt at samle to vidt forskellige forslag i ét samlet lovforslag. Og det er altså, selv om forslagene har meget lidt med hinanden at gøre. På den ene side indeholder lovforslaget tiltag fra regeringens såkaldte tryghedspakke og på den anden side en ny og principiel kriminalisering af det, der kaldes stealthing, altså det at fjerne et kondom under samleje uden partnerens samtykke eller viden, når beskyttelse har været en forudsætning for samlejet. Det er to meget forskellige forslag, som burde have haft hver deres selvstændige behandling her i salen. Derfor kan jeg allerede nu sige, at vi i Danmarksdemokraterne foreslår, at lovforslaget opdeles.

I Danmarksdemokraterne tager vi godt imod regeringens tryghedspakke, som trods alt går et skridt i den rigtige retning. Vi siger gerne ja tak til, at regeringen vil øge mulighederne for at udstede individuelle, tryghedsskabende opholdsforbud, udvide adgangen til at meddele tilhold og skærpe straffene for visse utryghedsskabende forbrydelser. Vi bakker også op om de øgede muligheder for tv-overvågning, f.eks. i boligområder og ved idrætsanlæg. Det fremmer trygheden, og det gør det langt nemmere at opklare forbrydelser, når der ligger videooptagelser.

Vi mener også, at regeringen bør gå endnu længere for at sikre danskernes tryghed. For stod det til Danmarksdemokraterne, havde vi ikke kun indført mere tv-overvågning; vi havde også indført ansigtsgenkendelse i realtid i de områder, hvor kriminaliteten er høj, og hvor beboerne føler sig utrygge. Ansigtsgenkendelse i realtid er en teknologi, der gør det muligt for politiet at identificere personer hurtigt og effektivt, f.eks. eftersøgte kriminelle eller bandemedlemmer med opholdsforbud. Samtidig frigør teknologien ressourcer i politiet, der så kan løse andre opgaver.

Vi er naturligvis glade for, at regeringen er begyndt at lytte til vores forslag om ansigtsgenkendende teknologi, for i dag har Københavns Politi fået mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse til efterforskning i en prøveordning. Men teknologien kan kun bruges bagudrettet, altså når forbrydelsen allerede er sket.

Vi mener, at danskernes tryghed bedst sikres ved også at bruge teknologien fremadrettet, så vi kan slå til, inden forbrydelsen sker. Derudover bliver vi nødt til at erkende, at vi ikke er kommet langt, hvis politiet ikke har ressourcer nok, for politiets økonomi er presset. Vil man styrke danskernes tryghed, så danskerne kan være sikre på, at politiet har tid til at rykke ud og prioritere deres sag, når de ringer, så kræver det flere midler til politiet.

Vi mener også, at regeringen skal gøre mere for udvise kriminelle udlændinge. En central del af regeringens eget regeringsgrundlag var at ansætte en konventionsambassadør og udfordre konventionerne, men efter næsten 2 år valgte regeringen at ansætte en konventionsambassadør – på deltid. Det er simpelt hen ikke godt nok.

Ser vi på lovforslagets anden del om kriminalisering af stealthing, så er vi helt enige i, at stealthing er stærkt forkasteligt. Men vi er samtidig bekymrede for, at den foreslåede kriminalisering med op til 2 års fængsel kan risikere at svække retssikkerheden. For i praksis vil mange sager bero på ord mod ord, og dermed opstår en reel fare for omvendt bevisbyrde, altså særlig for mænd.

Vi er ikke tilhængere af at indføre lovgivning, der giver én part automatisk fordel i sager, hvor bevisbyrden i forvejen er vanskelig. Det vil være usikkert retspolitisk terræn. Derudover er det problematisk, at lovforslaget kun omfatter præventionsmidler, der beskytter mod både sygdom og graviditet. Det betyder, at en mand kan straffes for at tage kondomet af, men en kvinde kan lyve om brug af p-piller, som kun beskytter mod graviditet, og derved gå fri. Det er ikke ligestilling for loven, hvis I spørger mig.

På den baggrund bakker Danmarksdemokraterne op om lovforslagets del om regeringens tryghedspakke, som vi ser som et skridt i den rigtige retning, men vi har store betænkeligheder ved forslaget om stealthing, og på den baggrund ønsker vi lovforslaget opdelt. Vi ser frem til en udvalgsbehandling. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for ordet. Igen står vi med et forslag, som er en skønsom blanding af alt mellem himmel og jord. Det kan godt være, at der er en overligger på det. Som ministeren sagde tidligere, handler det om en utryghedspakke. Jeg vil nu alligevel argumentere for, at nogle af elementerne godt kunne have været skilt ud til en særskilt behandling, hvor behandlingen så også kunne have været lidt grundigere. Her er det alt lige fra overvågningskameraer og muligheder for at sætte dem op og til en lovfæstelse af et forbud mod stealthing.

Regeringens såkaldte tryghedsskabende opholdsforbud indebærer, at politiet kan give opholdsforbud til de personer, som udviser en utryghedsskabende adfærd i et i forvejen udfordret boligområde eller et afgrænset område, og det kan f.eks. være ved, at man opfører sig støjende, intimiderende eller måske endda kommer anstigende med en stor, savlende muskelhund, som spreder skræk og rædsel. Muskelhunde blev jo forbudt for nogle år siden, men mit indtryk er, at man stadig kan få hunde, som er lidt voldsomme i deres udtryk. Jeg synes, det her rammer en lidt bedre balance end det forslag, som blev fremsat for efterhånden et par år siden, hvor det gik på, at det gjaldt på hele områder, så ingen ligesom måtte være der, når der kom et opholdsforbud. Så synes jeg, det er klogere, at det nu går på personer, for det må være dem, som er anledningen til problemerne, som skal vige, og ikke alle andre folk.

Så vil jeg sige, at det er meget fint at få flere redskaber til politiet, men det hele vil jo afhænge af, om der er betjente nok til at løfte opgaven og føre tilsyn med, om det her opholdsforbud kan opretholdes, og her tror jeg virkelig, at vi har en udfordring. Vi har et politi, som får stadig flere opgaver, og som har alt for få ressourcer til at tage sig af dem, de i forvejen har. Så jeg tror, at det her desværre godt kan ende med at blive et slag i luften, og så er vi jo lige vidt. Men det er svært at være imod, at man får det ekstra redskab. Jeg kan bare være i tvivl om, hvad effekten af det her bliver.

Vi er meget tilfredse med, at man så har valgt i det her lovforslag at have en klog tilgang til udsatte mennesker, f.eks. mennesker med en eller anden form for misbrug, det kan være et alkoholproblem, og at de så ikke får status af at være utryghedsskabende typer, som skal kriminaliseres. Det er helt afgørende for os, at mennesker, der har de her store udfordringer, ikke bliver stigmatiseret endnu mere.

Så er der delen omkring muligheden for at sætte flere kameraer op. Her deler jeg altså den bekymring, som flere organisationer, bl.a. Justitia, giver udtryk for. Jeg synes lidt, at man slår automatpiloten til. Det virker lidt, som om man har ladet den tidligere minister, hr. Hækkerups, udsagn om, at overvågning er frihed, være det styrende princip. Overvågning er hverken en garanti for frihed eller tryghed, og vi støtter heller ikke forslaget om at udvide den her adgang til tv-overvågning, som der lægges op til. Vi synes, at den bør udgå, og derfor vil vores forslag være, at vi splitter det her forslag op, for vi vil gerne have lov til at stemme imod den del. Jeg synes, det er noget rod, at man går fra, at det er kriminalitet, der skal være årsagen til, at man sætter kamera op, til, at det nu kun skal være tryghed, der afgør det, og det synes jeg faktisk er lidt af et skråplan. Men jeg tænker, at bagtanken er, for vi ved godt, at kameraer ikke forebygger kriminalitet og utryghed, det har vi masser af forskning på, at politiet skal have flest mulige kameraer at vælge imellem, så de får noget materiale at stoppe ind i deres mønstergenkendelse, og det er et skråplan, at der på den måde hænges flere og flere kameraer op. Det er belejligt for politiet, men borgernes ret til privatliv synes jeg ikke man tager så meget hensyn til her.

Så er der også et forslag om, at det opholdsforbud, der bliver givet i nattelivet, også kan gælde mennesker, der er dømt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse, og det bakker vi selvfølgelig op om. Den tidsmæssige udstrækning af sådan et opholdsforbud kan nu være 4 år, og det er selvfølgelig lidt til den lange ende. Omvendt må man sige, at man i de 4 år jo også har en mulighed for at være opmærksom på, om der bliver begået nye lovovertrædelser af den type.

Så kan jeg faktisk ikke nå at sige mere, og det er problemet med de her bunkebryllupper af forslag. Jeg havde mere på listen, men jeg vil bare sige, at de fleste dele her bakker vi op om, men det om kameraer bakker vi ikke op om.

Tak til ordføreren for talen. Der er en kort bemærkning fra hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet. T

Tak for det. Heldigvis nåede jeg jo at høre nogle af de ting, som ordføreren havde med i sin tale, bl.a. det, der handlede om overvågning og brugen af kameraer, og ordføreren henviser jo først og fremmest til Justita som en høringspart i forhold til det her, som er en politisk part, som grundlæggende bare har nogle holdninger om, at man ikke synes, at overvågningskameraer er en god idé.

Forslaget om kameraer er jo med, fordi det har været et stort ønske fra boligforeningerne og fra kommunerne at kunne opsætte flere tryghedsskabende kameraer, og derfor har vi afsat en pulje, som kommer til at svare til, at de kan søge om omkring 80 kameraer, og nu siger ordføreren, at der ikke er en forebyggende effekt ved det. Det er ikke en oplevelse, man har i de her boligforeninger, og i mange af de her områder siger man jo faktisk, at det har haft en effekt. Man oplever i de områder, at der bliver begået mindre hærværk, at der er færre af de her grupper, der samler sig, at der er mindre kriminalitet, og at folk kan færdes mere frit og mere trygt, og derfor har man et ønske om at opsætte de her kameraer.

Så jeg vil egentlig bare lige høre ordføreren, om ordføreren kan uddybe, hvorfor det er så forfærdeligt, at vi nu giver en mulighed for, at man i de boligforeninger og kommuner kan opsætte 80 flere kameraer, når man der har et ønske om at kunne skabe tryghed for de borgere, der bor der.

Ordføreren.

