Bruxelles, 17.-18. marts 2016

EU's stats- og regeringschefer mødes torsdag og fredag til topmøde i Bruxelles med flygtningekrisen øverst på dagsordenen. Fredag får de selskab af den tyrkiske premierminister for at drøfte en mulig aftale med Tyrkiet på flygtninge- og migrationsområdet. 

Møde i Det Europæiske Råd 

EU's faste formand, Donald Tusk (tv), med den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu. Foto: Rådet
Større
EU's faste formand, Donald Tusk (tv), med den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu. Foto: Rådet

Om mødet

Flygtninge- og migrationskrisen

EU’s stats- og regeringschefer skal på EU-topmødet torsdag og fredag forsøge at blive enige om betingelserne for en fælles flygtningeaftale med Tyrkiet. Aftalen skal forsøge at sætte en stopper for ulovlig indvandring fra Tyrkiet til Grækenland, mod til gengæld bl.a. at bringe Tyrkiet tættere på EU-medlemskabet. 

Det tyrkiske forslag blev præsenteret på EU-topmødet den 7. marts 2016 af den tyrkiske premierminister, Ahmet Davutoglu, og indeholder følgende hovedelementer:

  • Tyrkiet tilbagetager alle nye flygtninge og migranter, som er kommet ulovligt til Grækenland fra Tyrkiet - EU dækker til gengæld omkostningerne i forbindelse med ordningen (returmekanismen).
  • For hver syrer, som Tyrkiet tilbagetager fra Grækenland, skal der lovligt genbosættes en anden syrer fra Tyrkiet i et af EU's medlemslande (såkaldte 1:1-genbosættelsesordning). 
  • Visumpligten for tyrkiske statsborgere ved besøg i EU ophæves senest inden udgangen af juni 2016.
  • Åbne nye forhandlingskapitler mellem EU og Tyrkiet i forbindelse med de tyrkiske optagelsesforhandlinger, der har stået på siden 2005.
  • Fremskynde udbetalingen af de oprindeligt aftalte 3 mia. euro samt træffe afgørelse om supplerende finansiering til flygtningefaciliteten for syrere.

Der er forskellige holdninger blandt EU-landene til aftalens elementer. Kritikken retter sig specielt mod to dele af aftalen: 

  •  1:1-genbosætningsordning: FN’s Flygtningehøjkommissariat frygter, at det er i strid med folkeretten at sende flygtninge tilbage uden at stille garantier for, at deres asylansøgning vil blive behandlet korrekt.

  • Åbning af nye forhandlingskapitler: Cypern er imod, at nye forhandlingskapitler bliver åbnet, da cyprioterne frygter, at det vil afspore genforeningsprocessen. Cypern er delt mellem det græsk-cypriotisk syd og det tyrkisk-cypriotisk nord.

Danmarks stilling

Fra dansk side bakkes der op om flygtningeaftalen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen påpeger dog samtidig, at der er tale om vidtgående tiltag, der bl.a. forudsætter, at Tyrkiet kan defineres som et sikkert såkaldt tredjeland, hvor flygtninge kan sendes tilbage til. Hvad angår visumliberalisering, så er den danske holdning, at Tyrkiet skal leve op til de 72 krav, der er på området, før visumkravet kan ophæves. Danmark støtter også, at forhandlingskapitlerne 23 og 24 åbnes, da de omhandler retsstatsprincipperne, hvilket ifølge statsministeren er vigtigt at få diskuteret med Tyrkiet.


Det europæiske semester

EU's stats- og regeringschefer skal dog også drøfte den økonomiske situation i EU, hvor de forventes at støtte op om de overordnede politiske prioriteter for dette års koordinering af de økonomiske politikker under det såkaldte europæiske semester. Medlemslandene skal som led i de overordnede prioriteter sætte skub i investeringerne, gennemføre strukturreformer samt føre en ansvarlig finanspolitik.

I. MIGRATION

1. Det Europæiske Råd bekræfter sin omfattende strategi til tackling af migrationskrisen. Flere elementer i vores fælles europæiske reaktion er på plads i dag og er ved at give resultater. Arbejdet med andre elementer fortsættes ihærdigt, så de kan gennemføres så hurtigt som muligt. Der vil fortsat blive givet prioritet til at genvinde kontrollen med vores ydre grænser.

