Om mødet
Under stats- og regeringschefernes uformelle middag i Ypres torsdag aften vil de drøfte EU's prioriteter og strategiske mål for de næste fem år, hvor fokus vil være på tiltag indenfor områder, der kan gøre en reel forskel i det daglige liv for EU's borgere og virksomheder. Prioriteterne for de næste fem år forventes at omfatte følgende punkter:
- Et EU med jobs, vækst og konkurrenceevne.
- Et EU der styrker og beskytter dets borgere.
- Bevægelse mod en energiunion.
- Et EU med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
- Et EU der er en stærk global aktør.
De næste fem år vil der som bekendt jo også være en ny Europa-Kommission og en ny kommissionsformand. Netop fredagens nominering af stats- og regeringschefernes kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen ventes at blive et af de punkter, som der vil være størst interesse om på topmødet.
Emner på topmødet
Fredag er stats- og regeringscheferne tilbage i de vante topmøderammer i Bruxelles, hvor en tætpakket dagsorden med følgende emner venter dem:
- Henstillinger til medlemslandene i forbindelse med den økonomiske og budgetmæssige koordination under det såkaldte europæiske semester.
- Nye strategiske retningslinjer og lovgivningsprogram på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed.
- Klima og energi.
- Situationen i Ukraine.
- Nominering af kandidaten til formand for Europa-Kommissionen.
Hertil kommer undertegnelse af associeringsaftaler med Georgien og Moldova samt de resterende dele af aftalen med Ukraine. Stats- og regeringscheferne vil også bekræfte Rådets tildeling af kandidatlandsstatus til Albanien på mødet den 24. juni 2014.
Endelig vil Litauens kvalifikation til at indføre euroen den 1. januar 2015 og dermed blive det 19. euroland blive hilst velkomment af stats- og regeringscheferne.
Det europæiske semester
Det europæiske semester udgør den overordnede ramme for koordinationen af medlemslandenes økonomiske og budgetmæssige politikker. Stats- og regeringscheferne vil på topmødet afslutte dette års europæiske semester ved at tilslutte sig Europa-Kommissionens udkast til de såkaldte landespecifikke henstillinger, der efterfølgende vil blive formelt vedtaget af Rådet til juli. Under dette års europæiske semester har fokus i høj grad være på politikker der fremmer konkurrenceevne, skabelse af jobs og bekæmpelse af arbejdsløshed - specielt for unge.
Henstillingerne til Danmark omfatter primært tiltag til at øge beskæftigelsen samt konkurrencen i servicesektoren. Det blev samtidig konstateret, at Danmark har efterlevet budgethenstillingen fra 2010, hvormed Danmark formelt er uden af proceduren for lande med for store offentlige underskud.
Frihed, sikkerhed og retfærdighed
Stats- og regeringscheferne vil drøfte de kommende års strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle planlægning på området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det vil bl.a. omfatte en sammenhængende politik for asyl, immigration, grænsekontrol samt politimæssig og juridisk samarbejde.
På den ene side skal der sikres et område med sikkerhed og kamp mod organiseret kriminalitet - herunder menneskehandel og korruption - og på den anden side sikre fundamentale rettigheder som bl.a. databeskyttelse.
Specielt spørgsmålet om solidaritet og en retfærdig fordeling af ansvaret i forbindelse med asyl og immigration forventes at blive drøftet af stats- og regeringscheferne.
Klima og energi
På EU-topmødet til oktober skal stats- og regeringscheferne vedtage den endelige ramme for EU's klima- og energipolitik i perioden 2020 til 2030. De vil derfor på det nuværende topmøde gøre status over processen mod den endelige beslutning til oktober. Stats- og regeringschefernes forventes også at drøfte energiinfrastrukturer og energieffektivitet samt bekræfte målsætningen om opnåelsen af et indre marked for energi i løbet af 2014.
Spørgsmålet om gennemførelse af en række umiddelbare tiltag til styrkelse af EU's energisikkerhed vil også blive behandlet på topmødet.
Ukraine
Stats- og regeringscheferne vil få besøg af den nyvalgte ukrainske præsident, Petro Poroshenko, der vil komme med sit syn på den nuværende situation i Ukraine.
Beslutning om kandidaten til posten som formand for Kommissionen
Som nævnt er der stor interesse om stats- og regeringschefernes kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen. Umiddelbart tyder det meste på, at der på EU-topmøde vil blive peget på Jean-Claude Juncker (tidligere luxembourgsk premier- og finansminister samt formand for eurogruppen) fra den politiske EPP-gruppe. EU's faste formand, Herman Van Rompuy, har inden topmødet været i dialog med de politiske grupper i Europa-Parlamentet samt med EU's stats- og regeringschefer.
Proceduren for udpegning af formanden for Europa-Kommissionen er ny i den forstand, at EU's stats og regeringschefer skal tage hensyn til udfaldet af det netop afholdte valg til Europa-Parlamentet, hvor EPP-gruppen fik flest stemmer. Jean-Claude Juncker er da også EPP-gruppens kandidat, og er ifølge Europa-Parlamentets tolkning af den nye formulering derfor selvskrevet til at blive nomineret til posten som formand for Kommissionen.
Formelt skal stats- og regeringscheferne nominere kandidaten med et såkaldt kvalificeret flertal, hvorefter Europa-Parlamentet skal godkende kandidaten med et absolut flertal af medlemmerne, hvilket vil sige 376 ud af de 751 medlemmer.
De øvrige topposter
Som bekendt er den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt , af flere medier blevet nævnt som kandidat til posten som fast formand for EU - den post som Herman Van Rompuy i øjeblikket varetager. Det er dog ikke forventningen, at der på det nuværende topmøde vil blive sat navn på de to øvrige poster i kabalen, dvs. den faste formand for EU samt højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Beslutningen omkring disse poster ventes først taget på et ekstraordinært topmøde i juli.