Ja, det kan jeg godt begrunde. Jeg har ikke noget imod, at man hænger kameraer op i de her områder, men jeg synes, vi skal holde fast i, at det må være kriminaliteten, der er afgørende for, om man hænger dem op, og ikke en eller andet løst funderet oplevelse af tryghed eller ej. Så skal man jo også bare huske, at problemerne med utilpassede unge, mennesker med sindslidelser eller andre, som måske kan afstedkomme utryghed, ikke forsvinder, og at det godt kan være, at man kan flytte nogle af tingene til andre områder, men at problemet jo stadig væk ikke er løst. Jeg tror ikke på, at hr. Bjørn Brandenborg kan finde noget forskning, der siger, at det har en forebyggende effekt. Man kan finde nogle oplevelser af det, men det er noget andet.

Spørgeren.

Men det kan man faktisk godt. Der er bl.a. lavet et svensk studie, der viser, at det også kan have en forebyggende effekt i forhold til personfarlig kriminalitet, men det vil jeg dele med ordføreren, så ordføreren har en mulighed for at sætte sig lidt bedre ind i det.

Det er jo de områder, hvor der bliver begået enormt meget kriminalitet, og det er derfor, man i forvejen har en stor indsats, både hvad angår SSP, politi og myndigheder, og det er også derfor, at man i de områder har et ønske om opsætte flere kameraer. Altså, det er jo ikke for sjov; det er ifølge tryghedsmålingerne de mest utrygge områder, det er de områder, hvor der bor flest kriminelle, og hvor de mennesker, der jo bare ønsker at leve en normal tilværelse, er mere udsatte, end man er alle mulige andre steder. Derfor ønsker de selv at kunne opsætte flere kameraer, og derfor ønsker vi at give dem en mulighed for at kunne opsætte dem, og jeg synes, det er ærgerligt, at SF slår ind på sådan en ideologisk kurs, som ikke har så meget konkret at gøre med at sørge for, at de mennesker, der bor i de områder, kan føle sig lidt mere trygge.

Tak. Ordføreren.

Jeg synes jo, hr. Bjørn Brandenborg farer vild i sin egen, hvad kan man sige, retorik. For hvis der foregår personfarlig kriminalitet, så er der jo et kriminalitetsproblem, og dermed kan man også godt hænge kameraer op. Problemet er jo, at man her sænker det niveau til at handle om tryghed. Tryghed er meget udefinerbart og forskelligt fra person til person, og jeg synes ikke, at det er en god standard for, hvornår vi hænger et kamera op. For min skyld må man hænge alle de kameraer op, man vil, hvis man kan dokumentere, at der er et kriminalitetsproblem, og det synes jeg vi skal holde fast i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak og byder velkommen til næste ordfører i rækken, hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Mange tak, fru formand. Det her er jo et bunkeforslag ligesom det forrige, og lovforslaget indeholder så nogle ganske fine elementer, men vil også betyde en ganske markant større adgang for myndigheder og private til at opsætte tv-overvågning. I dag kan f.eks. et boligselskab allerede få tilladelse til opsætning af tv-overvågning, hvis politiet vurderer, at det er af væsentlig betydning for kriminalitetsbekæmpelsen. Men med dette forslag kan man altså få tilladelse, hvis det sker som led i tryghedsskabende tiltag. Tryghedsskabende er et ret bredt, men også udefineret udtryk, der egentlig baserer sig på følelser, og det kan derfor være elastik i metermål i modsætning til den eksisterende ordning, hvor det netop er kriminalitetsbekæmpelse, der er formålet.

Kommuner får også langt større mulighed for at opsætte tv-overvågning omkring de udsatte boligområder, hvis det er tryghedsskabende – altså ikke i boligområdet, men omkring det. Det vil naturligvis føre til markant mere overvågning på offentligt tilgængelige steder. Spørgsmålet er, om det er formålstjenligt at lempe så meget på reglerne, når der allerede er mulighed for at kriminalitetsbekæmpe med overvågning.

Så er der indførelse af mulighed for at meddele tryghedsskabende opholdsforbud. Det er også en del af det her lovforslag, og i dag kan der allerede meddeles opholdsforbud, men det er via domstole og ikke via politiets vurdering alene. Vi bruger det bl.a. mod bandemedlemmer, men nu vil det kunne meddeles af politiet til enhver på gaden, hvor de mener, at personen eller gruppen af personer er utryghedsskabende. Igen bliver det jo elastik i metermål og nogle ret tilfældigt vurderinger, og det kan medføre mange negative følgevirkninger og ikke kun positive.

Man kan jo sige, at en person, der egentlig bare var på vej til Netto for at arbejde og hænger ud med sine kammerater ganske kort, kan risikere, hvis hele gruppen nu har stået og lavet noget ballade inden, at blive meddelt, at han nu er utryghedsskabende, og dermed kan han ikke længere få lov til at være i nærheden af sin arbejdsplads. Det kan jo også være et stort problem. Der kan være følgevirkninger af det her, som er utilsigtede, og som er negative.

Så er der den her skærpelse af bødestraffen for overtrædelse af visse bestemmelser i ordensbekendtgørelsen og politiloven, når overtrædelsen er sket i en nattelivszone. Det har vi det sådan set helt udmærket med i Liberal Alliance, hvor vi gerne ser straffe i nattelivet øget.

Så er der udvidelsen af listen over lovovertrædelser, der kan give opholdsforbud i nattelivet og forlængelse af den tidsmæssige udstrækning af et opholdsforbud. De her karantæneregistre over nattelivet er sådan set ganske udmærkede. Der er nogle, der har brug for nogle timeouts fra bylivet i et par år, og det kan være ganske udmærket. For folk, der ikke kan styre sig og er skadelige og ødelægger det for alle dem, der burde have en fest, er det sådan set et udmærket tiltag, og her er der jo netop tale om, at det er mennesker, der bryder loven, der vil få de her forbud.

Så er der skærpelse af straffen for hærværk begået mod offentlige transportmidler til fængselsstraf som udgangspunkt. Det er ganske udmærket. Vores fælles infrastruktur skal ikke ødelægges af vandaler. Det fortjener en korrekt straf. Vi har så set hooligans igen og igen ødelægge tog og busser før og efter fodboldkampe. Vi har set graffiti i så høj en grad, at det har kostet flere millioner kroner om måneden at få det rettet op. Det er dybt skadeligt for de ordentlige og arbejdsomme mennesker, der faktisk holder samfundet i gang, når de mister muligheden for at komme godt og sikkert rundt med den offentlige transport. Jeg bruger selv offentlig transport hver dag, og jeg vil da finde det utrolig irriterende, hvis jeg skulle komme ind i et tog eller en bus, hvor sæderne var ødelagt, eller hvor der var graffiti og alt muligt andet skidt.

Så er der en række andre elementer, og tiden løber jo. Der er indførelse af et nyt pålæg til børn og unge som led i et forbedringsforløb, om forbud mod færden og ophold i et afgrænset område, udvidelse af muligheden for tv-overvågning og også kommunernes mulighed for det, udvidelse af adgang … Ja, der er masser af ting i det her forslag.

Så er der den her med stealthing, dvs. aftagning af kondom under samleje, uden at partneren har samtykket heri eller er bekendt med det, når beskyttelse var en forudsætning for samleje. Jo tak! Jeg ved ikke, hvad det har med de andre dele af det her lovforslag at gøre, men den er altså også lagt ind her. Man kan måske så diskutere, hvis det endelig skal forbydes at snyde hinanden med prævention, om det måske skulle være et generelt forbud og ikke kun gælde kondom. Man kunne også diskutere om, hvorvidt kvinders snyd med p-piller eller pessar eller alle mulige andre ting også skulle være dækket af det her lovforslag, hvis man endelig skulle lave et sådant.

Men derudover er det også et spørgsmål, om man ikke begynder at nærme sig noget, hvor det bliver for lille en del af privatsfæren, man går ind i og begynder at blande sig i med lovgivning. Ja, det er alt sammen gode spørgsmål.

Så man må sige, at det er meget bredt, og at det er mange forskellige love, der påvirkes af det her lovforslag, lige fra sædelighed til vold, hærværk og overvågning, og vi ser derfor i Liberal Alliance gerne, at lovforslaget opdeles, så vi kan sikre, at Folketingets partier kan give en god og bred støtte til de gode elementer, og at partierne kan dele sig efter de elementer, der måske er den samme opbakning til. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Og tak for talen. Det kommer jo som verdens mindste overraskelse, at Liberal Alliance nu igen står på talerstolen og er imod at give både politiet og myndigheder nogen af de værktøjer, der skal til for at bekæmpe kriminalitet; det er efterhånden blevet et mønster her i Folketingssalen, at man er imod de ting, der kan hjælpe vores myndigheder. En af de ting, som jeg kan forstå ordføreren ikke er tilhænger af, er det tryghedsskabende opholdsforbud, som vi nu giver mulighed for at man kan idømme folk. Ordføreren siger, at det er bedre, hvis det kun foregår ved domstolene, altså at man bliver idømt en dom for f.eks. vold i byen.

Nu er udfordringen jo den, f.eks. i svømmehallen i Nyborg på Fyn, at de her folk ikke nødvendigvis begår noget, der er strafbart ved en domstol, men alene ved deres tilstedeværelse og den måde, de er på, skaber og har en adfærd, der ødelægger det offentlige rum for andre, og som gør, at folk ikke kan komme i svømmehallen og ikke kan passe deres arbejde. Nu siger ordføreren så, at de mennesker bare skal have lov til at fortsætte den adfærd, eller hvad? Hvad er Liberal Alliances svar egentlig til de medarbejdere i svømmehallen, som har brug for nogle værktøjer til at kunne bekæmpe de her grupper?

Ordføreren.

Nu har jeg jo selv arbejdet som vagt og dørmand i mit liv, og jeg kan konstatere, at svømmehallen netop har ansat vagter, og vagterne er jo en del af det værn, man har i dag mod folk, der kommer steder, hvor de laver ballade. Så allerede nu begår man det, at man ude i kommunerne tager ansvar og bruger nogle af de forhåndenværende midler, som jo er at ansatte vagter til at sørge for, at stedet er sikkert og trygt. Derudover kan man, hvis man mener, at der er kriminalitetsforebyggelse i det, gå i gang med at få opsat kameraer ved at søge hos politiet om muligheden for det.

