Udløbsdato på benzin- og dieselbiler i EU

09.08.2021

Biler og lastbiler står for mere end 20% af EU’s samlede udledning af CO2. Og I Danmark er tallene endnu højere.

Uanset om der er et flertal i Folketinget, så må Danmark ikke gå enegang og forbyde salg af benzin- og dieselbiler. Den slags mere hårdtslående værktøjer har vi overladt til EU.  

Forkert signal 

Europa-Kommissionen har i juni 2021 præsenteret et forslag med nye emissionsgrænser for personbiler og varevogne. Kommissionen peger på, at bilindustrien ikke bidrager tilstrækkeligt til at nå EU’s CO2-mål. Den peger på at de eksisterende emissionsgrænser giver bilproducenterne et forkert signal, som ikke har sikret en tilstrækkelig omstilling af deres produktion. 

Udfasning og forbud 

Kommissionen foreslår, at bilproducenterne skal sænke udledningen med 55% for nye biler i 2030. Og fem år senere skal det helt være forbudt at sælge nye biler og varevogne, som udleder CO2. Det tager lang tid at udskifte hele Europas vognpark, men er ifølge Kommissionens fremskrivning tilstrækkeligt til at nå nul-emission i 2050.

Kontakt ved pressehenvendelser

Er du journalist, og har du spørgsmål til sagen? Ring til os på 3337 3337 eller send os en e-mail.

Læs Kommissionens handlingsplan for udfasningen af benzin- og dieselbiler