Opgave 1

Gennemgå hele tidslinjen og se de små videoklip undervejs. Udvælg de 3 punkter, der overraskede dig mest. Hvis ingen af punkterne overraskede dig, må du udvælge de 3 punkter, du tillægger størst betydning for EU’s historiske udvikling.

• Forklar din sidemand, hvilke 3 punkter der overraskede dig. Husk at give en faglig begrundelse for din udvælgelse. Når du lytter til din makkers 3 punkter, så bed gerne om at få uddybet forklaringerne.

Opgave 2

Tidslinjen fortæller, at Kul- og Stålunionen (som er forløberen for det EU, vi kender i dag) bl.a. blev stiftet for at skabe fred i Europa. Logikken fra initiativtagernes side var todelt. Dels var håbet, at en stærkere interdependens mellem de europæiske lande ville forebygge en ny krig. Dels var tanken, at øget velstand og velfærd kunne forebygge politisk ekstremisme, som f.eks. en aggressiv nazisme.

• Uddyb disse to logikker for hinanden parvis. Diskutér herefter, om de to logikker har relevans i dag, og om de kan overføres til et globalt niveau

Opgave 3

EU blev stiftet i kølvandet på to verdenskrige, som havde ødelagt det europæiske kontinent. Gennem et tættere økonomisk samarbejde håbede man på at undgå fremtidige krige på kontinentet.

• Overvej, hvorfor vi har EU i dag – hvilken grund har EU til at eksistere i dag i din optik? Skriv 3-5 punkter ned for dig selv (brainstorm).

• Sammenlign derefter dine svar med din sidemand. Er I (u)enige? Hvad skyldes jeres eventuelle uenighed – forskellige politiske grundholdninger, eller er der andre grunde?

Opgave 4

En gennemgående overordnet tendens i tidslinjen er, at det europæiske samarbejde gradvis er blevet stærkere og tættere. Integrationen er sket både i bredden og i dybden. Dels er der hen ad vejen kommet flere lande med i samarbejdet, og de arbejder sammen om flere politikområder end tidligere (integration i bredden), dels er måden, landene samarbejder på, blevet udvidet (integration i dybden). 

• Se på tidslinjen igen og peg på, hvilke punkter der er konkrete eksempler på integration i henholdsvis dybden og bredden. 

Opgave 5

Det europæiske samarbejde har både været præget af positiv integration, dvs. nye fælles politikker, og negativ integration, som betyder fjernelse af barrierer mellem landene.

• Se igen på tidslinjen og peg på, hvilke punkter der er konkrete eksempler på henholdsvis positiv og negativ integration. Diskutér følgende med din sidemand: Er det en god idé med mere integration enten i dybden eller i bredden? Begrund jeres svar.
• Er der områder, hvor fælles politikker ikke længere bør være der (det modsatte af positiv integration) eller områder, hvor der burde skabes barrierer (det modsatte af negativ integration)? Begrund jeres svar.

Opgave 6

Med tidslinjen og de mange års tættere integration i det europæiske samarbejde i tankerne, hvordan vil du da vurdere det europæiske samarbejde i dag? Ligner EU mest en stat eller en international organisation? Diskutér med din sidemand. Find konkrete eksempler, der kan begrunde jeres vurderinger.

Opgave 7

Der findes en række teorier, der forklarer, hvorfor det europæiske samarbejde har udviklet sig, som det har. Disse integrationsteorier har hver deres bud på, hvordan vi bør anskue den historiske udvikling, EU’s nuværende situation og EU’s fremtid.

• Undersøg, hvilke perspektiver integrationsteorier såsom føderalismen, (neo)funktionalismen og intergovernmentalismen lægger på udviklingen i det europæiske samarbejde. Hvis du har tid, kan du udvide din research til flere nyere integrationsteorier.
• Hvilken teori giver den bedste forståelse for EU’s udvikling? Argumentér for din foretrukne teori i en diskussion med din sidemand. 

Elevopgaver og lærermateriale er produceret af lektor Freja Schloss og lektor Claus Corneliussen i samarbejde med Folketingets EU-Oplysning.