Så altså, det, som egentlig grundlæggende ligger i det, er, at en vagt jo altid kan bede et menneske om at forlade området. For i svømmehallen er det trods alt stadig sådan, selv om det er et offentligt område ude foran, at en vagt kan bede folk om at forlade det område også. For det er jo faktisk sådan, at adgangsområder til f.eks. en svømmehal eller lignende er steder, hvor man efter vagtordningen kan bede folk om at gå deres vej, hvis man er ansat der som vagt.

Spørgeren.

Men det er jo helt vildt. Det er jo helt vildt, at Liberal Alliance helt ærligt mener, at kommunerne skal bruge formuer af borgernes skattekroner på at ansætte vagter i svømmehallerne i stedet for at fjerne de personer, som skaber utrygheden. Altså, kan ordføreren ikke selv høre, at det er helt på månen?

Jeg er glad for, at ordføreren i det mindste bakker op om muligheden for, at de kan opsætte kameraer i de her områder. Det er nyt for mig, at man bakker op om det. Men det er da helt vildt, at Liberal Alliance mener, at kommunerne skal bruge skattekroner på at ansætte vagter i stedet for at fjerne de personer, som skaber utryghed. Kan ordføreren ikke selv se det?

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at hr. Bjørn Brandenborg er meget optaget af, hvilken kasse pengene tages op af. For hr. Bjørn Brandenborg vil jo bare have, at det er politiet, der kommer og fjerner dem. Om det er en vagt eller politiet, er sådan set bedøvende ligegyldigt for mig; at de bliver fjernet, er det vigtige, og det gør man jo lige nu. Lige nu har man ansat vagter til at gøre det. Det løser jo reelt set problemet.

At hr. Bjørn Brandenborg så måske har noget imod, at private vagter overhovedet eksisterer, og kun vil have politiet, skal jeg ikke kunne sige noget om. Men det er jo noget af den debat, vi havde tidligere omkring netop det at kunne ansætte private vagter rundt i kommuner til f.eks. tryghedsskabende arbejde. Der ville man fra Socialdemokratiets side jo have, at det var kommunale vagter og ikke private vagter, og det kan man så diskutere hvordan skal tolkes.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak. Den næste ordfører i rækken er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Danmark er dejligt. Og det er Danmark på så mange måder. F.eks. har vi i hvert fald sammenlignet med en lang række andre lande et ret lavt kriminalitetsniveau; derfor kunne vi jo godt ønske os det endnu lavere, end det er. Den oplevede tryghed er stor. Det kan der jo heller ikke herske tvivl om. Det er så vigtigt. Den tillid, vi har til hinanden, altså at vi regner med hinanden, og at vi ikke er utrygge, er unik, og det skal vi værne om.

Så er det også sådan, at der nogle steder kunne være behov for at højne trygheden. Der er ikke en helt rimelig fordeling på utryghed her, og hvis jeg ikke husker helt forkert, skulle selveste justitsministeren for nogle måneder siden ikke være ret længe ude i en omegnskommune, før han var vidne til nogle ting.

Som vi også har talt om, skulle jeg heller ikke være hjemløs ret længe, altså i forrige weekend, hvor jeg overnattede på gaden i Hus Forbi-tøj, før jeg var vidne til voldsomheder i de københavnske gader. Det var ikke kun at blive vækket af politiet i Købmagergade, som en vis hjemløs, André, blev det på et tidspunkt. Det var grumt. Det var vold, der blev begået mod hjemløse. Det var i de mere sådan festlige lag eller i den fest, der bare foregår inde på Strøget midt om natten. Det var flasker, der blev slået i stykker og slået til, så de kunne bruges som stikvåben. Jeg så rigelig blod over de 3 dage, hvor det her foregik.

Så vi har bestemt problemer, og regeringen har så leveret den her tryghedspakke. Jeg kunne godt tænke mig, at vi oven på den i det hele taget får en samtale om at tage gaderne tilbage. Det er vores gader. Der skal være plads. Der skal være plads til os alle sammen, også til gadefolket og andre gode mennesker. Vi skal insistere på, at der er plads til alle, og at man opfører sig ordentligt. Der kommer nogle værktøjer her. Moderaterne bakker op om forslaget, og jeg siger tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så kan vi byde velkommen til den næste ordfører i rækken, fru Mai Mercado fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslaget er ganske omfattende og rummer to meget forskellige elementer, nemlig stealthing, som er et engelsk udtryk for det, man vel på dansk ville kalde kondomsnyd, og så en række initiativer, der vedrører overvågning. Jeg vil fremhæve nogle af de elementer, som har betydning for Konservative.

I forhold til overvågning vil jeg fremhæve to ting. Det ene er tryghedsskabende opholdsforbud, som kan give politiet mulighed for at tildele et opholdsforbud eksempelvis på en station. Jeg er selv fra Nørre Aaby, som ligger i nærheden af Middelfart, og der har været episoder, hvor en række unge har gjort det meget utrygt at færdes dér om aftenen. Vi har set eksempler med Nyborg Svømme- og Badeland og Odense Friluftsbad, hvor grupper simpelt hen har presset dem, som egentlig bare gerne vil ud at svømme og have en god oplevelse. Så jeg har store forventninger til, hvad tryghedsskabende opholdsforbud vil kunne betyde. Det gælder også, når det handler om kampen mod kriminalitet i kolonihaverne. Vi havde jo et samråd i går, som viste, at der især i Odense er ekstremt meget kriminalitet, som både tæller hvidvask og bordeldrift, hvor der bliver solgt narko, hvor der bliver fundet våben, og hvor der både er skudepisoder og knivepisoder. Så det bakker vi varmt op om. Vi mener også, at det giver rigtig god mening at lave de ændringer for børn og unge, så man kan sætte ind tidligere med Ungdomskriminalitetsnævnet og dermed give dem et pålæg, som virker bedre. De initiativer, som tryghedspakken her behandler, er vi enige i.

Så er der også et initiativ om stealthing, eller på dansk kondomsnyd. Debatten i dag bliver jo skæv, for enten kommer den til at handle om overvågning og tryghed, og det er jo en stor og væsentlig debat i sig selv, eller også kommer den til at handle om samtykkelovgivning, og det er også en stor og væsentlig debat i sig selv. Begge politiske emner er så store, at de faktisk fortjener hver sin debat og hver sit lovforslag. Hvis vi tager kondomsnyd, må man sige, at det at fjerne kondomet er et groft tillidsbrud, som kan medføre seksuelt overførte sygdomme. I dag findes der ikke en bestemmelse om kondomsnyd, men forholdet kan allerede i dag efter omstændighederne indgå som et element i en straffesag. Det fremgår af lovforslaget, og derfor er det i dag allerede muligt at straffe dem, som snyder og tager kondomer af undervejs i samlejet.

I Det Konservative Folkeparti savner vi en mere grundlæggende og dybere debat, end der har været hidtil, en høring eller på anden vis en drøftelse af problematikken for at kunne få belyst, hvorfor den gældende lovgivning, sådan som den eksisterer i dag, ikke er tilstrækkelig. Men nu er lovforslaget blevet fremsat. Den eneste sådan offentlige debat, der har været, og det er også blevet nævnt af flere andre ordførere, har egentlig været en kritik af den ulighed, der måtte være i det her lovforslag. For nu går man ind og kriminaliserer mænd, som snyder kvinder ved at fjerne præventionen, men det bør jo også have konsekvenser, hvis kvinden snyder manden, altså hvis hun eksempelvis lyver om, at hun tager p-piller, men ikke gør det. Hun kan ende med en kønssygdom, og han kan ende med et barn, han i udgangspunktet ikke har ønsket. Begge konsekvenser er altså ret vidtgående. Det tager det her lovforslag heller ikke højde for.

Derfor vil vi anmode om at få lovforslaget delt op. Det er der flere partier, som også har nævnt. Og så vil vi stemme for tryghedsinitiativerne og stemme imod den del, der vedrører kondomsnyd.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Og tak for talen. Jeg er grundlæggende helt enig i, at de to klumper i det her lovforslag fortjener hver sin debat. Jeg vil bare lige minde den konservative ordfører om, at der har været en offentlig debat om stealthing. Dengang vi diskuterede og vedtog samtykkeloven, som vi jo brugte 10 år på at diskutere, var det faktisk også en del af i hvert fald den sidste del af debatten. Det er bare til almindelig oplysning: Der har været en offentlig debat om begrebet stealthing, som vi også i Enhedslisten tog op i forbindelse med forhandlingerne om samtykkeloven.

Ordføreren.

Mig bekendt ligger det jo mere end 5 år tilbage, så man kan i hvert fald godt konstatere, at der ikke nylig har været meget debat om stealthing. Den debat, som jeg har noteret mig der har været her i anden omgang – for der det er rigtigt nok, at det blev taget op under debatten om samtykkelovgivningen – har jo haft den vinkel, at man har diskuteret uligheden i det, altså hvorfor man kun kriminaliserer mænd og ikke kvinder. Det er noget, mange mennesker ikke forstår. Nogle af de henvendelser, jeg får allerflest af, er især fra unge, som skriver til mig: Hvorfor vælger man fra regeringens side at fremsætte et lovforslag, der kun omhandler et aspekt af det her område, mens man ikke fremsætter lovforslag om det andet aspekt?

Spørgeren.

Det synes jeg også er en rimelig debat, som jeg er ærgerlig over at vi ikke har ordentlig tid til at tage i forbindelse med den her lovbehandling. Det synes jeg vi skal bruge noget tid på at diskutere i udvalget. Jeg har nogle meget klare holdninger til det, og jeg synes også selv, der er nogle gode grunde til, at man ikke gør det andet forbudt. Det er meget fysisk, når det handler om stealthing, altså når det handler om at fjerne et kondom, for der er blevet givet samtykke til én type sex, men det bliver så en anden type sex, fordi kondomet er blevet fjernet. Så det er meget fysisk, og det er bl.a. det, der er forskellen, fru Mai Mercado.

Ordføreren.

Omvendt kan man sige, at det til gengæld vil være lettere at rejse de sager i retten, hvor man kan påvise, at en kvinde har sendt en sms til en mand, hvor hun skriver, at hun tager p-piller som prævention, men ikke har en recept på p-piller. Så er det ret tydeligt, at man har snydt manden. Der tror jeg, at det kan blive sværere – og det ikke et argument for ikke at lave lovgivning – at rejse bevisbyrden i sager om kondomsnyd, hvor manden altså fjerner kondomet under samlejet. Sådan er der argumenter for og imod, og det anerkender jeg. Det havde jo faktisk været fremragende, hvis vi havde haft en høring, hvor vi havde kunnet få belyst alt det, og det tror jeg faktisk at Enhedslisten og Konservative er enige om.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til ordføreren for en god tale. Jeg synes egentlig, at ordføreren har nogle reelle pointer, i forhold til at det her lovforslag indeholder en del forskellige ting fra den her tryghedspakke. Derfor synes jeg, vi skal se på det i udvalgsbehandlingen i forhold til måske at kunne få nogle af delene delt op.