2. Efter de beslutninger, som blev truffet af stats- og regeringscheferne den 7. marts, og i forbindelse med den fælles handlingsplan med Tyrkiet og en udvidelse heraf opfordrer Det Europæiske Råd til:

  • yderligere arbejde vedrørende hotspots; der er gjort store fremskridt med hensyn til at gøre alle hotspots fuldt operationelle og øge modtagelseskapaciteten; denne indsats bør fortsætte med fuld bistand fra EU, herunder støtte til græske asylstrukturer
  • anvendelse af alle midler til at støtte Grækenlands kapacitet til tilbagesendelse af irregulære migranter til Tyrkiet inden for rammerne af den græsk-tyrkiske tilbagetagelsesprotokol og tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet fra den 1. juni 2016. Medlemsstaterne erklærer sig villige til med kort varsel at stille de nødvendige midler til rådighed for Grækenland, herunder grænsevagter, eksperter på asylområdet og tolke. Det Europæiske Råd anmoder Kommissionen om at koordinere al nødvendig støtte til Grækenland med henblik på fuld gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet og udarbejde en operationel plan. Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne og agenturerne koordinere og organisere de støttestrukturer, der er nødvendige for reelt at gennemføre den. Kommissionen vil regelmæssigt aflægge rapport til Rådet om gennemførelsen heraf
  • ydelse af nødhjælp for at hjælpe Grækenland med at klare den humanitære situation. Hurtig vedtagelse af forordningen om nødhjælp er et vigtigt skridt i denne henseende. Det forslag til ændringsbudget, som Kommissionen har forelagt, bør vedtages omgående. Medlemsstaterne opfordres til at yde øjeblikkelige supplerende bidrag inden for rammerne af civilbeskyttelsesmekanismen og til at yde bilateral humanitær bistand
  • fremskyndet omfordeling fra Grækenland, hvilket omfatter foretagelse af den nødvendige sikkerhedskontrol; da antallet af ansøgninger nu er større end antallet af tilbud, jf. Kommissionens rapport af 16. marts, bør medlemsstaterne hurtigt tilbyde flere pladser i overensstemmelse med de eksisterende tilsagn.


3. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens meddelelse "De næste operationelle skridt i samarbejdet mellem EU og Tyrkiet på migrationsområdet", navnlig med hensyn til hvordan en asylansøgning fra en migrant, der passerer fra Tyrkiet til Grækenland, kan afvises på grundlag af begrebet "første asylland" eller "sikkert tredjeland" i overensstemmelse med europæisk ret og folkeretten.

4. Det Europæiske Råd gentager, at erklæringen fra EU og Tyrkiet ikke medfører nye forpligtelser for medlemsstaterne for så vidt angår omfordeling og genbosætning.

5. EU gentager, at det forventer, at Tyrkiet overholder de højeste standarder med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og overholdelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden. .

6. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sin støtte til Jordan og Libanon. Det opfordrer til at tilsagn udbetales straks og EU-aftaler udarbejdes endeligt for at forbedre støtten til flygtninge og værtssamfund i begge lande.

7. Det Europæiske Råd opfordrer til styrkelse af samarbejdet med landene på Vestbalkan om at tackle migrationskrisen og bidrage til Det Europæiske Råds målsætninger.

8. Det Europæiske Råd opfordrer i forlængelse af sine konklusioner fra februar 2016 Den Europæiske Investeringsbank til på mødet i juni at forelægge et specifikt initiativ med henblik på hurtigt at mobilisere yderligere finansiering til støtte for bæredygtig vækst, vital infrastruktur og social samhørighed i de sydlige nabolande og landene på Vestbalkan.

9. Det Europæiske Råd er yderst årvågent for så vidt angår mulige nye ruter for irregulære migranter og henstiller til, at der træffes alle de foranstaltninger, der måtte vise sig nødvendige i denne henseende. I denne forbindelse er bekæmpelse af smuglere overalt og med alle egnede midler fortsat afgørende. EU er rede til at støtte den nationale samlingsregering som den eneste legitime regering i Libyen, herunder på dens anmodning at genoprette stabiliteten, bekæmpe terrorisme og forvalte migrationen i det centrale Middelhavsområde.

10. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sine tidligere konklusioner om de forskellige elementer i den omfattende strategi og glæder sig over fremskridtene med forslaget om en europæisk grænse- og kystvagt, der bør vedtages så hurtigt som muligt. Arbejdet med den fremtidige struktur af EU's migrationspolitik, herunder Dublinforordningen, vil også fortsætte.

II. BESKÆFTIGELSE, VÆKST OG KONKURRENCEEVNE

11. Med henblik på at lede Rådets drøftelser om det europæiske semester 2016 godkendte Det Europæiske Råd de prioriterede politikområder i den årlige vækstundersøgelse: nyt skub i investeringerne, fortsatte strukturreformer for at modernisere vores økonomier og førelse af ansvarlige finanspolitikker. Medlemsstaterne vil tage hensyn til disse prioriteter i deres kommende nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer. Disse politikker vil bidrage til at give den igangværende genopretning et mere holdbart grundlag og fremme vækst og beskæftigelse. Det Europæiske Råd noterer sig Kommissionens høring om sociale spørgsmål og understreger betydningen af velfungerende arbejdsmarkeder og velfærdssystemer.

12. Det Europæiske Råd vil på mødet i juni drøfte de fremskridt, der er gjort med arbejdet hen imod gennemførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union. Det vil også vedtage en dagsorden for gennemførelse af alle aspekter af det indre marked, herunder gennemførelse af Kommissionens strategier for det indre marked, det digitale indre marked og kapitalmarkedsunionen, med henblik på til fulde at gøre brug af de uudnyttede muligheder for vækst og produktivitet.

13.  lyset af den vanskelige situation i den europæiske stålsektor på et tidspunkt med overkapacitet på globalt plan opfordrer Det Europæiske Råd Rådet til hurtigt at gennemgå Kommissionens meddelelse med henblik på gøre en kraftig indsats som reaktion på denne udfordring.

14. Det Europæiske Råd noterer sig landbrugernes situation, navnlig inden for mejerisektoren og svinesektoren, der er alvorligt ramt af faldet i priserne. Det opfordrer Kommissionen til at handle hurtigt efter resultatet af samlingen i Rådet (landbrug) den 14. marts. Det vil tæt følge udviklingen i denne sektor, som er så vigtig for Europa.

15. Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen agter snart at offentliggøre en meddelelse om en handlingsplan vedrørende moms. Det ser med tilfredshed på Kommissionens hensigt om at medtage forslag om øget fleksibilitet for medlemsstaterne for så vidt angår reducerede momssatser, hvilket vil give medlemsstaterne mulighed for en momssats på nul.

III. KLIMA OG ENERGI

16. Det Europæiske Råd hilser Kommissionens forelæggelse af såvel pakken vedrørende energisikkerhed som meddelelsen "Vejen fra Paris" velkommen. Det tilskynder lovgiverne til at fortsætte arbejdet med forslagene for som en prioritet at styrke EU's energisikkerhed på grundlag af tidligere konklusioner og de relevante strategier godkendt af Det Europæiske Råd. Det mindende også om betydningen af et fuldt fungerende og sammenkoblet energimarked. Det understreger med udgangspunkt i klimameddelelsen EU's tilsagn om at reducere drivhusgasemissionerne i EU og at øge andelen af vedvarende energi samt forbedre energieffektiviteten som vedtaget af Det Europæiske Råd i oktober 2014. Det er fortsat en prioritet at tilpasse lovgivningen for at gennemføre denne ramme. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til snarest at forelægge samtlige tilbageværende relevante forslag med henblik herpå, således at den lovgivningsmæssige proces hurtigt kan indledes. Det Europæiske Råd ser frem til undertegnelsen af Parisaftalen den 22. april i New York og understreger nødvendigheden af, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater er i stand til at ratificere Parisaftalen hurtigst muligt og i tide til at blive parter heri fra dens ikrafttrædelse.


Medlemmerne af Det Europæiske Råd mødtes i dag med deres tyrkiske modpart. Det var det tredje møde siden november 2015, der var afsat til uddybning af forbindelserne mellem Tyrkiet og EU samt tackling af migrationskrisen. 

