Hvad har det indre marked med fodboldklubbers transferregler at gøre?
Fodboldklubber må ikke sætte begrænsninger på antallet af spillere fra EU-lande, der spiller med i officielle kampe.
Den frie bevægelighed for arbejdskraft i EU gælder også for fodboldspillere.
Det blev fastslået i den såkaldte Bosman-sag fra 1995, hvor EU-Domstolen afgjorde, at de tidligere transferregler og udlændingeklausuler var i strid med EU’s regler for det indre marked.
Dommen medfører, at sportsforbund som f.eks. DBU ikke må tillade klubber at sætte begrænsninger på antallet af spillere fra andre medlemslande. En anden konsekvens af dommen er, at en spiller har ret til at skrive kontrakt med en ny klub, når en gammel kontrakt udløber, uden at den gamle klub modtager kompensation.
Læs mere:
EUR-Lex: C-415/93 (Bosman-sagen)
EU-Oplysningen: Det indre marked
EU-Oplysningen: EU-Domstolen
Senest opdateret: [29.11.2023]
Sideansvarlig:
Tomas Heron