Jeg er måske stadig væk lidt i chok over, at den tidligere ordfører, der var på Folketingets talerstol lige før, mente, at kommunen skulle finansiere en masse vagter alle mulige steder, hvor der er personer, der skaber utryghed. Nu er ordføreren jo ligesom mig selv fra Fyn, hvor vi har haft enormt mange problemer med især indvandrergrupper og bander, som skaber problemer alle mulige steder i det offentlige rum og skaber utryghed. Vi har haft det i svømmehaller, vi har det på togstationer, vi har det i socialt udsatte boligområder, og vi har det også i kolonihaver, hvor jeg ved at ordføreren selv har gjort meget for at belyse den sag. Derfor vil jeg bare høre, om ordføreren ikke synes, at det lyder helt vanvittigt, hvis Odense Kommune og andre kommuner på Fyn skulle bruge en masse kroner på at ansætte vagter alle de steder, hvor der er personer, der skaber utryghed i det offentlige rum.

Ordføreren.

Egentlig tror jeg godt, at det kan være både-og. Det må kommunerne jo vurdere, altså hvilke værktøjer der er gode. Vi var jo i første omgang med til fra konservativ side at rejse et ønske om tryghedsvagter – det brød Liberal Alliance sig jo ikke om, og så vidt jeg husker, stemte de vist også imod – og det var jo for at have en vagt til, hvis der er grønne områder, hvor man har lyst til at holde fest, og hvor det så griber for meget om sig og bliver for generende for naboerne, ligesom at dæmpe gemytterne. Og det er jo fornuftigt. Så jeg tror egentlig, at tryghedsvagter kan rigtig meget, og jeg tror også, at det nye tryghedsskabende opholdsforbud kan blive et rigtig, rigtig godt redskab. Vi bakker fuldt op om det.

Tak til ordføreren. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Jeg vil også takke for en god tale og også for at introducere ordet kondomsnyd – det kendte jeg ikke. Vi kunne jo også bare kriminalisere snyd, for det er jo kriminaliseret på en lang række områder i forvejen. Men jeg undrer mig jo sådan set også over, at der er den her forskel på, om det er den ene eller den anden part. Bare lige til indlægget fra Enhedslisten: Sex skifter da også karakter, hvis den, man har sex med, ikke bruger prævention, og at det dermed kan ende i en graviditet. Så at der skulle være et forskelligt kriminaliseringsbehov, fordi det er noget, der fysisk foregår under selve akten, har jeg umiddelbart lidt svært ved at se.

Jeg kan simpelt hen ikke svare på, hvad der er grunden til, at der er den her forskelsbehandling, og derfor kunne det da være fint, hvis det var noget, vi kunne drøfte videre i udvalgsbehandlingen. Men jeg vil dog alligevel sige til Det Konservative Folkeparti, at det måske virker lidt pudsigt ikke at ville kriminalisere noget, fordi man ikke samtidig også kriminaliserer noget andet. Altså, hvis vi er enige om, at kondomsnyd eller stealthing er noget, der bør være ulovligt og bør kunne straffes, så kan vi vel godt forbyde det og så eventuelt tage det næste med i en senere runde.

Ordføreren.

Jamen det er altså moralsk forkasteligt på den måde at bedrage og også snyde en partner og en, man har sex med. Vi synes, det her lovforslag har været underbelyst, og vi forstår heller ikke timingen for pludselig at tage det op og tage det herind. Jeg tror i virkeligheden, det er der, man skal se årsagerne til, at vi stemmer imod. Man kan kalde det for en blød afvisning, forstået således, at vi gerne ville have haft en uddybende debat. Jeg synes, det er relevant, hvad fru Rosa Lund kom med i forhold til forskellen mellem det fysiske på mænd og på kvinder. Jeg nævnte selv: Hvordan kan man løfte bevisbyrden? Jeg ville gerne have haft en høring om det, og det havde vi gerne set, og derfor vil vi for nuværende stemme imod lovforslaget.

Hvis man skal tro det, som Socialdemokratiet også sagde, og det kan man jo så spørge Venstre om, nemlig om der er en villighed hos regeringen til at dele det op, så ville jeg synes det ville være meget, meget velkomment.

Spørgeren.

Principielt har vi sjældent noget imod en opdeling; om der så kan være særlige grunde her, fordi det er en del af en samlet pakke, skal jeg ikke lige kunne svare på. Men vi tilslutter os ofte fra Venstres side, når der er et ønske om at få opdelt lovforslag. Jeg er enig i, at der er nogle bevismæssige problemstillinger. Jeg vil bare endnu en gang appellere til, at hvis der er noget, som der er behov for at gøre strafbart, at vi så gør det og ikke siger, at nu lader vi være, fordi der er noget andet, som vi også mener skulle være strafbart. Det kan man jo så tage i runde to.

Ordføreren.

Egentlig er jeg jo glad for, at det ser ud, som om der kommer en runde to, når vi nu aldrig havde en runde et. Jeg ville jo gerne have været inviteret til forhandlinger om tryghedspakken og de initiativer, og jeg ville egentlig også gerne have været inviteret over til drøftelser hos justitsministeren om kondomsnyd. Nu har jeg så valgt at bruge det danske ord, men det er, fordi jeg har sådan en lille ting omkring engelske udtryk og har et beslutningsforslag i næste uge, som handler om, at vi passer bedre på det danske sprog. Derfor var det meget magtpåliggende at bruge det danske ord i stedet for det engelske ord. Ingen forstår jo, hvad stealthing er, medmindre man forklarer det direkte efterfølgende.

Her fra formandsstolen er vi da meget glade for, at man prøver at bruge danske ord, så tak for det.

Den næste, der har bedt om ordet, er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Jeg vil gerne bakke op om den kritik, som ordføreren rejser, i forhold til at der ikke har været en ordentlig nok debat, hverken om den del af lovforslaget, der handler om de tryghedsskabende initiativer, men heller ikke om den del, der handler om kondomsnyd eller stealthing, eller hvad vi nu skal kalde det.

Så vil jeg egentlig bare sige, at der jo ikke er noget, der står i vejen for, at vi i udvalget nu, når det her lovforslag bliver henvist til udvalgsbehandlingen, så tager nogle parlamentariske værktøjer i brug og laver en høring eller et samråd, eller hvad vi nu ellers kan finde på, og så må det her lovforslag jo bare vente med at komme til afstemning, til vi her i Folketinget i udvalget mener, at det her lovforslag er godt nok belyst og godt nok debatteret.

Ordføreren.

Det vil jeg egentlig bakke op om. Det synes jeg da er en fornuftig køreplan. Det vil jo have den fordel, at man så formår at inddrage alle Folketingets partier, og det ser jeg da bestemt kun gode ting ved.

Spørgeren.

Det er jeg rigtig glad for at høre. Så synes jeg, at ordføreren og jeg, og hvem der ellers sidder her i Folketingssalen, som kan bakke op om det, skal arbejde videre med det i udvalget og se, om vi kan få et flertal for det.

Ordføreren.

Vi afventer udvalgsbehandlingen, og så ser vi, hvor mange der kunne være interesseret i at lave en høring. Jeg synes, at det er noget, som fortjener en grundlæggende debat, og jeg synes, at det har været en lidt mærkelig debat i dag. Vi har diskuteret utryghed i svømmehaller, i friluftsbade og i kolonihaver, og samtidig har vi diskuteret kondomsnyd, og det bliver en lidt overfladisk debat på to meget vigtige og også centrale områder.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi byder velkommen til den næste ordfører i rækken, og det er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Jeg har det lidt ligesom de ordførere fra oppositionen, der har været på talerstolen før mig i dag, med det her lovforslag. Det indeholder jo virkelig, virkelig mange ting. Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte. Jeg har utrolig meget at sige om elementerne i det her lovforslag, som jo desværre igen er et eksempel på, at vi har en regering, som ikke går så meget op i kvaliteten af den lovbehandling, vi laver. Det kan man jo på en måde også tillade sig ikke at gøre, når man ved, at man har et flertal. Men jeg synes godt nok, at det er lige på grænsen at blande noget om seksuelle overgreb sammen med lovforslag, der bl.a. handler om graffiti på togstationer, i samme lovforslag. Det er så ærgerligt, både for den ene debat og den anden debat, at vi skal blande det sammen.

Det er jo bare to eksempler på emner, som er i det her lovforslag, for der er en del. Men jeg vil gerne starte med den del, som handler om stealthing eller det, som fru Mai Mercado lige kaldte kondomsnyd, som jeg ikke synes er en helt retvisende oversættelse, fordi der jo på mange måder tale om et overgreb. Jeg synes måske, at kondomsnyd måske er en lidt for let oversættelse, men vi kan udvikle et dansk udtryk ved anden lejlighed. Der er jo ikke så meget tid til at behandle alle de her punkter.

I forhold til den del af lovforslaget må jeg sige, at jeg desværre ikke er imponeret over Justitsministeriets håndtering af det her emne. I Enhedslisten tog vi det op første gang, da den socialdemokratiske justitsminister hed hr. Nick Hækkerup og vi var i gang med forhandlinger om samtykkeloven. Dengang skete der ikke noget. Vi tog det op igen og igen. Vi har stillet spørgsmål igen og igen. Og hver gang har vi fået svar, der stikker i hver sin retning. Så på den måde er jeg virkelig glad for, at der faktisk ligger et lovforslag nu. Den del kan vi også støtte i Enhedslisten.

Stealthing er et overgreb, og desværre har vi i Enhedslisten oplevet en skiftende tilgang til det her spørgsmål. Der ved jeg så ikke, om man skal sige, at der har været det fra Socialdemokratiets side eller fra ministeriets side; jeg kan ikke rigtig sætte fingeren på, hvorfor der har været en skiftende tilgang, men det har der i hvert fald været. Den tilgang synes jeg har været rigtig ærgerlig, for vi kan se, at det her spørgsmål bliver behandlet meget forskelligt fra politikreds til politikreds. Derfor har det jo været bydende nødvendigt, at der kom lovgivning på området, som så endelig kommer nu.

