Hvad er eurogruppen?

Eurogruppen består af eurolandenes økonomi- og finansministre. Det er et forum, hvor der bliver diskuteret økonomiske emner, der vedrører Eurozonen.

Eurogruppen består af eurolandenes økonomi- og finansministre. Kommissæren for økonomiske og finansielle anliggender og Den Europæiske Centralbanks formand deltager også i eurogruppens møder.

Eurogruppen er et uformelt diskussionsforum, som mødes før ECOFIN-møderne (rådsmøderne for økonomi- og finansministrene).

Eurogruppen mødes efter behov - i snit ca. 1 gang om måneden - og diskuterer emner som den internationale økonomiske situation, den økonomiske og budgetmæssige situation i EU-medlemslandene, euroens introduktion i de kommende eurolande, koordinationen af den økonomiske politik indenfor ØMU’en, strukturreformer i euroområdet og den eksterne repræsentation af ØMU’en.

Med EU's seneste traktat, Lissabontraktaten, har eurogruppen fået en fast formand for 2½ år ad gangen. Formanden vælges af et flertal af medlemslandene i eurogruppen og den nuværende formand er den hollandske finansminister, Jeron Dijsselbloem.

Find mere information

Art. 137 TEUF
EU-Oplysningen: Euroen
EU-Oplysningen: Protokol nr. 14 om Eurogruppen
Rådet: Eurogruppen

Senest opdateret: [29.11.2023]
Sideansvarlig: Tomas Heron