Hvordan samarbejder EU med OACSS-landene (lande i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet)?

Cotonouaftalen fastsætter rammerne for det udviklingspolitiske og handelsmæssige samarbejde mellem EU og Organisationen af stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS – tidligere kendt som ACS-landene). Cotonouaftalen afløste Lomékonventionerne i 2000. Der er siden Cotonouaftalen blevet enighed om en ny partnerskabsaftale mellem EU og OACSS.

Den nye partnerskabsaftale

I 2021 opnåede forhandlerne enighed om for den partnerskabsaftale, der afløser Cotonouaftalen. Denne aftale skal dække lang række områder, lige fra bæredygtig udvikling og vækst til menneskerettigheder og fred og sikkerhed. 

Partnerskabsaftalen består af en grundlæggende del for alle lande, som sætter den retlige ramme og er retningsgivende for de politiske og økonomiske samarbejde mellem EU og 79 medlemmer af OACSS i de næste tyve år samt for tre specifikke, handlingsorienterede regionale protokoller (Afrika, Vestindien og Stillehavet). 

Aftalen træder først i kraft, når den er blevet godkendt, underskrevet og ratificeret af alle parter. 

Cotonouaftalen

Cotonouaftalen er en partnerskabsaftale, som blev underskrevet i 2000 i Benins hovedstad Cotonou – deraf navnet Cotonouaftalen. Det er en partnerskabsaftale mellem EU og Organisationen af stater i Afrika, Caribien og Stillehavet, som dengang var kendt som ACS-landene. Cotonouaftalen viderefører erfaringerne fra Lomé-konventionerne, men tilfører også nogle nye elementer.

Cotonouaftalens formål er at mindske og med tiden udrydde fattigdom samt fremme bæredygtig udvikling og gradvis integration af OACSS i verdensøkonomien. Aftalen trådte i kraft den 1. april 2003 og skulle udløbe i 2020.

Hvad går Cotonouaftalen ud på?

Samarbejdet mellem EU og OACSS er koncentreret om et økonomisk/handelspolitisk samarbejde og et udviklingssamarbejde og derudover en politisk dimension.

Handelssamarbejdet går bl.a. ud på, at EU har fjernet tolden på en række af de varer, som OACSS-landene eksporterer, mens OACSS -landene har fået lov til at beholde deres toldsatser på varer fra EU.

Cotonouaftalen medfører ændringer i handelssamarbejdet, idet den går ud på at etablere økonomiske partnerskabsaftaler, såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA’er), mellem EU og OACSS-landene. Grundlaget for ØPA'erne findes i artikel 34-37 i Cotonouaftalerne.

Formålet med ØPA’erne er at øge OACSS-landenes markedsadgang i EU og samtidig styrke det regionale samarbejde mellem OACSS-landene. Oprindeligt skulle aftalerne om ØPA'erne mellem EU og OACSS-landene være forhandlet færdige ved udgangen af 2007, men Kommissionen forhandler stadig med de OACSS-lande, som endnu ikke har indgået aftaler med EU, eller som ikke har indgået fulde aftaler.

Kommissionen har konstateret, at ikke alle af de lande, som EU har indgået foreløbige aftaler med, har undertegnet eller ratificeret aftalerne tilstrækkeligt. Derfor har Rådet og Europa-Parlamentet vedtaget at udelukke disse OACSS-lande fra den told- og kvotefri adgang til EU’s marked.

I WTO-regi er EU blevet kritiseret for at Lomékonventionerne og Cotonouaftalen, fordi de begunstiger OACSS-landene i forhold til andre udviklingslande. På baggrund af kritikken tildelte WTO en midlertidig tilladelse til EU og OACSS-landene til at afvige fra WTO’s bestemmelser– en såkaldt ”waiver”, der udløb den 1. januar 2008. EU har altså ikke længere lov til at forfordele OACSS-landene.

Den overordnede målsætning for udviklingssamarbejdet er fattigdomsbekæmpelse. Cotonouaftalen har fastsat nye principper for fordelingen af midler, baseret på behov og på opfyldelsen af målsætningerne for udviklingssamarbejdet.

Cotonouaftalens bistandssamarbejde finansieres hovedsageligt via Den Europæiske Udviklingsfond.

Ud over bistand og handel har OACSS-samarbejdet også en politisk dimension. Der foregår bl.a. en løbende politisk dialog mellem landene om menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse.

Cotonouaftalen giver mulighed for at særligt alvorlige tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiske principper og retsstatsprincippet i sidste instans kan føre til at samarbejdet med et land efter konsultationer om krænkelserne kan indstilles for en periode.

Sådan foregår OACSS-samarbejdet

Samarbejdet mellem EU og OACSS varetages af institutioner oprettet hertil: OACSS-Ministerrådet, Ambassadørudvalget og Den Paritetiske Forsamling.

OACSS-Ministerrådet består af medlemmerne af Rådet for Den Europæiske Union, et medlem fra hvert AVS-land samt et medlem fra Kommissionen. Det er i OACSS-Ministerrådet, den politiske debat føres og det er her, der træffes beslutninger om gennemførelsen af aftalerne.

Ambassadørudvalget er et embedsmandsudvalg, hvis opgave er at assistere og forberede arbejdet i Ministerrådet.

Den Paritetiske Forsamling er sammensat af medlemmer af Europa-Parlamentet og parlamentarikere fra OACSS-landene. Det er et rådgivende organ, som skal bidrage med dialog og nytænkning på området. Paritetisk bruges om udvalg, nævn m.m., som har lige mange repræsentanter for hver parti.

Find mere information

Kommissionen: Cotonouaftalen
Kommissionen: Introduktion til Cotonouaftalen
Kommissionen: Oversigt over EPA-forhandlinger
Kommissionen: Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)
Rådet: Om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger

Senest opdateret: [14.03.2024]
Sideansvarlig: Tomas Heron