Bruxelles, 25.-26. juni 2015

EU's stats- og regeringschefer mødes til et EU-topmødet med en tætpakket og tung dagsorden.

Den fungerende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, ankommer til EU-topmødet. Foto: Rådet 

EU's faste formand, Donald Tusk, har indkaldt stats- og regeringscheferne til det ordinære sommertopmøde i Bruxelles.

Om mødet

Stats- og regeringscheferne skal drøfte følgende emner på topmødet:

  • Grækenland: det er endnu ikke lykkedes, at indgå en aftale om en græsk reformplan trods adskillige forsøg inden EU-topmødet. Spørgsmålet er derfor havnet på stats- og regeringschefernes dagsorden for topmødet.
  • Migration: Europa-Kommissionen er tidligere kommet med et forslag til en midlertidig fordeling af asylansøgere. Spørgsmålet blev også behandlet på det ekstraordinære EU-topmøde den 23. april 2015 efter de tragiske hændelser i Middelhavet (læs mere).
  • Sikkerhed: her vil stats- og regeringscheferne drøfte de sikkerhedsudfordringer, som EU står over for - herunder indsatsen mor terror.
  • Storbritannien: den britiske premierminister, David Cameron, vil orientere stats- og regeringscheferne om hans planer for den kommende folkeafstemning (senest i 2017) om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU eller blive i EU på et nyt grundlag. Præcist hvilket nyt grundlag, som David Cameron ønsker at gå til folkeafstemningen med, er dog endnu ikke afklaret.
  • Økonomi: stats- og regeringscheferne skal også godkende de landespecifikke henstillinger, som bliver rettet til EU's medlemslande i juli som led i det såkaldte europæiske semester (læs mere). 
  • ØMU'en: endelig skal stats- og regeringscheferne også se på en rapport om mulige styrkelser af den økonomiske og monetære union (ØMU'en). Rapporten er udarbejdet af Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i samarbejde med formanden for eurogruppen (Jeroen Dijsselbloem) , Det Europæiske Råd (Donald Tusk), Den Europæiske Centralbank (Mario Draghi) samt Europa-Parlamentet (Martin Schulz). Rapporten bygger videre på tidligere rapporter, som har været behandlet på EU-topmøderne, om styrkelse af ØMU'en og indeholder forslag til tiltag på både kort og lang sigt (læs mere). 

Møde i Det Europæiske Råd (25. og 26. juni 2015) − Konklusioner

I. MIGRATION

1. Europa har behov for en afbalanceret og geografisk vidtspændende tilgang til migration, der bygger på solidaritet og ansvarlighed. Efter Det Europæiske Råds beslutninger i april 2015 er der truffet konkrete foranstaltninger til at forhindre yderligere tab af menneskeliv på havet, finde nye metoder til at sætte ind mod menneskesmuglere og intensivere samarbejdet med oprindelses- og transitlande, under overholdelse af retten til at søge asyl. Iværksættelsen af missionen EUNAVFOR MED, som Rådet besluttede den 22. juni, er et vigtigt bidrag i den forbindelse. En operationel indsats for at tackle menneskehandlere og -smuglere i overensstemmelse med folkeretten er en afgørende del af vores vidtspændende tilgang.

2. I forlængelse af Kommissionens europæiske dagsorden for migration bør der arbejdes videre med alle dimensioner af en bred og systemisk tilgang.

3. Det er nødvendigt med en bredere indsats, herunder en styrkelse af forvaltningen af Unionens ydre grænser, for bedre at kunne dæmme op for de stigende strømme af ulovlig migration. Det Europæiske Råd fokuserede i dag på tre centrale dimensioner, som skal fremmes parallelt: flytning/genbosætning, tilbagesendelse/tilbagetagelse/reintegration og samarbejde med oprindelses- og transitlande. Rådet vil regelmæssigt vurdere de fremskridt, der gøres på alle tre områder og aflægge rapport senere på året.

