9. december 2011 - EU-topmødet afsluttet

EU's faste formand, Herman Van Rompuy, og Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har netop afholdt EU-topmødets afsluttende pressekonference. 

Styrket finanspolitisk integration

Gårsdagens forhandlinger var koncentreret om at finde passende tiltag til at styrke budgetdisciplinen og den økonomiske koordination blandt eurolande for at dæmme op om gældskrisen og ikke mindst spørgsmålet om, hvordan disse tiltag skulle gennemføres - ved en fælles traktatændring for alle 27 medlemslande eller en særlig mellemstatslig traktat for eurolandene. Der kunne ikke opnås enighed om en fælles traktatændring, så tiltagene vil blive gennemført i en mellemstatslig traktat blandt eurolandene, hvor yderligere ni medlemslande har udvist interesse for at deltage - dvs. alle medlemslande undtagen Storbritannien. Tiltagene omfatter bl.a., at de enkelte medlemslande skal indføre en regel om balancerede budgetter i den nationale lovgivning (læs mere om de enkelte tiltag herunder). 

Det videre forløb er nu, at det skal endeligt afklares, hvilke medlemslande der skal deltage i traktaten, hvorefter der sigtes på en undertegnelse af traktaten senest til marts 2012. Både EU's faste formand og Kommissionens formand lagde på pressekonferencen vægt på, at Europa-Parlamentet ville blive involveret i det videre arbejde. Der blev dog heller ikke lagt skjul på, at den særlige konstruktion kunne give juridiske udfordringer med hensyn til EU-institutionernes deltagelse på visse områder. På den anden side blev det fremhævet, at gennemførelsen i form af en mellemstatslig traktat ville gå hurtigere end en traditionel traktatændring. 

Der var også enighed om at fremrykke tidspunktet for ikrafttrædelsen af den såkaldte Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), der er tiltænkt som en permanent afløser for eurolandenes nuværende og midlertidige krisefond EFSF, til juli 2012. Det var oprindeligt planen, at ESM først skulle anvendes fra juni 2013. Samtidig skal det i grundlaget for ESM gøres klart, at en eventuel gældsafskrivning ikke vil berøre private investorer investorer, hvilket jo var tilfældet med Grækenland. 

Udvidelse

Fredagens møde var startet med en speciel ceremoni, hvor tiltrædelsestraktaten for Kroatien blev undertegnet. Traktaten skal herefter godkendes i de nationale parlamenter, hvorefter Kroatien kan optages som det 28. medlemsland den 1. juli 2013. 

For Serbiens vedkommende blev der lagt op til, at en status som kandidatland sandsynligvis ville kunne bekræftes af EU's stats- og regeringschefer på topmødet til marts 2012, forudsat at de serbiske fremskridt fastholdes. Stats- og regeringscheferne satte Montenego i udsigt, at optagelsesforhandlingerne sandsynligvis kan indledes til juni 2012. 

9. december 2011 - EU-topmøde: Europa-Parlamentet

På en netop afholdt pressekonference blev Europa-Parlamentets formand, Jerzy Buzek, spurgt til Parlamentets holdning til den mellemstatslige aftale, som eurolandene og en række af de øvrige medlemslande havde indgået i løbet af natten. Den mellemstatslige form sætter jo umiddelbart Europa-Parlamentet ud på et sidespor. 

Europa-Parlamentets formand lagde ikke skjul på, at Parlamentet havde foretrukket en ændring af de gældende traktater med alle 27 medlemslandes tilslutning, så den såkaldte fællesskabsmetode med EU-institutionernes deltages kunne gælde på området. 

Ikke desto mindre ønskede Parlamentet at blive involveret i arbejdet fra starten på linjen med Europa-Kommissionen. Han understregede, at det var vigtigt, at den økonomiske del af den økonomiske og monetære union blev styrket. 

Han nævnte endvidere, at Europa-Parlamentet på tirsdag i Strasbourg vil have en grundig debat om aftalen med EU's faste formand, Heman Van Rompuy, og Europa-Kommissionens formand, José Manuel Barroso.  

8. december 2011 - EU-topmøde: ingen traktatændring

EU's stats- og regeringschefer benyttede den uformelle middag til at drøfte det altoverskyggende spørgsmål om mulige traktatændringer og styrket finanspolitisk disciplin som et middel til at dæmme op om gældskrisen og genskabe de finansielle markeders tillid til eurokonstruktionen. 

Der var principiel enighed om et nyt finanspolitisk regelsæt for eurolandene til sikring af budgetdisciplinen samt en stærkere koordinering af økonomiske politikker på områder af fælles interesse. 

Aftalen for eurolandene

Aftalen omfatter følgende elementer for eurolandene: 

• Et krav om balancerede nationale budgetter som hovedregel, hvilket defineres som et strukturelt budgetunderskud på højest 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Ved afvigelser skal en automatisk korrektionsmekanisme kunne iværksættes. Mekanismen fastsættes nationalt på baggrund af fælles retningslinjer fra Kommissionen. Kravet skal indskrives i den nationale lovgivning, hvor EU-Domstolen får beføjelser til at sikre den nationale gennemførelse. 