Da samtykkeloven blev behandlet og forhandlet, var vi opmærksomme på den her problematik i Enhedslisten, og vi rejste den som nævnt over for hr. Nick Hækkerup, der dengang i den kommenterede høringsoversigt gjorde det klart, at stealthing i sig selv kunne være omfattet af samtykkeloven. For når man har sagt ja til at dyrke sex på én måde og måske endda har sagt klart nej til at dyrke sex på en anden måde, altså uden brug af kondom, og når den, man så har sex med, bryder den aftale, man har lavet, så er der tale om en krænkelse.

Vi har jo stillet mange spørgsmål om det her emne, og ud fra de svar, vi har fået, kan vi se, at anklagemyndigheden ikke en eneste gang har valgt at få prøvet en sag ved domstolene. I flere tilfælde er ofrene bare blevet afvist, med henvisning til at det, de har været udsat for, slet ikke er kriminelt. Det synes jeg er godt at det bliver nu. Den del af lovforslaget kan vi varmt støtte i Enhedslisten.

Noget, som så gør det lidt mærkeligt, og som gør den her debat rigtig ærgerlig, er, at jeg nu har 1 minut tilbage til at sige noget om de tryghedsskabende initiativer, der ligger i den her pakke. En forbrydelse har i mange tilfælde næppe den samme økonomiske værdi som den straf, man lægger op til i den såkaldte tryghedspakke, der ligger her. Det synes vi er uproportionalt i Enhedslisten.Jeg taler om den del, der handler om, at regeringen ønsker, at man skal kunne komme direkte i fængsel for at tegne en krusedulle med en tusch på en togstation. Det er en forbrydelse, som i mange tilfælde næppe har en økonomisk værdi på mere end 500 kr. Så meget koster det ikke at fjerne et enkelt lille tag, og nu skal man så kunne komme i fængsel for det. Det synes vi simpelt hen er uproportionalt i Enhedslisten.

Vi håber, at ministeren vil dele lovforslaget op. Jeg synes egentlig, at den debat, vi har haft indtil nu, er et rigtig godt eksempel på, at tryghedspakken og spørgsmålet om stealthing ikke hører hjemme i den samme debat i Folketingssalen.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for pointerne fra ordføreren. Der er noget at gå videre med her, også i forhold til de politiforhandlinger, vi skal have inden længe, tænker jeg. Nu var der jo dele af det her forslag, som ordføreren ikke berørte. Man vælger jo også lidt selv, hvad for nogle ting man har med, piller ud af forslaget og siger noget om hernede, men der blev hverken sagt noget om det tryghedsskabende opholdsforbud, som ligger i det her forslag, eller det om at give boligforeninger mulighed for at opsætte nogle flere kameraer i de områder, hvor man oplever at der både er meget kriminalitet og også meget utryghed. Bl.a. i nogle af de områder, som ordføreren selv bor tæt på, ønsker vi nu at give mulighed for at de her boligforeninger kan opsætte nogle flere kameraer. Det er ikke noget, man skal, men man kan gøre det, hvis man har lyst til det og bliver enige om det i en boligforening.

Derfor vil jeg egentlig bare give ordføreren mulighed for at få 1 minut mere til lige at forklare, hvad Enhedslistens position er, både på den del, der handler om opholdsforbud, men også på det om muligheden for at kunne opsætte flere tryghedsskabende kameraer.

Ordføreren.

Tak for den mulighed, for der er jo mange tiltag her, som jeg slet ikke nåede at komme ind på. Vi er i Enhedslisten imod, at boligforeninger skal have mulighed for at opsætte mere tv-overvågning, simpelt hen fordi vi er bekymret for, at det skaber en falsk tryghed. Man sætter et kamera op og bum, så er det problem løst. Der så vi hellere – meget apropos de forhandlinger, vi er på vej ind i om det kommende politiforlig – at man f.eks. lavede lokale politistationer ude i de her boligforeninger, altså at man prioriterede ressourcerne til det.

Den ene ting, der er med tv-overvågning, er det, som hr. Steffen Larsen tidligere var inde på, nemlig det, at man jo krænker privatlivets fred. Den anden ting, der er med det, er, at det skaber en falsk tryghed og måske også bliver lidt en sovepude for os: Bum, nu kan boligforeningerne sætte de her kameraer op; så behøver vi ikke at gøre mere. Det er i hvert fald den frygt, vi kan have i Enhedslisten, og derfor støtter vi ikke den del af pakken.

Spørgeren.

Tak for det. Det er jo ikke et enten-eller. Vi laver jo ikke kun den her pakke og så aldrig mere noget, der handler om forebyggelse. Det gør vi jo heldigvis på rigtig mange andre områder.

Jeg tror, at hvis det var Enhedslisten, der bestemte al retspolitik i den her sal og i det her land, ville vi have et meget, meget mere omfattende kriminalitetsbillede, end vi har i Danmark i dag. Derfor kan man jo sige, at det er godt, at det ikke er sådan.

Nu sagde ordføreren ikke noget om opholdsforbud; det er fair nok. Så vil jeg bare spørge ordføreren til sidst: Når Enhedslisten er så store modstandere af at have videoovervågning, også selv om boligforeningerne selv vælger det, synes Enhedslisten så, at man skal pille de her overvågningskameraer ned, der hænger forskellige steder i det offentlige rum?

Ordføreren.

Ja, det synes jeg, for jeg synes, at det er en krænkelse af privatlivets fred, at alle dem, der ikke har gjort noget, og alle os, der ikke er mistænkt for noget, skal overvåges. Så ja, det vil jeg faktisk synes. Så kan jeg så sige her under mine sidste 20 sekunder til hr. Bjørn Brandenborg, at vi deler Liberal Alliances kritik af opholdsforbuddet. Det er jo sjældent, at jeg står her og bruger taletid til fordel for Liberal Alliance, men i dag gør jeg en undtagelse.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste ordfører i rækken, fru Mette Thiesen fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak. Lad mig synge med i koret af ordførere, som har kritiseret, at man blander to så vidt forskellige ting i ét lovforslag, altså noget, som handler om samtykkebaseret samleje, og noget, der handler om videoovervågning, kriminalitetsbekæmpelse og tryghedsskabende initiativer i udsatte boligområder. Så jeg støtter, at det her skal deles op, fordi det simpelt hen er to så vidt forskellige ting.

Vi støtter den del af tryghedspakken, hvor man giver øget mulighed for at overvåge i eksempelvis boligområder. Jeg synes, at det giver sindssygt god mening, at alle dem, der kan opføre sig ordentligt, faktisk ved, at der er nogle kameraer sat op, som kan fange dem, som skaber utryghed, både sådan at kriminalitet kan blive opklaret, men også sådan at man kan forebygge hærværk osv. Det giver rigtig god mening.

Jeg har sagt det før fra den her talerstol, og jeg siger det meget gerne igen: Hele tanken med almennyttigt boligbyggeri var netop at skabe boliger for ganske almindelige danskere. Den enlige mor, som havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen, kunne få en god og stor lejlighed. Det var for det ældre ægtepar, som var på folkepension. Det var for håndværkeren. Alle dem, som måske ikke havde den største indkomst, kunne få en god lejlighed i et dejligt område. Desværre har man jo set, at de her områder er blevet ødelagt, fordi der simpelt hen er kommet for mange mennesker dertil, som simpelt hen overhovedet ikke hverken passer ind i de boligområder eller for øvrigt passer ind i Danmark, fordi de simpelt hen skaber så meget utryghed.

Vi støtter også i den grad, at man kan tage de her initiativer i forhold til det, der blev nævnt tidligere, og også i forhold til svømmehaller. Jeg synes, at det er fuldstændig vanvittigt at være vidne til, at der er danske familier, der ikke kan tage i svømmehallen med deres børn. Det kender jeg jo fra mig selv med mine egne store drenge. Tænk, hvis de ikke kunne tage i svømmehallen i tryghed og hygge sig der med deres kammerater, fordi der er nogle, lad os sige det, som det er, uopdragne, uintegrerede udlændingedrenge, som simpelt hen ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og aldrig nogen sinde burde have været i landet. Så den del kan jeg faktisk næsten ikke sige nok gode ting om.

Jeg studser en lille smule over det her, for det her kommer så fra justitsministeren, men samtidig har regeringen også lanceret en racismeplan, hvor de restauratører og udskænkningssteder, som faktisk tager det alvorligt, at utryghedsskabende typer ikke må komme ind, kan risikere ikke at få fornyet deres alkoholbevilling,hvis der er blevet klaget over såkaldt racisme.

Vi ved jo godt, at dem, der skaber utryghed i nattelivet, som regel er de samme typer, som ofte skaber utryghed ved eksempelvis at køre paradekørsel ned igennem de her forskellige gader i deres kæmpestore BMW'er osv., og det er jo også de samme typer, som så synes, at det er enormt synd for dem, hvis de bliver afvist, og som så trækker racismekortet. Der er jeg bare nødt til at sige, at det, der ligger i den racismeplan fra regeringens side, skaber muligheden for, at det her såkaldte Ligebehandlingsnævn, uden at restauratøren i øvrigt kan gøre noget som helst imod det, bare kan sige: Ja, det er også racisme ikke at lukke vedkommende ind. Og så kan restauratøren risikere ikke at få fornyet sin bevilling. Så den del kunne jeg vildt godt tænke mig at regeringen kiggede på og lavede om, for det synes jeg strider imod alle de gode initiativer, som er i den her tryghedspakke. For alle de restauratører og alle de udskænkningssteder, jeg kender, vil faktisk gerne sørge for, at alle os, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt, kan få en dejlig aften, og de vil gerne sørge for at holde dem ude, som ikke er rare at have i nærheden.

Når det er sagt, vil jeg sige noget kort, for jeg er fuldstændig enig i det her med, at man ikke kan nå at sige alle de her ting, der er at sige om de mange ting i lovforslaget. Jeg synes, at det med stealthing er lidt noget underligt noget. Det skal jeg være fuldstændig ærlig og sige. Vi kan godt blive enige om, at det er moralsk forkasteligt, og at det er, jeg vil nærmest sige klam adfærd, hvis man fjerner kondomet under sex, når det ligesom har været præmissen. Men jeg synes, at det er noget meget underligt noget, at man går ind og lovgiver på det her punkt, men så ikke gør noget ved eksempelvis det, som jeg har kendt til at flere mænd igennem tiden har oplevet, nemlig det at være i byen, hvor en kvinde så har sagt, at hun tog prævention, men ikke har gjort det og simpelt hen har snydt manden for at få et barn.

