Nationale valg i EU i 2021

12.01.2021

2021 byder på en lang række valg rundt omkring i Europa. Vi har samlet en liste over præsident- og parlamentsvalg i EU.

I Danmark skal vi i november 2021 stemme til kommunal- og regionsvalg. Men vi er ikke de eneste europæere, der skal til stemmeurnerne i år.

Der er parlamentsvalg i fem lande i EU, og i to lande skal de vælge en ny præsident.

Præsidentvalg

  • Portugal: 24. januar 2021
  • Bulgarien: Oktober eller november 2021

Parlamentsvalg

  • Holland: 17. marts 2021
  • Bulgarien: 28. marts 2021
  • Cypern: 23. maj 2021
  • Tyskland: 26. september 2021
  • Tjekkiet 8.-9. oktober 2021

Nye medlemmer i Ministerrådet

Valgene kan få betydning for EU-samarbejdet, særligt gennem Ministerrådet. Her kan nye regeringer nemlig medbringe nye dagsordener og danne nye alliancer.

Kontakt ved pressehenvendelser

Er du journalist, og har du spørgsmål til historien? Ring til os på 33 37 33 37 eller send os en e-mail.