Dette skriver Justitsministeriet på side 18 i deres analyse af EU’s retslige samarbejde:

”Et tilvalg er bindende og kan ikke trækkes tilbage. Det bindende tilvalg gælder, hvad enten det foretages på forslagsstadiet eller efter vedtagelsen af retsakten. Det betyder, at Danmark herefter er bundet af den vedtagne retsakt på lige fod med de øvrige medlemsstater. Dette gælder også, selv om Danmark i sidste ende stemte imod et tilvalgt forslag til retsakt. Afledte retsakter, der vedtages med hjemmel i en tilvalgt retsakt – dvs. delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter svarende til bekendtgørelser efter dansk ret – binder også Danmark.”

Til gengæld vil Danmark ikke automatisk være bundet af en ændring af en tilvalgt retsakt. Det er nemlig meget almindeligt at dele af forordninger og direktiver bliver ændret i årenes løb, for at følge med tiden. Hvis dette sker med en tilvalgt retsakt, vil Danmark altså selv kunne bestemme om ændringen skal gælde. Dette er ligeledes beskrevet i Justitsministeriets rapport på side 18: 

”Danmark er ikke bundet af fremtidige ændringer til en tilvalgt retsakt, og Danmark vil ikke være forpligtet til at tilvælge ændringer. Danmark bliver heller ikke bundet af andre retsakter med tilknytning til den retsakt, som Danmark oprindeligt tilvalgte. Danmark bliver kun bundet af andre retsakter – hvad enten der er tale om ændringsretsakter eller retsakter, der i øvrigt videreudvikler samarbejdet – hvis Danmark selv beslutter sig for at tilvælge de pågældende nye retsakter.”

Det er dog vigtigt at bemærke, at Danmark er bundet af afledte retsakter, som det fremgår af følgende citat fra samme kilde: 

”Afledte retsakter, der vedtages med hjemmel i en tilvalgt retsakt – dvs. delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter svarende til bekendtgørelser efter dansk ret – binder også Danmark.”

Find mere information

Justitsministeriet: Samarbejdet om retlige og indre anliggender