EU sætter i høj grad rammerne for dansk politik, men det afspejles ikke i tilstrækkelig grad i Folketingets daglige arbejde. Folketinget inddrages nemlig for lidt og for sent.
I dag sker den løbende kontrol med den til enhver tid siddende regerings EU-politik i Europaudvalget, hvor regeringen sikrer sig opbakning til sin forhandlingslinje i Ministerrådet.
Den danske regering fremlægger imidlertid ofte EU-sagerne for Europaudvalget så sent i beslutningsprocessen, at mulighederne for indflydelse er forpasset.
Det er et demokratisk problem, at Folketinget kun har minimal indflydelse på udformningen af den EU-lovgivning, som kommer til at gælde for danske borgere og virksomheder. Folketinget får heller ikke tilstrækkeligt råderum til at kunne udføre sin opgave med at føre effektiv demokratisk kontrol med de vigtigste EU-beslutninger.
Tidligere og bredere involvering af Folketinget
Folketingets Europaudvalg bad i 2020 en særlig EU-reformgruppe om at give sit bud på, hvordan Folketinget kan styrke sin indflydelse på og parlamentariske kontrol med EU-politikken.
EU-reformgruppen præsenterer nu sine anbefalinger. Gruppens formand, Claus Larsen-Jensen, udtaler om rapportens hovedbudskaber:
"Det vil styrke Folketingets indflydelse, hvis regeringen præsenterer de vigtigste EU-sager på det tidspunkt, hvor muligheden for indflydelse i EU er størst. Og det vil styrke den danske forhandlingsposition, hvis regeringen allerede på et tidligt tidspunkt kan forhandle på grundlag af Folketingets opbakning".
Ansvaret for EU-politikken bør desuden bredes ud til Folketingets fagudvalg. Fagudvalgene skal involveres i at formulere Danmarks forhandlingslinje i de forskellige EU-sager, og linjen skal præsenteres for Europaudvalget tidligt nok til, at Folketingets holdninger reelt kan blive afspejlet.
Folketinget skal præge EU’s retning
Når det drejer sig om den strategiske diskussion, som sætter en retning for EU-samarbejdet, er Folketinget som oftest fraværende. Det skal der også laves om på, mener EU-reformgruppen.
Folketinget skal spille ind med Danmarks prioriteter til EU’s langsigtede strategi, når EU hvert 5. år fastlægger den overordnede strategiske linje for arbejdet i det europæiske fællesskab.
Det kan ske gennem en partilederdebat i Folketinget hvert femte år, hvor partierne får mulighed for at give regeringen input til EU’s strategiske dagsorden. Ligeså kan en debat hvert femte år mellem Folketingets partiledere og kommissionsformanden sætte fokus på de danske holdninger til, hvilken vej EU skal bevæge sig.