Om mødet
Stats- og regeringscheferne fra eurolandene mødes i dag til et afgørende topmøde, hvor spørgsmålet om konstruktionen af en ny finansiel hjælpepakke til Grækenland er det helt dominerende emne. Flere forskellige muligeheder har været i spil op til topmødet, hvor bl.a. en speciel afgift på banker i euroområdet har været nævnt. Andre muligheder er udstedelse af fælles euroobligationer og frivillig forlængelse af løbetiden på de private investorers græske tilgodehavender.
Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har op til topmødet kridtet banen af ved at angive fem emner, som eurolandenes stats- og regeringschefer skal afklare på topmødet.
- Tiltag der kan sikre bæredygtigheden af de græske offentlige finanser.
- Muligheden og afgrænsningen af den private sektors involvering.
- Muligheden for en mere fleksibel brug af Den Europæiske Finansielle Stabilitetsfacilitet (EFSF).
- Sikring af den del af banksektoren, der stadig har et behov.
- Tiltag til at sikre tilgangen af likviditet til banksektoren.
- Erklæring fra Europa-Kommissionens formand
På EU-topmødet den 23.-24. juni 2011 blev stats- og regeringscheferne enige om behovet for en ny hjælpepakke til Grækenland, hvilket blev betinget af det græske parlaments godkendelse af en række finanspolitiske stramninger og et privatiseringsprogram. Samtidig bekræftede stats- og regeringscheferne fra eurolandene, at de ville gøre alt, hvad der var nødvendigt for at sikre den finansielle stabilitet i euroområdet. Senest har den såkaldte eurogruppe, der består af økonomi- og finansministrene fra eurolandene, gentaget dette tilsagn i en erklæring fra den 11. juli 2011.
Program
Eurolandenes stats- og regeringschefer forventes at indlede mødet omkring klokken 12.45, og drøftelserne er programsat til at være afsluttede klokken 15.45.
Resultat af topmødet
På topmødet blev stats- og regeringscheferne enige om et nyt hjælpeprogram til Grækenland på 109 mia. euro med deltagelse af Den Internationale valutafond (IMF) og frivillig deltagelse fra den private sektor. For EU's vedkommende vil bidraget komme via den såkaldte europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF), der alene omfatter eurolandene. Samtidig var der enighed om at forlænge løbetiden på de nye lån til minimum 15 år med mulighed for en løbetid på op til 30 år. De nye lån vil samtidig blive ydet med en lavere rente - på nuværende tidspunkt omkring 3,5 procent. Løbetidende på de eksisterende lån til Grækenland vil også blive forlænget.
Et centralt punkt i forhandlingerne om den nye lånepakke har været spørgsmålet om inddragelse af den private sektor. Her var der enighed om, at den private sektors frivillige deltagelse netto skal udgøre omkring 37 mia. euro. Det blev dog samtidig slået fast, at Grækenlands tilfælde er unikt, hvilket retfærdiggør den private sektors inddragelse i finansieringen af den nye lånepakke.
De lavere renter og længere løbetider vil også komme til at gælde for de to eurolande under et EU/IMF-låneprogram - Irland og Portugal. Modsat tilfældet med Grækenland vil den private sektor ikke blive involveret, hvilket blev kraftigt understreget af stats- og regeringscheferne.
Topmødet blev samtidig brugt til endnu engang at signalere villigheden til at træffe enhver krævet beslutning for at sikre den finansielle stabilitet af euroområdet. EU's faste formand, Herman Van Rompuy, blev derfor også bedt om at komme med nye forslag til en styrkelse af krisehåndteringen i euroområdet til oktober.
Eurolandenes stats- og regeringschefer vedtog en fælles erklæring om resultatet af topmøde i Bruxelles.
Baggrund
En række af eurolandene har bl.a. på baggrund af den finansielle og økonomiske krise været under pres, hvilket for første gang blev tydeligt med gældskrisen i Grækenland i maj 2010. Siden har Irland og Portugal også haft brug for finansielle hjælpepakker fra EU.
Overordnet har spørgsmålet om den finansielle stabilitet i euroområdet optaget stats- og regeringscheferne fra eurolandene igennem længere tid. Emnet har også været drøftet i den såkaldte eurogruppe, der består af økonomi- og finansministrene fra eurolandene.
Arbejdet har både bestået i håndteringen af de aktuelle kriser, hvor en række hjælpepakker har skulle konstrueres, samt det mere fremadrettede arbejde med at etablere en permanent stabilitetsmekanisme til brug ved eventuelle fremtidige kriser.
Yderligere information
Det Europæiske Råds internetside om topmødet