B 45 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om at modvirke EU's servicedirektiv.

Fremsat den 30. marts 2005 af Morten Messerschmidt (DF), Colette L. Brix (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at modvirke EU€™s servicedirektiv

Folketinget pålægger regeringen at meddele EU€™s ministerråd og Europa-Kommissionen, at Danmark ikke vil kunne medvirke til gennemførelse af et EU-servicedirektiv, der bygger på oprindelseslandsprincippet.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med forslaget

Formålet med dette forslag til folketingsbeslutning er, at Folketinget pålægger regeringen at meddele EU€™s ministerråd og Kommissionen, at Danmark ikke vil kunne medvirke til gennemførelse af et EU-servicedirektiv, der bygger på oprindelseslandsprincippet.

EU€™s servicedirektiv

Formålet med Kommissionens forslag til direktiv om tjenesteydelser er at forbedre forholdene for handel med tjenesteydelser i EU. På baggrund af oplysninger fra Kommissionen skriver Europa- Parlamentets Udvalg om Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i en meddelelse til medlemmerne af udvalget bl.a.:

»Formålet med forslaget er at opnå et egentligt indre marked for tjenesteydelser ved at fjerne de retlige og administrative hindringer for udviklingen af servicevirksomhed mellem medlemsstaterne. Hindringerne gør sig både gældende, når tjenesteydere fra én medlemsstat ønsker at etablere sig i en anden medlemsstat (dvs. tage permanent ophold dér), eller når en tjenesteyder fra sin oprindelsesmedlemsstat ønsker at udføre tjenesteydelser i en anden medlemsstat, f.eks. ved midlertidigt at tage til denne medlemsstat. Det foreslåede direktiv ville sikre tjenesteyderne den fornødne retssikkerhed, hvis de ønsker at udøve to af de grundlæggende friheder (etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser), som er knæsat i EF-traktaten. Det er vigtigt at bemærke, at hindringerne kun fjernes for de områder, der allerede er åbne for konkurrence. Der stilles i forslaget ikke krav om, at de tjenesteydelser, der i dag leveres på nationalt, regionalt eller lokalt plan af den offentlige sektor eller offentlige enheder, liberaliseres eller privatiseres.«

Konsekvenser

EU's servicedirektiv indebærer, at virksomheder, som tilbyder serviceydelser, fremover kun skal registreres i ét EU-land, og hovedsagelig kun skal overholde de regler, som gælder i det pågældende land, selvom virksomheden udfører arbejde i et andet EU-land. Endvidere vil det med servicedirektivet blive oprindelseslandet, der skal kontrollere, om reglerne overholdes. I praksis vil dette betyde, at eksempelvis polske arbejdere kan arbejde efter polske regler, når de arbejder i Danmark. En polsk servicevirksomhed kan således underbyde danske virksomheder, idet de danske arbejdsmiljøregler som bekendt er langt strengere end de polske. Det danske samfund, som i høj grad er kendetegnet ved et højt niveau for arbejdsmarkedssikkerhed, social sikring og rettigheder, vil således blive undergravet af EU-lande, som endnu ikke har nået samme niveau. Dette forhold bliver yderligere styrket af, at vort lønniveau er blandt de højeste i EU.

Det giver således de udenlandske servicevirksomheder en lang række fordele i konkurrencen mod danske virksomheder, når de i forhold til lønninger og andre med arbejdet forbundne produktionsomkostninger, herunder sociale bidrag og arbejdsmiljøomkostninger, ligger på et meget lavere niveau.

Som bekendt er der mange indvandrere ansat i servicesektoren i Danmark. Virksomheder fra de mindre udviklede EU-lande vil ikke mindst kunne udkonkurrere ikke-europæiske indvandreres arbejde i Danmark. Desuden indeholder servicedirektivet også fare for øget indvandring fra andre EU-lande af borgere, som oprindelig stammer fra tredjeverdenslande, idet mange indvandrere fra tredjeverdenslande arbejder i servicejob i de øvrige EU-lande, hvor lønniveauet og velfærdspolitikken er ringere end hos os.