Derfor mener jeg simpelt hen, at det er skudt helt ved siden af at kriminalisere det, jeg normalt vil kalde klam adfærd, og som er moralsk forkasteligt og alt muligt andet, men jeg er simpelt hen i tvivl om, om vi skal lovgive i forhold til det. I hvert fald synes jeg, at det er mærkeligt at lovgive imod et køn og ikke imod et andet, kan man sige. Nu er min tid udløbet. Vi er nødt til at få det her lovforslag opdelt.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak. Der er jo en række forslag, og jeg bliver også nødt til at vælge nogle af dem, som jeg vil kommentere, og jeg kan nok ikke nå omkring dem alle sammen. Først vil jeg gerne sige noget om det tryghedsskabende opholdsforbud, som man giver mulighed for med det her lovforslag. Jeg kan godt sætte mig ind i tankegangen, der handler om at være mere konsekvent, hvis man oplever en adfærd, som er utryghedsskabende og uacceptabel. Det er jeg for så vidt enig i. Så er der jo en diskussion om, om det er politiet, man skal sende ud for at opdrage unge mennesker, der f.eks. ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt i en svømmehal, eller om det er private vagter eller andre. Der tror jeg nok, jeg må sige, at jeg mere er på Liberal Alliances hold her. Og det handler jo også om politiets opgaver generelt, altså, vi har et politi, som jo slet ikke har ressourcer til at forfølge alle de anmeldelser og sager, der er, og nu vil man så have, at de skal tage sig af uro i svømmehaller. Og det er ikke for at negligere den gene, det er, når der er nogle ballademagere i en svømmehal, men er det det, vi mener politiet skal bruge deres ressourcer på?

Så kunne jeg høre, at hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet nærmest hånede dem, der var imod det her forslag, fordi det sådan skulle være en hån mod det lokale foreningsliv eller mod trygheden, at man ikke vil bruge politiet. Men det er jo ikke, fordi vi ikke mener, at der skal gøres noget, men er det virkelig politiet, der skal stille op i den sammenhæng og stå for opdragelsen af unge mennesker? Der må jeg sige, at jeg personligt synes, det er mere fornuftigt og en bedre brug af ressourcer, at det er en privat vagt, der hiver fat i de unge mennesker og siger: Nu skal I gå. Så ved jeg ikke, hvad mulighederne er i dag for f.eks. at give karantæne i en svømmehal, men det kunne man jo se på. Og hvis der så er nogle unge mennesker, der bliver ved med at bryde den karantæne, kan det være, at man skal ringe efter politiet. Uanset det, at man nu giver politiet mulighed for at udstede det her opholdsforbud, regner jeg jo ikke med, at de løbende skal opholde sig i svømmehallen. Så det vil jo alligevel være et opholdsforbud, som skal gives på baggrund af svømmehallens personales indberetninger.

Så hvorfor det lige præcis er politiet, vi skal give den her opgave, kan jeg godt undre mig en lillebitte smule over. Jeg synes, det er at skyde gråspurve med kanoner. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal have en konsekvent handling, for det tror jeg mange af de her unge mennesker kunne have rigtig godt af, men det tror jeg også er en opgave, som andre, f.eks. lærere, pædagoger og bademestre – dem var vi meget bange for, da jeg var ung – med de rette redskaber kan udføre.

Den her ordning synes jeg også er bekymrende ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv. Det fremgår af lovforslaget, at beslutningen om at give et tryghedsskabende opholdsforbud, vil være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og det vil sige, at sådan et forbud vil være omfattet af partshøring. Der står så i lovforslaget, at det bliver en mundtlig partshøring. Det synes jeg i sig selv er lidt sjovt at forestille sig, altså at man kan stå derude og diskutere med politimanden, om man skal have det opholdsforbud. Så er man omfattet af en klagevejledning. Den får man så, når man på skrift får bekræftet sit opholdsforbud. Og så har man en klageadgang, men klageadgangen er så til Rigspolitiet. Nu vil der jo så være en vejledning i brevet, men jeg prøvede lige selv at google, hvordan man klager til Rigspolitiet, og så kommer man ind på Rigspolitiets hjemmeside. Jeg synes ikke, det var helt nemt at gennemskue, hvad det var for en boks, jeg skulle trykke på. Det var noget med politiets dispositioner eller lignende.

Når jeg er optaget af retssikkerheden her, er det jo, fordi vi ved, at politiet nogle gange kommer til at lave etnisk profilering. Vi ved, at politiet nogle gange kommer til at slå ned på større grupper af unge mænd med mørkt hår, ikke nødvendigvis fordi de har begået noget kriminelt, men fordi det, at der står mange unge mænd med mørkt hår, for nogle er utryghedsskabende. Jeg havde selv den fornøjelse at møde en familie, der havde været udsat for det her, men baggrunden var selvfølgelig tragisk. Det var en helt almindelig middelklasseamilie. Moren er født i Danmark, børnene er født i Danmark, de bor i et parcelhus, og alt er, som det skal være, men de har rødder sydpå, dog i Europa, der gør, at de er mørkhårede. Drengene havde oplevet at være på Bakken med deres kammerater og blive mødt af politiet – jeg ved egentlig ikke, hvad politiet gjorde ud over bare at få dem til at sætte sig ned og så forvise dem fra Bakken. Men der fulgte ikke nogen sigtelse med, ingenting. Og jeg tror, at den eneste forklaring, de fik, var sådan noget med, at de havde virket lidt utryghedsskabende med deres tøj, fordi de havde nogle særlige kondisko og hættetrøjer på. Men det var en totalt lovlydig familie. Og hvad, hvis sådan et opholdsforbud bliver givet på sådan en baggrund? Hvad skal sådan en familie så stille op? Hvem skal man klage til? Hvordan er man stillet?

Det gør, at vi er ret kritiske. Nu nåede jeg så slet ikke resten af min tale. Jeg synes, at det her i sig selv er et vildt grænseoverskridende forslag, men det kan være, at der nogen, der gider stille et spørgsmål til mig om nogle af de andre ting.

Tak til ordføreren. Der kom søreme lige en kort bemærkning fra fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Jeg hørte den opfordring til at stille et spørgsmål. Jeg mener ikke, at jeg hørte Zenia Stampe komme ind på den der mærkelige sidste del om stealthing, der er kommet ind i lovforslaget, så det vil jeg da give ordføreren en chance for også at kommentere på.

Ordføreren.

Vi i Radikale Venstre er tilhængere af det her forbud. Jeg synes også, at man hele tiden selv skal gøre op, hvornår noget, som er snyd og et aftalebrud, er klart moralsk forkasteligt – hvilket det her jo er – og hvornår det også skal være strafbart, og hvornår det også skal være omfattet af straffeloven. Vi er kommet til den konklusion, at det synes vi at det her skal. Men jeg synes, at det er en overvejelse værd, og derfor kan jeg sådan set godt forstå den debat, der har været herinde i dag. Men vi er af den holdning, at det skal være omfattet – måske mest af alt som et signal. Jeg har faktisk også selv lidt svært ved at se den straffesag for mig med bevisbyrde osv. Men signalet om, at det her ikke bare er moralsk forkasteligt og et aftalebrud, men ulovligt og noget, som vi som samfund kollektivt har taget stilling til, kan vi godt støtte.

Spørgeren.

Tak for svaret. Så vil jeg høre, om ordføreren vil bakke op om den dialog, som Konservatives ordfører og jeg havde om, at vi i udvalgsbehandlingen skal prøve at få belyst både de dele af lovforslaget, der handler om de såkaldte tryghedsskabende foranstaltninger eller initiativer, eller hvad vi skal kalde det, og så elementet om stealthing.

Ordføreren.

Ja, det synes jeg er en rigtig god idé. Jeg må sige, at i forhold til lige det her forslag synes jeg virkelig, at det er dybt problematisk, at man bunker så mange ting sammen. Så kan det godt være, at første del har en fælles overskrift, nemlig utryghedsskabende adfærd, og at det bygger på et udspil, regeringen er kommet med, og at det så bare er den sidste del, som er noget helt andet. Men jeg synes jo i virkeligheden også, at mange af de forslag, som hører under kategorien tryghed, er meget, meget principielle. Nu fik jeg slet ikke sagt noget om den øgede straf for hærværk i transportmidler. Helt ærligt, det, loven siger, er, at nu skal det altid give fængselsstraf, hvis man laver hærværk på et offentligt transportmiddel – altså, i fængsel, hvis man laver en krusedulle, i helt op til 6 år. Det er jo vanvittigt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Helene Brydensholt fra Alternativet.

Tak. I dag behandler vi et forslag, der er svært at forholde sig entydigt til, fordi det rummer flere forskellige elementer, som mange ordførere før mig også har været inde på. Mens et af forslagene har vores opbakning i Alternativet, forholder vi os mere kritiske til resten af lovforslaget.

Lad os starte med det positive. I Alternativet er vi meget glade for, at forslaget indeholder en kriminalisering af stealthing, altså det at fjerne et kondom under samleje uden samtykke fra den anden part. Stealthing er et seksuelt overgreb og en form for seksuel vold. Det kan have alvorlige konsekvenser for ofrene, både fysisk, fordi det indebærer risiko for kønssygdomme og uønsket graviditet, og psykisk, fordi det er en grov krænkelse af tillid og kropslig autonomi.

Derfor er det et vigtigt og nødvendigt skridt, at stealthing nu kriminaliseres, og den del af lovforslaget bakker vi fuldt ud op om. Jeg anerkender dog også, at der er nuancer i den her debat, og derfor har jeg også flere gange nede fra min stol bakket op om, at vi egentlig kunne lave en høring eller noget andet omkring det, også for at imødekomme nogle af de ordførere, som har mange spørgsmål og bekymringer omkring den her del af lovforslaget.

Nu vil jeg gå til de dele af forslaget, som vi er kritiske over for. Lovforslaget er en del af regeringens tryghedspakke, og overordnet set mener vi, at den retning, regeringen udstikker på det her område, er forkert, ineffektiv og skadelig for vores demokrati. Vi ser en regering, der vil overvåge mere, straffe hårdere og forbyde mere. Men i Alternativet mener vi ikke, at utryghed bekæmpes med flere kameraer, med opholdsforbud og med mere kontrol, tværtimod skabes tryghed med mere lighed, med stærkere fællesskaber og med bedre forebyggelse.

