Fremsat 24-04-2025
1. behandlet / henvist til udvalg 13-05-2025
Betænkning afgivet 27-05-2025
2. behandlet/direkte til 3. behandling 04-06-2025
3. behandlet, vedtaget 11-06-2025
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Forslaget udgør en del af implementeringen af »Aftale om sundhedsreform 2024« mellem regeringen (S, V og M), DD, SF, KF og RV af 15. november 2024.
Formålet med forslaget er at fremme en enklere, mere gennemsigtig og mere lokalt forankret styring af sundhedsvæsenet.
Med forslaget etableres en ny regional forvaltningsmodel. Der etableres i hver region sundhedsråd, der inden for geografisk afgrænsede områder skal varetage den umiddelbare forvaltning af sundheds-, social- og specialundervisningsområdet. Sundhedsrådene udgøres af medlemmer af regionsrådet og medlemmer af kommunalbestyrelsen i de kommuner, der hører under sundhedsrådet.
En række eksisterende samarbejdsfora nedlægges, herunder kontaktudvalg, sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg, og sundhedsaftalerne og praksisplanerne i deres nuværende form ophæves. Regionsrådene skal i tilknytning til hvert sundhedsråd nedsætte patient- og pårørendeudvalg.
Den kommunale medfinansiering og nærhedsfinansieringen ophæves, og der indføres en overgangsordning, som økonomisk håndterer de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne.
Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. juli 2025.
Forslaget skal ses i sammenlægning med L 213 om overgangsloven.
Vedtaget
For stemte 85 (S, V, DD, SF, M, KF, RV, BP, Jon Stephensen (UFG))
imod stemte 23 (LA, EL, DF, ALT, Jeppe Søe (UFG), Theresa Scavenius (UFG))
hverken for eller imod stemte 1 ( Mike Villa Fonseca (UFG))