Udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU's udenrigspolitik og globale rolle afhænger af medlemslandenes vilje til at trække i samme retning.

Større

Selvom hvert medlemsland fører sin egen udenrigs- og sikkerhedspolitik, har landene forpligtet sig til en fælles europæisk politik på området. Formålet er bl.a. at sikre medlemslandenes sikkerhed og interesser, skabe fred og stabilitet i verden og forebygge konflikter og kriser. 

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik handler også om at fremme EU's værdier om demokrati, menneskerettigheder og retsstaten, og at styrke samarbejdet mellem internationale organisationer.

EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik er mellemstatslig. Det betyder, at EU ikke kan vedtage lovgivning med direkte virkning i medlemslandene. Beslutningerne på området skal træffes med enstemmighed.

Læs om EU's sikkerheds- og forsvarspolitik på Udenrigsministeriets hjemmeside Læs om EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik på EU's hjemmeside Læs om EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik på Kommissionens hjemmeside

Senest opdateret: [25.01.2021]
Sideansvarlig: Kirstine Chege