Regeringen er bekymret for, at der er ulighed i tryghed, men deres svar er mere overvågning og flere forbud i netop de områder, hvor trygheden allerede er lav. Det er klassisk symptombehandling, og det løser ikke problemet, hvis man spørger Alternativet og også rigtig mange høringsparter.

Hvis vi virkelig vil gøre noget ved utrygheden i udsatte områder, burde vi hellere investere i f.eks. at styrke lokalpolitiet, investere i meningsgivende fællesskaber og give unge bedre muligheder. Et lokalpoliti, der kender de mennesker, de arbejder blandt, og som bygger relationer til dem, skaber langt mere tryghed end et kamera, og en tidlig indsats over for unge, der er på vej ud i kriminalitet, virker langt bedre end at skubbe dem væk med opholdsforbud eller tvinge dem til at blive hjemme i weekenderne.

Derudover mener vi i Alternativet, at flere af forslagene i lovforslaget risikerer at gøre mere skade end gavn, særlig hvad angår indførelsen af de tryghedsskabende opholdszoner. Som flere høringssvar også har fremhævet, er det meget uklart, hvad der kan udgøre utryghedsskabende adfærd. Ifølge lovudkastet kan der lægges vægt på, om en person har udvist intimiderende, dominerende eller chikanerende adfærd, f.eks. gennem konfrontatoriske eller aggressive tilråb, grove, nedsættende bemærkninger eller ved aktivt at stille sig i vejen for andre på en måde, der opleves som utryghedsskabende.

Men hvad der opfattes som tryghedsskabende, er jo i sidste ende op til politiet at vurdere ud fra en række meget brede og uklart definerede kriterier. Det betyder, at afgørelsen om et opholdsforbud i praksis vil bero på politiets subjektive vurdering, og det øger risikoen for vilkårlige indgreb, ubevidst eller bevidst diskrimination og negativ profilering.

Derfor mener vi ikke, at det her er et tiltag, der vil øge trygheden hos danske borgere. For når borgere ikke længere kan forudse deres egen retsstilling og risikerer at få et opholdsforbud for en adfærd, de ikke vidste kunne være ulovlig, går det ud over tilliden til både lovgivningen og til myndighederne. Derfor ser vi forslaget her som en farlig glidebane, der risikerer at underminere borgernes retssikkerhed.

Hvad angår forslaget om udvidelse af tv-overvågning, mener vi heller ikke, at der findes tilstrækkelig evidens til at vide, at mere overvågning nødvendigvis skaber mere tryghed i samfundet. Hvis vi vil have et Danmark, hvor alle føler sig trygge, må vi i stedet tage fat om problemets rod: økonomisk ulighed, sociale skel og manglende fællesskaber. Vi skal investere i mennesker, ikke i flere kameraer, opholdsforbud og mere kontrol.

Derfor vil vi anmode om en opdeling af lovforslaget, så vi kan støtte op om kriminalisering af stealthing, som vi mener er et vigtigt og nødvendigt skridt, men samtidig tage klart afstand fra de øvrige elementer, som vi ikke mener skaber reel tryghed for borgerne. Jeg nåede jo ikke at komme ind på dem alle sammen, men nu er tiden gået. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, og den første, der har bedt om ordet, er fru Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti.

Det har været et grundlæggende vilkår for næsten alle ordførere, at man simpelt hen løber tør for tid, fordi der er så mange ord at knytte på det her lovforslag, fordi det rummer så forskellige elementer.

Jeg vil egentlig bare benytte lejligheden til at kvittere for det synspunkt, at man jo selvfølgelig godt kan lave en høring, efter at et lovforslag er fremsat. For jeg stod netop selv i min tale og ærgrede mig over, at der ikke havde været en høring, hvor man ligesom kunne få belyst nuancerne mere grundigt, både relateret til lovforslaget i forhold til kondomsnyd, og at man også kunne kigge på det bredere. Så vil jeg egentlig bare sige tak for det gode forslag. Det håber jeg vi vil komme til at arbejde videre med i udvalget.

Ordføreren.

Det synes jeg helt sikkert at vi skal gøre. Jeg håber også, at regeringspartierne vil bakke op om det. For selv om man er en del af et regeringsparti, er man jo også valgt ind i Folketinget, og en af Folketingets allervigtigste opgaver er også at kontrollere regeringen og ikke mindst sikre, at der er kvalitet i den lovgivning, vi vedtager herinde. Så jeg håber på og regner egentlig også med bred opbakning til, at vi kan lave nogle høringer og skabe noget debat om de her dele af lovforslaget, som mange af os mener er underbelyst.

Hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen. Ordføreren siger i sin tale, at det, der handler om tryghedsskabende opholdsforbud, kan være lidt svært at forstå, i forhold til de bemærkninger der er i lovforslaget. Det synes jeg er en helt fair kritik, og det må vi jo få udboret nærmere, hvis ordføreren vil føle sig mere tryg i det.

Jeg kan bare give ordføreren et eksempel på, hvordan sådan noget utryghedsskabende adfærd kan se ud. Det kunne f.eks. være i den svømmehal på Fyn, jeg fortalte om, hvor almindelige familier ikke kan gå mere, og hvor kommunen må bruge rigtig, rigtig mange penge på at ansætte kommunale tryghedsvagter, fordi der er en lille gruppe af indvandrerdrenge, der kommer og skaber ballade.

Ordføreren siger, at man som udgangspunkt ikke er tilhænger af det her tryghedsskabende opholdsforbud. Så vil jeg bare spørge ordføreren, hvad man så skal gøre i en svømmehal som den i Nyborg eller den i Odense eller i kolonihaven, hvor der er bander, der holder til. Hvad skal man konkret gøre i de områder, når man ikke er villig til at vedtage den her lovgivning, der skal til for at fjerne de personer?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg håber, vi kan lave en høring eller et samråd eller et eller andet, hvor vi kan blive klogere på det med, hvad de klare definitioner af utryghedsskabende adfærd er. Det er især det, der bekymrer os i Alternativet. Jeg noterede mig også, at der da trods alt var en lille smule debat, da regeringen fremlagde sin tryghedspakke. Dengang var der nogle politifolk ude og råbe vagt i gevær og sige, at det er en total gråzone for dem. De sagde, at det også stiller dem et rigtig svært sted, i forhold til at de ude på stedet skal vurdere, om det er nogle glade fodboldfans, eller hvad det er. Jeg synes, hele debatten fortjener, at vi får mere tid til at få eksemplificeret det.

Spørgeren.

Hold nu op! Politiet laver ikke andet hver dag end at træffe beslutninger og vurdere situationer i det offentlige rum. Derfor kan de også godt vurdere, om folk har en utryghedsskabende adfærd. Det gør de hele tiden, og jeg tror faktisk også, at de fleste mennesker i Folketingssalen eller dem, der sidder og følger med derhjemme, godt ved, hvad der er for nogle mennesker, der opfører sig sådan her.

Ordføreren svarer ikke på mit spørgsmål, så det vil jeg prøve at give ordføreren mulighed for at bruge de sidste 30 sekunder på. Hvad skal man konkret gøre i en svømmehal, hvor man ikke kan gå som almindelig familie, fordi der er nogle personer, der skaber utryghed? Hvad skal man gøre i de områder?

Ordføreren.

Der blev talt om kommunale vagter eller private vagter. Det er et bud, og det er klart, at hvis folk bliver ved med at have chikanerende adfærd eller bryder loven, skal politiet selvfølgelig også hidkaldes. Men det, vi taler om her, er sådan nogle ret grænseoverskridende og vidtgående ting, altså det med ligefrem at give opholdsforbud, specielt når retsstillingen er så usikker, som den er i det her lovforslag.

Hr. Anders Kronborg.

Det er, fordi jeg gerne lige vil hjælpe min kollega hr. Bjørn Brandenborg med at få svar fra Alternativets ordfører. Jeg synes, min kollega stiller nogle meget præcise og vigtige spørgsmål, og jeg synes ikke rigtig, at han får svar fra Alternativets ordfører. Vi hører noget om måske en høring, men helt ærligt ved vi jo godt, hvad utryghedsskabende adfærd er.

Det er f.eks., hvis folk bliver chikaneret i svømmehaller, hvis de skaber utryghed på S-togstationer, og hvis de skaber utryghed i forbindelse med sportsbegivenheder. Og der kan jeg så forstå, at signalet fra Alternativet er, at vi bare skal sætte os ned i en rundkreds og holde en høring og så blive klogere på, hvad utryghedsskabende adfærd er.

Så hvis det ikke er det, der er konklusionen, synes jeg faktisk, det er rimeligt, at Alternativets ordfører klart og tydeligt fortæller, hvad man så skal gøre ved dem, der har utryghedsskabende adfærd. Hvad skal den ældre kone gøre, hvis hun møder nogen, der udviser utryghedsskabende adfærd igen og igen på S-togstationer, hvis det står til Alternativet?

Ordføreren.

Jeg synes godt nok, at det er at tale Folketingets parlamentariske værktøjer ned at kalde det at sætte sig ned i en rundkreds, hvis man vil lave en høring. Jeg synes egentlig, at jeg tager mit job her i Folketinget meget alvorligt, når jeg siger, at jeg kan se mange bekymringspunkter i forhold til nogle af elementerne i det her lovforslag.

Ordføreren siger så, at man godt ved, hvad utryghedsskabende adfærd er. Jeg tror egentlig også, at ordføreren ved, hvad utryghedsskabende adfærd er – for ordføreren. Men min perception af, hvad utryghedsskabende adfærd er, kan givetvis være meget anderledes end ordførerens. Og det kan en politibetjents og en anden politibetjents opfattelse også være. Liberal Alliance var jo også inde på det; det her med utryghed er jo en følelse.

Spørgeren.