På denne baggrund må det konkluderes, at servicedirektivet udgør en trussel mod de danske overenskomstsikrede lønninger, som i Danmark kan komme under pres fra vandrende arbejdstagere fra de nye medlemslande af EU, hvis lønniveau er langt lavere end det danske. Servicedirektivet er et farligt tilbageslag for et land som Danmark. Det vil påføre alle danske serviceerhverv betydelig konkurrence inden for et område, hvor de danske lønninger er væsentlig højere end i de fleste EU-lande. Dansk Folkeparti er ikke modstander af konkurrence, men finder det afgørende, at denne konkurrence foregår på lige vilkår.

Direktivet vil betyde en underbydning af mange danske lønmodtagere og især ramme mennesker med kort uddannelse, som vanskeligt kan få andet arbejde. Servicedirektivet udgør derfor en betydelig trussel mod især ufaglærte arbejdere inden for servicesektoren. Ufaglærte arbejdere er i forvejen hårdt ramt af den teknologiske udvikling og udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande.

Eksempler på direktivets skadesvirkninger

Servicedirektivet udgør en klar trussel mod ufaglærte arbejdere i de EU-lande, som har relativt højere lønninger, fordi det skaber en udvidet konkurrence på lønningerne mellem landene. Denne konkurrence har de gamle EU-lande meget vanskeligt ved at vinde, fordi lønniveauet ganske enkelt er for forskelligt. Nedenfor ses en tabel, der viser de gennemsnitlige omkostninger pr. arbejdstime i EU-landene.

Tabel 1: Omkostninger pr. arbejdstime i euro i EU-landene, 2002

Kilde: CESifo, Report on the European Economy 2005.

Lønforskellene mellem EU€™s medlemslande er enorme. Lønningerne i de gamle medlemslande, EU-15, er generelt langt højere end i de ti nye EU-lande. Især hos de nordeuropæiske medlemmer er omkostningerne pr. arbejdstime høje €" ofte mange gange højere end hos de østeuropæiske lande. Hermed åbnes der op for en unfair konkurrence, hvor arbejdstagere i EU-15-landene udkonkurreres på grund af oprindelseslandsprincippet i servicedirektivet.

Efter udvidelsen af EU den 1. maj 2004 har flere af de oprindelige EU-lande oplevet en sand invasion af billig arbejdskraft fra de nye medlemslande. Da der ofte er tale om illegal arbejdskraft, er der ingen, der ved, hvor mange arbejdstagere der er tale om. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har udtalt, at der er givet 1.500 arbejdstilladelser til østeuropæiske arbejdstagere. En række virksomheder har benyttet østeuropæiske arbejdskraft under dække af, at arbejderne var udstationeret af firmaer i de nye medlemslande. I en artikel i Politiken den 15. marts 2005 bliver beskæftigelsesministeren bedt om at vurdere omfanget af dette problem. Ministeren svarede: »Der dukker hele tiden sager op, og dem må vi forfølge. Men når vi ser på tal og statistik, så er det ikke så alvorligt.« Alligevel medgiver ministeren dog, at ingen kender det nøjagtige tal. I en artikel i Erhvervsbladet den 21. december 2004 udtaler sekretariatsleder i Bygge- Anlæg og Trækartellet (BAT), Gunde Odgaard: »75 procent af østarbejderne påkalder sig udstationering, mens resten påstår, at de er selvstændige, selvom de ikke er det. Vi har stødt på 535 østarbejdere på 130 byggepladser €" derfor regner vi med, at der er ca. 3.000 heroppe.«