• Eurolande under stabilitets- og vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store offentlige underskud skal sende et såkaldt økonomisk partnerskabsprogram til Rådet og Kommissionen, der herefter skal godkende programmet. Programmet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de nødvendige strukturreformer til at sikre en effektiv og vedvarende korrektion af det uforholdsmæssigt store budgetunderskud. Gennemførelsen af programmet og de tilhørende årlige budgetplaner vil blive overvåget af Kommissionen og Rådet. 

• Der skal etableres en mekanisme, der på forhånd kan orientere om nationale planer for gældsudstedelse. 

• Automatiske sanktioner for medlemslande der bryder stabilitets- og vækstpagtens krav om et maksimalt budgetunderskud på tre procent af BNP, medmindre et kvalificeret flertal i Rådet modsætter sig det. 

• Øgede beføjelser til Europa-Kommissionen i budgetmæssige spørgsmål i tråd med de to fremsatte forslag til forordninger fra den 23. november 2011, hvilket bl.a. omfatter Kommissionens forudgående gennemgang af nøgleelmenterne i budgetplanerne samt muligheden for at vedtage en holdning om planerne. I tilfælde af alvorlige brud på stabilitets- og vækstpagten kan Kommissionen kræve en revideret budgetplan.  

Spørgsmålet om yderligere finanspolitisk integration vil  EU's faste formand tage op i en rapport, der skal præsenteres på EU-topmødet til juni 2012. 

Traktatændring eller justering

Det store spørgsmål var inden topmødet omfanget af ændringerne - mindre tekniske justeringer eller egentlige traktatændringer - samt, hvorvidt ændringerne kunne gennemføres med alle 27 medlemslandes tilslutning eller kun de 17 eurolandes. 

Drøftelserne trak da også ud til torsdag nat, hvor der trods den principielle enighed om tiltagene, ikke kunne opnås enighed om en samlet traktatændring der omfattede alle 27 medlemslande. De foreslåede ændringer vil derfor blive gennemført i form af en mellemstatslig traktat mellem de 17 eurolande, hvor yderligere ni medlemslande indikerede muligheden for at deltage efter konsultation med de nationale parlamenter. De ni medlemslande var følgende; Bulgarien, Tjekkiet, Danmark, Ungarn, Letland, Litauen, Polen Rumænien og Sverige. Storbritannien var således det eneste medlemsland, der på forhånd udelukkede deltagelse i den nye aftale. 

Den manglende enighed om en fælles traktatændring giver dog visse udfordringer i forhold til de skitserede tiltag, hvor specielt EU-institutionernes rolle i forbindelse med en mellemstatslig traktat skal afklares. 

Kapital til IMF

Et andet vigtigt element i kampen for at genvinde de finansielle markeders tillid er at styrke eurolandenes kriseberedskab - dvs. øge de midler der er tilgængelige for eurolande i alvorlige vanskeligheder. Der blev opnået enighed om, at eurolandene og de øvrige medlemslande skal sigte mod at tilføre op til 200 mia. euro til den Internationale Valutafond (IMF), der så igen kan yde støtte til trængte eurolande i form af finansielle støttepakker. Statsminister Helle Thoning-Schmidt har allerede tilkendegivet, at man fra dansk side er parat til at bidrage med 5,4 mia. euro - ca. 40 mia. kroner fra Nationalbanken. 

Der var også enighed om at fremrykke tidspunktet for ikrafttrædelsen af den såkaldte Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM), der er tiltænkt som en permanent afløser for eurolandenes nuværende og midlertidige krisefond EFSF, til juli 2012. Det var oprindeligt planen, at ESM først skulle anvendes fra juni 2013. Samtidig skal det i grundlaget for ESM gøres klart, at en eventuel gældsafskrivning ikke vil berøre private investorer investorer, hvilket jo var tilfældet med Grækenland. 

Kapitalkrav til bankerne

Som om problemerne ikke var store nok i forvejen, så fik den europæiske banksektor en kedelig overraskelse, da den såkaldte europæiske bankmyndighed (EBA) offentliggjorde det endelige resultatet af en stresstest, hvor målet var at fastlægge, hvor mange midler der var nødvendige for at sikre bankerne en såkaldt kernekapital på 9 procent af de risikovægtede aktiver. På det seneste EU- og eurotopmøde den 26. oktober 2011 blev man enige om, at bankerne skulle opruste deres modstandskraft ved at få tilført yderligere kapital så niveauet på de 9 procent kunne nås. På daværende tidspunkt blev behovet anslået til at være på samlet 106 mia. euro, hvilket med dagens offentliggørelse af stresstesten viste sig at ende på 114,7 mia. euro. Bankerne har til juni 2012 til at opbygge den krævede kapitalbuffer - de danske banker lever allerede op til kravet.