Den nuværende budgetramme løber fra 2021-2027. Ifølge Lissabontraktatens artikel 312 er formålet med rammen at holde EU’s udgifter på et niveau, der er lavere end indtægtsniveauet. 

For hver udgiftspost på EU’s budget er der et beløb i forpligtelser og et beløb i betalinger. Forpligtelser er løfter om betalinger, men disse betales ikke nødvendigvis i pågældende år, men strækker sig typisk over flere år. Betalinger er modsat det faktiske beløb, der bliver udbetalt fra EU-budgettet i et givent år på posterne. Den flerårige finansielle ramme fastlægger de årlige bevillinger til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori. EU vedtager et årligt budget, som holder sig inden for disse overordnede rammer. 

I budgetrammen sættes grænsen for, hvor mange penge EU kan bruge indenfor perioden. F.eks. indeholder budgetrammen for 2021-2027 udgifter for 1.074 mia. euro (2018-priser) samt som noget ekstraordinært indeholder rammen også genopretningsinstrumentet Next Generation EU på 750 mia. Euro (2018-priser). 

Det var et længere forløb at få rammen for 2021-2027 på plads.
Kommissionen fremsatte i maj 2018 forslaget til den rammen for 2021-2027 (MFF-pakken) og efter flere reviderede forslag bl.a. på grund af Corona-krisen blev stats- og regeringscheferne  på EU-topmødet den juli 2020 enige om MFF-pakken og herunder ordningen for EU’s egne indtægter.

I november 2020 blev Rådet og Europa-Parlamentet derefter enige en aftale om MFF’en, herunder en interinstitutionel aftale om bl.a. en køreplan for introduktion af nye egne indtægter i perioden 2021-2027. Forudsætningen for aftalen om MFF’en var den forudgående aftale fra november mellem Rådet og Europa-Parlamentet om den tilknyttede retsstatsmekanisme. Rådets vedtagelse af ordningen for EU’s egne vedtægter blev dog forsinket af den polske og ungarske modstand mod netop retsstatsmekanismen. Det 
blev dog løst på EU-topmødet den 10.-11. december 2020 med en fortolkende tekst.

Herefter var vejen banet for Rådets vedtagelse af afgørelsen om ordningen for EU’s egne indtægter den 14. december 2020.

Siden 2020 har EU det stået over for uventede udfordringer, lige fra konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine til en stigning i inflationen og rentesatserne. Det har sat EU-budgettet under pres. I juni 2023 fremlagde Kommissionen derfor tre lovgivningsforslag, der skal styrke EU-budgettet på et begrænset antal prioriterede områder, også kaldet midtvejsrevisionen.