Tallene svirrer i luften. Da der er ofte er tale om illegal arbejdskraft, som altså ikke registreres, er der ingen, der kender problemets egentlige omfang. Men det ligger dog fast, at problemet er langt større, end beskæftigelsesministeren vil erkende. Byggesektoren er hårdt ramt af dette problem, men det er ikke den eneste branche, der oplever problemer med illegal arbejdskraft. Brugen af illegal arbejdskraft er nemlig også meget udbredt inden for landbruget. Told-Skat gennemførte en razzia mod 41 landbrug. Her viste det sig, at 14 pct. af landbrugene benyttede illegal arbejdskraft. Ifølge Morten Fischer-Nielsen fra 3F er der et meget stort antal illegale udlændinge beskæftiget inden for land-, gartneri- og skovbrug. Han skønner, at der er mellem 2.500 og 5.000 illegalt beskæftigede inden for branchen: »Arbejdsgiverorganisationerne siger, at de har behov for cirka 6.000 sæsonbeskæftigede, men kun omkring 2.000 af vores medlemmer bliver beskæftiget. Resten må komme et sted fra« (»Anmeldelser af illegale fordoblet på et år«, 3F Fagbladet, den 4. marts 2005).

Tyskland har som ventet oplevet en sand invasion af østeuropæiske løntrykkere efter EU's udvidelse med de central- og østeuropæiske lande. En af de sektorer, der har været hårdest ramt, er de tyske slagterier. I en artikel i dagbladet Børsen den 8. marts 2005, »Jobtruslen fra øst«, oplyses, at små- og mellemstore slagterier har erstattet deres tyske medarbejdere med arbejdstagere fra Tjekkiet, Polen og Ungarn. Det skønnes, at 26.000 tyske slagteriarbejdere i løbet af de seneste måneder har mistet deres job, og i hvert eneste af disse tilfælde er der tale om, at de er blevet erstattet af arbejdere fra de nye medlemslande. Det oplyses endvidere, at disse løntrykkere arbejder for en løn på under 1.000 euro om måneden. Dette er ikke bare langt under halvdelen af, hvad en tysk slagteriarbejder skal have. Østeuropæerne arbejder også flere timer om ugen, og de får ikke en betaling til at dække sociale forhold, som det er tilfældet for tyske slagteriarbejdere (Børsen, den 8. marts 2005, »Jobtruslen fra øst«). Det vurderes, at et tysk slagteri kan spare omkring to tredjedele af lønudgifterne, når de udskifter tyskere med østeuropæere.

Det er hævet over enhver tvivl, at gennemførelsen af direktivet vil få meget alvorlige skadevirkninger for mange danske lønmodtagere. Omkring to tredjedele af Danmarks økonomi bygger på service- og tjenesteydelser. Indføres servicedirektivet på en sådan måde, at det bliver muligt for østeuropæere at konkurrere på det danske marked under de forhold, der gør sig gældende i deres hjemlande, herunder den lavere løn og de slappe arbejdsmiljøregler m.v., så kan store dele af det danske arbejdsmarked blive ramt med alvorlige konsekvenser for den danske velfærdsstat til følge. Ovenfor er nævnt en række eksempler på, hvordan enkelte brancher i Danmark allerede benytter lavtlønnede arbejdstagere fra Østeuropa. Endvidere er nævnt et skrækeksempel på, hvordan man i Tyskland inden for en branche har påbegyndt en systematisk udskiftning af tyske medarbejdere med østeuropæiske for at mindske lønomkostningerne. Noget sådan har, så vidt vides, endnu ikke fundet sted i Danmark.

Modstand mod direktivet

Direktivet har været diskuteret indgående, idet der i brede kredse er stor modstand mod det. Forslaget har således mødt modstand hos en lang række politikere, juridiske eksperter og organisationer. Herunder kan nævnes:

Under en høring i Europa-Parlamentet pegede Berend Jan Drijber, juridisk rådgiver for den hollandske regering og tidligere jurist i Kommissionen, netop på risikoen for, at virksomheder vil arbejde fra de lande, der har de dårligste arbejdsforhold og de laveste lønninger: »At opgive ens egne regler er fint nok, hvis der i stedet var fælles regler. Men er der ikke det, så er det landet med de laveste standarder, der lægger niveauet.« (Ugebrevet A4, nr. 39, 2004).