Medlemmerne af Det Europæiske Råd udtrykte deres dybeste medfølelse med det tyrkiske folk efter bombeangrebet i Ankara i søndags. De fordømte på det kraftigste denne grufulde handling og gentog deres fortsatte støtte til bekæmpelse af terrorisme under enhver form. 

Tyrkiet og Den Europæiske Union bekræftede på ny deres tilsagn om at iværksætte deres fælles handlingsplan, der blev aktiveret den 29. november 2015. Der er allerede sket store fremskridt, herunder Tyrkiets åbning af sit arbejdsmarked for syrere under midlertidig beskyttelse, indførelse af nye visumkrav for syrere og andre nationaliteter, en øget sikkerhedsindsats fra den tyrkiske kystvagts og det tyrkiske politis side og øget informationsudveksling. Den Europæiske Union har desuden indledt udbetalingen af 3 mia. EUR til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet med henblik på konkrete projekter, og der er sket fremskridt i arbejdet med visumliberalisering og tiltrædelsesforhandlingerne, herunder åbning af kapitel 17 i december 2015. Den 7. marts 2016 indvilligede Tyrkiet desuden i at acceptere hurtig tilbagesendelse af alle migranter, der ikke har behov for international beskyttelse, og som kommer fra Tyrkiet til Grækenland, og at tilbagetage alle irregulære migranter, der pågribes i tyrkisk farvand. Tyrkiet og EU nåede også til enighed om fortsat at styrke foranstaltningerne mod menneskesmuglere, og de hilste etableringen af NATO-aktivitet i Det Ægæiske Hav velkommen. 

Samtidig erkender Tyrkiet og EU, at der er behov for en yderligere, hurtig og beslutsom indsats. 

For at ødelægge smuglernes forretningsmodel og tilbyde migranterne et alternativ til at sætte deres liv på spil besluttede EU og Tyrkiet i dag at bringe den irregulære migration fra Tyrkiet til EU til ophør. For at nå dette mål nåede de til enighed om følgende supplerende indsatsområder: 

1) Alle nye irregulære migranter, der kommer fra Tyrkiet til græske øer fra den 20. marts 2016, vil blive tilbagesendt til Tyrkiet. Dette vil finde sted i fuld overensstemmelse med EU-retten og folkeretten og således udelukke enhver form for kollektiv udsendelse. Alle migranter vil blive beskyttet i overensstemmelse med de relevante internationale standarder og under overholdelse af nonrefoulementprincippet. Det skal være en midlertidig og ekstraordinær foranstaltning, som er nødvendig for at sætte en stopper for de menneskelige lidelser og genoprette den offentlige orden. Migranter, der ankommer til de græske øer, vil blive behørigt registreret, og ansøgninger om asyl vil blive behandlet individuelt af de græske myndigheder i overensstemmelse med direktivet om asylprocedurer i samarbejde med UNHCR. Migranter, som ikke ansøger om asyl, eller hvis ansøgning anses for grundløs eller afvises i henhold til dette direktiv, vil blive tilbagesendt til Tyrkiet. Tyrkiet og Grækenland vil bistået af EU's institutioner og agenturer tage de nødvendige skridt og aftale eventuelle nødvendige bilaterale ordninger, herunder tilstedeværelsen af tyrkiske embedsmænd på græske øer og af græske embedsmænd i Tyrkiet fra den 20. marts 2016, med henblik på at sikre forbindelserne og dermed muliggøre, at disse ordninger fungerer smidigt. Omkostningerne ved tilbagesendelsesoperationer i forbindelse med irregulære migranter vil blive dækket af EU. 