Flytning/genbosætning

4. På baggrund af den aktuelle nødsituation og vores tilsagn om at styrke solidaritet og ansvarlighed og i overensstemmelse med sin beslutning i april i alle henseender, herunder punkt 3, nåede Det Europæiske Råd til enighed om følgende indbyrdes forbundne foranstaltninger for at hjælpe 60 000 personer:

a) midlertidig og ekstraordinær flytning af 40 000 personer, der har et klart behov for international beskyttelse, fra medlemsstaterne i frontlinjen, Italien og Grækenland, til andre medlemsstater over en periode på to år med deltagelse af alle medlemsstater1

b) hurtig vedtagelse i Rådet af en afgørelse i den henseende; med henblik herpå vil alle medlemsstaterne inden udgangen af juli blive enige ved konsensus om fordelingen af disse personer under hensyntagen til medlemsstaternes specifikke situation

c) oprettelse af faciliteter for modtagelse og første modtagelse i medlemsstaterne i frontlinjen med aktiv støtte fra medlemsstaternes eksperter og EASO, Frontex og Europol for at sikre en hurtig identifikation og registrering af migranter og optagelse af deres fingeraftryk ("hotspots"). Dette vil gøre det muligt at fastslå, hvem der har brug for international beskyttelse, og hvem der ikke har. Kommissionen vil senest i juli 2015 i tæt samarbejde med værtsmedlemsstaterne udarbejde en køreplan for de juridiske, økonomiske og operationelle aspekter af disse faciliteter

d) umiddelbar tilvejebringelse af øget finansiel bistand til medlemsstaterne i frontlinjen for at bidrage til at lette de omkostninger, der er forbundet med modtagelse og behandling af ansøgninger om international beskyttelse

e) enigheden om, at alle medlemsstater, herunder gennem multilaterale og nationale ordninger, deltager i genbosætningen af 20 000 fordrevne personer, der har et klart behov for international beskyttelse, under hensyntagen til medlemsstaternes specifikke situation.

Tilbagesendelse/tilbagetagelse/reintegration

5. Effektive tilbagesendelses-, tilbagetagelses- og reintegrationspolitikker for dem, der ikke er berettiget til beskyttelse, er en afgørende del af bekæmpelsen af ulovlig migration og vil bidrage til at afskrække mennesker fra at sætte deres liv på spil. Alle værktøjer skal tages i anvendelse for at fremme oprindelses- og transitlandenes tilbagetagelse af irregulære migranter på grundlag af de idéer, som Kommissionen forelagde Rådet den 16. juni2. Det vil navnlig sige følgende:

a) den højtstående repræsentant bør så hurtigt som muligt påbegynde dialoger på højt plan med de primære oprindelseslande, som de irregulære migranter kommer fra, i tæt samarbejde med medlemsstaterne. Rådet vil sammen med Kommissionen forberede en global pakke for at støtte forhandlingerne med de berørte tredjelande

b) Kommissionen vil sikre, at tilsagn om tilbagetagelse gennemføres effektivt så hurtigt som muligt, især tilsagn i henhold til Cotonouaftalen, og at igangværende forhandlinger om tilbagetagelsesaftaler fremskyndes og afsluttes så hurtigt som muligt, samtidig med at der igangsættes nye forhandlinger med andre tredjelande

c) på grundlag af "mere for mere"-princippet vil EU-bistand og -politikker blive anvendt til at skabe incitamenter til at gennemføre eksisterende tilbagetagelsesaftaler og indgå nye. De tilsagn, der er indeholdt i handelsaftaler, vedrørende personers midlertidige tilstedeværelse med henblik på levering af tjenesteydelser bør anvendes som incitament til at indgå tilbagetagelsesaftaler; udviklingspolitiske værktøjer bør styrke den lokale kapacitetsopbygning, herunder i forbindelse med grænsekontrol, asyl, bekæmpelse af menneskesmugling og reintegration

d) medlemsstaterne vil fuldt ud gennemføre tilbagesendelsesdirektivet og gøre fuld brug af alle foranstaltningerne heri for at sikre hurtig tilbagesendelse af irregulære migranter; medlemsstaternes afgørelser om tilbagesendelse vil blive indført i Schengeninformationssystemet