De europæiske byggefags sammenslutning, FIEC, er også stærkt kritiske over for direktivet, idet de frygter, at det vil lukke op for illegal arbejdskraft i et hidtil uset omfang: »Vi frygter, at forslaget åbner for illegalt arbejde. Det er helt afgørende, at de ansatte er registreret et sted og har arbejdspapirer med sig,« udtalte Wilhelm Küchler fra FIEC (ibid).

Amtsrådsforeningen giver i et høringssvar af 8. november 2004 udtryk for, at man generelt er positivt indstillet over for tanken om at skabe et indre marked for tjenesteydelser i EU, men peger på en række problemstillinger i direktivet især med hensyn til oprindelseslandsprincippet, herunder at tjenesteydere har ret til at udføre ydelser i en eller flere andre medlemsstater uden at være underlagt de pågældende landes bestemmelser. Amtsrådsforeningen vurderer, at det kan føre til uhensigtsmæssige konkurrencesituationer og at det vil kunne medføre uhensigtsmæssig dumpning af restriktioner i medlemslande, for at blive det mest interessante land for virksomheder at etablere sig i.

De nordiske fagforeninger i energisektoren frygter også, at en vedtagelse af servicedirektivet vil føre til social dumpning i de nordiske lande. Det er hovedsagelig oprindelseslandsprincippet, der peges på som hovedproblemet i direktivet. Således udtalte næstformand i 3F€™s offentlige gruppe, Kaj Lynge Jensen, efter en konference med deltagelse af fagforeninger inden for energisektoren i de andre nordiske lande: »De nordiske lande tager samstemmende afstand fra servicedirektivet. Det vil føre til social dumping, og det går ikke kun ud over de ansatte i energisektoren, som vil blive udkonkurreret af billigere arbejdskraft. Det vil også gå ud over el-forbrugerne, som vil opleve en dårligere vedligeholdelse af forsyningsnettet € Vi ved jo, at nogle vil gå efter billig arbejdskraft, selvom de ikke er lige så kvalificerede som de nordiske ansatte i energisektoren. Det vil gå ud over forbrugerne.« (»Arbejdskamp om nye EU-regler«, 3F Fagbladet, den 9. marts 2005).

Den europæiske fagforening for offentligt ansatte, EPSU, som tæller mere end 8 millioner medlemmer, anbefaler også, at servicedirektivet forkastes, og advarer bl.a. mod, at en gennemførelse vil føre til en generel forringelse af serviceydelser. Endvidere peger EPSU på problemerne med oprindelseslandsprincippet: »EPSU is concerned that collective agreements applied through legal mechanisms may be seen as »barriers to trade« and subject to challenge by »country of origin« companies. This will not only undermine these agreements and lead to social-dumping but it may also make it harder to enforce collective agreements in countries with non-legal systems too.« (7th EPSU congress, 14-17 June 2004, Stockholm, Emergency Resolution).

Servicedirektivets skadelige virkninger erkendes nu også i en række medlemslande. Senest har Frankrigs premierminister, Jean-Pierre Raffarin, kaldt servicedirektivet for uacceptabelt (Dagbladet Arbejderen den 12. februar 2005). Tysklands kansler, Gerhard Schröder, mener, at servicedirektivet er så ringe, at det helt skal trækkes tilbage.

Her i landet har der fra faglig side været peget på den markante vækst i mængden af illegalt arbejde. I Fagbladet den 4. marts 2005 peges på, at EU-udvidelsen sidste år ikke gav færre, men markant flere anmeldelser af illegalt arbejde. Lyssky arbejdsgivere fravælger legale østarbejdere for at få endnu billigere arbejdskraft. Fra 2003 til 2004 er der ifølge Rigspolitiets opgørelser over illegalt arbejde samlet sket mere end en fordobling af antallet af personer, der er anmeldt for at arbejde ulovligt eller beskæftige illegal arbejdskraft. Flest anmeldelser er der i byggebranchen og restaurationsbranchen. I 3F Fagbladet vurderer forhandlingssekretær Morten Fischer-Nielsen, at der er et sted mellem 2.500 og 6.000 personer illegalt beskæftiget i land,- gartneri og skovbrug.