2) For hver syrer, som tilbagesendes til Tyrkiet fra de græske øer, vil en anden syrer fra Tyrkiet blive genbosat i EU under hensyn til FN's sårbarhedskriterier. Der vil blive oprettet en mekanisme bistået af såvel Kommissionen, EU's agenturer og andre medlemsstater som UNHCR med henblik på at sikre, at dette princip gennemføres fra og med samme dag, som tilbagesendelserne indledes. Der gives prioritet til migranter, som ikke tidligere er indrejst eller har forsøgt at indrejse ulovligt i EU. Fra EU's side vil genbosætning i henhold til denne mekanisme i første omgang ske ved at opfylde de forpligtelser, som medlemsstaterne indgik i konklusionerne fra repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 20. juli 2015, hvoraf der stadig er 18 000 genbosætningspladser tilbage. Yderligere behov for genbosætning vil blive opfyldt gennem en tilsvarende frivillig ordning op til en grænse på yderligere 54 000 personer. Medlemmerne af Det Europæiske Råd glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at foreslå en ændring af afgørelsen om omfordeling af 22. september 2015 for at give mulighed for, at omfordelingstilsagn, der gives inden for rammerne af denne ordning, kan modregnes i ikketildelte pladser i henhold til afgørelsen. Såfremt disse ordninger ikke opfylder målsætningen om at bringe den irregulære migration til ophør, og antallet af tilbagesendelser nærmer sig ovennævnte antal, vil denne mekanisme blive taget op til fornyet overvejelse. Hvis antallet af tilbagesendelser overstiger det antal, der er fastsat ovenfor, kan denne mekanisme bringes til ophør. 

3) Tyrkiet vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at der åbnes nye ruter ad søvejen eller over land for illegal migration fra Tyrkiet til EU, og vil samarbejde med såvel tilgrænsende stater som EU med henblik herpå. 

4) Så snart de irregulære passager mellem Tyrkiet og EU er bragt til ophør eller i det mindste er blevet betydeligt og bæredygtigt reduceret, vil en frivillig humanitær indrejseordning blive aktiveret. EU's medlemsstater vil på frivilligt grundlag bidrage til denne ordning. 

5) Fuldførelsen af køreplanen for visumliberalisering vil blive fremskyndet i forhold til alle deltagende medlemsstater med henblik på at ophæve visumpligten for tyrkiske statsborgere senest inden udgangen af juni 2016, forudsat at alle benchmarks er opfyldt. Med henblik herpå vil Tyrkiet tage de nødvendige skridt for at opfylde de resterende krav, der skal gøre det muligt for Kommissionen efter den påkrævede vurdering af overholdelsen af benchmarkene at fremsætte et passende forslag inden udgangen af april, på grundlag af hvilket Europa-Parlamentet og Rådet kan træffe en endelig afgørelse. 

6) EU vil i tæt samarbejde med Tyrkiet yderligere fremskynde udbetalingen af de 3 mia. EUR, der oprindelig var afsat under faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, og sikre finansiering af yderligere projekter for personer under midlertidig beskyttelse, der identificeres ved hjælp af hurtigt input fra Tyrkiet inden udgangen af marts. En første liste over konkrete projekter for flygtninge, navnlig på området sundhed, uddannelse, infrastruktur, fødevarer og andre leveomkostninger, der hurtigt kan finansieres over faciliteten, vil blive fastlagt i fællesskab i løbet af en uge. Når disse ressourcer næsten er udnyttet fuldt ud, og forudsat at ovennævnte tilsagn er opfyldt , vil EU mobilisere yderligere finansiering til faciliteten på yderligere 3 mia. EUR frem til udgangen af 2018. 

7) EU og Tyrkiet hilste det igangværende arbejde med opgraderingen af Toldunionen velkommen. 

8) EU og Tyrkiet bekræftede på ny deres tilsagn om at tilføre tiltrædelsesprocessen ny fremdrift som fastsat i deres fælles erklæring af 29. november 2015. De så med tilfredshed på åbningen af kapitel 17 den 14. december 2015 og besluttede som et næste skridt at åbne kapitel 33 under det nederlandske formandskab. De hilste det velkommen, at Kommissionen vil fremsætte forslag herom i april. Det forberedende arbejde med hensyn til åbningen af andre kapitler vil fortsætte i øget tempo med forbehold af medlemsstaternes holdninger i overensstemmelse med de eksisterende regler. 

9) EU og dets medlemsstater vil samarbejde med Tyrkiet i enhver fælles indsats for at forbedre de humanitære forhold i Syrien, navnlig i visse områder i nærheden af den tyrkiske grænse, hvilket vil give lokalbefolkningen og flygtninge mulighed for at leve i områder, der vil være mere sikre. 

Alle disse elementer vil blive fremmet parallelt og overvåget samlet hver måned. 

EU og Tyrkiet besluttede om nødvendigt at mødes igen i overensstemmelse med den fælles erklæring af 29. november 2015.