B 9 Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af en dato for afskaffelse af EU's eksportsubsidier og andre handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Tilbagetaget

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 10-03-2005

Fremsat: 10-03-2005

Beslutningsforslag som fremsat

20042_b9_som_fremsat (html)

B 9 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af en dato for afskaffelse af EU's eksportsubsidier og andre handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer.

Fremsat den 10. marts 2005 af Rune Lund (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Line Barfod (EL) Per Clausen (EL), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om fastsættelse af en dato for afskaffelse af EU€™s eksportsubsidier og andre handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer

 

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde for, at der i EU fastsættes en dato for afskaffelse af EU€™s eksportsubsidier og andre handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer inden marts 2005.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. 35, folketingsåret 2004-05, 1. samling (se Folketingstidende 2004-05, 1. samling, forhandlingerne side 1961, tillæg A side 1331 og 1332).

Den 31. juli 2004 blev WTO€™s medlemslande enige om en ramme for de videre forhandlinger under Doharunden (Europaudvalget, 2003-2004, alm. del €" bilag 1138). Aftalen satte et foreløbigt punktum for den alvorlige mistillid til EU blandt mange ulande, der bl.a. kom til udtryk ved den seneste WTO-ministerkonference i september 2003 i Cancún i Mexico. En af grundene til mistilliden er de udviklede landes mangel på vilje til at tilbyde betydelige reduktioner af eksportsubsidier og anden handelsforvridende landbrugsstøtte.

I den oprindelige ramme for Doharunden, som blev forhandlet på plads på selve ministerkonferencen i Doha i november 2001, blev ulandene lovet en udfasning af eksportsubsidierne samt en betydelig reduktion af den øvrige handelsforvridende landbrugsstøtte. Løfterne gentages i aftalen af 31. juli 2004, men er endnu ikke konkretiseret.

Af hensyn til de videre forhandlinger er det nødvendigt med en markant tillidsskabende foranstaltning. Derfor foreslås en snarlig fastsættelse af en dato for afskaffelse af EU€™s eksportsubsidier samt andre handelsforvridende subsidier. Skal en sådan tidsfastsættelse være fremmende for tilliden, må den ske snarest. Forslagsstillerne vil ikke lægge sig fast på et tidspunkt for den faktiske afskaffelse af støtten.

Skriftlig fremsættelse

Rune Lund (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af en dato for afskaffelse af EU€™s eksportsubsidier og andre handelsforvridende subsidier på landbrugsvarer.

(Beslutningsforslag nr. B 9).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.