Betænkning afgivet 13-05-2025
2. behandlet/henvist til udvalg 13-05-2025
Tillægsbetænkning afgivet 13-05-2025
3. behandlet, vedtaget 15-05-2025
Ministerområde:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lovforslaget har til formål at optimere og præcisere processen for tilladelser til VE-anlæg, herunder skabe mulighed for at forkorte minimumsfrister for høring over miljøkonsekvensrapporter. Derudover skal lovforslaget sikre hjemmel til gebyrfinansiering af tilsyns- og screeningsopgaver og af omkostninger forbundet med etablering og vedligehold af erstatningsnatur og sikre overholdelse af EU-direktiver om naturbeskyttelse for repoweringprojekter.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2025 med undtagelse af delen om gebyrordningen for erstatningsnatur, som foreslås at træde i kraft den 21. maj 2025 af hensyn til den EU-retlige implementeringsfrist.
Vedtaget
For stemte 94 (S, V, SF, LA, M, KF, EL, RV, ALT, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Jeppe Søe (UFG))
imod stemte 14 (DD, DF, BP)
hverken for eller imod stemte 0