Afsluttende bemærkninger

Dansk Folkeparti advarede ved udvidelsen af EU med 10 nye medlemslande om, at hele det danske arbejdsmarked kunne blive hårdt ramt, hvis man ikke gennemførte en flerårig overgangsaftale med beskyttelse af danske lønninger, overenskomster og arbejdspladser i en 7-årig periode. Det er på mindre end et år til fulde bevist, at Dansk Folkepartis antagelser var korrekte. Forskellen mellem EU-15 og de nye medlemslande var, som vi hele tiden har påpeget, alt for stor til, at det er forsvarligt at nedbryde grænserne mellem landenes arbejdsmarkeder. Samtidig fandt Dansk Folkeparti, at regeringens og Socialdemokratiets såkaldte sikkerhedsmekanismer slet ikke vil kunne virke tilfredsstillende. Også på dette punkt har udviklingen desværre givet Dansk Folkeparti ret, hvilket daglige begivenheder på det danske arbejdsmarked vidner om.

Der henvises til »Forslag til folketingsbeslutning om overgangsordning for Danmark ved EU€™s udvidelse mod øst«, beslutningsforslag nr. B 63, folketingssamlingen 2003-04. Forslaget er forsynet med omfattende statistisk materiale, der begrunder advarslerne. Dette forslag gik ud på at pålægge regeringen at meddele EU, at Danmark forlanger en overgangsordning, der ved den forestående udvidelse af EU sikrer, at arbejdskraft fra de ny medlemslande først kan opnå arbejdstilladelse i Danmark 7 år efter det pågældende lands optagelse i EU.

Det ville for så vidt være rimeligt nok at have et servicedirektiv for de oprindelige EU-lande, hvis formålet skulle være at udvikle det indre marked. Men østudvidelsen er en effektiv blokering for et servicedirektiv, fordi der med de nye østeuropæiske medlemsstater ikke kan blive tale om et marked med fri og fair konkurrence. De ekstremt lave lønninger i de nye medlemslande og de begrænsede og mangelfulde arbejdsmiljøregler medfører, at de lande, som har en veludbygget velfærdsstat og ordnede forhold på arbejdsmarkedet, vil blive udkonkurreret som følge af dette.

Naturligvis kan der være fordele ved konkurrence også på serviceområdet. Men når vi ser på servicefagene, er det klart, at både servicevirksomheders og lønmodtagers forhold vil blive fuldstændig undermineret, hvis udenlandske virksomheder kan konkurrere sig ind på det danske marked uden at være undergivet de samme vilkår, som gælder for danske virksomheder og lønmodtagere. Det gælder inden for både det offentlige og det private erhvervsliv. Vi taler om et EU med 25 medlemslande, der har vidt forskellige standarder, forskellige lønniveauer, forskelligt skatteniveau, forskellige arbejdsmiljøregler m.v. Hvis direktivet vedtages, vil vi her i Danmark opleve stærkt faldende lønninger inden for serviceområdet. Vi vil desuden opleve, at et meget stort antal udenlandske virksomheder og udenlandske lønmodtagere overtager servicefunktioner her i landet. Mange vil sige: Er det ikke en stor fordel, at vi får udført opgaverne af dem, der kan gøre det billigst? Polske renovationsarbejdere er billigere end danske, når de betales efter de polske løntariffer! Lettiske chauffører er billigere end danske! Litauiske butikshandlende er billigere end danske! Sygeplejersker fra Ungarn er billigere end danske, når de får samme løn som i deres hjemland? Tjekkiske tømrere og arbejdsmænd kan arbejde til lavere lønninger end dansk etc., etc. Hvis alting kun skal måles i penge, og vel at mærke i oprindelseslandets møntfod og priser, så er der store besparelser at hente for danske forbrugere, men kun ud fra en helt ureflekteret betragtning. Hvis man blot ganske kort overvejer konsekvenserne for det danske samfund, er det åbenbart, at udenlandsk overtagelse af disse vigtige samfundsfunktioner vil føre til en dramatisk nedlæggelse af danske arbejdspladser, lukning og betalingsstandsninger, konkurs og ophør af danske virksomheder.