Det handler jo om, hvordan vi vil have vores samfund. Vil vi acceptere, at folk kan have saboterende adfærd i boligområder, ved sportsbegivenheder, på S-togstationer og i svømmehaller, hvortil vi så siger, at det er vi nødt til at holde en høring om? Vi er da nødt til at handle. Og vi er da også nødt til at sige, for at den ældre dame skal kunne gå i fred på stationerne, at der altså er nogle, der ikke vil fællesskabet, og som skaber så meget utryghed, at her skal de ikke være. Hvorfor er det, at Alternativet ikke vil være med til det? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Det vil jeg da heller ikke acceptere. Jeg tager da også meget afstand fra det. Jeg anfægter det bare, i forhold til at det ikke nødvendigvis er det her, der er værktøjet. Det tror Alternativet ikke på; det er vi i hvert fald ikke overbeviste om. Og der er da også rigtig, rigtig mange relevante aktører, der i høringssvarene også siger, at det her ikke er det rette værktøj. Jeg tror egentlig, vi er enige om målet; det er bare midlet, vi er uenige om. Helt ydmygt siger jeg bare, at vi måske så skulle få det lidt mere belyst og lidt mere debatteret.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi er nu kommet igennem ordførerrækken. Det betyder, at den næste, der får ordet, er justitsministeren. Værsgo.

Tak til alle for meget passionerede og engagerede indlæg i den her debat. Det skal ikke være nogen nogen hemmelighed, at det er min holdning og i øvrigt også regeringens holdning, at tryghed er en dansk kerneværdi, som vi skal værne om. Overordnet set er Danmark et meget trygt land at leve i, men følelsen af tryghed er på flere områder alt for ulige fordelt. F.eks. føler en større andel af kvinder end mænd sig utrygge bestemte typer af steder som baggårde, gyder og tunneller, på stier, på stationer og ved stoppesteder.

Den ulige fordeling af trygheden gælder også i de særligt udsatte boligområder. Her er det kun syv ud af ti, der føler sig trygge i deres nabolag. I resten af landet er det næsten ni ud af ti. Det kan regeringen ikke acceptere. Retten til tryghed gælder alle uanset alder og bopæl. Derfor kan vi heller ikke læne os tilbage og nyde, at det overordnet set går godt. Vi er nødt til at komme den her ulighed i tryghed til livs.

Derfor fremlagde regeringen den 10. marts tidligere i år tryghedspakken »Et trygt Danmark for alle«, og lovforslaget vil, som flere har været inde på, kriminalisere stealthing. Med lovforslaget her vil vi give politiet mulighed for at meddele et tryghedsskabende opholdsforbud til personer, der udviser utryghedsskabende adfærd. Vi skal ikke acceptere, at der f.eks. er grupper af drenge og unge mænd, der terroriserer hele boligområder. De blokerer måske vejen for dem, der passerer forbi, råber højt eller chikanerer. De begrænser med deres adfærd almindelige menneskers frihed til at bevæge sig trygt rundt i det offentlige rum. Vi vil give politiet bedre og bredere værktøjer til at sætte ind over for lige præcis den type adfærd.

Lovforslaget indeholder også tiltag mod utryghed i nattelivet, for alle skal trygt kunne nyde en aften i byen. Regeringen vil derfor udvide listen af lovovertrædelser, der kan give nattelivsforbud, til at omfatte voldtægt og blufærdighedskrænkelse, og regeringen vil forlænget den tidsmæssige udstrækning af et nattelivsforbud.

Lovforslaget indeholder derudover en skærpelse af bødestraffen for visse overtrædelser begået i nattelivszoner. Derudover lægger vi op til at skærpe straffen for at begå hærværk mod offentlige transportmidler. Regeringen vil også give Ungdomskriminalitetsnævnet et nyt redskab, så nævnet kan meddele et barn eller en ung et pålæg om, at den pågældende ikke må færdes eller opholde sig i et afgrænset område. Det kan f.eks. være i et bestemt boligområde, en togstation eller et storcenter.

Lovforslaget indeholder også en række ændringer af tv-overvågningsloven, der skal gøre det nemmere for boligorganisationer m.v. og kommuner at foretage tv-overvågning. Regeringen mener nemlig, at der er behov for mere lempelige rammer for at foretage tv-overvågning. Ændringerne skal bl.a. sikre, at private i videre omfang end i dag efter tilladelse fra politiet kan opsætte kameraer som led i en tryghedsskabende indsats. Regeringen vil med lovforslaget også øge brugen af tilhold. Det skal skåne ofre for personfarlig kriminalitet for uønsket kontakt med gerningspersonerne.

Endelig vil regeringen kriminalisere såkaldt stealthing. Stealthing er nemlig et seksuelt overgreb, der krænker offerets seksuelle selvbestemmelsesret, og det skal vores lovgivning også klart afspejle. Derfor vil regeringen kriminalisere manglende brug af kondom eller femidom under samleje, når anvendelse af et sådant præventionsmiddel var en forudsætning for den anden parts deltagelse i samlejet. Alle danskere skal kunne færdes trygt og frit i hverdagen, og jeg mener, at lovforslaget er et vigtigt skridt i den retning. Med de ord hilser jeg debatten velkommen og ser frem til videre behandling i Folketinget.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg vil gerne spørge om opholdsforbuddet. For det her med utryghedsskabende adfærd er jeg enig i vi skal sætte ind over for, men desværre tror jeg også, at der er mange, der finder den blotte tilstedeværelse af en gruppe unge mænd med mørkt hår utryghedsskabende. Derfor vil jeg bare spørge ministeren, om han kan garantere, at der ikke er nogen, der kommer til at få et utryghedsskabende opholdsforbud blot på grund af ens tilstedeværelse sammen med en gruppe andre og på grund af hårfarve.

Ministeren.

Det er ikke et kriterie, at man kan tildele et utryghedsskabende opholdsforbud alene på baggrund af ens etniske profil. Det er ikke det, vi lægger op til med det her lovforslag. Jeg tror, at grupper, det kan være unge, det kan også være voksne for den sags skyld, der skaber utryghed, kan komme i form af alle slags etniciteter. Men vi bliver nødt til også at være ærlige om, og det ved fru Zenia Stampe også godt, at der desværre er en overvægt af især grupper af unge mænd i bestemte typer af boligområder, også af anden etnisk herkomst end dansk, som skaber meget utryghed, laver meget ballade, og de mennesker, der bor i de områder, efterlyser hjælp fra Folketinget til at kunne gøre noget ved det.

Spørgeren.

Det er jeg fuldkommen klar over. Jeg og retsstaten har bare brug for at være fuldstændig sikker på, at det er dem, som har en reel utryghedsskabende adfærd, der bliver sat ind over for, og ikke bare dem, der ligner, f.eks. deler hårfarve eller tøjstil med dem, som har en utryghedsskabende adfærd. Jeg vil bare gerne høre, om ministeren er fuldstændig tryg ved det, og at der ikke kommer til at blive givet opholdsforbud for mennesker, som ikke har haft en individuel tryghedsskabende adfærd.

Ministeren.

Jamen altså kriterierne, som vi også har listet op, er, at to kriterier skal være opfyldt for at kunne meddele det her tryghedsskabende opholdsforbud. For det første skal politiet kunne godtgøre, at området generelt er plaget af utryghed. Og der kan lægges vægt på oplysninger om en eller flere grupper af personer i et område, som skaber utryghed. For det andet skal det være et krav, at den pågældende person, der meddeles et forbud, også har udvist den utryghedsskabende adfærd i området.

Tak. Den næste, der har bedt om ordet, er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil også gerne sige oprigtigt tak til justitsministeren for, at vi nu endelig kriminaliserer stealthing – så kan vi lige lade det andet ligge et kort sekund – for det synes jeg oprigtigt er et godt skridt og en god sikkerhed i forhold til vores allesammens rettigheder i de mere private relationer, lad os sige det sådan.

Det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er den anden del af lovforslaget, nemlig den del, der handler om at male graffiti på offentlige transportmidler. Mener ministeren virkelig, at det er proportionelt, at en ung person, som det jo typisk vil være, skal afbryde sin uddannelse, sit arbejde, og komme ind at ruske tremmer for at have tegnet med en sprittusch på et DSB-tog? Altså, der er da, justitsminister, dér noget, som overhovedet ikke er proportionelt.

Ministeren.

Men tilsvarende kan vi jo konstatere, at det koster samfundet, at det koster DSB, og at det koster Movia her i hovedstadsområdet ufattelige mængder af ressourcer, at der f.eks. hele tiden er transportmidler – og det er, uanset om det sker med en sprittusch eller det sker i form af store graffitimalerier – der bliver overmalet. Jeg har ikke de konkrete tal med mig i dag, men jeg har hørt dem på et tidspunkt, og man bliver chokeret over, hvor mange ressourcer, hvor mange penge, hvor mange offentlige skattekroner vi bruger på at fjerne graffiti.

Så man skal bare lade være med det, og den skærpelse, som vi her lægger op til, er jo et klart og tydeligt signal om at man skal det. For det frarøver os jo muligheden for at kunne prioritere flere penge til f.eks. ældrepleje eller skoler, når vi skal bruge så mange offentlige kroner på at fjerne graffiti.

Spørgeren.

Der er da ikke nogen tvivl om, at man bare skal lade være med det. Vi kan da hurtigt blive enige om, at folk skal holde op med det. Men hvis argumentet er økonomisk, kan man vel også sige, at det er lige så dyrt at have folk til at sidde i Vestre Fængsel, fordi de har tegnet på et S-tog. Det er jo også enormt ressourcekrævende, og det ved ministeren også godt at det er. For fængselspladser er dyre, men jeg troede bare ikke, at det ligesom var økonomien, der skulle være argumentet. Men det kan jeg jo så høre at det er. Men så kan jeg jo stille et udvalgsspørgsmål, hvor vi kan få sammenlignet, hvad der er dyrest, altså om det er at sidde i fængsel eller om det f.eks. er at blive dømt til selv at være med til at rengøre et DSB-tog.

Ministeren.

Ja, og det kommer jo så an på, hvilke forudsætninger man lægger til grund. Jeg er af den meget klare opfattelse, at også betydelige strafskærpelser kan trække en klar og tydelig streg i sandet og gøre det klart over for de enkelte, som i mange tilfælde også er unge mennesker, at det set med samfundets øjne er fuldstændig uacceptabelt, at vi hele tiden skal bruge så mange ressourcer, så mange kræfter, og i øvrigt også mandskabstimer på at fjerne graffiti, som i øvrigt også bidrager til at skabe utryghed. Det er der jo igennem årtier lavet omfattende undersøgelser og studier der viser at det bidrager til, og der er det jo mit håb, at vi med den forudsætning, vi lægger ned over det, vil forebygge og forhindre, at flere overtegner vores busser, vores tog og vores anden offentlige ejendom med graffitti.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.