Servicedirektivet er et livsfarligt eksperiment med Europas befolkninger og med den nordeuropæiske velfærd. Der vil kun være få vindere: storkapitalen, de finansielle institutioner, eliten. Der vil derimod være millioner af tabere: de små virksomheder, lønmodtagerne, der mister deres job, alle dem, der er afhængige af velfærdsstatens overførselsindkomster og en socialt ansvarsbevidst holdning.

Politiske overvejelser

Kommissionen har ifølge flere medier sendt det omstridte forslag til servicedirektiv »til hjørnespark«. Ved et møde i Kommissionen den 9. marts er det besluttet at udsætte behandlingen af direktivet, eller €" som flere medier skriver €" lægge direktivet i syltekrukke. Mange iagttagere vurderer, at forslaget skal vente på den franske folkeafstemning om EU-forfatningen. Imens kan Kommissionen så forhandle med Europa-Parlamentet og de enkelte medlemslande om forslaget. Iagttagere fremhæver €" som noget meget væsentligt €" at Kommissionen har slået fast med syvtommersøm, at der ikke bliver tale om at opgive selve direktivets grundpille, nemlig oprindelseslandsprincippet.

Senest har udenrigsminister Per Stig Møller erkendt, at direktivet kan udgøre en trussel mod velfærdsstaten, som bygger på et velfungerende arbejdsmarked. Til Berlingske Tidende den 16. marts 2005 udtaler han således: »Vi må ikke undergrave de arbejdsmarkeder, som fungerer.« Han understreger endvidere, at han er godt tilfreds med, at Kommissionen har trukket forslaget tilbage, og siger: »EU skal ikke foretage sig ting, som folk simpelthen ikke fatter og som skader borgerne.«

I fuldstændig kontrast til udenrigsministerens udtalelser står udtalelser fra Kommissionens formand, José Manuel Barrosa, der €" ifølge citat i Dagbladet Børsen den 16. marts 2005, side 19, udtaler, at »de 15 gamle lande må acceptere tab af arbejdspladser, hvis det samlet set med østfremgang gavner Unionens vækst og konkurrenceevne«.

Der hersker her i landet nogen tvivl om, hvorvidt forslaget er trukket tilbage. Dansk Industri, som er stærk tilhænger af forslaget, mener f.eks. ikke, at Kommissionen har trukket forslaget tilbage. »For det første er vi ikke enige i, at forslaget er trukket tilbage. Og for det andet ville det være beklageligt, hvis det blev det. Det er Dansk Industris opfattelse, at servicedirektivet er meget vigtigt for at få det indre marked til at fungere,« siger chefkonsulent i Dansk Industri Annette Dragsdahl (Berlingske Tidende, 16. marts 2005, 1. sektion, forsiden).

Uanset om direktivforslaget slet ikke er trukket tilbage €" som Dansk Industri mener €" eller om det er trukket midlertidigt tilbage med henblik på senere genfremsættelse, er det efter Dansk Folkepartis opfattelse helt nødvendigt, at regering og Folketing forholder sig til, hvad der skal være Danmarks holdning til direktivet.

Dansk Folkeparti finder, at regeringen af hensyn til det danske arbejdsmarked nødvendigvis må meddele de relevante EU-myndigheder, at Danmark ikke vil medvirke til et servicedirektiv, der bygger på oprindelseslandsprincippet. Det vil være det eneste forsvarlige over for de danske lønmodtagere og de mindre danske virksomheder. Ved at vedtage nærværende beslutningsforslag kan Folketinget allerede nu lægge en meget klar politisk linje, så det står fuldstændig klart både for regeringen og EU€™s organer og for dansk erhvervsliv og lønmodtagere, at Danmark ikke medvirker til gennemførelsen af et servicedirektiv, der er baseret på oprindelseslandsprincippet.

Skriftlig fremsættelse

Morten Messerschmidt (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at modvirke EU€™s servicedirektiv.

(Beslutningsforslag nr. B 45).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.